Katrine Robsøe


Fakta

Alder
27 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Katrine Robsøe - R's næstbedst placerede kandidat i Østjylland

Katrine Robsøe blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Radikale i Østjyllands Storkreds. Hun fik 3.430 personlige stemmer, svarende til 7 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik ti af Radikales kandidater flere personlige stemmer. Radikale fik valgt tre mandater i Østjyllands Storkreds, de øvrige mandater gik til Morten Østergaard og Anne Sophie Callesen.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Flest af Katrine Robsøes personlige stemmer (897) blev afgivet i Århus Øst-kredsen. Færrest stemmer (37) fik hun i Randers Nord-kredsen. Ved 16 af de 179 valgsteder i storkredsen fik hun slet ingen personlige stemmer.

Hver niende af partiets personlige stemmer
Radikale fik 9,9 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 5,0 procentpoint mere end ved 2015-valget og 1,3 procentpoint mere end på landsplan. Tre af partiets i alt 16 mandater blev valgt i Østjylland. 61 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de 11 opstillede kandidater, heraf gik 11 % til Katrine Robsøe.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg ønsker at skubbe Danmark i en ny retning. Vi kan mere – og vi skal mere. Danmark skal være et land, hvor vi har tillid til vores medmennesker og tiltro til fremtiden. Vi skal turde gå forrest og ikke være bange for omverdenen. Jeg er blevet kaldt 'evig optimist', og så har jeg en forkærlighed for håndbold, rejser og jordbærmilkshakes.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Beskyt de danske værdier - medmenneskelighed og mangfoldighed
Jeg elsker Danmark, og netop derfor er jeg radikal. Vi skal ikke spærre os inde bag grænsebomme og forbud, men i stedet åbne armene og tage imod kvoteflygtninge. Mit arbejde for et bedre EU og et stærkt internationalt samarbejde bunder i min kærlighed til Danmark. Vores styrke ligger i vores medmenneskelighed, vores internationale udsyn og troen på verden omkring os.

Lokal mærkesag

Investér i uddannelse – lad alle udleve deres potentiale
Jeg vil sætte en stopper på besparelserne på uddannelse og slå hul i uddannelsesloftet. Med omprioriteringsbidragets årlige 2-procentsbesparelser tisser regeringen i bukserne for at holde varmen og overser, at de unges potentiale er hele Danmarks potentiale. Det kan vi gøre bedre - og det skal vi gøre bedre. Lad os få troen på fremtiden tilbage. Lad os investere i uddannelse.

EU-mærkesag

Sæt fart på den grønne omstilling - Danmark tilbage i førertrøjen
Jeg ønsker et Danmark, der går forrest i klimakampen og sætter det gode eksempel for resten af EU og for verden. Det kræver handling NU, hvis vi skal have mulighed for at give en ordentlig klode videre til de næste generationer. Danmark skal være foregangsland for grønne mål og bæredygtig forskning. Vi skal vise vejen mod en grønnere fremtid.

CV

Jeg arbejder til daglig som uddannelsespolitisk konsulent hos Dansk Industri. Jeg ved, at uddannelse er en gave til den enkelte og en investering i fremtiden. Derfor har jeg også tidligere arbejdet som vejleder for unge med anden etnisk baggrund end dansk og været frivillig som lektiehjælper.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Flere danske unge er begyndt at ryge, og alle undersøgelser viser, at en højere afgift på cigaretter vil nedbringe antallet af rygere. Derfor skal vi sætte prisen op, så vi i fremtiden har færre unge, der sætter deres helbred på spil og fanges i en livsfarlig afhængighed.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Privathospitaler skal være en mulighed, når de offentlige hospitaler ikke kan følge med. Mit fokus vil dog altid være, at vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor alle kan få den hjælp, de har behov for.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Organdonation er den sidste gave, vi kan give til vores medmennesker, og et stort flertal er danskerne er positive overfor at lade sig registrere som donorer. Desværre er der alt for få, der får det gjort. Jeg ønsker ikke, at det skal være den administrative hurdle, der er ved aktiv tilmelding, der skal stå i vejen for at redde liv. Det bør være en naturlighed, at vi hjælper hinanden - ligesom vi naturligvis også som udgangspunkt har ret til at modtage organer, hvis uheldet skulle være ude. Derfor går jeg ind for automatisk tilmelding til donorregistret.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Klimakampen er en kamp, vi skal kæmpe i fællesskab, og klimapolitik må ikke blive noget, vi slår hinanden oven i hovedet med. Det er nødvendigt, at vi indser, at nogle af vores forbrugsvaner er til skade for klima og miljø, men den bedste vej frem er, at flere får øjnene op for nye muligheder. Derfor er udviklingen af alternative former for "kød" også superfed.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Det er NU, det gælder! Vi kan ikke vente 4 eller 8 år mere, inden Danmark igen får sat sig i absolut front i kampen for vores klode. Vi skal øge investeringerne i den grønne forskning og udvikling og rulle regeringens besparelser tilbage, så vi igen kan være førende i verden. Vi skal have transportsektoren med og sikre en hurtigere omstilling.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Landbruget skal tage sin del af ansvaret for vores miljø. De resultater, landbruget har opnået på nuværende tidspunkt, er langtfra godt nok. Inden 2050 skal 1/3 af de nuværende landbrugsmarker udtages fra dyrkning. Til gavn for både klima, natur og biodiversitet.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Det danske landskab er unikt og noget, vi skal værne om. De danske kyster og vores smukke natur er beundringsværdig og besøgsværdig i sig selv, og det bør vi ikke ødelægge med feriecentre og menneskeskabte turistattraktioner.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

I større byer og på længere strækninger giver den kollektive trafik rigtig god mening, også for miljø og klima. Derfor bør der investeres her. I mindre tætbefolkede områder er det vigtigt at sikre borgerne den samme fleksibilitet, og her kan løsninger som f.eks. teletaxaer være vejen frem. Vi bør fortsat investere i grønne og tidssvarende løsninger, der er til at betale.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Jeg mener, at det er et sundt princip, at de bredeste skuldre bærer det største læs. De medborgere, der tjener mest, har også mulighed for at bidrage lidt mere - også uden at det går ud over deres livsstil. Grænsen for, hvornår man betaler topskat, rykker sig, i takt med at samfundet bliver rigere, men er altså opdateret og bør ikke justeres yderligere i øjeblikket.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi sparer årligt 2 procent på vores uddannelser, men kongehuset går fri. Det mener jeg ikke er den rigtige prioritering af vores penge.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi har brug for troværdige medier, der objektivt formidler nyheder og viden. Vi har brug for folkeoplysning og underholdning, som kan være med til at binde os sammen. Det seneste medieforlig og besparelserne på public service svækker de uafhængige danske medier og underminerer, hvad jeg mener, er grundlæggende danske værdier. Derfor ønsker jeg at rulle besparelserne tilbage.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Jeg mener, at hash bør lovliggøres af tre årsager. For det første er hash et udbredt rusmiddel, og det er vigtigt, at vi gennemfører kvalitetskontroller og dermed sikrer brugerne bedre. For det andet ønsker jeg at vriste hash-handlen ud af hænderne på kriminelle bander og få den ud på et marked, hvor den kan beskattes. Og endelig ønsker jeg, at vi bliver bedre til at hjælpe misbrugere fremfor at kriminalisere dem. Skatteindtægterne fra hashsalget skal derfor blandt andet gå til at etablere bedre hjælp til misbrugere.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

I Danmark er alle mennesker lige. Eller det var de. Når medborgere straffes hårdere udelukkende på bagrund af deres adresse, er det et massivt skred for vores retssamfund. Vi er nu begyndt at lade andet end individets handlinger afgøre straffen. I stedet bliver der andre menneskers handlinger, der har betydning for din straf - bare på grund af samme postnummer.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi skal have mulighed for at bevæge os i det offentlige rum uden konstant overvågning. Politiet skal naturligvis have lov til at overvåge steder af særlig interesse, men vi må aldrig blive et land med masseovervågning af helt almindelige mennesker.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Om en mand tvinger en kvinde i en burka, eller staten tvinger den af hende, er i mine øjne lige slemt. Begge dele er social kontrol og hører ikke hjemme i mit Danmark. Det har altid været forbudt og strafbart at tvinge andre mennesker til at gå i eksempelvis burka. Det eneste, vi har fået ud af regeringen og DF’s burkalov, er, at vi nu også kan straffe personen, som går med den – uanset om det er frivilligt eller ej. Jeg mener, at kvinder, der frivilligt går med burka, selvfølgelig skal have lov til at gøre det. Det, vi skal bekæmpe, er ikke disse kvinder, deres tro eller deres rettigheder – det er den sociale kontrol og tvang, som vi skal af med. Derfor ønsker jeg, at vi i stedet for at lovgive om tøj sætter fokus på exitprogrammer for udsatte kvinder, bedre mulighed for genhusning og en ordentlig langvarig hjælp og beskyttelse.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Selvfølgelig skal vi tage imod kvoteflygtninge. Kvoteflygtninge er nogle af verdens mest udsatte mennesker og det er decideret pinligt, at Danmark fralægger sig ansvaret for at hjælpe disse mennesker. Danmark er et af verdens rigeste lande, og vi skal vise omverdenen – og os selv – at vi naturligvis er klar til at genfinde vores plads som et ansvarligt og humant land, der samarbejder på tværs af grænser.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Der er skabt et kapløb om at gøre tilværelsen for nye mennesker i Danmark så uudholdelig som mulig. Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund og for anstændigheden i vores land, at integrationsydelsen / udrejseydelsen hæves, så alle i Danmark kan leve ordentligt, uanset hvor de måtte komme fra.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi skal afskaffe de store fattigdomskilder i Danmark, nemlig kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. I Danmark er vi rige nok til at passe ordentligt på de mennesker, der har mindst.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Kontanthjælpsloftet rammer de svageste medborgere i vores samfund og straffer dem, vi burde gøre en ekstra indsats for at passe på. Det går især ud over de børn, som vi skubber ud i fattigdom og fratager muligheden for at få et godt og almindeligt barneliv med fodbold og fødselsdage, når der ikke er penge til kontingent eller gaver. Vi er et rigere land og et stærkere fællesskab end kontanthjælpsloftet.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi har kvoter for fisk - ikke for kvinder. Men vi bør fortsat følge, hvordan det går med ligestillingen, og store virksomheder bør have pligt til at offentliggøre kønsbalancen i deres bestyrelser og ledelse. Samtidig bør vi gøre en ekstra indsats for ligestilling i uddannelsessystemet, så "fødekæden" til bestyrelser, ledelsesstillinger og erhverv i det hele taget sikrer lige adgang for mænd og kvinder.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Virksomhederne mangler arbejdskraft, og Danmark går glip af udvikling og produktion. Derfor skal vi skabe reel mulighed for, at den efterspurgte arbejdskraft kan komme hertil. Vi skal naturligvis også arbejde for, at flest muligt danskere hjælpes ind og holdes på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og opkvalificering, men det ene udelukker slet ikke det andet.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Eleverne skal have glæde ved læring - ikke frygte for prøver og test. Vi skal have fokus tilbage på læringsprocessen og fjerne det pres, som mange elever oplever, at de nationale tests er. Vi skal igen have tillid til lærerne og deres faglighed. Jeg vil ikke afskaffe karakterer, men jeg ønsker at fjerne fokus fra dem.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Uddannelsesloftet er udelukkende med til at sætte en stopper for viden og bremse mennesker, der drømmer om at skifte spor og udnytte deres fulde potentiale. Alt for mange unge er blevet bange for at vælge forkerte og ender med at springe fra, lige inden de færdiggør deres uddannelse - for hvad nu, hvis det ikke kan gøres om? Det har store konsekvenser for den enkelte, der ikke får sin eksamen, og det har store konsekvenser for samfundet, som spilder penge og ikke får glæde af de unges fulde potentiale. Alle kan vælge forkert. Det er bedst for den enkelte og samfundet, hvis vi giver folk mulighed for at vælge om - også selvom de først finder den rette vej, efter de har afsluttet deres første uddannelse.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Jeg tror på, at folkeskolen er fremtidens skole. Den skal styrkes, og vi skal lade vores dygtige skoleledere og lærere få arbejdsro. Men privatskolen er ikke folkeskolens fjende - den er et alternativ og et supplement, der også bidrager til uddannelse. Folkeskolen bliver ikke bedre af, at privatskolerne forringes.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

I Danmark er vi 5,7 millioner mennesker. I verden er der 7,5 milliarder. Det siger sig selv, at vi får mere indflydelse og står stærkere, når vi står sammen med de andre europæiske lande. Grænseoverskridende problemer som flygtninge, klima og kriminalitet kan ikke bekæmpes ved at hvert land lukker sig om sig selv. Klimaforandringerne er ret ligeglade med de danske grænsebomme. Med andre ord: Vi har brug for EU og for internationalt samarbejde. EU er ikke perfekt, men det er langt, langt bedre for Danmark at være med, hvor vi har indflydelse, end som lille land at stå ude i kulden og lade de andre træffe alle beslutningerne.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Danmark skal tilbage i førersædet, hæve udviklingsbistanden og være med til at opbygge stærkere infrastruktur, sikre bedre uddannelse og skabe håb for fremtiden i hele verden. Danmark er et rigt land. Vi har et ansvar for, at resten af verden også bliver et bedre sted. Det burde alle partier faktisk være enige i. Enten fordi vi gerne vil skabe bedre liv for alle mennesker, opbygge bedre samfund og sikre, at alle passer på vores klode – eller fordi vi ved at sikre at resten af verden bliver bedre, kan sikre, at færre har behov for at flygte til Danmark, men at flere har råd til at købe danske varer. Vi havde en førsteplads og et omdømme som et af verdens mest ansvarlige og medmenneskelige lande. Det smed regeringen væk, fordi de ikke mente, det var nødvendigt at være bedst til noget. Jeg mener Danmark skal være bedst til klima, medmenneskelighed og uddannelse.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Vi skal bruge vores penge smart. Danmarks størrelse taget i betragtning er det smarteste at have et specialiseret forsvar og indgå solide alliancer med andre, der er gode til andre ting end os. Derfor skal Danmark med i EU’s forsvarssamarbejde, for sådan investerer vi i vores fælles sikkerhed bedst muligt. Vi skal naturligvis sikre, at vi er forberedte på nye typer af angreb, fremtiden bringer. Derfor er investeringer i f.eks. cybersikkerhed og militær forskning en god idé. Samtidig bør vi gøre som i USA og tælle vores militære forskningsinvesteringer som udgifter til forsvaret. Dette ville bringe Danmark tættere på vores forpligtigelse over for Nato om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret. Danmark hverken kan eller skal satse på at være en militær stormagt, men vi kan igen blive en humanitær stormagt og genvinde vores omdømme som et land med internationalt udsyn.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Det er håbløst gammeldags og i modstrid med pricippet om religionsfrihed, at én religion har særstatus i vores samfund. De værdier, vores land er rundet af, forsvinder ikke, hvis vi adskiller kirke og stat. Jeg ønsker blot at sætte kirken fri til at udfylde sin plads i samfundet, og sikre, at religionsfriheden bliver en reel religionsfrihed. De danske kirker skal naturligvis bevares og vedligeholdes i det omfang, de er bevaringsværdige, eller anvendes til kirkelige eller andre kulturelle formål.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Det er et sundt nærdemokratisk princip, at beslutninger træffes tæt på borgerne. Derfor ønsker jeg ikke øget centralisering, eller at politikerne på Christiansborg skal bestemme over sygehuse i hele landet. I stedet bør vi styrke regionernes samarbejde med kommunerne og investere i vores fælles sundhedsvæsen.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Katrine mener:

Nogle arbejdspladser giver god mening at flytte, men hovedløst at rykke tusindvis af arbejdspladser op med rode inden for kort tid er at skyde sig selv i foden. Hastværk er lastværk, og en forhastet udflytning giver dyrere løsninger, længere ventetider og dårligere service til borgerne. Jeg mener i stedet, at vi fremadrettet bør tænke mere over, hvor vi etablerer nye statslige arbejdspladser og overveje omplaceringer af de statslige organisationer, der alligevel gennemgår større ændringer. Samtidig skal vi hele tiden holde os for øje, hvor der er adgang til den nødvendige arbejdskraft for arbejdspladsen.

Hvor enig er du med Katrine Robsøe?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen