Kathrine Olldag


Fakta

Alder
46 år
Beskæftigelse
Leder
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

kathrineolldag.dk
LinkedIn
Instagram
Facebook

Kathrine Olldag - R's næstbedst placerede kandidat på Sjælland

Kathrine Olldag blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Radikale i Sjællands Storkreds. Hun fik 1.595 personlige stemmer, svarende til hver tyvende af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 19 af Radikales kandidater flere personlige stemmer. Radikale fik valgt to mandater i Sjællands Storkreds, det andet mandat gik til Zenia Stampe.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. I Vordingborg-kredsen blev Kathrine Olldag Radikales bedst placerede kandidat med 383 personlige stemmer svarende til mere end hver femte af partiets stemmer i opstillingskredsen. Det dårligste resultat fik hun i Lolland-kredsen, hvor hun blot fik 11 stemmer og blev overgået af 62 andre kandidater.

Hver tiende af partiets personlige stemmer
Radikale fik 5,8 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, 2,6 procentpoint mere end ved 2015-valget og 2,8 procentpoint mindre end på landsplan. To af partiets i alt 16 mandater blev valgt på Sjælland. Halvdelen af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ni opstillede kandidater, heraf gik 11 % til Kathrine Olldag.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Lighed/ulighed
Jeg er optaget af ulighed, fordi jeg siden år 2001 har boet på Sydsjælland og oplevet, hvordan de store strukturreformer midt i nullerne, og den efterfølgende politiske passivitet, har drænet vores region og blot udvidet kløften mellem dem der har og kan, og dem der ikke har og ikke kan. Vi vil have reel lighed i sundhed, uddannelse og velfærd - i stedet for symbolpolitiske holdkæftbolsjer.

Lokal mærkesag

Uddannelse i hele Region Sjælland
To tredjedele af alle unge under 25 i Region Sjælland har ikke nogen ungdomsuddannelse når de er 25 år. I nogle kommuner er det halvdelen. Radikale vil oprette mindst halvdelen af alle nye erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsespladser udenfor de fire største byer. Og så vil vi investere 1 milliard i uddannelserne og afskaffe omprioriteringsbidraget, der sulter vores institutioner

EU-mærkesag

Klima/Miljø
Jeg er klimakriger og optaget af at give et grønnere samfund videre til de kommende generationer. Radikale har en konkret reformplan for fire områder: vores energiforsyning, vores transport, vores landbrug og vores affaldshåndtering. Men det flytter kun noget, hvis vi gør det sammen med andre lande. Derfor har vi brug for et stærkt EU. Lad os sammen indhente virkeligheden, inden den indhenter os.

CV

2018 - Formidlings- og udviklingsanvarlig på Holmegaard Værk 2012 – 2018 Leder af Talentskolen i Næstved 2010 – 2012 Konstitueret leder af kulturhus Culthus i Guldborgsund Kommune 2008 – 2010 Kulturkonsulent Guldborgsund Kommune 2002 – 2008 Lektor UC Absalon Læreruddannelsen Vordingborg.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Den bedste metode til at få færre rygere vil være at hæve priserne på cigaretter markant. Det kan vi se i Norge, hvor prisen er den dobbelte af, hvad den er i Danmark. Der er der stort set ikke nogen børn og unge, der ryger til dagligt. Rygning er uden sammenligning den mest dødelige livsstilsfaktor i Danmark, og 13.600 danskere dør årligt af rygerelaterede årsager. Men rygning er ikke kun dødeligt, det er også dyrt. Rygning koster årligt de offentlige kasser 14 milliarder kroner i merudgifter til pleje og behandling af rygere, Det svarer cirka til prisen for 2 nye supersygehuse.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Der er intet i Region Sjællands erfaring med samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler, der tyder på, at behandlinger er bedre i det private system. Det private afhjælper tidspresset i behandlingsgarantien, og gør det godt.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Jeg er bestemt fortaler for organdonation og kan da kun understrege, at det er vigtigt, at man tager stilling. Men grundlæggende handler det om, at det er individets egen beslutning. For mig at se, så ligger det i donationsbegrebet, at borgerne selv skal have retten til at tage stilling.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Ikke kødafgift, men CO2 afgift! Vi er forpligtet til at begrænse vores CO2 udslip drastigt, og afgifter er en del af løsningen. Men det er en afgift på CO2 i produktionsleddet, og ikke en kødafgift på forbrugerniveau.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Et rungende ja! Vi mangler at sætte delmål for Parisaftalens målsætninger. Vi mangler at tage en alvorlig snak om vores forbrug. Vi mangler at transport- og landbrugssektoren får kridtet skoene

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Ja, og ligeledes skal husejere, virksomheder, kommuner og statslige institutioner. Særligt omkring drikkevandsboringer, hvor der nu er indført sprøjteforbud i landbruget. Mange drikkevandsboringer ligger dog ikke på landbrugsjord, så det er nødvendigt, at vi ser bredere på problemet.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Vi har en unik kystlinje i Danmark, som vi skal beskytte. Men lovgivningen skal ikke være så rigid, så det ikke kan lade sig gøre at realisere den helt rigtige ide.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Det bliver nødt til at være mindst lige effektivt og hurtigt at tage toget, som at tage bilen. Kollektiv transport skal opprioriteres, ligesom vi på Sjælland skal inkludere HELE Østdanmark i en trafikplan, som ikke kun skal være for Københavnerne. Og så bliver det selvfølgelig nødt til at være BILLIGERE at transportere sig med kollektiv trafik.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

De bredeste skuldre skal fortsat bære den største byrde i skattesystemet Topskatten skal bevares, fordi det er rimeligt, at mennesker, der tjener mere end andre, også betaler mere i skat. Men skatten skal ikke hæmme vækst og nye arbejdspladser. For ellers har vi ikke råd til at investere i vores fællesskab og fremtid.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Hverken færre eller flere.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

I en tid hvor vi kæmper med Fake News, holdningsbaserede nyhedskanaler, og russisk indblanding i mediebilledet, er det netop vigtigt med meget stærke public service medier. Derfor er den seneste medieaftale fra regeringen helt sort! Vi vil rulle besparelsen på DR tilbage, og give indholdsfriheden tilbage til medierne.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Vi foreslår en model, hvor salget af hash kun kan foregå via forretninger, der har opnået statslicens. Det vil gøre det lovligt for danskere at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug og skabe legale veje som erstatning for den organiserede kriminalitet, som i dag styrer hashmarkedet. Det vil fjerne indtægtsgrundlaget for mange bander, ligesom det vil skæppe godt til statskassen i form af afgifter.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Vi lever i et retssamfund, hvis lovgivning er ens såvel for Anders som for Ali. Du skal ikke straffes hårdere pga. dit postnummer! Vi har allerede en bandepakke, som giver retssystemet mulighed for at straffe hårdere når kriminaliteten begås i en bandeorganiseret sammenhæng. Det er en god ting - og det er tilstrækkeligt.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Politiet har allerede vidtgående muligheder, så det må bero på en vurdering af, hvad der menes her. For jeg er ikke vild med tanke om et kamera på hvert gadehjørne.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

I mit Danmark kan man selv vælge, hvilket tøj man har i sit klædeskab. Staten skal ikke blande sig i folks påklædning. Men jeg er dybt bekymret for den æresrelaterede sociale kontrol, som udfolder sig i mange familier. Jeg tror blot ikke, at et forbud gør noget som helst andet, end at sende de berørte kvinder ind bag lukkede døre i mørklagte lejligheder.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Danmark var det første lande til at tilslutte sig FNs flygtningekonvention. Nu, 67 år senere, sætter vi kvoteflygtninge på hjemsendelseslisten. Og det ved og mærke flygtninge, som er vokset op i flygtningelejre i nogle af verdens brændpunkter, og som nøje er udvalgt af FN til at komme til Danmark. Det er en skændsel!

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Det nytter ikke noget at skabe en under-underklasse af mennesker, som ikke får en chance, og om holdes nede på et usselt eksistensminimum, der på ingen måde motiverer til noget som helst. Giv dem dog en fair chance!

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Ja det er et stort problem. Uligheden stiger voldsomt i Danmark, særligt pga. fattigdomsydelserne. Radikale Venstre har aldrig været fan af dem, og vil hellere end gerne være med til afskaffe kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

JA TAK!

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Mændene i toppen af dansk erhvervsliv har altid åbenbart haft usynlige og uformelle kvoter, siden de ikke rigtigt får gjort noget ved problemet, på trods af løfter. Min tålmodighed er blot løbet ud, så jeg er med på kvoter. For selvfølelig er der ligeså kompetente kvinder som mænd derude.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Dansk Industri og Dansk Erhverv efterlyser specialiseret arbejdskraft. Beløbsgrænsen for disse internationale specialisters minimums årsløn er blevet hævet under den nuværende regering. Vi ønsker beløbsgrænsen sænket til der hvor den var inden VLAK-regeringen.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Vi skal droppe nationale tests fra 1.-4. klasse. De ti nuværende obligatoriske tests er for meget. Faren er at fokus flyttes fra læring til testresultater, hvorved "12-tals kulturen" allerede sættes i gang fra 2. klasse. På den anden side skal evalueringskulturen i folkeskolen styrkes, og vi har brug for en ensartet værktøjskasse.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Alle skal kunne forfølge deres drømme i arbejdslivet. En pædagog, der efter tre år på et socialt bosted gerne vil være socialrådgiver, bør have mulighed for at tage den ekstra uddannelse, han drømmer om. Den dygtige sygeplejerske, der efter to år på en akutafdeling finder ud af, at hun gerne vil være læge, skal have mulighed for at uddanne sig til læge. Det er godt for den enkelte og det er godt for fællesskabet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Nej, tværtimod! Det er en central frihedsrettighed at vælge skole. Og muligheden skal være reel for alle børn i Danmark. Børn, der kommer fra økonomisk dårligt stillede familier, skal også have mulighed for at komme på friskole, hvis det kan være til gavn. Og kommunerne skal have bedre mulighed for at fordele tosprogede elever, så elevsammensætningen på de enkelte skoler svarer til den befolkningssammensætning, der er i kommunen. I Radikale foreslår vi at afsætte 100 millioner kroner til en pulje, som kommunerne kan bruge til at tilbyde fripladser til elever. Det kan for eksempel være børn, der vil trives bedre i en mindre klasse, som ofte findes på friskoler.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Jeg er stor tilhænger af EU. Fordelene ved at være med overstiger langt ulemperne. Selvfølglig er der stadig masser vi kan gøre bedre i EU, men vi er kommet langt sammen, og vi skylder det europæiske samarbejde langt mere godt end vi i vores hverdag går og tænker over.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Vi mener der er brug for mere udviklingsbistand, ikke mindre, og vores langsigtede mål er 1 procent af BNP i bistand. Men uanset niveauet for bistand er det afgørende at diskutere, hvilke områder vi prioriterer.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Det danske forsvar, politi, efterretningstjenester, toldmyndigheder osv. skal omstilles til og samarbejde om at håndtere de nye sikkerhedstrusler, vi står over for i det 21. århundrede. Det drejer sig bl.a. om at bevare stabiliteten i Arktis, cyberkriminalitet, menneske- og narkosmugling, terrorisme og klimaflygtninge.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Danmark er et sekulært samfund, hvis værdier baserer sig på humanismen. Adskil stat og kirke, læg bygningerne ind under kulturstyrelsen og sidestil menighedernes pligter og rettigheder med alle de andre godkendte trossamfund i Danmark. Lad der ikke kun være religionsfrihed, men også lighed i de rettigheder, som religionerne har.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

I stedet for at fjerne de folkevalgte fra regionerne, skal vi give regionerne mere indflydelse og mere at lave. Radikale Venstre vil styrke den regionale medbestemmelse på disse områder: Natur- og miljø, trafik, uddannelse, erhverv samt handicap- og omsorg. Regionerne kan så meget mere, end blot levere sundhed, så lad os dog udnytte potentialet i stedet for at tegne organisationsdiagrammer.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Kathrine mener:

Ja tak, men man skal ikke tro, det løser de grundlæggende problemer, eller for alvor skaber et Danmark i balance. Hvad der virkelig ville batte noget, var at lægge flere uddannelsespladser ud i landet og reformere udligningsordningen.

Hvor enig er du med Kathrine Olldag?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen