Trine Torp


Fakta

Alder
49 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2015

Læs mere

sf.dk
Instagram
Twitter
Facebook

Mere end hver femte stemme på SF i Nordsjælland gik til Trine Torp

Trine Torp blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for SF i Nordsjællands Storkreds. Hun fik 4.307 personlige stemmer, svarende til mere end hver femte af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik seks af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik kun valgt et mandat i Nordsjællands Storkreds, det gik altså til Trine Torp.

I fire af storkredsens seks opstillingskredse blev Trine Torp sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede hun i Frederikssund-kredsen, hvor 1.630 vælgere satte deres kryds personligt ved Trine Torp, det svarer til 3,4 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Rudersdal-kredsen, hvor hun blot fik 340 stemmer og blev overgået af 15 andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Trine Torp valgt med 2.494 personlige stemmer - det er 1.813 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i samtlige storkredsens seks opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Trine Torp i Frederikssund-kredsen, hvor hun gik fra 994 til 1.630 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg bor i naturskønne Nordsjælland sammen med min mand og vores yngste søn. For mig går rødt og grønt hånd i hånd. Et mere lige og stærkt samfund kræver, at vi passer bedre på hinanden og på vores klode. Natur og mennesker har værdi i sig selv, og kan ikke gøres op i nytte. Jeg lægger vægt på at møde organisationer og mennesker udenfor Christiansborg og se den virkelighed, beslutningerne berører

Politiske mærkesager

National mærkesag

Mindre ulighed og en ambitøs klima- og miljøindsats
For mig går arbejdet for et mere solidarisk og et mere bæredygtigt samfund hånd i hånd. Afstanden ml mennesker skal mindskes og der skal skabes bedre livsbetingelser for mennesker i sårbare og udsatte positioner. Samtidig skal vi bremse klimaforandringerne, give naturen mere plads, sikre rent drikkevand og sætte turbo på den grønne omstilling.

Lokal mærkesag

Internationalt beskyttet havområde i Nordsjælland og bedre trafikforhold
Nordsjælland er omringet af fjord, hav og sund. Det giver mange muligheder, men giver os også et ansvar ift hvad der udledes, hvilke råstoffer der hentes, hvordan der fiskes og hvordan det mangfoldige liv under vandoverfladen beskyttes og forbedres. Til lands er Nordsjælland udfordret trafikalt. Alt for mange holder i kø ad motorvejene og den kollektive trafik har brug for et gevaldigt løft.

EU-mærkesag

Mindre ulighed og en ambitiøs klima- og miljøindsats
Mange røde og grønne dagsordener kan ikke kun håndteres nationalt, men kræver europæiske løsninger. Bekæmpelse af skatteunddragelse og ødelæggende finansspekulation er et eksempel. Krav om reduktion af CO2 udledning,og beskyttelse af vandmiljø er et andet.

CV

Uddannelse: Uddannet cand.psyk på Københavns Universitet i 2000, Autorisation som psykolog i 2005 Lektorgodkendt i 2011 Arbejde: Psykolog på Børne- og familieområdet i forskellige kommuner 2000-2008 Underviser og supervisor på professionshøjskole 2008-2015 Politisk arbejde: Medlem af Halsnæs Byråd 2009-2015 Medlem af Folketinget, bl.a ordfører for social, psykiatri, ligestilling, miljø-fødevarer
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Prisen betyder noget, især ift om man begynder at ryge, og mange lande omkring os har sat afgifterne op. Men det kan ikke stå alene. Tobak skal heller ikke stå synligt fremme i supermarkedets kasser, og det skal være nemmere at få hjælp til at holde op med at ryge.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Vi skal have fri og lige adgang for alle til et godt og velfungerende offentligt sundhedssystem. Det bør der prioriteres ressourcer til, fremfor at bruge skattekroner på at fremme privathospitalers muligheder for at tjene penge på sundhedsydelser.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Mit udgangspunkt er, at vores krop er vores egen, og vi skal selv bestemme over den. Men vi skal tage stilling til spørgsmålet om organdonation , uanset om vi vil donere eller ej. Organdonation redder liv, og der er brug for, at flere bliver donorer. Det vil f.eks give mening, at blive spurgt ved det obligatoriske lægetjek ifm at man tager kørekort.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Man skal generelt være varsom med afgifter, der kan ramme socialt skævt, men hvis det f.eks opvejes af en forhøjelse af den grønne check, kan det være en god vej. Dog skal afgiften beregnes ud fra fødevareproduktionens samlede CO2 belastning - ikke hvilken type kød, det er.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Der er brug for en bindende klimalov, der skal reducere CO2 udledningen med 60% i 2030. Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, og der skal gøres en reel indsats for at bremse klimaforandringerne, skal klimapolitikken være langt mere ambitiøs end det, som den nuværende regering præsterer.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

For at beskytte vores drikkevand, stoppe tilbagegangen i bier og andre insekter, forebygge resistens og undgå, at mennesker udsættes for sundhedsskadelig kemi, skal brugen af pesticider begrænses så meget som muligt, og erstattes af økologisk drift eller godt landmandskab med hyppigt sædskifte og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Det er helt unikt, at vi i Danmark har så store kyststrækninger, som er ubebyggede, og hvor der er fri og lige adgang for alle. Det skal vi gøre alt for at bevare. Udover hensynet til den frie kystnatur, er det også vigtigt at være opmærksom på, at jo mere byggeri ved kysterne, jo større behov for kystsikring som følge af klimaforandringerne med flere storme og oversvømmelser.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Den kollektive trafik er klimavenlig og den kan bidrage til at mindske trængslen på vejene. Den er med til at binde Danmark sammen, og den er til gavn for alle. Derfor skal den forbedres og gøres billigere.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Forbedringer af den fælles velfærd er vigtigere end skattesænkninger, og hvis der skulle blive råd til det, skal skatten lettes i bunden. Dem der har allermest i dette samfund, må også bidrage mest.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Så længe, Danmark har et kongehus, koster det selvfølgelig penge, men der er også opgaver, som Kongehuset har i dag, som det ikke behøver at have.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

I en tid med fake-news og pres fra udenlandske medier og streamingtjenester er der mere end nogensinde brug for public service for at sikre nuanceret og alsidigunderholdning, viden og debat.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Det er tydeligt, at forbudspolitikken ikke har virket. Det er let at få adgang til hash overalt i landet, og kriminelle bander tjener styrtende på handlen. Ved at afkriminalisere, og sørge for at handlen sker under statskontrollerede rammer, vil man dels kunne styre indholdet i hashen, handlen og provenuet vil kunne bruges til forebyggelse (især ift unge) og behandling. Men det er samtidig vigtigt a være opmærksom på hashens skadelige og psykosefremkaldende virkning.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Øget straf er ikke løsningen på udfordringerne i de almennyttige boligområder. Der skal sættes massivt ind med forebyggelse, ikke mindst ift børn og unge, og skabes stærke lokalsamfund gennem boligsociale indsatser.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

En vigtig del af vores frihed er, at man kan færdes frit uden at blive overvåget. Jeg ønsker ikke et overvågningssamfund, og derfor skal øget overvågning kun ske, når der er en vigtig grund til det.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Vi skal ikke lovgive om menneskers beklædning i det offentlige rum. og man løser ikke problemer men kvindeundertrykkelse ved at kriminalisere dem. Hvis beklædningen forhindrer én i at udføre det arbejde, man skal, er det en anden sag.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Danmark bør leve op til sit internationale ansvar og tage imod de flygtninge, som vi ved, er nogle af de mest udsatte, og dem med allerstørst behov for beskyttelse. Det er pinligt og usolidarisk, at vi de seneste år ikke har taget imod nogle.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Integrationsydelsen har skabt fattigdom, og den er nu yderligere sat ned efter regeringen, DF og S med "paradigmeskiftloven" har omdøbt den til hjemsendelsesydelse. Hvis man skal integreres og blive en aktiv del af fælleskabet, er det en forudsætning, at man ikke lever på et eksistensminimum.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Hvis afstanden ml rig og fattig bliver for stor, udfordres sammenhængskraften og trygheden, som karakteriserer samfund med mindst ulighed.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Kontanthjælpsloftet skaber fattigdom og det forstærker sociale problemer fremfor at løse dem. Kontanthjælpsloftet har allerede betydet, at flere tusinde børn vokser op i fattigdom med de afsavn og de bekymringer, det skaber i en familie. Det er helt urimeligt i et rigt land som Danmark.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Selvom kvinder tager lange uddannelser og har de samme kvalifikationer som mænd, har de stadig meget svært ved at få plads i bestyrelser og topledelser (kun 15%). Det har vist sig at ligestillingen ikke kommer af sig selv, så indtil der er en mere rimelig repræsentation af kvinder, vil det være relevant med kvoter.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Der kan være behov for at få arbejdskraft udefra, men vi skal samtidig forsvare, at det sker på de løn- og arbejdsvilkår, som lønmodtagere i Danmark har. Mangel på arbejdskraft må ikke bruges til løndumping.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Tests skal kun bruges som pædagogisk redskab til at undersøge, hvilken hjælp den enkelte elev har brug for. Når de bruges som en måde at rangliste skoler bidrager de kun til at øge præstationsræs og en undervisning, som primært har fokus på at gøre eleverne parate til at klare tests bedst muligt på bekostning af undervisning, der tager afsæt i, hvad der motiverer eleverne og understøtter dannelse.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Der skal være plads til, at man ikke altid går den snorlige og målrettede vej igennem uddannelsessystemet, men at der kan være brug for omvalg og omveje. Det skal være muligt at uddanne sig hele livet og skifte spor, og der skal være plads til nysgerrighed og tvivl.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Frie skoler har været og er stadig en vigtig del af at sikre udvikling og forskellighed på skoleområdet. Men tilskud bør i højere grad været betinget af, at man som skole også tager socialt ansvar, og er med til at løse nogle af de opgaver, folkeskolen løser.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

En lang række udfordringer som f.eks finansspekulation, klima-og miljø, flygtninge kan ikke løses nationalt. Grænseoverskridende problemer skal løses i fællesskab.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

ulighed, konflikter, knaphed på ressourcer og klimaforandringer vil i de kommende årtier drive millioner af mennesker på flugt. Der er brug for en udviklingsbistand (på sigt 1% af BNI), som fastholder fokus på langsigtet bistand, der reelt kan skabe udvikling i de fattigste lande.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

SF er ikke med i forsvarsforliget, for vi ønsker ikke fortsat at skrue op for udgifter og oprustning. Det fremtidige trusselbillede kalder på at prioritere forsvar mod cyberangreb.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Så længe der ikke er opbakning til en grundlovsændring, som adskiller kirke og stat, mener jeg, at der skal skelnes klarere mellem folkekirken og stat. i dag er kirke og stat meget sammenfiltret. Folkekirken skal styre sine egne anliggender, både hvad angår økonomi og indholdsmæssige spørgsmål.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Da Lars Løkke nedlagde amterne, blev regionerne skabt som en lidt underlig konstruktion, hvilket havde store negative konsekvenser i form af afspecialisering på en række områder. Det har taget tid og ressourcer at få dem til at fungere, og derfor virker det meningsløst at ændre på det igen. Man skulle hellere styrke regionerne ved f.eks at give dem mere ansvar på miljøområdet og det specialiserede socialområde fremfor at skabe endnu en strukturændring, som kommer til at koste ressourcer, der i stedet kunne være brugt på et bedre sundhedsvæsen.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Trine mener:

Statslige arbejdspladser skal flyttes ud, hvis det giver mening. Men der er efterhånden så mange styrelser, nævn, råd mm, som er flyttet ud, og der mangler at blive samlet op på erfaringerne med det, inden man kaster sig ud i endnu flere udflytninger. Og så virker det paradoksalt at man flytter arbejdspladserne ud til nogle områder, hvor der samtidig bliver sparet så meget, at andre offentlige arbejdspladser må nedlægges. Yderområderne ville være bedre hjulpet af, at man sikrede den nære velfærd og de uddannelsessteder, som ellers forsvinder.

Hvor enig er du med Trine Torp?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen