Carl Valentin


Fakta

Alder
27 år
Beskæftigelse
Studerende
Uddannelse
Gymnasial uddannelse
Opstillet i
2015

Læs mere

Blog
Instagram
Twitter
Facebook

Carl Valentin - SF's næstbedst placerede kandidat i København

Carl Valentin blev ved folketingsvalget 2019 valgt for SF i Københavns Storkreds. Han fik 2.074 personlige stemmer, svarende til 4 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 15 af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik valgt tre mandater i Københavns Storkreds, de øvrige mandater gik til Pia Olsen Dyhr og Halime Oguz.

Københavns Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Carl Valentins personlige stemmer (379) blev afgivet i Nørrebro-kredsen. Færrest stemmer (28) fik han i Tårnby-kredsen.

Tidligere opstillet i Fyns Storkreds
Ved folketingsvalget 2015 var Carl Valentin opstillet i Fyns Storkreds her fik han 628 personlige stemmer, 1.446 færre end ved folketingsvalget Grundlovsdag 2019.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op til Folketinget, fordi der er brug for nogle politikere, der tager klimakrisen lige så alvorligt, som den fortjener. Nogle, der tør mindske uligheden markant og gå forrest i kampen for et sundhedssystem uden brugerbetaling – uanset om det er benet, der brækker, eller psyken, der knækker.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Gratis psykologhjælp
Stress, angst og depression er blevet folkesygdomme. Alligevel får rigtig mange ikke den hjælp, de har brug for. Det er dybt uretfærdigt, at brækker man benet, så får man hjælp, men knækker psyken, så skal man selv betale. Jeg vil afskaffe brugerbetalingen på psykologhjælp for alle, der har behov.

Lokal mærkesag

Afskaf kontanthjælpsloftet
Her i København mærker vi for alvor konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, og rigtig mange børn vokser op i fattigdom som konsekvens af det. Jeg mener, at det bedste, man kan gøre for en arbejdsløs, er at hjælpe vedkommende til at få et job, men det er også afgørende, at vi har et sikkerhedsnet, der er stærkt, når man er så uheldig at miste sit arbejde. Derfor bør vi afskaffe kontanthjælpsloftet.

EU-mærkesag

CO2-beskat flyrejser
Flyrejser er en af de absolut værste klimasyndere i verden. Derfor bør vi have en fælles europæisk CO2-skat på flyrejser og bruge pengene på at gøre togtrafikken billigere og bedre. Indtil det kan lade sig gøre, går jeg ind for, at Danmark skal gå foran og indføre en afgift selv - ligesom Sverige har gjort.

CV

Studerende, Samfundsfag, Københavns Uni, 2015 - nu Kommunikations- og eventmedarbejder, Studenterrådet KU, 2016–2018. Klummeskribent, Altinget, 2017 – nu. Stedfortræder / midlertidigt folketingsmedlem, november 2017. Bestyrelsesmedlem, Oxfam IBIS, 2015-2017. Studentermedhjælper, HK Hovedstaden, 2015-2016. Landsformand, SF Ungdom, 2013-2015. Organisationskonsulent, SF Ungdom 2012-2013. Student, STX.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Rygning har alvorlige sundhedsskadelige konsekvenser, og vi ved (bl.a. fra erfaringer fra Norge), at prisen er afgørende for, hvor mange unge der begynder. Da afgiftstigninger rammer de fattigste hårdest, er det dog vigtigt for mig, at vi samtidig gennem skattepolitikken sikrer mere lighed, så afgifterne ikke resulterer i mere social ulighed.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Privatisering af vores sundhedsvæsen skaber ulighed, og jeg vil ikke være med til, at vi borgere deles op i A- og B-hold.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Sidste år døde 32 danskere, mens de forgæves ventede på en organtransplantation, og mens 90 procent af befolkningen går ind for organdonation, er kun 22 procent af danskerne tilmeldt donorregistret. Derfor mener jeg, at vi skal vende den nuværende model på hovedet, således at man automatisk er tilmeldt donorregistret, hvis ikke man aktivt melder sig fra. Dette er et følsomt og etisk spørgsmål, og jeg tager retten til at bestemme over egne organer meget alvorligt. Det er en selv og ikke staten, der skal bestemme, hvad der skal ske med ens krop, når man dør. Derfor er det afgørende for mig, at man med dette forslag fastholder retten til at vælge selv. Ønsker man ikke at donere sine organer, vil det fortsat blive respekteret. Svarer man ikke på, hvad man ønsker, at der skal ske med ens organer efter døden, synes jeg dog, det er fair, at de bruges til at redde menneskeliv.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Ifølge FN's klimapanel skal den animalske produktion reduceres kraftigt for at landbrugsjord kan tages ud af fødevareproduktionen og i stedet anvendes til genskovning og energiafgrøder. Derudover har forskere fra Oxford, Harvard og flere andre anerkendte universiteter vurderet, at et land som Danmark skal reducere kødforbruget med cirka 93 procent, mens forbruget af øvrige animalske produkter skal cirka halveres, hvis vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde. Blandt andet derfor går jeg ind for en afgift på kød. Jeg har svaret "overvejende enig" på dette spørgsmål, fordi jeg virkelig er enig i, at der skal lægges en afgift på kød, men jeg så faktisk hellere, at man lagde en klimaafgift på fødevarer generelt, i stedet for udelukkende at gøre det på oksekød. Mange slags kød, ost mv. er skadelige for klimaet, og vi har brug for, at danskerne i fremtiden spiser mere plantebaseret. For at gøre det så nemt som muligt, går jeg også til valg på, at der skal være et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener. 51 procent af danskerne ønsker at skære ned på deres kødforbrug, og da det både vil være godt for miljø, klima, dyr og os selv, skal vi selvfølgelig gøre det så let som muligt at vælge vegetariske og veganske muligheder til.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Den nuværende regering svigter klimakampen totalt. SF og jeg vil have en bindende klimalov, og så er det på høje tid, at vi gør os helt uafhængige af fossile brændstoffer. Og det kan kun gå for langsomt.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Landbrugets brug af sprøjtemidler har store konsekvenser får åer og vandløb samt vores drikkevand. Derfor bør kravene være strenge, så landbruget bruger færre sprøjtemidler.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Nej, overklassen skal ikke plastre vores strande og kyster til med store huse og villaer. Det er vores fælles eje. Naturen er værd at bevare.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Det er for dyrt at tage bus og tog i Danmark, og det er dumt, når vi ved, hvor store konsekvenser der har for vores klima, miljø og luftforurening, at så mange mennesker kører bil. Derfor kæmper jeg for, at den offentlige transport gøres billigere og bedre. Billgere offentlig transport skal finansieres gennem en CO2-skat på flyrejser.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

De sidste 10 år har den rigeste tiendedel af københavnerne fået 28,8 procent flere penge mellem hænderne, mens den fattigste tiendedel er blevet 6,8 procent fattigere. Og de 10 procent rigeste københavnere ejer cirka halvdelen af københavnernes samlede formue. Jeg kan ikke se det retfærdige i at give de rigeste endnu flere penge mellem hænderne. Jeg vil hellere styrke velfærden og hjælpe de mest udsatte borgere.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Monarkiet er et udemokratisk levn fra enevælden. Dengang havde alle lande en eller anden form for monarki, hvor monarken var en enevældig hersker. Af lande med demokrati er der efterhånden forholdsvis få, der som Danmark, har et monarki. Det er desværre karakteristisk, at det danske monarki er et af de mest lukkede uden nogen form for aktindsigt. SF og jeg ønsker monarkiet afskaffet og erstattet af en republik, hvor der vælges en præsident, der kun har repræsentative opgaver og ingen politiske beføjelser. Svarende til Tysklands eller Islands præsident.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Regeringens nedskæringer har store konsekvenser for den mediedækning, som millioner af mennesker gør brug af, og særligt i tider med fake news og megen misinformation mener jeg, det er afgørende, at vi har en stærk public service, der har plads til fordybelse og dybdegående journalistik. Alle - uanset indkomst - bør have ret til kvalitetsjournalistik uden reklamer.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Forbudspolitikken er dybt skadelig og virker ikke. I stedet holder den hånden under banderne, der tjener fedt på det illegale marked. Med et statsautoriseret salg af cannabis – eksempelvis på apotekerne eller i udvalgte forretninger – ville man ikke bare tage de store indtægter fra banderne. Man ville kunne tjene kassen på afgifter og bruge dem på at hjælpe misbrugere. Man kunne give folk muligheden for at vide, hvor stærk deres cannabis er, og hvad der er i. Man kunne sikre, at mindreårige får sværere ved at få fat i cannabis, og man kunne skabe mere tryghed i gadebilledet og hjælpe Christiania til at komme af med kriminaliteten. Vil man have styr på hashhandlen, er det oplagte valg ikke at lade hashen være på det sorte marked, som den er nu. Det er i stedet at gøre det lovligt og sætte nogle regler op om salget, så vi får kontrollen med handlen tilbage.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Folk skal ikke straffes hårdere på baggrund af, hvor de bor eller opholder sig. Det skaber ekstrem ulighed og er et brud med fundamentale retsprincipper.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Der er allerede ekstremt meget overvågning i det offentlige rum, og med nye teknologier som bl.a. ansigtsgenkendelse bør vi være endnu mere varsomme med overvågning, da den betyder mere og mere begrænsning af vores privatliv. Derudover er virksomheders overvågning af os uden historisk fortilfælde, og vi bør tage det langt mere alvorligt at få den begrænset, end vi gør i dag.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Burka og niqab bliver alt for ofte brugt til at undertrykke kvinder, og mennesker, der tvinger andre i sådanne beklædninger, skal straffes. Jeg kan dog ikke se, hvordan et forbud mod at bære burka eller niquab skulle hjælpe de kvinder, det går ud over - det er jo kvinderne, der får bøden, og ikke dem, der har tvunget dem i dragten. Derudover er der jo faktisk også nogle, der vælger at gå med det selv. Det kan være svært at forstå, men ikke desto mindre mener jeg, at det er et personligt valg og ikke noget, staten skal bestemme.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Kvoteflygtninge er nogle af det mest sårbare mennesker i verden, og Danmark svigter sit internationale ansvar, når vi ikke vil være med til at hjælpe dem.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Den nuværende integrationsydelse er så lav, at folk lever i fattigdom. Det mener jeg ikke, at vi kan byde nogen mennesker. Derudover er det er på ingen måde en god forudsætning for at skabe en succesfuld integration, at mennesker må overleve på et absolut eksistensminimum.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

De sidste 10 år har den rigeste tiendedel af københavnerne fået 28,8 procent flere penge mellem hænderne, mens den fattigste tiendedel er blevet 6,8 procent fattigere. Det er ikke i orden. Samtidig tager det en gennemsnitlig dansk topchef 5 dage at tjene det samme, som en gennemsnitsdansker tjener på et helt år. Det er helt på månen, hvis du spørger mig. Jeg kæmper for en skat på formuer over 5 millioner kroner, og så vil jeg afskaffe regeringens kontanthjælpsloft, der har kastet 10.000-vis af børn ud i fattigdom. Lighed øger vores sammenhængskraft, skaber bedre livskvalitet og er langt mere retfærdigt, og derfor vil jeg altid gå forrest i kampen for et mere lige samfund.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

På ét år er antallet af fattige børn i Danmark vokset med 12.000. Kontanthjælpsloftet er en katastrofe, og det kaster familier ud i unødvendig fattigdom. Jeg mener, at det bedste, man kan gøre for en arbejdsløs, er at hjælpe vedkommende til at få et job, men det er altså også afgørende, at vi har et sikkerhedsnet, der er stærkt, når man er så uheldig at miste sit arbejde. Derfor bør vi afskaffe kontanthjælpsloftet.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

I mit drømmesamfund var kvoter ikke en nødvendighed, og folk kunne vælges på baggrund af deres kvalifikationer i stedet for deres køn. Det er desværre bare ikke tilfældet i det. I rigtig mange situationer vælger mænd på ledende poster andre mænd, og det skaber en stor barriere for dygtige og ambitiøse kvinder. Derfor mener jeg, at vi er nødt til at indføre kønskvoter, så vi kan komme de kønslige uligheder til livs. Forhåbentlig når vi en dag et samfund, hvor man ikke vælges til poster på baggrund af sit køn, og så vil jeg med glæde afskaffe kvoterne igen.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Det kan være fint at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU, men med formuleringen her om, at det skal være "lettere", menes der nok, at der skal slækkes på kravene til, hvordan arbejdsforholdene skal være, og det er jeg bestemt ikke tilhænger af! Arbejdskraft udefra skal være hjerteligt velkommen, men det skal være på danske løn- og arbejdsvilkår.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Fra børnehaven og hele vejen gennem skolen bliver børn testet op mod 30 gange. Det er helt ude af proportioner, det gør ikke vores børn klogere, og det påvirker dem negativt psykisk. Op mod hvert femte barn i børnehave eller skoleklasse er belastet af stress. Det skal vi tage mere alvorligt. Jeg går til valg på at give vores børn mere ro på.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Uddannelsesloftet gør det umuligt at vælge om og blive klogere. Det begrænser vores muligheder som studerende og gør folk utrygge, fordi de ved, at deres valg af uddannelse er endegyldigt, og at de ikke kan vælge om. Som studerende oplever jeg mange, der er pressede i hverdagen, og jeg synes, vi skal give folk mere ro på og mere frihed i stedet for at begrænse deres muligheder og straffe dem, der finder ud af, at de har valgt forkert. Derfor mener jeg, at uddannelsesloftet skal afskaffes, og har bekæmpet det aktivt som en del af elev- og studenterbevægelsen, lige siden det blev indført.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Privatskoler skal ikke støttes på bekostning af vores fælles folkeskole. Det skaber A- og B-hold, hvor dem, der har råd, får den bedste undervisning. Det vil jeg ikke være med til. I SF kæmper vi for en stærk folkeskole, og samtidig vil vi eksperimentere med at lade folk oprette 'folkefriskoler'. Skoler, der har friheden til at indrette sig som en friskole, men som stadig er skattefinansierede, så alle har råd til og mulighed for at gå der.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Det er godt, at Danmark er med i EU. Gennem EU kan vi bekæmpe skattely, klimaforandringer og andre grænseoverskridende problemer. EU's politik begrænser dog også Danmarks muligheder til tider. F.eks. har EU's konkurrencelovgivning voldt os problemer, når vi vil sikre, at kommuner kan sige fra over for virksomheder, der bruger skattely. EU-samarbejdet giver og tager, og jeg mener som samlet hele, at Danmarks medlemskab af EU har været en fordel - i særdeleshed i forhold til at skabe fred i Europa.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Som et af verdens rigeste lande har vi et ansvar for at hjælpe ude i verden, og det er en skændsel, at den nuværende regering har skåret i hjælpen til de absolut fattigste mennesker på denne klode.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

SF stod uden for det forsvarsforlig, der blev indgået i 2017, fordi det indebar en stigning i udgifterne til forsvaret med 16 milliarder, der primært bruges til decideret oprustning. Jeg drømmer om en mere fredelig verden og tror ikke på, at øget oprustning bidrager til det. Til gengæld mener jeg, at det er på tide, at Danmark får et tidssvarende forsvar, der passer til det trusselsbillede, der findes i dag. Cyberdefense og forsvar mod disinformation skal opprioriteres, så det kommer til at stå som et centralt element i vores forsvarspolitik.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

I et oplyst demokratisk samfund bør man ikke have en religion, der er hævet over alle andre. Uanset tro (eller mangel på samme) bør vi kunne blive enige om, at religion er et privat anliggende.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Vi har ikke brug for mere centralisering eller fjernelse af de demokratiske led. Sundhedvæsenet har brug for flere ressourcer og flere hænder - ikke flere dyre reformer!

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Carl mener:

Udflytning af statslige arbejdspladser kan godt give mening i nogen sammenhænge, men det show, regeringen har haft kørende, har været både dyrt og uigennemtænkt, og dyrebar viden er gået tabt mange steder. Det virker nærmere som en hetz mod København end som en gennemtænkt tilgang til fordeling af statslige arbejdspladser i landet. Derfor synes jeg ikke umiddelbart, der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser. I stedet bør vi koncentrere os om at sikre, at den politik, regeringen har ført, ikke får alt for store konsekvenser.

Hvor enig er du med Carl Valentin?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen