Henning Hyllested


Fakta

Alder
65 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Gymnasial uddannelse
Opstillet i
2007
Valgt i
2011, 2015

Læs mere

Blog
Facebook

Henning Hyllested - EL's bedst placerede kandidat i Sydjylland

Henning Hyllested blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Enhedslisten i Sydjyllands Storkreds. Han fik 2.349 personlige stemmer, svarende til 13 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik syv af Enhedslistens kandidater flere personlige stemmer. Enhedslisten fik kun valgt et mandat i Sydjyllands Storkreds, det gik altså til Henning Hyllested.

I fem af storkredsens 13 opstillingskredse blev Henning Hyllested sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede han i Esbjerg By-kredsen, hvor 939 vælgere satte deres kryds personligt ved Henning Hyllested, det svarer til 2,5 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik han i Sønderborg-kredsen, hvor han blot fik 92 stemmer og blev overgået af 22 andre kandidater.

Personlig stemmetilbagegang
Ved folketingsvalget i 2015 blev Henning Hyllested valgt med 3.221 personlige stemmer - det er 872 flere end i år. Han gik i 2019 tilbage i 12 af storkredsens 13 opstillingskredse. Den største tilbagegang oplevede Henning Hyllested i Esbjerg By-kredsen, hvor han gik fra 1.405 til 939 personlige stemmer, mens han i Vejle Syd-kredsen oplevede en fremgang på 9 stemmer til 117.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Uligheden er stigende. Grådigheden har taget over. Svindel og snyd er blevet dagligdag. De største banker og kapitalfonde er blevet grebet i omfattende hvidvask og snyd med aktieudbytter. Samtidig gøres livet surt for syge og mennesker på kontanthjælp og dagpenge. Og nedskæringer betyder færre varme hænder på hospitaler, plejehjem, daginstitutioner og skoler. Det skal der gøres op med.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Forsvar velfærden. Trygheden skal tilbage!
Vi skal investere i tryghed. Ingen skal være bange for at blive arbejdsløs, syg eller gammel. Det er det, velfærdssamfundet handler om: at vi tager os af hinanden. Derfor skal vi også investere i flere varme hænder i ældresektoren og flere sygeplejersker på hospitalerne. Men også flere pædagoger i daginstitutionerne og i bedre forhold for lærerne i folkeskolen.

Lokal mærkesag

Kablerne i jorden - nej tak til højspændingsmaster. Skrot Viking Link!
Hvis vi skal stoppe det tåbelige projekt med højspændingsledninger og 500 gigantiske master i det smukke vestjyske landskab - fra Holstebro til grænsen - skal vi have skrottet Viking Link kablet til England. Det er ikke den grønne forbindelse, som det er blevet solgt som. Og vi får selv brug for al den grønne strøm fra vindmøller og solceller til den grønne omstilling (elbiler, varmepumper mm.).

EU-mærkesag

Stop for social dumping
EU er problemet. Det indre marked med fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser er rygraden i EU. De mange direktiver og forordninger på dette område skal sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for, at billig arbejdskraft fra Østeuropa kan slå sig ned i bla. Danmark. EU-domstolen har samtidig indskrænket mulighederne for at sætte en stopper for social dumping.

CV

1973: Afsluttet skolegang (studentereksamen) 1973-1981: Fabriksarbejder, diverse arbejdspladser, Esbjerg 1981-2011: Havnearbejder, Esbjerg havn 2011- : Medlem af Folketinget
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Først og fremmest af sundhedsmæssige årsager. Færre vil begynde at ryge, flere rygere vil holde op. Kræftens Bekæmpelse har opgjort, at 13.600 danskere dør hvert år af rygning (2016).

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Vi skal ikke have private profitinteresser ind i sundhedsvæsnet. Patienterne skal være i centrum, ikke om det giver overskud. Privathospitaler skummer blot føden, tager de "letteste" operationer (dem, der kan laves penge på) og deltager ikke i uddannelsesindsatsen. USA's hospitalsvæsen burde skræmme enhver fra at eksperimentere med en privat sygehussektor.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

I Enhedslisten vil vi hellere indføre en CO2-afgift på landbrugsproduktionen som helhed. At lægge høje afgifter på oksekød alene vil ramme socialt skævt. De bedst stillede vil fortsat kunne købe bøffer, mens de lavtlønnede og folk på overførselsindkomster kan se langt efter dem. CO2 afgiften på landbrugsproduktionen skal bla. anvendes til den økologiske omstilling af landbruget, som vi i Enhedslisten er så optaget af.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Den nuværende regerings ambitioner kan bedst betegnes som varm luft. Der skal helt andre boller på suppen. Enhedslisten har lige fremlagt en klimaplan, som konkret - gennemregnet og fuldt finansieret - giver vores bud på en ambitiøs grøn omstilling og udfasning af de fossile brændstoffer. Vores klimaudspil kan findes på Enhedslistens hjemmeside.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Jo flere sprøjtemidler, man undersøger for, jo flere finder man i grundvandet/drikkevandet. Vi skal kunne fortsætte med at have rent drikkevand i hanerne. I sidste ende vil kun en omlægning til 100% økologisk landbrug kunne sikre, at der ikke tilføres skadelige kemiske sprøjtemidler til grundvandet. Desværre vil det tage mange år, før effekten af omlægningen kan måles, da nedsivningen af sprøjtemidler tager mange år. Derfor skal vi i gang nu med at omlægge landbruget til økologi.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Vi har en helt unik natur ved vores kyster. Denne vilde natur skal beskyttes - også af hensyn til turisterne (danske som udenlandske), som netop efterspørger de åbne strande og kysternes uberørte, vilde natur.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Af hensyn til klima, miljø, trængsel og støj skal vi have mindsket transporten i bil og erstattet den med kollektiv transport. Regeringen og DF er gået den stik modsatte vej, har gjort (især de store) biler billigere og gjort det billigere at passere Storebælt, mens de med den anden hånd har bekæmpet den kollektive trafik, f.eks Togfonden, og pillet penge op af lommerne på DSB . Det har ført til yderligere trængsel på vores veje, til skade for klima og miljø, og medført mange støjplagede borgere rundt om langs de mest befærdede (motor)veje.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

De bredeste skuldre skal bære de største læs. Det har altid været god latin i et velfærdssamfund. Derfor har vi i Danmark et såkaldt progressivt skattesystem, som betyder, at de, der tjener mest, også betaler mest i skat. Progressionen er godt nok blevet noget fladet ud i takt med de mange skatterabatter, der er givet til de rigeste de seneste årtier.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

De seneste nedskæringer - bla. på DR - skal rulles tilbage. Alle pengene skal imidlertid ikke nødvendigvis føres tilbage til DR. Der oprettes en public service pulje, som alle danske medier kan søge til formidling af danske samfundsforhold i bred forstand.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Skal kun kunne købes under kontrollerede former - f.eks. på apoteker eller andre "offentlige" steder, hvor det vil være naturligt. En legalisering vil slå bunden ud af det ulovlige hashmarked, der findes. Og få adskilt hashsalget fra salget af hårde stoffer.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Der er lighed for loven i dette land. Dette grundlæggende princip for en retsstat har regeringen, DF og S tilsidesat med deres ghettoplan. Det er skammeligt og oprørende.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Og gerne forhøje antallet fra de 500, vi tog imod før stoppet, til 2.000. Kvoteflygtninge er de mest udsatte flygtninge i verden. Det er en skændsel, at vi har indført et stop for kvoteflygtninge. Tilmed er det et "program", der ledes af FN - altså lige nøjagtig den internationale indsats, der altid efterlyses.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Faktisk burde den helt afskaffes, sammen med kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Det er en regulær fattigdomsydelse, som nu endda sættes ned med 1.000-2.000 kr. Fattigdom fører ikke noget godt med sig og hjælper ikke nogen med at komme i arbejde. Efter den seneste nedsættelse af ydelsen er det en ren almisse. Efter dette følger fattiggårdene. Men nu hedder det heller ikke integrationsydelse mere, men hjemsendelsesydelse. Så det handler om at gøre livet så surt som muligt for de mennesker, som har banket på vores dør på flugt fra krig og død, undertrykkelse, forfølgelse og overgreb. Føj for et menneskesyn!

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Stigende ulighed betyder, at nogen hægtes af og ikke får muligheden for at leve et godt liv. Det er et ringe samfund, når nogen blot rager til sig, mens andre bliver efterladt på perronen.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Kontanthjælpsloftet er medvirkende til den stigende fattigdom. Og ingen kommer tættere på et arbejde ved at blive fattig - tværtimod. Fattigdom stresser og udhuler de menneskelige ressourcer, det overskud der skulle være til jobsøgning og uddannelse.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Når man nu ikke kan svare "ved ikke". Virksomhedernes bestyrelse er det sidste sted, jeg interesserer mig for, hvor mange kvinder, der sidder. Virksomhedens bestyrelse skal - sammen med direktionen - sørge for, at virksomheden tjener penge til aktionærerne og/eller ejerne. Det handler bla. om så billig arbejdskraft som muligt, så lidt offentlig kontrol med produktionen som muligt, det handler om "skatteoptimering" mm. Det ændrer nok så mange kvinder i virksomhedsbestyrelserne ikke på.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Tværtimod. Det skal gøres vanskeligere. Ikke noget med Filippinerfinte her. Eller nedsat beløbsgrænse for arbejdskraft fra 3.lande. Arbejdsgiverne hungrer altid efter billig og villig arbejdskraft. I stedet må de bruge den, der er i landet. Mangler der kvalifikationer, har vi et udmærket arbejdsmarkedsuddannelsessystem (AMU) til at klare dette. Men hvorfor har arbejdsgiverne forsømt at uddanne nok faglærte? Nok fordi, det er nemmere at bruge udenlandsk arbejdskraft, som kan fås billigt!

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Alle de test og alle de karakterer. Det er konkurrencestaten ført ind i klasselokalet. Giv lærerne mulighed for - i dialog med klassen og den enkelte elev - at tilrettelægge undervisningen, så alle får det maksimale udbytte og pensum nås. Vurdering af den enkelte elevs standpunkt gives mere i form af "feed back" samtaler, hvor også forældrene er til stede.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Enhver uddannelsessøgende kan få brug for at skifte spor. Også efter endt uddannelse kan man få brug for det, hvis man synes, man er havnet det forkerte sted jobmæssigt. Der skal ikke være begrænsninger på, om man har brug for at tage en ny uddannelse.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Privatskolerne udfylder givetvis en rolle - især de, der er oprettet efter, at den lokale folkeskole - især i landsbyer - er blevet nedlagt. Folkeskolen bør imidlertid være det naturlige valg. Det er her børn fra forskellige sociale lag kan mødes. Det styrker sammenhængskraften i samfundet. De, der vælger folkeskolen, skal i princippet ikke betale for de, der vælger folkeskolen fra.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Der er givetvis områder, hvor det er en fordel for Danmark at være medlem af EU. Men det opvejes ikke af de områder, hvor medlemskabet ubetinget er negativt. Ikke mindst tabet af selvstændighed. EU er ikke et samarbejde mellem suveræne stater. Hvis man ikke vidste det i forvejen, har ikke mindst BREXIT har afsløret, hvor tæt sammenflettede landene i EU er, og hvor vanskeligt - næsten umuligt - det er at opsige samarbejdet. EU vil fortsætte udviklingen mod en forbundsstat, men hvis Danmark skal være med kræver det opgør med de fire forbehold, vi har. Derfor skal de forsvares, hvilket indtil nu er lykkedes meget godt (nej til at gå med i euro'en, nej til ophævelse af retsforbeholdet).

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Udviklingsbistand er det bedste våben i kampen mod krig og flygtningestrømme. Hvis den altså bruges til fattigdomsbekæmpelse og kampen mod ulighed i fattige lande. Den nuværende regering og DF har imidlertid skåret ned på bistanden og kanaliseret den store dele af den over til danske virksomheder, som nu er blandt de største modtagere af bistandsmidler.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Regionerne var fra starten handicappet af, at de ikke kunne opkræve skat som de gamle amter kunne. Selvstændigheden var derfor beskåret. Man har været totalt afhængig af de bloktilskud, man hvert år kunne forhandle sig frem til med regeringen, som har haft alle kortene på hånden. Man kunne jo også gå den anden vej og styrke regionerne med selvstændig økonomi (skatteopkrævning) og kontrolopgaver i forhold til kommunerne. En nedlæggelse af regionerne er en yderligere centralisering og betyder færre folkevalgte til at bestemme i vores land. Det vil være en kraftig beskæring af det folkevalgte element i landet.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Henning mener:

Enhedslisten vil gerne sikre, at de statslige arbejdspladser er fordelt mere ligeligt mellem hovedstad og provins. Men den udflytning af statslige arbejdspladser, som regeringen har foretaget, har ikke været godt nok forberedt og baseret på en gennemtænkt plan. Og de hidtidige medarbejdere har ikke haft regeringens interesse. Derfor er så få flyttet med (ca. 20%). Det har kostet på viden, erfaring og kompetencer og har (forventeligt) ført til stigende sagbehandlingstider i snart sagt alle styrelser, der er flyttet ud. Udflytningen har samtidig været underfinansieret, hvilket har ført til besparelser i styrelser og råd. Enhedslisten vil hellere sætte ind for, at de nye statslige arbejdspladser etableres uden for hovedstadsområdet, ligesom vi hellere vil udflytte hele uddannelser fra de større byer til yderområderne.

Hvor enig er du med Henning Hyllested?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen