Victoria Velásquez


Fakta

Alder
27 år
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2011, 2015

Læs mere

Blog
Instagram
Twitter
Facebook

Victoria Velasquez - EL's bedst placerede kandidat på Fyn

Victoria Velasquez blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Enhedslisten i Fyns Storkreds. Hun fik 2.763 personlige stemmer, svarende til 13 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik kun fire af Enhedslistens kandidater flere personlige stemmer. Enhedslisten fik kun valgt et mandat i Fyns Storkreds, det gik altså til Victoria Velasquez.

I seks af storkredsens otte opstillingskredse blev Victoria Velasquez sit partis største stemmesluger. Bedst gik det hende i Odense Øst-kredsen, hvor 758 vælgere satte deres kryds personligt ud for hendes navn. Det dårligste resultat fik hun i Middelfart-kredsen, hvor hun blot fik 246 stemmer og blev overgået af 19 andre kandidater.

Tidligere opstillet i Københavns Storkreds
Ved folketingsvalget 2015 var Victoria Velasquez opstillet i Københavns Storkreds her fik hun 324 personlige stemmer, 2.439 færre end ved folketingsvalget Grundlovsdag 2019.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg har trådt mine barnesko i Sydhavnen i København, der er et af de områder, hvor vi rammest hårdest af de fattigdomsskabende reformer. Siden barnsben har jeg været meget optaget af lighed og retfærdighed, hvilket afspejler sig i mit engagement i fagbevægelsen, uddannelsessystemet og i mit politiske arbejde.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Fuld fart på den grønne omstilling
Det skal være attraktivt at springe motorvejskøerne over og vælge den klimavenlige offentlige transport. Derfor skal vi styrke de tiltag vi allerede har i gang og udvikle grønne løsninger. Det vil ikke kun være godt for klima og miljø, men også styrke den sociale mobilitet, så kan gøre det lettere og billigere at komme rundt. Vi vil starte med at nedsætte prisen med 30% på kollektiv transport.

Lokal mærkesag

Flere kolleger til velfærdens helte og ordenlig behandling af syge og arbejdsløse
Vi skal passe bedre på hinanden. Det kan vi gøre i fællesskab ved, at styrke velfærden og løfte kvaliteten. Det gør vi ved at skabe flere kolleger, mere tillid og fair løn til velfærdens helte. 27.000 ekstra ansatte skal kickstarte velfærden. Fattigdomsskabende reformer skal rulles tilbage. De rigeste skal bidrage mere, der hver har fået sænket skatten med over 80.000 kr. årligt siden 2002.

EU-mærkesag

Til kamp for kloden og til kamp mod uligheden!
EU's velfærdskritiske, hårde økonomiske politik slår hårdt ned. Vi skal kæmpe for vores fælles klode og mod uligheden på alle de platforme vi kan. Samtidigt skal vi lægge musklerne i for, at vi får styrket det internationale samarbejde og udviklet nye, demokratiske platforme, i vores arbejde for fred, grønne løsninger, demokrati og øget lighed.

CV

Udover at have været lokalt aktiv, formand m.m. i HK, på institut for Mennesker og Teknologi, Avedøre gymnasium m.fl., har jeg bl.a. arbejdet som: - organiser i HK, hvor jeg styrkede arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter - ungdomsorganiser i HK og ungdoms- og kampagnekonsulent i PROSA - Elevrådskonsulent i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever - mentor og studenterunderviser
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten går ind for, at pakken skal koste 60 kr., skal være neutrale og sælges under disken. I modsætning til de andre i rød blok, insisterer vi på en skattereform, der hæver bundfradraget for lav og mellemindkomstgrupperne, så afgifterne ikke rammer socialt skævt.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Alle skal have adgang til et sundt liv uanset størrelsen på deres pengepung. Det er helt afgørende for et demokratisk og lige samfund, at din økonomi ikke skal spænde ben for, om du kan helbredes og komme på hospitalet.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Det er et principielt spørgsmål om, at kroppen ikke skal være en vare. Når man krydser principielle grænser, så bevæger man sig ind på en glidebane, hvor man hele tiden vil kunne diskutere graden af, hvornår folk så må bestemme over deres egen krop. Der er lavet flere kampagner, hvor folk har taget stilling bagefter. Her forslår vi, at folk bliver spurgt, om de har taget stilling, når de besøger f.eks. borger.dk. Vi kan se, at den metode virker og faktisk får flere til at registrere sig som donorer.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Kødforbruget har en stor del af ansvaret for CO2-udledningen og klimabelastningen på kloden, og vi skal spise mindre, men bedre kød, hvis vi skal i mål. Men Enhedslisten mener ikke, at det er holdbart at lægge en flad afgift på al oksekød, som rammer alle uanset indkomst. Det vil have langt større konsekvenser for den enlige forældre end for direktøren, der har et langt større klimaaftryk, og det er ikke fair. Vi mener tværtimod, at dem, der sviner mest også skal betale mest, og derfor ønsker vi en CO2-afgift på produktionen af kød. Det vil nedsætte produktionen, men umiddelbart ikke påvirke prisen.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Ifølge FN’s klimapanel har vi kun 25 år til skære ned på CO2, hvis vi vil undgå at bringe klimaet helt ud af kontrol. Vi mener derfor, at det er en bunden opgave at reducere vores udledning af CO2 drastisk. Det forudsætter, at brugen af alle former for fossile brændstoffer (kul, olie, skifergas mv.) udfases. Enhedslistens mål er, at Danmark senest i 2030 er et såkaldt nulemissions-samfund, dvs. at vi ikke udleder mere CO2, end vi optager.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten vil forbyde brug af alle pesticider i nærheden af drikkevandsboringer. Der er på blot ét år sket en femdobling af de tilfælde, hvor der er blevet sendt vand ud til forbrugerne med rester af sprøjtegifte over grænseværdien. Det kan simpelthen ikke passe, at hensynet til nogle få tusinde menneskers indtjening i landbruget og kemiindustrien vejer tungere end millioner af menneskers adgang til rent og ufarligt drikkevand. Vi ved, at rester af sprøjtegifte kan forårsage kræft, diabetes, ødelægge sædkvaliteten og hos fostre og små børn kan de påvirke hjernens udvikling.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

De frit tilgængelig kyster med naturskønne områder er en vigtig del af vores danske land og vores fællesskab. Vi skal alle have adgang til vores strande og kyster, og den naturoplevelse skal ikke begrænses eller ødelægges af store byggerier.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Det skal være muligt for flere at droppe bilen og i stedet vælge den kollektive transport. Både i byerne og i landområderne. Derfor ønsker vi en 30%-reduktion på billetpriserne over hele landet. Det er naturligt, at ligesom staten betaler for udbygningen af motorveje og broer, så bør den også hjælpe med at udbygge en god infrastruktur til den kollektive trafik. Flere letbaner i de større byer, flere busser i hele landet, bedre toge og en styrkelse af den regionale trafik.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

At fjerne topskatten er en enorm skattesænkning for de rigeste. Det er der ingen grund til. Der er blevet givet skattelettelser for milliarder de seneste årtier, og aktionærerne for de store virksomheder får rekordudbetalinger igen og igen. Det er penge, der kunne være gået til velfærd, et mere trygt dagpengesystem, en mere fair pensionsalder og meget andet. En afskaffelse af topskatten vil kun give mere til dem, der i forvejen har meget og vil samtidig øge uligheden endnu mere.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten er ikke tilhængere af kongehuset som institution, da vi mener, at folk skal vælges til politiske poster og ikke fødes til dem. Kongehuset tildeles hvert år en sum, som dronningen fordeler. Hun har tidligere meldt ud, at det kun vil være tronfølgeren, der skal modtage apanage fremover og ikke de øvrige børn i kongefamilien. Det finder vi fornuftigt.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Der er brug for public service i Danmark – mere end nogensinde før. Både for at børn kan få kvalitetsprogrammer på dansk, til at levere væsentlige og troværdige nyheder og for at hamle om med de internationale giganter YouTube, Facebook og Google. Det er helt nødvendigt i et demokratisk samfund, at der produceres medieindhold, der ikke er baseret på, at der skal tjenes penge, som alle har adgang til og som foregår på dansk.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten ønsker et kontrolleret, offentligt ejet salg af cannabis kombineret med et forbud mod salg til mindreårige og grundig information om skadevirkninger. En del af formålet er at fjerne økonomisk grundlag fra organiseret kriminalitet, men det handler også om at få markedet under kontrol – i dag er det alt for nemt for også mindreårige at få fat i.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Det hører ikke til i et retssamfund som det danske, at indføre dobbeltstraf for visse områder. Det skader retsstaten og er et brud på princippet om lighed for loven. Straffen skal være den samme, uanset om man begår hærværk i Gellerup eller Gentofte. Beboerne i udsatte boligområder med høj arbejdsløshed, fattigdom, kriminalitet og sprogvanskeligheder skal hjælpes, ikke straffes.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Det danske politi og efterretningstjenester har allerede meget vidtgående adgang til at overvåge helt almindelige borgere, også uden at de er mistænkt for kriminalitet. Både via telefoner og overvågningskameraer. Det er galt. Det er en vigtig del af vores frihedsrettigheder, at vi som borgere kan bevæge os rundt uden at være overvåget. Samtidig forhindrer overvågning ikke som sådan kriminalitet, men kan omgås af velovervejede kriminalitet.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Staten skal ikke diktere, hvordan mennesker går klædt. Hvis nogle tvinges af ægtefæller eller andre til at iklæde sig niqab, burka eller andet, er det et eksempel på kvindeundertrykkelse, der skal bekæmpes. Men vi hjælper ikke undertrykte kvinder med forbud og trussel om bøder. Det forbedrer ikke deres situation, men risikerer at isolere dem yderligere.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Danmark er et af verdens rigeste lande. Vi skal og kan hjælpe mennesker på flugt. FN’s kvoteflygtningesystem er det bedste system til det. Via det ordnede kvotesystem kan vi sikre, at flygtninge ikke skal på en farlig tur over Middelhavet, men at asyl tildeles i nærområderne. Vi mener, at kvoteflygtninge skal udvælges ud fra den enkeltes behov for beskyttelse. Desuden skal vi være parate til at tage ansvar ved at modtage yderligere kvoteflygtninge i særlige situationer, som f.eks. etniske grupper, der er ofre for forfølgelse.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten vil afskaffe integrationsydelsen sammen med de øvrige fattigdomsydelser (kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen), så de ydelser kommer på niveau med den ordinære kontanthjælp. Integrationsydelsen er så lav, at det er meget vanskeligt at leve af den, og fattigdom fremmer ikke integrationen. Tværtimod afskærer det mennesker fra at deltage i alt fra børnefødselsdage, fodboldklubben og kultur-oplevelser, og så er det sværere at blive en del af det danske samfund.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Uligheden er steget i Danmark. De rigeste er blevet rigere, og de fattigste er blevet fattigere. Det er et resultat af politiske beslutninger, hvor der er givet skattelettelser til toppen, og der omvendt er skåret ned på den velfærd, som vi alle sammen er afhængige af – kontanthjælpen, sygehuse, skoler, ældrepleje og børnehaver. Det betyder mindre tryghed til det store flertal og stor rigdom på hænderne af nogle ganske få personer. Det er ikke retfærdigt, og det er skidt for vores fællesskab.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Kontanthjælpsloftet har sammen med en række andre reformer sendt tusindvis af voksne og børn ud i fattigdom, mens det er meget usikkert om der overhovedet er kommet flere i arbejde af den grund. Det har enorme konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom. Samtidig kan størstedelen af de ramte ikke arbejde, selv når de gerne vil, pga. sygdom eller handicap. Kontanthjælpsloftet skal afskaffes, og vi skal sikre, at man ikke skal leve i fattigdom, hvis man bliver syg eller mister sit arbejde.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

I Danmark er mænd klart overrepræsenterede i bunden og toppen af vores samfund. Den ulighed skal vi gøre noget ved. Kvoter er ikke et mål for Enhedslisten, men kan være et godt middel til at skabe mere ligestilling – også i bestyrelserne. Den skævhed, der er nu, betyder, at vi går glip af talent og viden. Kvoter er en mulighed for at få øje på de dygtige kvinder, der ikke bliver set i dag.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Den såkaldte beløbsgrænse betyder, at det er ganske nemt at hente højtspecialiseret arbejdskraft til Danmark fra andre lande. Også lande udenfor EU. Men det kræver, at man giver en ordentlig løn. Sætter man beløbsgrænsen ned, vil det også blive muligt at hente ufaglært arbejdskraft, fx rengøringsmedarbejdere, til Danmark fra meget fattige lande, og det vil presse løn og arbejdsvilkår i Danmark.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Hvordan skaber vi de bedste rammer for vores børn? Hvor de kan være nysgerrige, trygge og hvor de kan lege og lære? Ikke med det testtyranni, der foregår lige nu! Enhedslisten vil afskaffe de nationale test og PISA-undersøgelserne. Testene bidrager ikke til en bedre undervisning og fremmer samtidig en forkert testkultur. Derfor har vi fremsat et beslutningsforslag om at afskaffe de nationale test og stoppe Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelserne. Istedet skal vi sikre at lærerne får bedre forberedelsestid, så vi sikrer kvaliteten i undervisningen. Vi skal have flere lærere, så der er ordenlig tid til den enkelte elev og give kommunerne mere frihed til at spille fagligheden og de gode erfaringer ind.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Konsekvenserne har allerede vist, at det ikke blot presser ungdommen psykisk, men også gør, at de presser bremsen i, når det handler om at vælge en uddannelse. Som samfund bør vi styrke vores uddannelser, både for unge, men også ift. uddannelse igennem hele livet. Det skaber både mere livsglæde hos den enkelte og mere fleksibilitet i samfundet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal have vendt udviklingen og stoppet skolelukningerne og flugten fra folkeskolen. Lige nu bruger vi fællesskabets penge på at tilgodese de private skoler på bekostning af vores fælles folkeskole. Vi risikerer at skabe et A- og et B-hold. Istedet skal vi sikre, at der er mere frihed og tid til fordybelse på folkeskolerne, så de smukke kendetegn fra de fynske friskoler også kan findes i vores fælles folkeskole.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Internationalt samarbejde er meget vigtigt. Men EU's grundlag betyder, at hensynet til virksomheders indtjening står over hensynet til klima, miljø og lønmodtagerrettigheder. Det har flere gange ført til, at lande ikke har kunne beskytte lønmodtagernes rettigheder eller forbyde hormonforstyrrende stoffer, som for eksempel et flertal i det danske Folketing vil, men ikke kan. Derfor skal vi forsøge at forandre EU og også arbejde på et alternativt internationalt samarbejde.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Udviklingsbistand der opbygger og stabiliserer lokalsamfund, og giver familier indtægter og fremtidsmuligheder, er de bedste våben i kampen mod krig og flygtningestrømme. Men den nuværende regering og Dansk Folkeparti har skåret ned og kanaliseret den danske udviklingsbistand over til danske virksomheder, som lige nu er blandt de største modtagere af bistandsmidler. Derfor skal vi skrue op for udviklingsbistanden og samtidig øremærke hver en krone til bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Der er hårdt pres fra Trump og andre for, at Danmarks skal bruge langt flere penge på militæret. Men flere våben vil kunne øge spændingerne og øge risikoen for flere konflikter. I stedet er der brug for, at vi øger bevillingen til FN’s Fredsopbygningsfond, og at vi arbejder for at genskabe en ny, hurtig fredsbevarende udrykningsstyrke under FN, samtidig med at vi går forrest i forhandlinger om gensidige nedrustningsaftaler og diplomatiske løsninger.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Den protestantiske folkekirke skal ikke nyde nogen fortrinsstilling frem for andre trossamfund. I et demokratisk samfund har staten ikke en særlig religion, men alle har ret til at tro og mene, som de vil. Det er ikke op til staten at vælge ”den bedste religion”. Derfor er det mærkeligt, at folkekirken stadig modtager økonomisk støtte og har andre særstillinger fremfor andre former for religion.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Der er problemer i vores sundhedssystem. De ansatte har ikke tid nok til patienter og pårørende, og manglen på ressourcer øger risikoen for fejl. Men det løser vi ikke med endnu en omstrukturering, der tager tid væk fra det vigtige. Det sidste, der er brug for, er at bruge lægernes, sygeplejerskernes og social- og sundhedsmedarbejdernes tid på flere møder og nye beslutningsgange.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Victoria mener:

Enhedslisten vil gerne sikre, at de statslige arbejdspladser er fordelt mere ligeligt i landet. Men udflytningen af statslige arbejdspladser, som det er sket under den siddende regering, har kostet hundredvis af millioner kroner, og har betydet, at det offentlige har mistet vigtig arbejdskraft. Pengene kunne være brugt langt bedre på investeringer direkte i landdistrikternes velfærd, offentlig transport og uddannelser. Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti skåret ned på bl.a. uddannelse i udkanten, og det har ramt hårdt.

Hvor enig er du med Victoria Velásquez?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen