Morten Østergaard


Fakta

Beskæftigelse
Partileder
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

Instagram
Twitter
Facebook

Morten Østergaard tredjestørste stemmesluger i Østjylland

Morten Østergaard blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Radikale med 17.687 personlige stemmer. Morten Østergaard er dermed den tredjestørste stemmesluger i Østjyllands Storkreds kun overgået af Socialdemokratiets Nicolai Wammen med 23.427 og Venstres Jakob Ellemann-Jensen med 19.388 personlige stemmer. På landsplan fik 16 kandidater flere stemmer end Morten Østergaard heriblandt partifællen Ida Auken, der var opstillet i København. Radikale fik valgt tre mandater i Østjyllands Storkreds, de øvrige mandater gik til Katrine Robsøe og Anne Sophie Callesen.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Morten Østergaard i Århus Øst-kredsen, hvor han fik 3.738 personlige stemmer svarende til 6 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Det dårligste resultat fik han i Hedensted-kredsen, hvor han kun fik 1 % (323) af de gyldige stemmer og blev overgået af syv andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Morten Østergaard valgt med 8.006 personlige stemmer - det er 9.681 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens 11 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Morten Østergaard i Århus Vest-kredsen, hvor han gik fra 930 til 2.868 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Har du fået nok? Af symbolpolitik, som intet har med virkeligheden at gøre? Og af politik, der handler om magt frem for mennesker? Så er vi to. Jeg stiller op for at bringe Danmark i en ny retning. Hvor vi finder rigtige løs­­ninger på de virkelige problemer. Står fast på vores værdier frem for konstant at gå på kompromis. Dropper straf og tvang – og i stedet leder med troen på, at i morgen kan blive bedre end i går.

Politiske mærkesager

National mærkesag


Grøn omstilling Radikale Venstre vil arbejde for en CO2-reduktion på 60 pct. i 2030. Integration En integrationspolitik, der sikrer integration – og vi skal blande daginstitutioner, skoler og gymnasier, så der ikke er mere end en tredjedel tosprogede. Børn Radikale vil afskaffe fattigdomsydelser og ansætte 4.500 flere pædagoger. EU – stærkere dansk tilknytning til EU

CV

1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vi mener, at prisen på en pakke cigaretter skal op – gerne helt til 90 kr. Det er en konkret løsning, som vil få færre unge til at ryge. Det har erfaringer fra andre lande vist og er derfor anbefalet af folkesundhedseksperter.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Privathospitaler kan fungere fint som en aflastning af det offentlige sundhedsvæsen, når det har svært ved at følge med. Men det skal ikke være et mål, at privathospitaler udfører behandlinger i stedet for det offentlige sundhedsvæsen.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Det er et spørgsmål om liv og død. Og det er helt relevant at få flere ind i donorregistret – især når vi ved, at mange flere gerne vil være organdonor, end der er i registret i dag. Men vi foretrækker en model, hvor man bliver tvunget til at tage stilling – f.eks. når man tager kørekort eller skal have fornyet sit pas – frem for at man automatisk bliver registreret som donor.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Landbrugets CO2-udledning skal ned, men det er usikkert, om en kødafgift vil virke.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Klimaet er vores generations største kamp. Heldigvis har vi allerede vist, at det faktisk kan lykkes med helt grøn strøm i 2030. For min skyld måtte det gerne være endnu tidligere.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Rent drikkevand direkte fra undergrunden er en dansk værdi. Derfor skal vi stoppe med at sprøjte på de jorder, der ligger tæt på drikkevandet.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

De frie danske kyster med lige adgang til alle finder man ikke mange steder i verden. Det skal vi værne om.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Danskerne spilder 20 mio. timer på forsinket trafik hvert år. Det viser, at vores infrastruktur har fejlet. Vi har brug for at investere i løsninger, der kan transportere mange mennesker, som f.eks. kollektiv trafik.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Det er fornuftigt at have en topskat, som får de bredeste skuldre til at bære mest. Men topskatten skal også være netop det – og ikke en skat, som det ender med, at de fleste skal betale. Derfor lavede vi, da vi sad i regering, en skattereform, som justerede på netop det, så færre i dag betaler topskat.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vi har et velfungerende kongehus, og der er ikke stor grund til at ændre på betingelserne, som det ser ud nu.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Regeringen og Dansk Folkeparti har sparet massivt. Men i en tid, hvor man både herhjemme og i udlandet ser, at der er kræfter, som søger at så mistillid og splittelse, er det guld værd at have stærke public service-medier. Derfor er det meget problematisk, at regeringen og Dansk Folkeparti har tvunget DR til at spare 20 procent.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Hashsalget er den vigtigste indtægtskilde for nogle af de mest forhærdede bandekriminelle, vi har. Den indtægtskilde vil vi gerne tage fra banderne. I stedet vil vi indføre et statskontrolleret salg. Indtægterne fra salget skal bruges på forebyggelse og behandling af misbrug. Vi foreslår, at man i første omgang legaliserer salget i en treårig prøveperiode.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

At vi alle er lige for loven, er helt afgørende i et demokrati og en retsstat. Vi er alle lige meget værd, uanset hvilken adresse vi har. Derfor er det helt galt, når der indføres skærpede straffe, alene ud fra hvor ulovligheden er begået geografisk. Ligesom det er helt forkert, at der nu gennemføres en ghettopakke, hvor særlige indgreb – f.eks. vuggestuetvang og stopprøver i børnehaveklassen – kun gælder for personer, der er bosat i bestemte boligområder. Så er vi ikke længere lige meget værd allesammen.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Der er allerede gode muligheder for dette i dag.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Ingen skal diktere kvinder, hvordan de må eller ikke må klæde sig. Heller ikke staten. Det er naivt at tro, at man bekæmper undertrykkelse af kvinder ved at forbyde burka og niqab. Ophører undertrykkelsen af det? Hvis man virkelig vil gøre noget ved problemet, skal man støtte de kræfter, som kæmper mod undertrykkelse – f.eks. bydelsmødre, Exitcirklen og lignende civilsamfundsorganisationer.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Der er her tale om nogle af de mest udsatte flygtninge i verden – godkendt af FN og formidlet til os under helt ordnede forhold. Danmark har i årtier taget imod 500 om året. Det er ikke ikke en uoverkommelig opgave for Danmark fortsat at gøre det. Men det er urimeligt og dumt at lade være – og dermed svække et velfungerende system, som hjælper verdens mest udsatte flygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Integrationsydelsen er så lav, at det for mange familier er næsten umuligt at leve for den – og med den seneste finanslov kommer ydelsen så langt ned, at der er rejst tvivl om, hvorvidt det vil være i strid med Grundloven. Vi får ikke folk godt i gang med at integrere sig og bidrage til samfundet ved at sende dem ud i dyb fattigdom. Det er ikke Danmark værdigt.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

I dag findes der familier i Danmark, som lever i fattigdom, fordi regeringen har indført kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Det hører ikke til i Danmark. Høj lighed er et gode, vi har i Danmark, som vi skal værne om. Fremskridt skal komme alle til gode. Samtidig kan vi godt anerkende og påskønne dem, som gør det ekstraordinært godt.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Kontanthjælpsloftet er den største kilde til fattigdom for familier i Danmark. Det er ikke i orden, at familier skal have så lidt i dagens Danmark. Det skal vi gøre bedre. Derfor skal kontanthjælpsloftet afskaffes. Fattigdom er ikke det, der bringer folk i arbejde. Det gør en ordentlig indsats med både hjælp og klare krav, som indtræder, længe før folk har været på kontanthjælp i årevis.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vi skal fremme en mere ligelig repræsentation i bestyrelser og de øverste ledelseslag – men vi vil gøre det uden obligatoriske kvoter. Konkret vil vi stille krav om, at de største virksomheder fastsætter måltal for mere ligelig repræsentation af kønnene i deres bestyrelser. Så der kommer fokus på området, og så udviklingen kan følges år for år.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vi har ikke arbejdskraften til at løfte opgaverne i dag – hverken hos de private virksomheder eller i den offentlige sektor. Derfor har vi hårdt brug for udenlandsk arbejdskraft. Uden udenlandsk arbejdkraft risikerer vi, at væksten går i stå, og at vi kommer til at mangle midlerne til at investere i velfærd, uddannelse og grøn omstilling.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

De nationale test bør afskaffes helt, så det bliver frivilligt for lærerne, om de vil bruge dem eller vil bruge andre redskaber til at vurdere elevernes faglige udvikling. Det testregime, der er i dag, er en spændetrøje, som lægger bånd på kreativitet og nysgerrighed i klasseværelset. Lærerne oplever testene som meningsløse. Børnene oplever dem som et pres.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Det er grundlæggende forkert at lægge loft over uddannelse. Uddannelse giver muligheder i livet, og mange har brug for at vælge nye veje på et tidspunkt i livet. Det skal vi ikke begrænse dem i.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Det er et gode, at vi i Danmark har frie skoler, som alle i samfundet har råd til at betale – så det at vælge en skole med et særligt miljø eller en særlig profil ikke er noget, som kun de rige har råd til. Men vi ser gerne, at flere af midlerne til de frie skoler bliver øremærket til, at de frie skoler kan tage et socialt ansvar og have elever med særlige behov.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Mange af de store problemer, vi står over for, kan vi kun løse sammen med andre: klimaforandringer, flygtningestrømme, skattely og russisk indblanding i vores demokrati. I EU er vi sammen med lande, som både har de samme problemer, og som deler vores værdier. Svækker vi Danmarks tilhørsforhold til EU, så svækker vi os selv. Efter Brexit er briterne ramt af splittelse og kaos. Det må aldrig ske for Danmark.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Hvis vi mener det, når vi siger, at vi skal hjælpe mere i nærområderne, så er det også nødvendigt at afsætte flere midler til udviklingsbistand.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vores styrke som land ligger ikke i at have det største, dyreste og mest omfangsrige materiel. Vores ressourcer er bedst brugt på de langsigtede indsatser, som handler om forebyggelse og genopbygning i områder, der er plaget af ustabilitet og krig. Vi skal bidrage og forpligte os, men vi skal gøre det der, hvor vi kan gøre den største forskel.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Kirken er bedre stillet ved at være fri af staten.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Vi har ikke brug for, at vores sundhedssystem kastes ud i endnu et eksperiment af en stor reform. Vi har brug for, at læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle har tid og ro til at udføre deres arbejde. Desuden vil en nedlæggelse af regionerne føre til mere centralisering: flere beslutninger truffet på Christiansborg langt væk fra dem, det handler om. Det er den forkerte vej at gå.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Morten mener:

Der skal skabes en større balance i, hvor de statslige arbejdspladser befinder sig. Men vi skal gøre det klogt. Ikke bare med hovedet nede i et regneark. Til en start vil vi stoppe besparelserne på uddannelse, som især koster job og uddannelsepladser i landdistrikterne. Og så vil vi sikre, at nye studiepladser for en stor del skal oprettes uden for de store byer. Endelig skal ministerierne lægge planer for, hvordan de over en årrække vil sikre, at der under deres institutioner kommer arbejdspladser rundt om i landet.

Hvor enig er du med Morten Østergaard?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen