Kenneth Kristensen Berth


Fakta

Alder
42 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2007, 2011
Valgt i
2015

Læs mere

www.berth.nu
Twitter
Facebook

Kenneth Kristensen Berth fik 937 stemmer i Københavns Omegn

937 stemte ved folketingsvalget i 2019 personligt på Kenneth Kristensen Berth, der var opstillet for Dansk Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds. Det rækker til en placering som partiets førstesuppleant i Københavns Omegn.

Københavns Omegns Storkreds er inddelt i 8 opstillingskredse. Mere end hver tredje af Kenneth Kristensen Berths personlige stemmer blev afgivet i Taastrup-kredsen. Færrest stemmer (31) fik han i Lyngby-kredsen. Ved to af de i alt 90 valgsteder i storkredsen - Skovshoved og Taarbæk - fik han slet ingen personlige stemmer.

Personlig stemmetilbagegang
Ved folketingsvalget i 2015 blev Kenneth Kristensen Berth valgt med 1.348 personlige stemmer - det er 411 flere end i år. Han gik i 2019 tilbage i seks af storkredsens otte opstillingskredse. Den største tilbagegang oplevede Kenneth Kristensen Berth i Brøndby-kredsen, hvor han gik fra 429 til 262 personlige stemmer, mens han i Gentofte-kredsen oplevede en fremgang på 7 stemmer til 37.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg vil fortsætte mit arbejde i Folketinget med at fastholde mest mulig suverænitet på danske hænder i forhold til EU og arbejde for en fastholdelse og udbygning af den stramme danske udlændingepolitik, så fremtidige generationer af danskere fortsat kan føle at Danmark er deres hjem. Jeg vil derudover kæmpe for mit lokalområde bl.a. når det gælder støjbelastning, trafikforbindelser og politi!

Politiske mærkesager

National mærkesag

Udbyg den stramme udlændingepolitik
Selvom Danmark nu er det land efter Bulgarien, der har den laveste anerkendelsesprocent for asylsøgere i Europa og antallet af asylsøgere er reduceret fra 21.316 i 2015 til 2.961 ved udgangen af oktober 18, er der stadigt meget at gøre. Vi skal have flere til at rejse hjem, kriminelle skal konsekvent udvises og flere skal hjælpes i nærområderne i stedet for i Danmark.

Lokal mærkesag

Reducer trafikstøjen
Flere steder i vores områder har vi store problemer med støj fra de enorme mængder af godstrafik og personbiler, der kører på motorvejene. Der skal findes flere penge til at reducere støjen ved etablering af støjværn, støjvolde, støjsvag asfalt, overdækning af motorveje, intelligente trafikløsninger og fornuftig byudvikling, så der ikke er etableres nye boliger i stærkt støjbelastede omgivelser.

EU-mærkesag

Begræns EUs indflydelse mest muligt
I Folketinget er der to partier, der holder igen med at afgive suverænitet til EU. Dansk Folkeparti er det ene! Vi skal være yderst påpasselige med al EU-lovgivning. Når først EU en gang har lovgivet kan vi aldrig få lov til selv at bestemme igen medmindre vi melder os ud af EU. EU bør alene beskæftige sig med handels- og miljøpolitik samt grænseoverskridende politisamarbejde.

CV

Medlem af Folketinget siden 18. juni 2015 (EU-ordfører) Medlem af Regionsrådet i Hovedstaden 2010-2015 Medlem af Vallensbæk Kommunalbestyrelse siden 2010. Formand for Dansk Folkepartis Ungdom 1999-2007 Tidligere bl.a. arbejdet som specialkonsulent, politisk medarbejder, instruktor på Århus Universitet
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Jeg mener godt, at man kan overveje at hæve prisen på cigaretter for at forhindre at særligt unge mennesker begynder at ryge. Det er ikke sundt at ryge og alt for mange unge - særligt piger - begynder at ryge. Vi har i de seneste år ikke formået at reducere antallet af rygere.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det bør ikke være noget selvstændigt mål at flere opgaver skal løses af private, men på den anden side kan private sagtens bistå det offentlig i behandling og undersøgelse af borgerne. Det afgørende er at behandlingen og undersøgelsen rent faktisk gennemføres så hurtigt som muligt, så borgerne får den bedst mulige behandling og bliver raske igen!

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Hvis man automatisk er organdonor medmindre man har sagt fra, så er ens organer automatisk statens ejendom medmindre man selv har sagt de ikke skal være det. Det princip bryder jeg mig ikke om. Jeg er helt med på, at der skal gøres mere for at få folk til at tage aktiv stilling - det kan man f.eks. bruge e-boks-systemet til ved at mindre folk om at de skal huske at tage stilling. Samtidig skal det naturligvis også være legalt at være i tvivl som på alle andre af livets område, og så må de efterladte tage stilling, selvom det kan være en vanskelig beslutning.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Et sådant initiativ vil blot betyde, at personer med begrænset indkomst som pensionister, studerende og borgere uden for arbejdsmarkedet ikke vil have råd til at købe et halvt kilo hakket oksekød for at lave spaghetti med kødsovs. Det synes jeg bare ikke er i orden.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Danmark ligger allerede helt i front på dette område og har presset på i EU for at få endnu højere ambitioner i forhold til f.eks. lastvogne, busser og privatbilers udledning af co2. I forhold til opvarmning. Ifølge den brede energiaftale på Christiansborg skal Danmark være fossilfrit i 2050. Det er et realistisk og opnåeligt mål, som jeg kan stå índe for.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Danmark har allerede i dag meget vidtgående regler på dette område. Dem kan man stramme, hvis der er fagligt belæg for at gøre det. Dansk landbrug lever allerede i dag højt på et omdømme i udlandet som et i international sammenhæng meget nænsomt drevet landbrug, så eventuelle yderligere stramninger vil måske kunne bruges til yderligere at forbedre dette omdømme.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Der er allerede taget skridt til at øge mulighederne for byggeri i flere kystnære områder. Jeg ser ikke umiddelbart noget behov for yderligere lempelser.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

I særdeleshed i hovedstadsområdet er der behov for at forbedre den kollektive trafik, så der kan komme flere S-toge på skinnerne og letbane-nettet ad åre kan udbygges.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Vores velfærdssamfund bygger på, at de bredeste skuldre også bære de tungeste byrder. I disse år er der stadigt flere personer, der modtager astronomisk høje lønninger, som almindelige mennesker kun kan tjekke lottosedlen for at gøre sig håb om at opnå. Det ville være helt forkert at give disse mennesker en kæmpemæssig skattelettelse - og det vil øge uligheden i det danske samfund markant, hvilket vil svække vores sammenhængskraft, fordi vi i mindre grad vil være i stand til at sætte os i hinandens sted.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Kongehuset har udvist stort samfundssind ved selv at meddele at tre af Kronprins Frederiks børn ikke skal modtage apanage. Det viser, at vi har en dronning, der bekymrer sig om, at Kongehuset ikke bruger for mange penge. Det synes jeg man skal tage hatten af for, og så i øvrigt glæde sig over, at Kongehuset repræsenterer Danmark på så flot vis som tilfældet er.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det er ikke det område jeg i første række vil prioritere at bruge flere penge på.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Hash er afhængighedsskabende, forringer indlæringsevnen og kan føre til psykoser og skal derfor ikke lovliggøres. Det er højest besynderligt, at vi i Danmark samtidig med, at vi har en debat om at færre unge skal ryge tobak, der er mindre skadeligt end hash, har en debat om, hvorvidt hash skal legaliseres. Endda en debat hvor vi oplever, at de samme mennesker, som nærmest vil korsfæste tobaksrygerne er tilhængere af at hash skal legaliseres....

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Ligesom personer, der begår kriminalitet, i forbindelse med bandeaktivitet straffes hårdere, således bør personer med indvandrerbaggrund bosat i ghettoområder straffes hårdere.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det er frustrerende, at mulighederne for at opsætte overvågning i det offentlige rum er så indskrænkede som de er. Det betyder givetvis, at mange kriminelle forhold ikke opdages. Samtidig må det også gøres muligt for private og erhvervsvirksomheder i samarbejde med politiet at offentliggøre billeder og videooptagelser af tyve og andre kriminelle for derved at lette opklaringen af forbrydelserne.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Burka og niqab hører ikke til i Danmark. De er kvindeundertrykkende og med til at forhindre kvinder i at indgå i samfundet på samme måde som mænd.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Danmark er af de lande i Europa, der i forhold til befolkningens størrelse, har taget imod flest flygtninge. Så længe vi ikke afviser spontane asylansøgere ved grænsen eller henviser dem til at opholde sig i et tredjeland som f.eks. Australien gør det, så kan vi ikke tage imod kvoteflygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Integrationsydelsen - som nu kaldes hjemsendelsesydelsen - skal ikke hæves. Hvis den skal reguleres skal den reguleres ned.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Der vil altid være små udsving i den økonomisk ulighed i et samfund. Hvis flygtninge for eksempel får en lavere ydelse, så vil det også skabe større ulighed, men er samtidig med til at afholde asylsøgere fra at indgive deres ansøgning i Danmark. Det vil jeg støtte. Men det er et problem, hvis der bliver alt for stor økonomisk ulighed i et samfund, fordi den opfattelse borgerne så har af virkeligheden bliver meget forskellig. Det kan man f.eks. se i opfattelsen af indvandringen, hvor mange personer, der har deres på det tørre, ikke går så meget op i, at dele af Danmark mister sin danske karakter, fordi udlændinge kommer i flertal. Det skader igen vores lands sammenhængskraft som er afgørende for viljen til at opretholde velfærdssamfundet.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Hvis man afskaffer kontanthjælpsloftet, vil det betyde, at det bliver mere attraktivt for asylansøgere at vælge at indgive deres ansøgning i Danmark. Det så man under den tidligere S-R-SF-regering, der hævede ydelsesniveauerne for asylsøgere, hvorefter antallet af asylsøgere steg fra omkring 4.000 i 2011 til godt 21.000 i 2015.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det er et utroligt dårligt forslag. Man skal vælges på sine kompetencer ikke på sit køn - og det gælder både mænd og kvinder. Hvis man indførte kvindekvoter i bestyrelser, så risikerer man jo, at kvinder ville blive set skævt til, fordi man ikke vidste om de sad der, fordi de var dygtige eller fordi de tilfældigvis var kvinder. Lige så lidt som man skal have en mandekvote, lige så lidt skal man have en kvindekvote.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det er i forvejen for let at hente arbejdskraft uden for EU. Det betyder, at unge akademikere, IT-medarbejdere og andre udkonkurreres af udlændinge fra den tredje verden, der blot kræver den løn (418.000 kr), som man skal have for at komme til Danmark som lønmodtager. Det vil sige, at de de facto virker som løntrykkere. Hvis man sænkede dette beløb yderligere til f.eks. 330.000 kr., som regeringen har foreslået vil en betydelig del af de danske lønmodtagere blive konkurrenceudsat og få presset deres løn, fordi udlændinge fra tredjelande vil finde det attraktivt at komme til Danmark. De udlændinge, der skal til Danmark, for at arbejde, skal alene være folk, som vi ikke selv råder over. Altså personer med specifikke og specielle kompetencer eller personer på fagområder, hvor der er reel mangel på arbejdskraft.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Man skal ikke teste bare for at teste. Det afgørende er heller ikke mængden af tests, men hvad de bruges til. Når eleverne testes, får læreren et bedre grundlag til at kunne målrette undervisningen mere mod den enkelte elev, fordi læreren får et bedre kendskab til, hvad eleven mestrer og ikke mestrer. Test skal altså bruges konstruktivt til at forbedre elevens faglighed.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Uddannelsesloftet er regeringens forsøg på at hente en besparelse hjem. Man kan sagtens afskaffe loftet over, hvor mange videregående uddannelser, man må tage, men så skal pengene til det findes først.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Fri- og privatskolerne er en central del af den danske skoletradition, som staten også bør understøtte. Hvis man sænker det offentlige tilskud til privatskolerne, bliver privatskolerne et tilbud alene for de mest velhavende. Det vil ikke være gavnligt. På den anden side skal der også stilles krav til friskolerne, så de hviler på et demokratisk fundament - og så vi ikke giver tilskud til eksempelvis islamistiske skoler, der i virkeligheden undergraver vores samfund.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Det er bestemt IKKE en fordel for Danmark at flere og flere beslutninger træffes hen over hovedet på danskerne i Strasbourg og Bruxelles. Det er f.eks. ikke en fordel, at danske løn- og arbejdsvilkår bliver forringet som følge af at lønmodtagere fra andre lande kommer hertil, eller at vi skal betale børnecheck til børn, der aldrig har været i Danmark, eller SU til unge fra andre EU-lande, der arbejder proforma mindre end ti timer om ugen og dermed får adgang til SU, eller skal finde os i at dansk udlændingepolitik undermineres af EU-regler ved at personer, der ikke har adgang til familiesammenføring i Danmark flytter til Flensborg eller Malmø og der som såkaldt vandrende arbejdstagere får ret til familiesammenføring, hvorefter de kan returnere til Danmark. Så der er gevaldigt mange problemer med EU, men det er naturligvis en fordel for Danmark, at vi kan sælge vores varer i andre EU-lande uden toldrestriktioner.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Vi skal ikke bruge flere penge, men vi kan f.eks. bruge u-landsbistanden til at betale et tredjeverdensland for at hjælpe Danmark med at give husly til de personer, der søger om asyl i Danmark. Kan vi samtidig spare på u-landsbistanden vil det heller ikke gøre noget. Generelt er u-landsbistand et dårligt instrument til at skabe vækst og fremgang i et land. De lande, der har bevæget sig fra u-lande til i-lande, har ikke - eller kun i beskedent omfang - modtaget ulandsbistand. Det er langt vigtigere, at landene har mulighed for at sælge deres varer på vores markeder.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Nej Danmark skal bruge flere penge på forsvaret. Men vi skal samtidig også prioritere forsvaret af Danmark og vores nærområde. Det er fint, at Danmark har udstationeret soldater i f.eks. Estland, men vi skal ikke fare verden rundt i forsøget på at finde krige vi kan udkæmpe.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Folkekirken er en central del af vores danske historie og kultur. Hvis kirke og stat løsrives, vil den kristne kirke de facto blive ligestillet med alle mulige andre trossamfund - herunder islamiske trossamfund. Det vil jeg ikke byde mine efterkommere. Samtidig rummer en adskillelse af kirke og stat risikoen for at kirken politiseres som det er sket i Sverige efter at den svenske kirke blev løsrevet fra staten. Det er heller ikke med til at skabe opbakning om den evangelisk-lutherske kirke, hvis den bliver genstand for politiske trakasserier.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Ja, regionerne er et overflødigt mellemled i et lille land som Danmark. Sundhedsvæsnet bør være statsligt, så ansvaret kommer til at ligge på Christiansborg i stedet for i fem regioner, der kan bruges som prygelknabe af staten, når tingene ikke går som de skal. Det er vigtigt med en entydig ansvarsplacering.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kenneth mener:

Der er andre og bedre måder at skabe vækst i andre dele af landet end ved at flytte arbejdspladser ud af hovedstadsområdet. Men jeg mener sagtens, at man kan flytte statslige arbejdspladser ud af Københavns Kommune og placere dem i andre dele af hovedstadsområdet for at sænke presset på hovedstadens vejnet. Trafikken om morgenen går næsten udelukkende i en retning - nemlig mod centrum af København. Hvis man placerede flere arbejdspladser i kommunerne omkring hovedstaden, ville man lette trykket på motorvejene og indfaldsvejene og dermed skabe en mere hensigtsmæssig fordeling af trafikken.

Hvor enig er du med Kenneth Kristensen Berth?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen