Martin Lidegaard


Fakta

Alder
52 år
Beskæftigelse
Leder
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2007
Valgt i
2015

Læs mere

martinlidegaard.dk
Twitter
Facebook

Martin Lidegaard største stemmesluger i Nordsjælland

Martin Lidegaard blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Radikale med 12.703 personlige stemmer. Martin Lidegaard er dermed den største stemmesluger i Nordsjællands Storkreds. Nummer to i storkredsen er Venstres Sophie Løhde med 11.637 personlige stemmer. På landsplan fik 22 kandidater flere stemmer end Martin Lidegaard heriblandt partifællerne Ida Auken (opstillet i København) og Morten Østergaard (opstillet i Østjylland). Radikale fik valgt to mandater i Nordsjællands Storkreds, det andet mandat gik til Kristian Hegaard.

I to af storkredsens seks opstillingskredse opnåede Martin Lidegaard flere personlige stemmer end nogen anden kandidat. Den højeste andel af stemmerne opnåede han i Rudersdal-kredsen, hvor 3.763 vælgere satte deres kryds personligt ved Martin Lidegaard, det svarer til 7 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik han i Frederikssund-kredsen, hvor han kun fik 2 % (1.004) af de gyldige stemmer og blev overgået af syv andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Martin Lidegaard valgt med 7.671 personlige stemmer - det er 5.032 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens seks opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Martin Lidegaard i Rudersdal-kredsen, hvor han gik fra 2.402 til 3.763 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Vi har skabt et af verdens bedste samfund. Det bygger på en unik dansk tradition for at mødes på den politiske midte og give et bedre samfund videre i fællesskab. Men i dag har alt for mange travlt med at grave grøfterne dybere. Jeg drømmer om at bygge bro og bruge din stemme til at samle Danmark om en ny samlende vision på de områder, der skriger mest på svar. Klima, uddannelse og migration.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Klima
Det er en bunden opgave for vores generation at gøre noget ved klimaet, for vi er den sidste, der kan gøre det. Vi er godt på vej, men der er langt igen. Jeg har været med på hele rejsen og vil insistere på at fuldføre projektet. Allerede i dag udskibes hver fjerde vindmølle i verden fra Esbjerg Havn. Det er jeg stolt af. Nu skal vi lave den samme grønne revolution inden for transport og landbrug.

Lokal mærkesag

Børn og unge
Da jeg var udenrigsminister, blev jeg ofte spurgt: ”Hvordan bærer I danskere jer ad med at være et af verdens lykkeligste folk?” Jeg tror, det vigtigste svar er den uddannelse, vi giver vores børn og unge. De lærer at tænke selv og sige deres mening højt. Derfor kæmper jeg lokalt imod ensretning af vores undervisning og imod besparelser på daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser.

EU-mærkesag

Marshallplan for Afrika
Vi kæmper bedst for klimaet, for freden, for demokrati og menneskerettigheder sammen med vores europæiske familie. Det er også her, vi kan skabe en Marshallplan for Afrika, der kan give et værdigt liv til flere og forebygge ukontrollabel migration. Det vil samtidig gøre det muligt at behandle alle børn i Danmark ordentligt. Også dem, der bor på Sjælsmark.

CV

Næstformand for den radikale folketingsgruppe, tidl. udenrigsminister og tidl. klima-, energi-, og bygningsminister. Født og opvokset på Krogerup Højskole og uddannet cand.comm. Har før og under mit politiske virke arbejdet som informationschef i det private erhvervsliv, vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og var medstifter og første formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Rygning er den største dræber af alle i Danmark, og vi ved fra andre lande, at højere priser på cigaretter kan afholde især de unge fra at starte på at ryge.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Det giver god mening af have private hospitaler som buffer og supplement til det offentlige sygehusvæsen. Men det er en langt dyrere løsning at anvende private hospitaler i stor stil, og det offentlige sundhedsvæsen vil under alle omstændigheder komme til at tage sig af de sværeste og dyreste patienter, ligesom det offentlige i dag – gratis – må samle op på de behandlinger, der går galt i privat regi. Derfor går jeg ikke ind for mere privat sundhedsvæsen end i dag.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Det er en svær diskussion, og jeg har fuld respekt og forståelse for de mennesker, der ikke kan forlige sig med dette forslag. Når jeg alligevel selv støtter det, skyldes det, at jeg tror langt, langt de fleste danskere ville tage imod et organ, hvis de selv pludselig stod i situationen og deres eller en pårørendes liv afhang af det. Når man gerne vil modtage fra fællesskabet, synes jeg også som udgangspunkt, at man bør bidrage til det, medmindre det er en inderligt imod af religiøse eller andre årsager. Vigtigst må derfor være, at det fortsat er det enkelte menneskes eget valg.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg har forståelse for forslaget, da vi har brug for at mindske vores indtag af kød, både af hensyn til vores helbred og af hensyn til klimaet. Men jeg tror ikke, at en afgift er vejen frem. Dels vil det ramme de fattigste mennesker uforholdsmæssigt hårdt – i forvejen er fødevarer dyre i Danmark – dels frygter jeg, at en kødafgift vil øge polariseringen i klimaspørgsmålet i Danmark. Hvis vi ønsker at gennemføre en grøn revolution på ti år, skal langt størstedelen af både folketing og befolkning bakke op, ellers kan vi ikke. Derfor tror jeg mere på kombinationen af en radikal bæredygtig omlægning af landbruget, massiv forskning i nye former for produktion af kød samt oplysning om, hvilke store fordele der er forbundet ved at spise mindre men bedre kød.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi har allerede i dag et energiforlig, der senest i 2030 vil give 100 % grøn el i Danmark og 90 % grøn fjernvarme. Men vi kunne sagtens nå det tidligere, hvis vi udfasede de sidste kulkraftværker fx i 2025 og forbød oliefyr på samme tidspunkt, ligesom de decentrale værker med fordel kan gå fra gas til varmepumper. For langt de fleste husstande vil det i øvrigt betyde billigere priser på el og varme.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

For mig at se er det helt forkert, at vi ikke straks forbyder at sprøjte tæt på vores vandboringer. Det ene giftstof efter det andet dukker op i vores grundvand og drikkevand, og det burde ikke komme bag på nogen med de mange tons pesticider, der er blevet hældt ud over markerne i de seneste årtier. Vi bør have en langt mere restriktiv praksis, hvad angår pesticider, og det bør kombineres med en 100 % omlægning af dansk landbrug til langt mere klimavenlige og bæredygtige produktionsformer. Hvis vi udtager de mindst produktive jorde og går efter i højere grad at dyrke højkvalitetsprodukter, fx økologiske, på resten, vil vi både kunne gavne klima, drikkevand, vandmiljø – og den haltende økonomi i erhvervet.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg elsker den ubrudte kystlinje i Danmark, og selvom den nuværende regering har trodset flere årtiers tradition og givet dispensation til en række byggerier på stranden, har det vist sig, at efterspørgslen har vist sig stærkt begrænset. Til gengæld kan man godt løfte bagatelgrænsen for, om man fx må sætte bænke op eller udvide carporten ved eksisterende byggeri.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

På dette område er Danmark efterhånden at betragte som en bananstat. Det er faktisk utroligt, at vi i et af verdens rigeste lande ikke har været i stand til at bygge og drive en sammenhængende og effektiv kollektiv trafik, der er til at betale. Det SKAL der rettes op på, hvis vores klimamål skal nås. Det kræver, at vi bruger flere midler på at bygge den nødvendige infrastruktur, herunder elektrificeringen, og at vi organiserer hele den kollektive trafik i regionale selskaber – ligesom man har gjort i Nordjylland og Skåne – så samme selskab driver tog, busser, metro og letbane og kan sikre den nødvendige koordination.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Det er muligt, at det giver mening at flytte grænsen for, hvornår man skal betale topskat, og hvor meget man skal betale. Men helt at fjerne den synes jeg ikke er rimeligt og den rigtige prioritering. Jeg vil hellere lette skatten på arbejde i bunden, så det bliver mere attraktivt og lettere at finde et lavindkomstjob.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg er overbevist om, at kongehuset er alle de penge værd, som vi bruger på det. Man kan sagtens diskutere monarkiet ud fra principielle årsager, men som samlingspunkt for Danmark og som udstillingsvindue for Danmark og danske kompetencer får vi meget for pengene, det har jeg blandt andet konstateret ved selvsyn på rejser med den royale familie. Tror, det ville være svært at få det samme ved at bruge pengene på anden vis.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi har brug for medier, der er baseret på fakta frem for fake news. For medier, der arbejder med kvalitet i stedet for kvantitet. For medier, der dyrker det danske og vores fælles danske kultur og politik som grundlag for et nationalt demokrati i en globaliseret tidsalder. Det kalder på mere uafhængig støtte til medierne, ikke mindre. Derfor opfatter jeg det som direkte landsskadelig virksomhed, at regeringen og DF har skåret så hårdt i fx Danmarks Radio, som tilfældet er.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi må konstatere, at vores nuværende måde at bekæmpe misbrug på ikke har virket synderligt godt. Derfor er jeg tilhænger af et forsøg med legalisering af hash, som mange andre lande og stater i USA har gode erfaringer med, fordi det bekæmper de kriminelle miljøer og giver mulighed for dialog med (mis)brugere af hash. Jeg er godt klar over de mange gode argumenter imod og de risici, der er forbundet med en legalisering, men for mig er der også en betydelig risiko ved bare at fortsætte uændret i et spor, der ikke har virket.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg går ind for særlige sociale og kriminalpræventive indsatser i særligt belastede beboerområder. Men jeg har svært ved at tro, at det gør nogen stor præventiv forskel for garvede kriminelle, fx bander, hvis de bare kan flytte den kriminelle handling uden for området. Samtidig indebærer det en åbenlys risiko for, at der ikke er lighed for loven, afhængig af hvor man bor.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Der er allerede ganske vidtgående overvågning på udvalgte relevante steder, og jeg bryder mig ikke om, at alle dele af det offentlige rum skal være overvåget. Der må trods alt være frihed til at give sin kæreste et kys, uden at andre kan glo med.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg forstår godt, at mange ønsker disse forfærdelige beklædningsgenstande forbudt, da jeg selv opfatter dem som helt ude af trit med vores tid og kultur og stærkt kvindediskriminerende. Men jeg tror, at vi gør kvinder, der tvinges til at bære dem, en bjørnetjeneste ved et forbud, fordi det i familier med social kontrol kan betyde, at de slet ikke kommer på gaden. For kvinder, der selv vælger det, må det i sidste ende være en del af den personlige frihed, hvordan man går klædt. Dertil kommer de utilsigtede konsekvenser for de folk, der fx bare gerne vil have et tørklæde om ansigtet i frostvejr. Et kompromis kunne eventuelt være at forbyde burka og niqab i forbindelse med udførelsen af offentlige embeder.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Det er både dybt usympatisk og uklogt, at Danmark ikke længere vil forpligte sig på den eneste fælles globale løsning på flygtningeproblemet. En løsning, der indebærer, at de svageste flygtninge står forrest i køen, at de fordeles efter en aftalt nøgle, og at de kommer som hele familier fra start, hvilket letter integrationen og er bedre for den enkelte familie. En sådan ordning er klart at foretrække for både flygtningene og Danmark, samtidig med at antallet af spontane asylansøgere er i bund. Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen, DF og S holder fast i ikke at modtage mindst 500 kvoteflygtninge om året.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

I dag lever over 60.000 børn i Danmark under fattigdomsgrænsen, blandt andet på grund af integrationsydelsen. Det er ikke værdigt i et af verdens rigeste lande, det gør det langt sværere for familierne at få overskud til integration i det danske samfund, og det har ingen nævneværdig effekt på tilknytningen til arbejdsmarkedet. I andre lande – fx Norge – med betydeligt højere ydelser har man bedre resultater for integrationen. Til gengæld giver det mening med den såkaldte Integrationsgrunduddannelse, hvor flygtninge i en kortere periode modtager en lavere løn, fordi de samtidig uddanner sig til at kunne varetage hele jobfunktionen og til at få bedre danskkundskaber.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi har både vidst og vist det i århundreder i Danmark: Økonomisk lighed er ikke bare mere retfærdigt og godt for det enkelte menneske, det fremmer også økonomisk udvikling, tillid og tryghed i samfundet. Det er samtidig vigtigt at understrege, at økonomisk ulighed ikke bare kan måles snævert på den såkaldte Gini-koefficient, men i høj grad også handler om reel adgang til uddannelse og arbejdsmarked.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

I Danmark skal vi ikke byde titusindvis af børn at leve under fattigdomsgrænsen på et absolut eksistensminimum. Det fører intet godt med sig, har kun begrænset effekt på ledighed og integration, men kan tværtimod gøre ondt værre for de børn, der i forvejen har svært ved at bryde ud af den negative sociale arv. Til gengæld ville det give det mening at gøre det langt mere attraktivt at tage et arbejde for lavtlønsgruppen ved at sænke skatten for arbejdsindkomster i bunden, for der er stadig folk på overførsel, der nærmest kan blive straffet økonomisk for at tage et arbejde.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg tror både, ligestillingen som sådan og de konkrete topkvinder i erhvervslivet står sig bedst ved, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om de sidder i bestyrelserne på grund af deres kvalifikationer eller på grund af politisk fastsatte kvoter. Når det er sagt, er det beskæmmende, så langsomt det går med at få kvinder ind på de tunge poster – både i større virksomheder og i centraladministrationen. Det må og skal ændre sig, efterhånden som kvinderne nu bliver bedre uddannet end mændene og vækstlagene af kvindelige mellemledere vokser. Hvis ikke det giver en effekt, må man nok overveje skrappere modeller.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi mangler medarbejdere overalt, og denne form for udenlandsk arbejdskraft er med statsgaranti også en god forretning for fællesskabet, fordi man kun kan komme til Danmark, hvis man har et job og betaler skat, ligesom man skal rejse, hvis man ikke har et job. Det siger derfor også sig selv, at det kun skal kunne ske på danske vilkår, og at der skal sættes flere midler af til kampen mod social dumpning.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Vi bruger alt for mange af lærernes og elevernes ressourcer på disse test. Lærerne ved som regel godt, hvor skoen trykker hos hvilke elever, så hellere bruge deres tid og ressourcer på at støtte og udvikle end på at måle.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Uddannelsesloftet er en af de mest tåbelige politiske beslutninger i nyere danmarkshistorie. For at spare sølle 300 mio. kroner gør man det langt sværere for alle danskere at dygtiggøre sig yderligere, ligesom man lægger et stort pres på de unge for at vælge rigtigt første gang, hvilket kan blokere og udskyde uddannelsesvalget. Vi har ikke brug for mindre uddannelse i Danmark, vi har brug for mere, uanset om vi taler faglige uddannelser eller mere bogligt orienterede – eller begge dele.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg kan ikke se, hvilket problem det skulle løse. Jeg tror, det er en fordel for alle, at der findes friskoler i Danmark, der giver mulighed for mindre skoler i landdistrikterne, det giver inspiration til folkeskolen, og det giver forældre en frihed på vegne af deres børn. Men jeg bryder mig ikke om, at så mange i disse år fravælger folkeskolen, som jeg er en endnu større fan af. Vores blandede og fagligt spørgende pædagogiske folkeskole er på mange måder det, der gør Danmark til Danmark. Derfor så jeg gerne, at de private skoler og friskolerne tog et større socialt ansvar, end de gør i dag, hvor både opgaven med inklusion og integration i for høj grad er overladt til folkeskolen. Sker det ikke frivilligt, bør der lovgives.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

EU har for første gang i Europas historie sikret fred blandt medlemslandene i syv ubrudte årtier. Det er aldrig sket før, og det er den vigtigste grund til, at Danmark skal være med. Men vi har også brug for det europæiske samarbejde, fordi verden bliver større uden for Europa, og fordi vi ikke kan tage de europæiske værdier som demokrati og menneskerettigheder for givet, hvis vi ikke står sammen om at kæmpe for dem. Det gælder især på et tidspunkt, hvor Trump hærger i Vest og Putin i øst, mens Mellemøsten og Afrika hærges af konflikter og social armod. Dertil kommer klimaet, bekæmpelsen af skattely og organiseret kriminalitet samt hele flygtningespørgsmålet, der alle er grænseoverskridende samarbejder, der kalder på grænseoverskridende svar, som Danmark ikke kan klare alene. På de områder er vi nødt til at dele vores suverænitet med de andre europæiske lande, hvis vi sammen skal vinde suverænitet over problemerne og dem, der ikke vil os det godt. Først og sidst er vores medlemskab af EU derfor et spørgsmål om vores sikkerhed, og derfor går jeg også ind for afskaffelse af vores forbehold, da jeg ikke mener, vi skal arbejde halvt, men helt, sammen med andre europæiske lande om vores sikkerhed. Jeg er med andre ord glødende europæer, men jeg går faktisk ikke ind for Europas Forenede Stater eller en anden føderal struktur. Jeg tror på det nationale demokrati og samarbejdet mellem uafhængige stater, ligesom jeg på områder som uddannelse og socialpolitik ikke ser grund til, at EU skulle blande sig i vores nationale lovgivning, for her handler det ikke om grænseoverskridende problemer.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Dansk udviklingsbistand bliver både brugt til at bekæmpe og forebygge den fattigdom, der skaber migration og flygtninge, ligesom den er med til at fremme Danmarks interesser i hele verden, herunder udbredelse af den danske model, ikke mindst inden for energi og klima. Kort sagt er bistanden med til at gøre Danmark større i verden og er måske vores stærkeste kort i den danske udenrigspolitik, herunder i vores danske eksportfremme. Jeg mener derfor, at regeringen har gjort Danmark mindre ved at skære så hårdt på vores bistand, og at det er i direkte modstrid med vores interesser i forhold til at forebygge ukontrollabel migration og fremme FN's sytten bæredygtighedsmål, der er afgørende for både dansk sikkerhed og dansk økonomi mange årtier frem.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

I dag bruger Nato nitten gange flere penge end fx Rusland på sit forsvar. Om året. Derfor kan det måske give mening at omrokere noget af vores materiel i lyset af den nye situation med Rusland, men jeg tror oprigtigt ikke på, at det giver mening at bruge mange flere penge på militært materiel og personel, når det handler om vores konventionelle forsvar. Til gengæld så jeg gerne, at vi brugte flere midler på vores cyberforsvar og på forebyggende og fredsbevarende missioner ude i verden, hvilket ville kunne gøre en stor forskel for vores og andres sikkerhed.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Synes principielt ikke, at man skal blande stat og religion, både af hensyn til de ikke-troende og af hensyn til de anderledes troende. Men i oprigtig tvivl, fordi folkekirken omvendt om noget har sikret en ikke-radikaliseret kirke, og fordi jeg opfatter kristendommen som ret grundlæggende i dansk kultur.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Synes, det er en virkelig dårlig idé at kaste milliarder af kroner efter endnu en stor strukturændring, der med statsgaranti vil udløse kaos og bureaukratisk bøvl, i stedet for at fokusere midlerne på patienterne og de eksisterende problemer på sygehusene.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Martin mener:

Jeg forstår godt regeringens intention, for uligheden mellem land og by har vokset sig for stor. Men jeg mener, at regeringen har grebet opgaven helt forkert an. Udflytningen er foregået så hurtigt og brutalt, at hverken institutioner, medarbejdere, afgivende eller modtagende kommuner har nået at tilpasse sig og få det bedste ud af det, hvilket betyder, at det har ramt kvaliteten hårdt i en overgangsperiode, og at der kun er ganske få kommuner, der reelt har vundet på det. Dertil kommer, at regeringen samtidig har skåret så hårdt på uddannelserne i provinsen, at det langt overgår de offentlige stillinger, man har udflyttet. Lad os derfor starte med at stoppe denne bevidstløse massakre på vores gymnasier, erhvervsuddannelser og professionshøjskoler i landdistrikterne, det ville gøre en meget større forskel!

Hvor enig er du med Martin Lidegaard?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen