Sofie Carsten Nielsen


Fakta

Alder
44 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2011, 2015

Læs mere

sofie.radikale.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

27 % af stemmerne på R i Københavns Omegn gik til Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten Nielsen blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Radikale i Københavns Omegns Storkreds. Hun fik 8.955 personlige stemmer, svarende til 27 % af partiets stemmer i storkredsen. Blandt Radikales kandidater var det kun Ida Auken (opstillet i København), Morten Østergaard (opstillet i Østjylland) og Martin Lidegaard (opstillet i Nordsjælland), der fik flere personlige stemmer. Radikale fik valgt to mandater i Københavns Omegns Storkreds, det andet mandat gik til Stinus Lindgreen.

I samtlige storkredsens otte opstillingskredse blev Sofie Carsten Nielsen sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede hun i Gentofte-kredsen, hvor 2.515 vælgere satte deres kryds personligt ved Sofie Carsten Nielsen, det svarer til 5,6 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Brøndby-kredsen, hvor hun blot fik 2 % (622) af de gyldige stemmer og blev overgået af seks andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Sofie Carsten Nielsen valgt med 4.303 personlige stemmer - det er 4.652 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i samtlige storkredsens otte opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Sofie Carsten Nielsen i Gentofte-kredsen, hvor hun gik fra 1.501 til 2.515 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg arbejder for et friere, stærkere og grønnere Danmark. Et stolt og optimistisk Danmark. For mig er håb stærkere end frygt og bevægelse bedre end stilstand. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bringe Danmark FREMAD. Jeg er gift med Rasmus og mor til Villads og Gustav. Jeg elsker den danske sommer, mad, løbeture og høj musik.

Politiske mærkesager

National mærkesag

En ny retning for Danmark - et friere, stærkere og grønnere
Gav 2018 dig tro på fremtiden? Tro på, at vi vinder klimakampen, en vellykket integration og uddannelser i verdensklasse? Nej vel? Sådan går det, når DF bestemmer. Symbolpolitikken blomstrer. De reelle løsninger visner. Det skal vi da ikke finde os i! Danmark skal i en ny retning. Vi skal investere i børn og unge, den grønne omstilling og i at løse de reelle problemer med integrationen.

Lokal mærkesag

Internationale studerende og international arbejdskraft er betingelsen for vækst og udvikling.
Internationale studerende og arbejdskraft er en gave til Københavns Omegns Storkreds. Ikke kun fordi det er en god forretning og fordi åbenhed og inspiration udefra er en værdi i sig selv. Internationale studerende bidrager til fantastisk studiemiljø på bl.a. DTU og kvalificeret international arbejdskraft afhjælper den massive mangel på arbejdskraft, som mange virksomheder i vores kreds oplever.

EU-mærkesag

Vil vi have styr på flygtningesituationen, er der intet alternativ til EU.
Vil vi have styr på flygtningesituationen og ikke se nye billeder af flygtninge på motorvejene, er løsninger i EU den eneste vej frem. EU er os selv. Der sker kun noget, hvis Danmark selv kæmper for det. Derfor skal Danmark forrest i førersædet. Vi skal kæmpe for langsigtede løsninger, hvor vi får styr på de ydre grænser, opretter fælles EU-modtagecentre og får adskilt flygtninge og migranter.

CV

Nutidig position: - Stedfortrædende politisk leder - Uddannelses- og forskningsordfører, integrationsordfører, EU-ordfører og ligestillingsordfører. Uddannelse: - Master i europæisk politik og administration, Europakollegiet i Brügge, Belgien - Cand.scient.pol., KU Erhvervserfaring: - Politisk chef,IDA - Souschef, Ligestillingsministeriet - Politisk konsulent, Europa-Parlamentet
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

For første gang i 20 år er andelen af danskere, der ryger, steget. Derfor er jeg helt enig med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen: Prisen på cigaretter skal op. Vi mener, at prisen på en pakke cigaretter skal op på 90 kr. Det er en konkret løsning, som vil få færre unge til at ryge. Det har erfaringer fra flere andre lande vist.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Privathospitaler kan fungere fint som aflastning af det offentlige sundhedsvæsen, når det har svært ved at følge med. Men det skal ikke være et mål i sig selv, at privathospitaler udfører behandlinger i stedet for det offentlige sundhedsvæsen.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Det er et spørgsmål om liv og død. Og det er helt relevant at få mange flere ind i donorregistret, især når vi ved, at mange flere gerne vil være organdonorer, end der er registreret i dag. Men vi foretrækker en model, hvor man bliver tvunget til at tage stilling. F.eks. når man tager kørekort eller skal have fornyet sit pas, fremfor at man automatisk bliver registreret som donor.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Landbrugets CO2-udledning skal ned, men det er usikkert om en kødafgift vil virke.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Klimaet er vores generations største kamp. Klimaforandringerne er virkelige. Og de sker nu. Hvis vi vil vinde kampen mod klimaforandringerne kræver det langt mere ambitiøse mål end dem regeringen lægger op til. Vi skal satse markant på elbiler, gøre os selv til vindsheiker, satse mere på den kollektive trafik og sikre os, at også landbruget begynder at blive mere klimavenligt. Heldigvis har vi allerede vist at det faktisk kan lykkes med helt grøn strøm allerede i 2030. For min skyld måtte det gerne være endnu tidligere.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Rent drikkevand i hanen direkte fra undergrunden er for mig en dansk værdi. Jeg vil, at også vores børn og børnebørn ikke skal købe vand på flaske, som vi oplever det, når vi er på ferie i mange andre lande. Hvis det skal sikres, kræver det strengere krav til hvor og hvor meget dansk landbrug må sprøjte.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

De danske kyster er noget af det smukkeste, vi har. De frie danske kyster med lige adgang for alle finder man ikke mange steder i verden. Det skal vi værne om. De giver ikke bare os danskere mulighed for smukke gåture og dejlige strandture. De er en turistattraktion i sig selv, som årligt skaber vækst og omsætning.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Danskerne spilder 20 mio timer på forsinket trafik hvert år. Det viser, at vores infrastruktur har fejlet. Vi har brug for at investere i løsninger, der kan transportere mange mennesker, som f.eks. kollektiv trafik.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Det er et grundlæggende princip for mig, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Derfor skal topskatten ikke fjernes. Men topskatten skal være netop det, en topskat, og ikke en skat, som det ender med at de fleste skal betale. Derfor lavede vi da vi sad i regering sidst, en skattereform, som justerede på grænsen for topskatten, så færre i dag betaler topskat.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Vi har et velfungerende kongehus, og der er ikke stor grund til at ændre på betingelserne, som det ser ud nu.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Regeringen og Dansk Folkeparti har sparet massivt. Men i en tid, hvor man både herhjemme og i udlandet ser, at der er kræfter, som søger at så mistillid og splittelse, er det guld værd at have stærke public service medier. Derfor er det meget problematisk, at regeringen og DF har tvunget DR til at skære så drastisk ned. Det får vi ikke bedre public service af. Tværtimod.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Hashsalget er den vigtigste indtægtskilde for nogle af de mest forhærdede bandekriminelle, vi har. Den indtægtskilde vil vi gerne tage fra banderne. I stedet vil vi indføre et statskontrolleret salg. Indtægterne fra salget skal bruges til forebyggelse og behandling af misbrug. Vi foreslår, at man i første omgang legaliserer salget i en treårig prøveperiode.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Det er grundlæggende vores retsstat og princippet om lighed for loven, som regeringen, Socialdemokratiet og DF gambler med ved at have indført dobbeltstraf i nogle områder. At vi alle er lige for loven er helt afgørende i et demokrati og en retsstat. Vi er alle lige meget værd, uanset hvilken adresse vi har. Derfor er det helt galt, når der indføres skærpede straffe alene ud fra hvor, ulovligheden er begået geografisk. Ligesom det er helt forkert, at der nu gennemføres en ghettopakke, hvor særlige indgreb, f.eks. vuggestuetvang og stopprøver i børnehaveklassen indføres – kun gældende for personer, der er bosat i bestemte boligområder. Så er vi ikke længere lige meget værd i forhold til loven alle sammen. Det er et skred for retsstaten.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Der er allerede gode muligheder for det i dag. Vi skal ikke indføre flere tiltag, der griber ind i vores grundlæggende frihedsrettigheder. I et demokratisk samfund skal vi kunne bevæge os uden at blive kigget over skulderen, når man ikke er mistænkt for kriminalitet.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Lad mig slå det helt fast: Jeg synes, at burkaer er et kvindeundertrykkende symbol. Men INGEN skal diktere kvinder, hvordan de må klæde sig. Ikke nogen mænd. Og heller ikke staten. Det er naivt at tro, at man bekæmper undertrykkelse af kvinder ved at forbyde burka og niqab. Ophører undertrykkelsen af det? Hvis man virkelig vil gøre noget ved problemet, så skal man støtte de kræfter, der bekæmper undertrykkelse og arbejder for frihed og ligestilling, f.eks. Bydelsmødre, Exitcirklen og andre civilsamfundsorganisationer.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Der er her tale om nogle af de mest udsatte flygtninge i verden, godkendt af FN og formidlet til os under helt ordnede forhold. Danmark har i årtier taget imod 500 kvoteflygtninge om året. Det er en overkommelig opgave fortsat at gøre det. Men det er urimeligt og dumt at lade være, for dermed svækker vi et velfungerende system, som hjælper verdens mest udsatte flygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Integrationsydelsen er så lav, at det for mange familier er næsten umuligt at leve for den, og med den seneste finanslov kommer ydelsen så langt ned, at der er rejst tvivl om, hvorvidt det vil være i strid med Grundlovens bestemmelser om et eksistensminimum. Vi får ikke folk godt i gang med at integrere sig og bidrage til samfundet ved at sende dem ud i dyb fattigdom. Det er ikke Danmark værdigt.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Lige muligheder er en dansk værdi. Derfor vil jeg afskaffe fattigdomsydelserne til danskere og flygtninge. I dag findes der over 64.000 fattige børn i Danmark. Alene i Københavns Omegns Storkreds er tallet steget til over 6.000. Det skal stoppes. Jeg vil ikke acceptere, at børn vokser op i fattigdom i Danmark.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Kontanthjælpsloftet er den største kilde til fattigdom i Danmark. Det er ikke i orden, at familier skal have så lidt i dagens Danmark. Det skal vi gøre bedre. Derfor skal kontanthjælpsloftet afskaffes. Fattigdom er ikke det, der bringer folk i arbejde. Det gør en ordentlig indsats med både hjælp og klare krav, som indtræder længe før, at folk har været på kontanthjælp i årevis.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Vi skal fremme en mere ligelig repræsentation af kvinder i bestyrelser og de øverste ledelseslag, men vi vil gøre det uden obligatoriske kvoter. Konkret vil vi stille krav om, at de største virksomheder fastsætter løbende og progressive måltal for mere ligelig repræsentation af kønnene i deres bestyrelser og rapporterer om det i deres årsregnskaber. Så der kommer fokus på området, og så udviklingen kan følges år for år. Der er ingen tvivl om, at det går alt for langsomt!

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Vi har ikke arbejdskraften i dag til at løfte opgaverne, hverken hos de private virksomheder eller i den offentlige sektor. Derfor har vi hårdt brug for udenlandsk arbejdskraft. Uden det risikerer vi, at væksten går i stå, og at vi kommer til at mangle midlerne til at investere i velfærd, uddannelse og grøn omstilling.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Det testregime, der er i dag, er en spændetrøje, som lægger bånd på kreativitet og nysgerrighed i klasseværelset. Lærerne oplever testene som meningsløse og børnene – særligt de små børn – som et pres. De nationale test bør derfor afskaffes helt, så det bliver frivilligt for lærerne, om de vil bruge dem eller hellere vil bruge andre redskaber til at vurdere elevernes faglige udvikling.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Uddannelsesloftet hører fortiden til. En fortid hvor mange sagde ”skomager, bliv ved din læst”. Det er grundlæggende forkert at lægge loft over uddannelse. Uddannelse giver muligheder i livet, og mange har brug for at vælge nye veje på et tidspunkt i livet. Vi lever i en tid, hvor vi ikke kan blive kloge nok. Uddannelsespolitik er værdipolitik for mig. Min vision er, at give frihed til den enkelte. At give de bedste betingelser for indsigt, refleksion og overblik. Vi skal støtte de studerende i at være ambitiøse. Derfor skal lofterne over de danske uddannelser rives ned.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Det er et gode, at vi i Danmark har frie skoler, som alle i samfundet har råd til at betale – så det at vælge en skole med et særligt miljø eller en særlig profil ikke er noget, som kun de rige har råd til. Men vi ser gerne, at flere af midlerne til de frie skoler bliver øremærket til, at de frie skoler kan tage et socialt ansvar og have elever med særlige behov.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Mange af de store problemer, vi står overfor, kan vi kun løse sammen med andre: klimaforandringer, flygtningestrømme, skattely og russisk indblanding i vores demokrati. I EU er vi sammen med lande, som både har de samme problemer, og som deler vores værdier. Svækker vi Danmarks tilhørsforhold til EU, så svækker vi os selv. Efter Brexit er briterne ramt af splittelse og kaos. Det må aldrig ske for Danmark.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Ja. Gennem udviklingsbistand skal vi sikre ordentlige forhold i nogle af verdens fattigste områder. Mange siger, at vi skal forhindre flygtninge i overhovedet at flygte. Det er jeg enig i. Men hvis det skal ske, må vi droppe regeringen og Dansk Folkepartis massive besparelser på udviklingsbistanden. Man kan ikke både sige, at vi skal satse på nærområderne og samtidig skære ned på udviklingsbistanden. Det er hyklerisk.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Vores styrke som land ligger ikke i at have det største, dyreste og mest omfangsrige materiel. Vores ressourcer er bedst brugt på de langsigtede indsatser, som handler om forebyggelse og genopbygning i områder, der er plaget af ustabilitet og krig. Vi skal bidrage og forpligte os, men vi skal gøre det, der hvor vi kan gøre den største forskel.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Ja jeg tror kirken er bedre stillet ved at være fri af staten. Og omvendt.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Vi har ikke brug for at vores sundhedssystem kastes ud i endnu et eksperiment af en stor reform. Vi har brug for, at læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle har tid og ro til at udføre deres arbejde. Desuden vil en nedlæggelse af regionerne føre til mere centralisering: flere beslutninger truffet på Christiansborg langt væk fra dem, det handler om. Det er den forkerte vej at gå.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Sofie Carsten mener:

Der skal skabes en større balance i, hvor de statslige arbejdspladser befinder sig. Men vi skal gøre det klogt. Ikke bare med hovedet nede i et regneark, og slet ikke for at straffe en institution, som vi evt. ikke er politisk enige med. Det er virkelig en dårlig måde det er gjort på. Vores bud er først og fremmest at stoppe uddannelsesbesparelserne, som især koster job og uddannelsespladser i landdistrikterne. Og så vil vi sikre, at nye studiepladser for en stor del skal oprettes udenfor de store byer. Endelig skal ministerierne lægge planer for, hvordan de over en længere årrække vil sikre, at der under deres institutioner kommer arbejdspladser rundt om i hele landet.

Hvor enig er du med Sofie Carsten Nielsen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen