Samira Nawa


Fakta

Alder
31 år
Beskæftigelse
Offentligt ansat
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2015

Læs mere

samiranawa.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Samira Nawa valgt med ottendeflest stemmer blandt R's kandidater

I København stemte 4.657 vælgere personligt på Samira Nawa ved folketingsvalget 2019. Det er det ottendehøjeste personlige stemmetal blandt alle Radikales 77 opstillede kandidater. Samira Nawa blev valgt med 6 % af Radikales stemmer i Københavns Storkreds og fik det tredje af partiets tre mandater i storkredsen. De første mandater gik til Ida Auken og Jens Rohde.

Københavns Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Samira Nawas personlige stemmer (754) blev afgivet i Nørrebro-kredsen. Færrest stemmer (130) fik hun i Tårnby-kredsen.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 fik Samira Nawa 1.790 personlige stemmer - det er 2.867 færre end i år.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Mit Danmark er et rigt samfund. Rigt på muligheder, rigt på udsyn og rigt på dannelse. Mit navn er Samira Nawa – jeg er kvinde, jeg er mor, jeg er barn af flygtninge, jeg er to-sproget, jeg er muslim og jeg er økonom. Ja, jeg tilhører faktisk mange fællesskaber, men i sidste ende kan alle disse fællesskaber rummes i ét – nemlig det danske!

Politiske mærkesager

National mærkesag

Mangfoldighed styrker
Danmark skal være et land, der kan rumme alle sine borgere. Et samfund, hvor mennesker med forskellig hudfarve, kultur, sprog, religiøs og seksuel orientering kan mødes, er et stærkt samfund. Derfor vil jeg arbejde for, at medborgerskab, rummelighed og mangfoldighed er ord, der er kendetegnende for det danske samfund.

Lokal mærkesag

Minimumsnormeringer i alle lokale daginstitutioner
Vores børn er det dyrebareste, vi har. Undersøgelser viser, at de første 1.000 dage af et barns liv er de vigtigste. Derfor mener jeg, at vi skal sætte tidligt ind for at kunne give alle børn muligheden for at vælge deres fremtid, uanset deres baggrund. Det kræver nærværende voksne. Derfor skal vi sikre minimumsnormeringer i alle landets daginstitutioner, så vores børn får en tryg start på livet.

EU-mærkesag

En fælles europæisk flygtningepolitik
Vi skal i Europa finde sammen om at lave et nyt asylsystem. Vi skal styrke de ydre grænser markant og lave samarbejdsaftaler med nærområdelandene om at give dem massiv økonomisk støtte og samtidig forpligte os på at tage en vedvarende og stor andel kvoteflygtninge. Vi skal sikre en større solidaritet og byrdefordeling mellem landene og være med til at sikre fremtidsmuligheder for flygtningene.

CV

JOB: 2019- nu: Specialkonsulent i Økonomi- og Indenrigsministeriet 2017-2018: Fuldmægtig i Økonomi- og Indenrigsministeriet 2016-2017: Fuldmægtig i Børne- og Socialministeriet 2015-2016: Fuldmægtig i Social- og Indenrigsministeriet 2015: Fuldmægtig i Ankestyrelsen UDDANNELSE: 2014: Cand.polit. fra Københavns Universitet 2007: Student fra Roskilde Katedralskole
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Vi skal gøre det nemmere for danskerne at tage hensigtsmæssige valg ved at beskatte sunde ting mindre og usunde ting mere. Samtidig skal vi have fokus på, at de unge får gode vaner, fx ved at vanskeliggøre at unge har adgang til cigaretter samt at give gratis tilbud om rygestop i alle kommuner. Vi skal dog være opmærksomme på den sociale slagside ved at hæve afgiften på cigaretter, og derfor er de forebyggende og hjælpende tiltag ekstra vigtige at have fokus på.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det får ikke nødvendigvis det offentlige til at præstere bedre med konkurrence fra det private. Vi kan godt bruge det private til at aflaste det offentlige i forhold til specifikke ydelser, hvor det giver mening og kvalitet. Men det er vigtigt, at vi holder os for øje, at de private aktører ofte får de "nemme" opgaver og lavthængende frugter, mens det offentlige sidder tilbage med de komplekse og vanskelige opgaver. Det skal vi huske, når vi sammenligner det private og det offentliges resultater på sundhedsområdet.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

I dag er cirka 22 procent af befolkningen organdonorer, men vi kan se, at hele 90 procent faktisk går ind for organdonation. Derfor har vi brug for at vende modellen om, så man aktivt skal framelde sig organdonation, i stedet for aktivt at tilmelde sig. Det kan være et spørgsmål om liv og død for mennesker på venteliste, at de kan få et organ hurtigt. Derfor har vi brug for flere organdonorer.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det mener jeg umiddelbart ikke er nødvendigt. Men vi skal gøre, hvad vi kan, for at få folk til at købe klimavenlig mad. Det kan fx være ved at sænke momsen på sunde, lokalt dyrkede råvarer og hæve momsen på usunde fødevarer.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Danmark skal være verdens grønneste land. Vi skal have 100 % grøn el og 100 % grøn varme i 2030, så danskernes energi bliver helt fri for fossile brændstoffer. Det kræver en nytænkning af hele vores varmeplanlægning, hvor varmepumper, geotermi og spildvarme fra industrien erstatter afbrænding af olie, gas og biomasse. Vi skal stoppe med at hive olie op af Nordsøen, og i stedet skabe infrastrukturen til kæmpe havvindmølleparker og høste vindens ressourcer til grøn energi til hele Europa. Danmarks indsats får på den måde betydning langt ud over vores grænser. Samtidig vil det være godt for Danmarks økonomi og skabe arbejdspladser.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er vigtigt, at Danmark genvinder omdømmet som foregangsland på klima- og miljøområdet. Der er på alle områder i dansk lovgivning plads til forbedringer og højere ambitioner i forhold til miljøkrav og -tiltag. Den nuværende regering tør desværre ikke røre ved landbruget med en ildtang, men skal vi sikre den grønne omstilling, er vi nødt til at have hele samfundet med – det gælder også landbruget. Vi skal derfor reducere landbrugets udledning af CO2, fx ved at tage den tredjedel af det nuværende landbrugsareal, som ligger på de mest sårbare og udpinte jorde, ud af dyrkningen.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Vi skal passe på vores danske natur, herunder vores kyster. Det er absolut unødvendigt at give tilladelse til nye byggerier ved vores kyster.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Fokus på udviklingen af kollektiv trafik er med til at bidrage til den grønne omstilling. Samtidig bidrager det til et sundere liv for den enkelte gennem mindre støj- og luftforurening. Den kollektive trafik skal være med til at sikre, at der kommer færre biler, og at vi generelt får omlagt vores transportsektor i en grønnere retning.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

De bredeste skuldre skal bære mest, og derfor er det godt at have topskatten. Samtidig skal vi sikre, at almindelige danskere ikke betaler topskat. Der skal derfor løbende kigges på topskattegrænsen. Generelt skal vi omlægge vores skatte- og afgiftssystem, så det, vi gerne vil have mere af (fx arbejde), beskattes mindre, og det, vi gerne vil have mindre af (fx forurening), beskattes mere.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Ligesom alle andre offentlige institutioner skal kongehuset også forsøge at gøre tingene billigere og mere effektivt.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er fuldstændig ubegribeligt, at den nuværende regering og Dansk Folkeparti har skåret så meget i vores public service. I en tid med fake news og mange forandringer er det altafgørende, at vi har stærke og uafhængige medier, der kan tjekke magthaverne efter. Derfor skal vi styrke vores public service, ligesom det fortsat skal være muligt at søge puljemidler til opstart og afprøvning af nye medier og platforme. Vi bør ligeledes stille krav til internationale udbydere som fx Netflix.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg synes, vi skal lave et treårigt forsøg, hvor der kan købes hash i statskontrollerede butikker landet over. På den måde vil vi fjerne salget fra de kriminelle miljøer og i stedet møde køberne med tilbud om oplysning og behandling. Det betyder mindre gadekriminalitet og mere forebyggende kontakt med brugerne.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er helt ved siden af at lave dobbeltstraffe i udsatte boligområder. Det skaber kun modborgerskab blandt beboerne i disse områder. Det er paradoksalt, at politikerne i forsøget på at bekæmpe parallelsamfund de facto selv indfører parallelsamfund, fx gennem dobbelstraffe i visse boligområder. Derudover styrtdykker kriminaliteten allerede i de udsatte boligområder, så det er fuldstændig unødvendigt at sjofle med retssystemet på den måde.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg er generelt skeptisk over for øget overvågning, fordi jeg mener, at man som borger skal kunne færdes frit, uden at nogen sidder og holder øje med en. Men samtidig kan overvågning udvalgte steder være med til at komme kriminalitet til livs – og her skal vi selvfølgelig gøre det. Overvågningen skal således have et klart formål og virke efter hensigten, ellers skal det pilles ned.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg bryder mig ikke om burka eller niqab, men det er helt ved siden af at forbyde bestemt påklædning. Folk skal have frihed til at gå klædt, som de har lyst. Men samtidig skal man være bevidst om, at ens valg har konsekvenser. Jeg mener fx ikke, at en burkaklædt kvinde står tilstrækkeligt til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorfor hun i min verden heller ikke bør være berettiget til kontanthjælp.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er ubegribeligt, at et så rigt land som Danmark ikke tager kvoteflygtninge. Der kommer næsten ingen spontane asylansøgere til Danmark i øjeblikket, så der er ingen gode grunde til at sige nej til kvoteflygtninge. Samtidig er en styrkelse af FN's kvoteflygtningesystem også en af de eneste farbare veje, hvis vi vil hjælpe de mest sårbare og udsatte flygtninge. I første omgang skal Danmark tage imod 1.000 kvoteflygtninge årligt – det svarer til ca. 10 pr. kommune.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Integrationsydelsen er så lav, at Institut for Menneskerettigheder mener, at den decideret bryder med Grundloven, fordi det er statens pligt at sikre et eksistensminimum for de borgere, der ikke kan klare sig selv. Integrationsydelsen betyder, at en række familier ikke kan få dækket helt nødvendige behov som mad, medicin, tøj og tag over hovedet. Det betyder, at mange børn vokser op i fattigdom. Det er hjerteløs politik, og det ødelægger børnene både her og nu og fremover.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

En høj grad af lighed giver sammenhængskraft i samfundet og er en af hovedårsagerne til, at Danmark er så velstående og velfungerede et land. Derfor skal vi stræbe efter en høj grad af lighed – fx ved afskaffe regeringens fattigdomsydelser (kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen), der virkelig er med til at øge uligheden i vores samfund. Udover økonomisk lighed skal vi også sikre geografisk, sundheds- og uddannelsesmæssig lighed.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er fuldstændig uholdbart, at vi i dagens Danmark har sociale ydelser, der er så lave, at børn må vokse op i fattigdom. Efter kontanthjælpsloftet blev indført, er antallet af fattige børn eksploderet til et niveau, vi ikke har set i nyere tid. Det er hjerteløs politik, og det ødelægger børnene både her og nu og fremover.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er et problem, at mænd stadig er klart overrepræsenteret i bestyrelser og på ledelsesposter. Det er vi nødt til at forsøge at ændre, så der kommer en mere ligelig kønsfordeling. Indførelse af lovgivning må være sidste udvej, hvis alle andre tiltag viser sig ikke at fungere.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Danske virksomheder har i visse brancher vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi gøre det lettere for arbejdskraft uden for EU at komme til Danmark. Det gør vi konkret ved at sænke den nuværende beløbsgrænse (som er det beløb, man skal tjene som ikke-EU-borger for at kunne arbejde i Danmark) fra 417.800 kroner om året til 325.000 kroner. Det vil styrke dansk økonomi med to milliarder om året.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg vil i højere grad fokusere på leg, læring, kreativitet, trivsel og dannelse. Der skal være mere frihed for den enkelte skole og det enkelte uddannelsessted, så undervisningen kan tage lokale hensyn og tilrettelægges bedst muligt. Vores elever skal blive reelt dygtigere og ikke blot lære sig svar, som de tror, de nationale test gerne vil have.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Uddannelsesloftet er på alle måder helt i hegnet. Danmark lever højt på viden og på en veluddannet arbejdsstyrke med mange forskellige kompetencer. Dertil har det en værdi i sig selv, at folk bliver ved med at uddanne sig og bliver klogere hele livet. Samtidig er uddannelsesloftet rent uddannelses-snobberi, fordi det favoriserer nogle uddannelser frem for andre.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg mener i udgangspunktet ikke, at det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes. Men jeg mener godt, at vi kan arbejde for, at privatskolerne tager et større socialt ansvar og i højere grad modtager elever med særlige behov – så der på den måde kommer en bedre fordeling mellem folkeskoler og privatskoler på det område.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Medlemskabet af EU er en gevinst for Danmark. Det indre marked og samarbejdet om fælles udfordringer – fx klimaforandringer og grænseoverskridende kriminalitet – kræver fælles standarder på europæisk plan. Derfor er det nødvendigt, at EU indimellem har forrang for dansk lov. Samtidig giver EU en større stemme til de små lande som Danmark, der ellers ville blive overhørt og ignoreret uden et fælleseuropæisk demokrati. Danmark får mere, ikke mindre, suverænitet af at være aktiv medlem af EU.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det er en skændsel for Danmark, at nedskæringer i ulandsbistanden er blevet standardfinansieringen på skattelettelser og velfærdsforbedringer. Det er både usolidarisk og uholdbart at skære på hjælpen til verdens fattigste. En øget levestandard i ulandene mindsker antallet af væbnede konflikter og flygtningestrømme. Dette skaber større sikkerhed og tryghed for befolkningerne dér og i Danmark.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Jeg bakker op om det forsvarsforlig, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Men jeg ser gerne, at vores forsvar bliver så effektivt som muligt, og at vi samarbejder tæt i EU på forsvarsområdet, så vi gennem koordinerede indsatser sparer penge og ressourcer. Samtidig mener jeg, at det er ekstremt vigtigt, at Danmark er godt rustet inden for cybersikkerhed, så det er virkelig et området, vi bør prioritere.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Tro er et personligt anliggende, som staten i udgangspunktet ikke bør blande sig i. Den sekulariseringsproces, som er foregået i Danmark siden reformationen, skal føres til ende. Eksempelvis bør man registrere fødsler og dødsfald hos kommunen i stedet for folkekirken. På længere sigt skal kirke og stat adskilles, så vi også formelt set bliver et fuldt sekulariseret land.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Det vil ikke være godt for nogen. Regionerne er allerede drevet af professionelle topembedsmænd. Og de gør det overordnet set godt. Landets største sygehuse har i gennemsnit øget produktiviteten med 2,4 % mere fra år til år, og tidligere tiders lange ventelister er stort set væk. Regionerne leverer altså på de parametre, de er sat i verden for.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Samira mener:

Udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet lyder som en god idé, men er mest af alt symbolpolitik. Udflytningen medfører, at de ramte offentlige styrelser mister erfaring og ekspertise, som det vil tage årevis at rette op på. Skal vi sikre vækst i hele landet, bør vi i stedet fx investere i vores lokale uddannelser. På den måde får vi spredt de studerende bedre i landet, og virksomhederne får nemmere ved at rekruttere arbejdskraft lokalt.

Hvor enig er du med Samira Nawa?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen