Ida Auken


Fakta

Alder
41 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

idaauken.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Ida Auken tredjestørste stemmesluger i København

Ida Auken blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Radikale med 21.723 personlige stemmer. Ida Auken er dermed sit partis største stemmesluger og den tredjestørste stemmesluger i Københavns Storkreds kun overgået af Enhedslistens Pernille Skipper med 33.024 og Venstres Tommy Ahlers med 26.420 personlige stemmer. På landsplan fik ni kandidater flere stemmer end Ida Auken. Radikale fik valgt tre mandater i Københavns Storkreds, de øvrige mandater gik til Jens Rohde og Samira Nawa.

I samtlige storkredsens 12 opstillingskredse blev Ida Auken sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede hun i Falkoner-kredsen, hvor 2.224 vælgere satte deres kryds personligt ved Ida Auken, det svarer til 6,7 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Tårnby-kredsen, hvor hun blot fik 3 % (930) af de gyldige stemmer og blev overgået af fire andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Ida Auken valgt med 10.431 personlige stemmer - det er 11.292 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i samtlige storkredsens 12 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Ida Auken i Østerbro-kredsen, hvor hun gik fra 1.225 til 2.777 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Da jeg gik ind i politik for første gang, var det for at gøre en forskel for miljøet, klimaet og den jord, vi lever på. Det er stadig det samme, der driver mig i dag. Det er altafgørende, hvad vi gør ved klimaet og miljøet over de næste år. Vi står med vores børns fremtid i hænderne. Jeg vil kunne se mine to drenge i øjnene, når de bliver store, og sige, at min generation har gjort vores bedste.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Danmark skal tilbage i den grønne førertrøje
Danmark kan blive landet, der viser vejen til et helt klimavenligt samfund. Hvis vi vil, kan vi gøre det i morgen. Men det kræver, at vi tør. Vi har før gået forrest på det grønne område. Tænk bare på vores vindmølleeventyr. Det skal vi gøre igen. Vi skal træde speederen helt i bund på elbilområdet, vi skal kun have grøn el ud af stikkontakten, og vi skal genbruge alt affald.

Lokal mærkesag

Den Grønne Boulevard
København er en skøn by. Men den er også plaget af støj, forurening og trængsel. Ved at grave H.C. Andersens Boulevard under jorden og rive Bispeengbuen ned kan vi erstatte et trafikalt ar med en grøn boulevard. I stedet for en 8-sporet vej kan vi genåbne Ladegårds Å og skabe grønne oaser i vores by. Det betyder mere plads til cyklister, gående og masser af byliv.

EU-mærkesag

At være dansk er også at være europæer
Jeg elsker Danmark. Og jeg elsker Europa. Vi mister ikke suverænitet i EU. Vi splejser med de andre. Hvordan skal Danmark alene bremse klimaforandringer? Eller sørge for, at tech-giganter som Facebook, Apple og Google betaler skat og overholder reglerne? Det kan vi kun i fællesskab med andre lande. Vi lever i en tid med splittelse, så vi har brug for at stå sammen – også i EU.

CV

Folketingsmedlem for Radikale Venstre, 2014- Miljøminister, 2011-2014 Folketingsmedlem for SF, 2007-2014 Ekstern lektor, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, 2006-2007 Forlagsredaktør, Forlaget Alfa, 2004-2007 Uddannelse Cand.theol., Københavns Universitet, 1998-2006 Tillidshverv Young Global Leader, World Economic Forum, 2013-
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi har set i Norge, at en højere afgift får færre unge til at begynde at ryge. Det synes jeg er godt, og derfor vil jeg gerne være med til at sætte afgiften op.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Jeg vil hellere styrke det offentlige sundhedsvæsen.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Det synes jeg er en god idé. Vi ved, at mange danskere gerne vil være donor, men bare ikke får tilmeldt sig. Samtidig er der mennesker på venteliste, som risikerer at dø, mens de venter på et organ. Det skal være muligt for pårørende efterfølgende alligevel at sige nej.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Hensigten er god, men for det første rammer det socialt skævt, og for det andet bliver det ikke en afgift, der for alvor kommer til at ændre befolkningens kødvaner. Jeg tror på, at der allerede er ved at brede sig en forståelse for, at rødt kød er noget, man skal spise meget lidt af. Samtidig er der flere lovende projekter med syntetisk kød, som smager og føles som almindeligt kød. Fx har Bill Gates sammen med nogle andre udviklet en burger, som amerikanske byggemedarbejdere troede var med normalt kød. Jeg tror og håber, at vi inden alt for længe ser kunstigt kød vinde frem for alvor, så de, der har lyst til at spise kød, kan gøre det med god samvittighed.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Jeg har kæmpet for klimaet i 15 år. Jeg har været med til at sikre, at al vores elektricitet og næsten al vores varme kommer fra vedvarende energi om få år. Alligevel er vi langt fra målet. Vi har meget få år til at tage hånd om klimaforandringerne, før det er for sent. Derfor skal vi ændre vores transport og vores landbrug hurtigst muligt. Og vi skal vise verden, at det kan lade sig gøre at få et samfund fri af fossile brændsler.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Rent drikkevand er en dansk værdi. Vi må aldrig blive et land, hvor vi drikker vand fra flaske. Jeg har længe kæmpet for et sprøjteforbud oven på vores drikkevandsboringer og kom endelig igennem med det i denne her valgperiode. Nu skal vi have et mere sikkert godkendelsessystem, tjekke grundvandet for flere stoffer og beskytte hele det område, hvor man indvinder drikkevand.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

De danske kyster er noget af det smukkeste, vi har i landet. Og dem skal vi selvfølgelig bevare. Jeg vil ikke være med til privatisering og bebyggelse af vores kyster. Derudover er det meget risikabelt at bygge for tæt ved kysterne i en periode med stigende vandstand og oversvømmelser.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Den kollektive trafik skal være et attraktivt valg. Vi har brug for, at færre tager bilen, hvor det fx er muligt at bruge kollektiv transport eller cykle. Specielt i København, som er præget af luftforurening, trængsel og støj.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget ulighed i Danmark. Og jeg synes, det er fair, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Topskatten skal dog være rimelig. Og derfor heller ikke så høj, at vi jager gode folk ud af landet.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Kongehuset er en del af vores kultur og historie. Derfor ønsker jeg ikke at afskaffe kongehuset. Men jeg ønsker, at de ikke skal være en del af det politiske system, og derfor kan der fint spares på statsråd og lignende for min skyld.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi ved, at Rusland med fake news prøver at skabe splid i vores samfund. Det skal vi bekæmpe. Det er helt afgørende for vores demokrati og fællesskab, at vi har en stærk public service. Det er vigtigt, at befolkningen har et højt informationsniveau, og at samtalen mellem by og land, højtuddannet og ufaglærte, ung og gammel samt rig og fattig styrkes.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Ved at tillade salg af hash i statskontrollerede butikker vil vi fratage en stor del af bandernes indkomstgrundlag. Men det er vigtigt, at det ikke fører til, at flere begynder at ryge hash.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Der er ingen tvivl om, at vi skal sætte meget hårdt ind over for banderne og ødelægge deres mulighed for at få fat på de unge. Det kræver samarbejde mellem politi og skole og meget mere socialt arbejde. Men loven skal være ens for alle – uanset hvor man bor.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi har allerede rigeligt overvågning, og det er sjældent overvågning, der opklarer forbrydelser.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Burka og niqab strider mod alt, hvad jeg står for. Det er undertrykkende og udemokratisk. Men jeg tror ikke, at forbuddet kommer til at løse de integrationsproblemer, vi står over for, og derfor synes jeg, at forbuddet var en forkert vej at gå.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Det er grotesk, at vi som et af de eneste lande i verden ikke tager imod kvoteflygtninge. Jeg er helt med på, at der er en grænse for, hvor mange flygtninge vi kan rumme i Danmark. Og derfor skal vi blive bedre til at skelne mellem flygtninge og migranter. Men hvis vi skal have flygtningesituationen under kontrol, skal vi sikre internationalt samarbejde, og det kræver, at vi tager vores del af ansvaret.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Integrationsydelsen har medført, at flere børn vokser op i fattigdom. Jeg tror ikke, at en opvækst i fattigdom er gavnlig for vores integration, hverken på lang eller kort sigt.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Danmark er et relativt lige samfund og dermed et godt samfund. Og det skal vi blive ved med at være. Det er vigtigt, at man har lige muligheder i Danmark. Det kræver, at vi gør noget ekstra for at løfte dem i bunden. I dag sender vi sociale problemer i arv. Det skal vi stoppe med. Det kræver store investeringer i børn og unge. Især barnets første 1.000 dage er afgørende for, hvordan det klarer sig resten af livet.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Kontanthjælpsloftet får ikke flere i arbejde. Til gengæld skaber det fattigdom i Danmark. Ingen børn bør vokse op i fattigdom i et rigt samfund som vores. Det er ganske enkelt uværdigt, at der er kommet så mange flere fattige børn her hos os. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være, hvis jeg ikke kunne give mine børn ordentlig mad eller havde råd til at sende dem til sport eller børnefødselsdag. Det ønsker jeg heller ikke at udsætte andre forældre for.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Grundlæggende synes jeg, at man skal vælges ud fra evner og ikke køn. Selv om vi er nået langt med ligestillingen, er der stadig lang vej, og mange dygtige kvinder bliver ikke valgt. Derfor er jeg også åben for at se på kønskvoter, men helst på en frivillig måde, så virksomhederne selv sætter sig et klart mål for antallet af kvinder i bestyrelsen.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Mange danske virksomheder mangler arbejdskraft, så det giver god mening, at folk fra udlandet kan udfylde de huller på arbejdsmarkedet, som vi ikke selv kan fylde. Det skal selvfølgelig ske på den rette måde, så vi ikke risikerer løndumping. Til gengæld kan vi blive langt bedre til målrettet at tiltrække talent, så danske virksomheder kan udvikle sig.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi skal ikke have et amerikaniseret testsystem, hvor det kun handler om at kunne svare rigtigt på prøver. Den danske folkeskole er helt særlig, fordi den lærer børn at tænke selv og sige deres mening. Vi skal uddanne frie mennesker med mange typer viden i bagagen.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Uddannelsesloftet begrænser muligheden for at flytte sig og skabe nye muligheder i livet. Ved at fjerne loftet giver vi større fleksibilitet for dem, der ikke har valgt den rette uddannelse i første omgang, og derfor har brug for at vælge om.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Privat- og friskoler skal tage et større socialt ansvar og være med til at sikre integrationen. Det er vigtigere end at sænke tilskuddet, så det kun er de velhavende familier, der kan sende børn i privatskole. Til gengæld mener jeg, at der skal investeres mange flere penge i folkeskolen. I folkeskolen møder vores børn hinanden på tværs af sociale og økonomiske skel.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Hvordan skal Danmark alene kunne stå op imod Putin eller Trump? Hvordan skal Danmark alene sørge for, at Tech-giganter som Facebook, Apple og Google betaler skat og overholder reglerne? Hvordan skal Danmark kunne løse klimaproblemerne alene? Det kan vi kun gøre sammen med de lande, vi deler værdier med, nemlig de europæiske. Vi afgiver ikke magt til EU. Vi får indflydelse gennem EU.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Der er behov for, at vi hjælper flere flygtninge i nærområderne. Desuden skal vi forhindre, at der kommer nye store bølger af migranter mod Europa. Det gør vi ved at investere i arbejde og uddannelse til mennesker i verdens fattigste lande. Det er også vigtigt, at vi hæver klimabistanden og hjælper andre lande med at omstille til grøn energi.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi bruger mange penge på Forsvaret. Jeg vil hellere bruge nogle af pengene på udviklings- og klimabistand i stedet. Selvfølgelig skal vi stadig have et forsvar, der er rustet til at håndtere nye trusler som fx cyberkriminalitet og Rusland.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Der er mange gode ting ved at adskille kirke og stat. Men kirken har stor betydning for vores kultur og historie, så det skal ske på en måde, så vi stadig har en folkekirke. Det kan fx ske ved, at man begynder med at skille kirkens og statens økonomi.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Vi skal have et opgør med centraliseringen – ikke mere af den. Regionerne er vigtige, da de bliver drevet ude i landet af vores lokale valgte.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Ida mener:

Det afgørende er, at vi får sat en stopper for centraliseringen og får skabt udvikling i landdistrikterne. Det er uddannelsespladser og unge mennesker, der er brug for i landdistrikterne. Derfor vil vi udflytte uddannelsespladser til fx lærere og sygeplejersker.

Hvor enig er du med Ida Auken?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen