Bo Nygaard Larsen


Fakta

Alder
51 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse

Læs mere

www.bonygaardlarsen.com
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

483 personlige stemmer til Bo Nygaard Larsen på Sjælland

Bo Nygaard Larsen fik 483 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2019, hvor han var opstillet for Radikale i Sjællands Storkreds. Det rækker til en placering som partiets femtesuppleant på Sjælland.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. 69 % af Bo Nygaard Larsens personlige stemmer blev afgivet i Greve-kredsen. Færrest stemmer (3) fik han i Lolland-kredsen. Ved 146 af de 235 valgsteder i storkredsen fik han slet ingen personlige stemmer.

3 % af partiets personlige stemmer
Radikale fik 5,8 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, 2,6 procentpoint mere end ved 2015-valget og 2,8 procentpoint mindre end på landsplan. To af partiets i alt 16 mandater blev valgt på Sjælland. Halvdelen af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ni opstillede kandidater, heraf gik 3 % til Bo Nygaard Larsen.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Politik handler først og fremmest om meninger og så turde stå ved dem. Der er behov for en ny stemme på Christiansborg, der kender virkelighedens verden, og som ikke er bange for sige sin uforbeholdne mening.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Vi skal investere mere i uddannelse
Vi skal investere i vores børn og unge. Det sker blandt andet gennem uddannelse. Vi kan ikke blive for kloge, og derfor skal vi hele tiden investere i vores skoler og uddannelsessteder. Vi skal have kommunale lilleskoler, fordi mange børn ikke kan trives i de stadig større folkeskoler. Uddannelsesloftet skal fjernes.

Lokal mærkesag

Nej til Ring 5
Ring 5 er igen kommet op på den politiske dagsorden. Den vil bore sig solidt ned i en række kommunerne på Sydkysten herunder Solrød og Greve. Det er kommuner, der i forvejen har lagt masser af jord til motorveje og jernbaner. Ring 5 vil kun forværre og ikke løse alle trafikale problemer. Lad os i stedet gøre det gratis at køre i tog og bus.

EU-mærkesag

Fælles om Europa
Jeg er europæer og hylder det internationale samarbejde. Jeg er for EU, NATO og FN. Vi kan ikke stå alene, men vi bliver nødt til være en del af det Europa og resten af verden.

CV

Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole, 1997 Har skrevet syv bøger, heraf to romaner Selvstændig kommunikationsrådgiver Har skrevet artikler og fotograferet over store dele af verden Har været medlem af Solrød Byråd siden 2014
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja, det skal den. Jeg er selv eksryger med et dagligt forbrug på +40 cigaretter. Var jeg ikke stoppet i 2016, var jeg sandsynligvis død i dag. Jeg gider ikke at klynke, for jeg kan stadig nyde duften af en tændt cigaret, og folk må ryge i mit nærvær, som de lyster. Men jeg ved, at tobakken er skadelig, og for især de unge kan fristelsen være for stor til ikke at tage et hiv. Med en højere afgift kan vi kun håbe på færre rygere.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Det handler først og fremmest om, at folk bliver raske. Hvem der giver behandlingerne er derfor underordnet. Jeg tror, at der mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen kan opstå en god synergi til glæde for hele samfundet.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Organdonation er vigtigt, fordi det kan redde andres liv. Alligevel må vi fastholde, at kroppen tilhører os selv og ikke staten. Derfor er det kun os selv, der kan bestemme, hvad der skal ske med vores organer den dag, vi går bort. Løsningen kan være at lave et endnu mere intensivt informationsarbejde.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Nej, det skal der ikke. Kødproduktion udgør en forsvindende lille del af ozonproblemet, og derfor er det ikke her, fokus skal være. Derimod vil det være mere relevant at fjerne eller reducere momsen på for eksempel økologiske grøntsager.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja, det skal vi. Men vi skal sikre os, at forbrugerne kan følge med. Og det kan de kun, hvis bestemte produkter bliver billigere som følge af en afgiftsnedsættelse- eller fjernelse. Det gælder eksempelvis på el,- hybrid- og brintbiler.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Det har vist sig, at landbruget trods kraftige opfordringer ikke helt forstår alvoren af at bruge for mange sprøjtemidler. Omvendt må vi også erkende at de danske landmænd er i stigende konkurrence med udenlandske producenter, og derfor kan de føle sig presset til at sænke udgifterne for overhovedet at få ordrer. En løsning kan være at fjerne momsen på for eksempel økologisk og biodynamisk produktion for på den måde at kompensere for et faldende salg.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Nej, det skal der ikke. De danske kyster er en af grundene til, at Danmark har mange turister. Hvis de bliver plastret til med betonbyggerier vil det både skade naturen og turismen.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Jeg er ikke imod privatbilismen. Jeg bor selv i en lille landsby, hvor vi i vores husstand har brug for to biler. Forklaringen er blandt andet, at den kollektive trafik i området fungerer dårligt. Derfor skal vi have flere tog og flere busser. Og lad det så være gratis at bruge det. Det kan for alvor flytte passagerer. Samtidig skal der anlægges flere p-pladser ved stationerne. Flere steder opgiver folk at tage toget, fordi de ikke kan finde en p-plads.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Helt enig. Vi er afhængige af, at folk vil tage fat og yde en ekstra indsats. De skal de ikke straffes ekstra for, blot fordi de tjener flere penge. Staten tjener i forvejen på deres skatteindbetalinger.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Uanset om vi har en monark eller en præsident, koster det penge at have et statsoverhoved. Hvis man derfor går ind i sådan en debat, vil det være et spørgsmål om at flytte nogle få millioner. Og så er vi ude en symbolpolitik, jeg ikke gider at være med til.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Men så skal vi også have public service. Gennem årene er de smalle progammet blevet slanket, fjernet og/eller flyttet. Det fremmer ikke den kulturforståelse og mangfoldighed, som ligger i public service.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Danmark har i årtier haft en fejlslagen rusmiddelpolitik. En lovliggørelse af hash kan minimere det ulovlige hashmarked markant og skabe mere tryghed for burgerne.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Nej. Vi er alle lige for loven. Det er et grundprincip i vores land, og det skal vi ikke begynde at gradbøje. Det er rendyrket racisme.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Jeg vil faktisk hellere have mere fysisk politi i gadebilledet. Det skaber mere tryghed hos borgerne og giver os et stærkere politi. Overvågningskameraer kan nemt blive en falsk tryghed.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Staten skal ikke blande sig i, hvordan vi går klædt. Men er der brug for at legitimere sig, for eksempel i et tog eller i en paskontrol, må man naturligvis vise sit ansigt.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Vi er en del af et internationalt samarbejde, og det er en glidebane, hvis vi tolker vores forpligtelser, som vinden blæser.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Det er afgørende, at man kan få et vis råderum, så man kan få sig etableret her i landet og ikke føler sig udenfor.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Det bliver et både og-svar. På den ene side har det ingen betydning, hvad andre tjener, hvis man selv har det, man skal bruge. Det kan nemt blive et spørgsmål om misundelse, og det tjener intet formål. Vi må aldrig fratage folk muligheden for at tjene penge og forfølge deres drømme. Problemet er, at nedskæringerne på nogle områder er massive. Det gør, at bestemte grupper i samfundet føler sig udenfor. Det splitter samfundet, og det har vi ikke brug for.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Kort og godt ja. Kontanthjælpsloftet skaber flere fattige, og det vil jeg ikke være med til at fremme.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Mit udgangspunkt har altid været, at man skal vælge den bedste til posten uanset kønnet. Men jeg nægter at tro, at mænd er så meget dygtigere end kvinder, og derfor hælder jeg til en vis regulering på området.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Vi mangler arbejdskraft, og det bliver kun værre, hvis vi forhindrer folk i at påtage sig et arbejde.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Test må aldrig være et mål i sig selv, og her det relevant at spørge, hvad formålet med de forskellige tests er. Jeg har det indtryk, at samfundet kræver noget for pengene, og derfor mener man, at kontrol og test er løsningen. Det mener jeg ikke. Jeg mener, at vi i stedet skal investere i flere lærere og bedre forhold, også fysiske, for eleverne. På den måde får vi et bedre læringsmiljø, og det kan nok så mange tests ikke give.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja, det skal det. Danmarks største ressource er viden, og den kan vi ikke få nok af. Hvis folk vil dygtiggøre sig, er det absurd, at det samfund, der får glæde af denne ekstra viden, er stopklods.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Nej. Privatskolerne påtager sig et stort socialt arbejde. Mange børn har svært ved at trives i de stadig større folkeskoler, og derfor giver de små privatskoler dem en forståelse og en plads i uddannelsessystemet. Det er en myte, at alle privatskoler kun er for de velstillede. I de små klasser er privatskole inklusive SFO billigere end den kommunale SFO alene.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Jeg vil det internationale samarbejde, og vi får et dårligere samfund, hvis vi står alene. Med EU får vil kulturforståelse og et større marked for borgere og virksomheder.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja, det skal vi. Jeg har selv være i både Malawi og Tanzania og set, hvor stor forskel selv det mindste beløb kan gøre. Med en øget ulandshjælp vil vi være med til at stabilisere områder, som folk ellers vil flygte fra. Jeg ser gerne bidraget øget til 1% af vores BNP.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Det er nødvendigt for Danmark at have et stærkt forsvar. Men vi skal også have et effektivt forsvar, der kan leve op til tidens udfordringer. Om det så koster lidt mere eller mindre end de nuværende budgetter, er underordnet. I dag ligge forsvarspolitik ikke kun i krudt og kanoner, men også arbejdet mod cybertrusler. Vi skal derfor hele tiden være opmærksomme på, hvor vi bruger vores midler.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja. Jeg elsker folkekirken, som jeg har arbejdet i, frivilligt og professionelt, i mere end 30 år. Folkekirken er vigtig for vores sammenhængskraft, vores kultur og for den mest udbredte tro. Men vi vil få en stærkere folkekirke, hvis den står på egne ben. Christiansborg har gennem de senere år blandet sig mere og mere i det, man kalder kirkens indre liv. Det skal folkekirken selv styre.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Ja, det skal de. De har ikke vist sig at være bæredygtige. Men jeg er bekymret for, at man fremadrettet vil lade embedsværket og ikke politikere styre vores sundhedspolitik.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Bo Nygaard mener:

Det giver ikke mening at flytte arbejdspladser alene med det formål. Det udvikler ikke en egn. Det gør derimod de offentlige institutioner, der engang lå i flere større provinsbyer. Jeg tror på, at det giver mere mening og udvikling at få de små politistationer, sygehuse (lægecentre), skoler og uddannelsessteder ud i de mindre kommuner. Det vil give identitet, det vil markant flere arbejdspladser end et lille statsligt kontor, og det vil give noget at flytte derhen for.

Hvor enig er du med Bo Nygaard Larsen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen