Lea Wermelin


Fakta

Alder
34 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2015

Læs mere

www.leawermelin.dk
Twitter
Facebook

Lea Wermelin største stemmesluger på Bornholm

Lea Wermelin blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Socialdemokratiet med 5.059 personlige stemmer. Lea Wermelin er dermed den største stemmesluger i Bornholms Storkreds. Nummer to i storkredsen er Venstres Peter Juel-Jensen med 4.640 personlige stemmer. På landsplan fik 100 kandidater flere stemmer end Lea Wermelin heraf 39 socialdemokrater. Socialdemokratiet fik kun valgt et mandat i Bornholms Storkreds, det gik altså til Lea Wermelin.

Bornholms Storkreds er inddelt i 2 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Lea Wermelin i Rønne-kredsen, hvor hun fik 2.767 personlige stemmer svarende til 22 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Mere end halvdelen af Lea Wermelins personlige stemmer blev afgivet i Rønne-kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Aakirkeby-kredsen, hvor hun fik 18 % (2.292) af de gyldige stemmer og blev overgået af Peter Juel-Jensen fra Venstre, der fik 2.482 stemmer.

Stor fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Lea Wermelin valgt med 3.951 personlige stemmer - det er 1.108 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i samtlige storkredsens to opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Lea Wermelin i Aakirkeby-kredsen, hvor hun gik fra 1.670 til 2.292 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg er klassisk socialdemokrat og tror på frihed, lighed og fællesskab. Jeg er bornholmer, mor til to piger og ønsker ikke, at de skal vokse op i et samfund, hvor der bliver stadig større forskel på rig og fattig og på land og by.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Råd til velfærd
Vi skal investere i vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje. De offentligt ansatte løber alt for stærkt og har brug for flere kolleger. Det har vi råd til, hvis vi dropper skattelettelser og tager et opgør med den stigende ulighed, skattely og globale virksomheder som ikke bidrager til fælleskassen. Den kommunale økonomi på Bornholm er alt for stram. Der er brug for en udligningsreform, så vi

Lokal mærkesag

Mindre skævt Danmark
Vi har brug for en stærk regionalpolitik. Mindre centralisering og mere Bornholm. Regeringen har gang på gang fremlagt politik, der med kirurgisk præcision gavner dem, der har mest i forvejen. Jeg vil et centraliseringsstop, bevare de folkevalgte i sundhedsvæsenet, en mere retfærdig udligning, reel trafikal ligestilling og uddannelsesmuligheder i alle dele af landet.

EU-mærkesag

EU i den grønne førertrøje
Vi skal passe bedre på vores klode til vores børn og børnebørn i fremtiden. Tiden tikker, og der er brug for handling. Desværre har regeringen siddet på hænderne, men Danmark kan gå foran og presse EU og verdens andre lande til at være langt mere ambitiøse. Vi har vist det før med vindmølleeventyret. Nu er det på tide, at vi igen tør sætte ambitiøse mål for at passe på klima og miljø.

CV

Jeg blev nok allerede socialdemokrat som helt lille, da jeg sad i min farmors køkken i hverdagene efter skole og talte med hende om livet under krigen og om det at komme til Bornholm fra Sverige som 13-årig for at tjene som unge pige i huset. Jeg tror i hvert fald, at det var med til at forme mig allerede fra barnsben. Jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet for mere end 15 år siden.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Flere unge begynder at ryge. Det går ikke. I Socialdemokratiet har vi foreslået, at tobakken skal gemmes væk under disken. Det er der gode erfaringer med. Men også neutrale pakker og mere kontrol er forslag, vi har været fremme med. Højere priser ved vi virker, men det rammer socialt skævt.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

I dag er der den balance, at man kan komme på privathospital, hvis det offentlige ikke kan levere en god behandling eller operation hurtigt nok. Det synes jeg er helt fint, men vi skal ikke tilbage til den tid, hvor privathospitalerne blev overbetalt af vores skattekroner.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Jeg tror, at mange i dag ikke overvejer, om de gerne vil være organdonorer. Det betyder, at dem på ventelisten til et fx et nyt hjerte kan komme til at vente meget længe. Derfor bør vi finde en løsning, så flere bliver opmærksomme på at få meldt sig til.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Det kan måske lyde som en nem løsning, men det efterlader klimaregningen hos dem, der har mindst. Det er ikke rimeligt. Vi skal i stedet tage klimakampen i fællesskab og gå foran som grønt foregangsland ved blandt andet at sikre, at landbruget også bidrager med deres andel.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Arktis smelter hurtigere end nogensinde. Vi kan ikke fortsætte som nu, men bliver nødt til at gå foran. Danmark er et lille land, men vi kan påvirke landene omkring os og sætte et stort klima- og miljøaftryk.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi har i Socialdemokratiet længe kæmpet for at beskytte vores drikkevand bedre. Vi har lige fået en aftale igennem, hvor der ikke længere må sprøjtes tæt på vandboringerne. Det er et kæmpe skridt.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi skal passe på vores kyster. Det er helt tilbage til Staunings tid, at vi fik sikret den offentlige adgang til vores strande, og at der ikke kunne bygges overalt ud til kysten. Men det skal selvfølgelig være med sund fornuft. Der kan sagtens være plads til, at kommunen beslutter eksempelvis nye områder til sommerhuse eller andet på Bornholm.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi skal både investere i bedre kollektiv trafik og god infrastruktur i hele landet. For os bornholmere er gode transportveje med færgen helt afgørende. Det er vores motorvej, og det skal fungere.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

De bredeste skuldre skal bære med. Derfor skal topskatten hverken fjernes eller sænkes, som regeringen har foreslået. Det vil også skævvride Danmark endnu mere geografisk.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Jeg er ærgerlig over, at regeringen har skåret så massivt på DR og dermed public service. I en tid med fake news og mange historier, der kører på de sociale medier, er det vigtigt med et stærkt dansk nyhedsindhold, mere regional dækning og serier til børn og unge, som også er på dansk. Vi vil styrke public service.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Det er et svært spørgsmål, og der ingen lette svar. Vi skal undgå at unge kommer ud i misbrug eller får hash-psykoser, men omvendt kan vi også se, at kriminelle bander tjener virkelig mange penge på den ulovlige hash-handel. En mulighed kunne være at se nærmere på en forsøgsordning fx i København.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Trygheden i udsatte boligområder er vigtig. Vi bakker derfor op om, at politiet kan indføre strafzoner midlertidigt.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Der skal være klare regler, men overvågning og fx nummerpladescannere kan være vigtige redskaber i kampen mod kriminalitet.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

For mig handler støtten til tildækningsforbuddet meget om næste generation af piger og drenge, så de ikke skal vokse op i miljøer i Danmark, hvor det er normalt, at kvinder skal dækkes til.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi skal modtage kvoteflygtninge igen, og med lavere asyltal er vi tæt på, at vi igen kan gøre det. Den lille gruppe af de svageste flygtninge med behandlingskrævende sygdomme skal vi altid tage imod. Det nuværende asylsystem er brudt sammen, og for mange mister livet på turen over Middelhavet. Vi har foreslået et andet system i vores udlændingeudspil.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Børn skal ikke vokse op i fattigdom. Desværre stiger antallet af børn, som ikke kan det samme som deres kammerater pga. fx integrationsydelse og kontanthjælpsloft. Vi har stemt imod sænkelsen af den nuværende integrationsydelse og vil nedsætte en ydelseskommission, som senest 12 måneder efter valget skal komme med et bud på, hvordan nye ydelser kan se ud, så de ikke rammer børn.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Både herhjemme og i resten af verden kan vi se, at uligheden stiger. Toppen stikker af fra resten. Selvfølgelig må der være forskelle, men forskellene må ikke blive for store. Den geografiske ulighed stiger også. Det vil vi tage et opgør med. Vi skal have alle med - og alle dele af landet med.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Børn skal ikke vokse op i fattigdom og med færre muligheder end deres kammerater. Vi er bekymrede for de børn, som vi kan se bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Derfor skal det afskaffes. Vi vil lave en ydelseskommission, som senest 12 mdr. efter valget skal komme med et bud på nye ydelser.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Det er godt, at få alle talenter i spil, og derfor skal vi have flere kvinder i bestyrelserne. Vi har været med til at foreslå den nuværende lovgivning, hvor alle statslige institutioner og de 1200 største virksomheder er forpligtet til at lave måltal for antallet af kvinder på alle ledelsesniveauer.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi skal ikke åbne op for mere social dumping. Tværtimod. Selvfølgelig skal det være muligt at hente specialiseret arbejdskraft til Danmark, men vi vil ikke sætte beløbsgrænsen ned, som regeringen har foreslået flere gange. Alle skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår, og vi skal bruge opgangstiderne til at få alle ledige med ift. efter- og videreuddannelse.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Ja vi skal have færre test! For mange børn og unge føler sig presset, og det er testene en del af. Vi har foreslået helt at afskaffe dem i de små klasser.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Uddannelsesloftet er en del af præstationspresset på de unge, hvor de bliver bange for at vælge forkert. Men det skal der være plads til. Derfor vil vi afskaffe uddannelsesloftet igen.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

På Bornholm går mange børn i privatskole, fordi den lokale folkeskole er lukket, så det er en naturlig konsekvens af centraliseringen. Samtidig mener jeg, at det tilskud til privatskolerne som regeringen har sat op på bekostning af en tiltrængt investering i folkeskolen skal rulles tilbage.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Som lille land får vi meget ud af at være med i EU til at bekæmpe grænseoverskridende problemer som fx klima- og miljøudfordringer, kampen mod skattely og mange internationale spørgsmål, hvor vi er tæt på de andre europæiske lande. Men der er også områder, hvor EU ikke skal blande sig fx ift. arbejdsmarkedspolitikken og vores velfærdsniveau.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Vi er et rigt land og skal hjælpe med udviklings- og humanitær bistand ude i verden. Vi skal presse på for, at EU afsætter flere penge til at hjælpe mennesker udenfor Europas grænser.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

I en mere usikker verden med blandt andet Putin og Rusland, som bliver mere aggressivt, er det nødvendigt med et moderne forsvar, der kan løse opgaver både herhjemme og ude i verden.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Folkekirken skal være for alle, men det vil være fint at få staten ud af ledelsen af kirken og at den offentlige støtte går til bevarelse af fx kulturarv.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Jeg er meget bekymret for regeringens sundhedsudspil og udsigten til, at vi på Bornholm mister vores direkte folkevalgte, der sikrer, at vi ikke bliver glemt herude i Østersøen. Hvis regeringens centraliseringsreform går igennem vil det fremover være i Aarhus og København, at beslutningerne skal træffes, og vi ved ikke, om økonomien overhovedet følger med, eller om Bornholms kommune får en ekstraregning.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lea mener:

Udflytning af statslige arbejdspladser gør det ikke alene, men de er en vigtig del af at sikre et Danmark, der hænger bedre sammen. Vi byder alle velkommen på Bornholm, men det er sund fornuft at tænke i at udflytte arbejdspladser som har en forbindelse til lokale styrkepositioner fx fødevarer, forsvar eller grøn energi på Bornholm. Det er også vigtigt med uddannelsesmuligheder i alle dele af landet. Vi skal også tænke på placeringen af statslige arbejdspladser allerede ved oprettelsen fx foreslår vi 1000 nye skattemedarbejdere fordelt rundt i Danmark.

Hvor enig er du med Lea Wermelin?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen