Karsten Lauritzen


Fakta

Alder
35 år
Beskæftigelse
Minister
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

stemlauritzen.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Karsten Lauritzen tredjestørste stemmesluger i Nordjylland

Karsten Lauritzen blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Venstre med 18.335 personlige stemmer. Karsten Lauritzen er dermed den tredjestørste stemmesluger i Nordjyllands Storkreds kun overgået af Socialdemokratiets Mette Frederiksen med 43.489 og Venstres Preben Bang Henriksen med 18.459 personlige stemmer. På landsplan fik 13 kandidater flere stemmer end Karsten Lauritzen heraf fem venstremedlemmer. Venstre fik valgt i alt fem mandater i Nordjyllands Storkreds.

Nordjyllands Storkreds er inddelt i 9 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Karsten Lauritzen i Hjørring-kredsen, hvor han fik 6.431 personlige stemmer svarende til 16 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. 35 % af Karsten Lauritzens personlige stemmer blev afgivet i Hjørring-kredsen. Det dårligste resultat fik han i Thisted-kredsen, hvor han blot fik 194 stemmer og blev overgået af 11 andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Karsten Lauritzen valgt med 8.114 personlige stemmer - det er 10.221 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens ni opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Karsten Lauritzen i Hjørring-kredsen, hvor han gik fra 3.655 til 6.431 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg arbejder med Nordjylland i hjertet. Både når jeg kæmper for vækst, arbejdspladser, bedre infrastruktur og flere uddannelsesmuligheder i vores del af landet – og også når jeg bruger nordjysk fornuft til at træffe de beslutninger, der sikrer et stærkt Danmark. Jeg har været med til at sikre, at din stemme er blevet til politiske resultater for hele Nordjylland - det vil jeg gerne fortsætte med.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Statslige arbejdspladser og øget udflytning
Jeg har som minister stået i spidsen for regeringens ambitiøse udflytningsplan, hvor vi flytter næsten 8000 statslige arbejdspladser fra København til resten af landet, heraf 600 til Nordjylland. Det er sund fornuft at bruge alle dygtige folk i landet, når der skal besættes statslige jobs. Vi mener, at staten skal være til stede i hele landet. Næste skridt er at få uddannelsesområdet med.

Lokal mærkesag

I gang med en tredje Limfjordsforbindelse
En velfungerende infrastruktur er afgørende for Nordjylland. Hver dag oplever mange nordjyder store gener, når de skal krydse Limfjorden. Påsejlingen af jernbanebroen viste tydeligt, hvilken trafikal katastrofe det vil være, hvis noget lignende sker med tunnelen eller broen. Vendsyssel vil reelt blive afskåret fra resten af landet. V, K, LA & DF har fundet penge - nu skal vi i gang!

EU-mærkesag

Et slankere med stærkere EU
EU er grundlæggende en god ting, og Danmark kommer som en lille åben økonomi længst ved at samarbejde særligt når det kommer til handel, asylansøger og klima. Men EU skal ikke blive en socialunion, eller regulere detaljer!

CV

BSc i politik og administration, AAU, 2014. Studentereksamen, Fjerritslev Gymnasium, 1999-2002. Landsformand for Venstres Ungdom fra 2005-2007 Folketingsmedlem for Venstre i Nordjyllands Storkreds fra 13. november 2007. Retsordfører fra 2011, integrationsordfører og udviklingsordfører 2007-2011. Skatteminister 28. juni 2015-
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi skal nedbringe antallet af rygere i Danmark, og vi skal forhindre, at unge mennesker begynder at ryge. Derfor skal cigaretter være så dyre som muligt. Det skal dog ske på en balanceret måde, så der ikke opstår et illegalt marked.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Let og lige adgang til vores sundhedssystem er en vigtig prioritet for mig. Uanset om du bor i Nordsjælland eller Nordjylland, skal der være lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er ikke rimeligt, at de der bor med højere til himmelen, skal have dårligere adgang til hospitaler og speciallæger. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at der ved de samme alvorlige sygdomme kan være forskellige chance for at overleve, afhængigt af hvor i landet du bor. For mig er det patienten der kommer først, og hvis vi kan tilbyde den enkelte en bedre behandling ved inddragelse af privathospitaler, synes jeg det er en rigtig god idé.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg ser meget gerne, at flere vælger at blive organdonor. Det skal dog være op til den enkelte at afgøre det, jeg støtter at unge når de fylder 18 år tvinges til at tage stilling, fx som krav for at få et kørekort.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi skal i Danmark fortsat bidrage til at bekæmpe de globale klimaforandringer. Men vi redder ikke klimaet ved ikke at spise kød. Og derfor er jeg imod at indføre en klimaafgift på oksekød.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Venstre sætter fart på den grønne omstilling. Det har vi bevist siden valget i 2015, hvor vi bl.a. har indgået den bredeste og grønneste energiaftale i danmarkshistorien. Samtidig har vi et ambitiøst klima- og luftudspil sat retningen for, hvordan vi mindsker forurening og udledning af drivhusgasser. Vi har sat nogle ambitiøse klimamål om at gøre Danmark klimaneutralt senest i 2050. Og med vores energiaftale vil danskernes elforbrug blive dækket af vedvarende energi allerede i 2030. Vi skal hele tiden følge udviklingen og sikre, at vi sigter efter ambitiøse mål.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Landbruget har et ansvar for at passe på vores alle sammens grundvand. Selvom Danmark er et af de mest miljøvenlige landbrug i verden, kan og skal vi hele tiden blive bedre.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Med liberaliseringen af planloven, er det lokalt blevet nemmere at planlægge hvordan der skal brygges. Kommunerne har fået større frihed til at tillade bebyggelse tættere på kysten, med fortsat respekt for naturen. Men jeg udelukker ikke at der skal ske yderligere liberaliseringer.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi bruger i dag rigtig mange penge på den kollektive trafik. Det skal vi fortsætte med. For vi skal sikre, at danskerne har gode muligheder for at transportere sig rundt i landet med den kollektive trafik. I de store byer fx Aalborg el københavn skal vi bruge flere penge på offentlig trafik - men i resten af landet handle det om at prioritere vejene og bilerne.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

I Venstre har vi ingen planer om at fjerne topskatten. Vi ønsker først og fremmest at investere i vores kernevelfærd. Er pengene til det, vil vi gerne lette skatten, men det skal ske i bunden, så alle får glæde af det, og så det bedre kan betale sig at arbejde.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg mener at Kongehuset yder en fantastisk indsats for Danmark, og det skal vi fastholde!

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi har ikke nogen plan om at bruge flere penge på public service, ud over hvad vi aftalt med medieaftalen fra sidste år, hvor vi bl.a. øgede Public Service-Puljen markant.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg mener ikke det skal være lovligt at købe hash i Danmark.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Med Venstres parallelsamfundsstrategi har vi givet politiet mulighed for at indføre særlige områder med skærpet straf i en midlertidig periode. Det har vi gjort for at ruste politiet til at tage bedre hånd om situationer i bl.a. udsatte boligområder, der hærges af kriminalitet. Det skal være med til at skabe mere tryghed for danskerne.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi skal give politiet de rette værktøjer til at gøre deres arbejde: at opklare kriminalitet og skabe tryghed for danskerne. Et af de redskaber kan være overvågning på særligt udsatte områder, men der er også andre metoder.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi har indført et forbud mod maskering, der skjuler ansigtet i det offentlige rum. For vi skal kunne se hinanden i øjnene i Danmark. Og vi mener ikke, at der er noget mere ekskluderende og kvindeundertrykkende end en burka. Derfor tillader vi den ikke i det offentlige rum.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Der kommer fortsat flygtninge til Danmark, og vi har fortsat har udfordringer med at få dem integreret. Så længe det er tilfældet, ønsker jeg ikke at tage imod kvoteflygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

En lav integrationsydelse bidrager til at få flere flygtninge i arbejde, og det bidrager samtidig til, at antallet af asylansøgere fastholdes på et lavt niveau. Med en fortsat lav integrationsydelse passer vi på Danmark

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

For mig er det ikke et mål i sig selv, at alle skal være lige. Alle skal have lige muligheder i livet, og alle skal have lige adgang til velfærdsydelser, særligt sundhedsvæsen ligger mig meget på sinde, og muligheden for at få et godt liv.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Kontanthjælpsloftet gør det mere attraktivt at arbejde, og det er vigtigt for mig. Med kontanthjælpsloftet har en enlig forsørger med tre børn en gevinst på 4.700 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Uden loftet ville gevinsten kun være 900 kr.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi skal ikke blande os i, hvordan de private virksomheder sammensætter deres bestyrelser. Jeg ser gerne at flere kvinder kommer til tops, men det hjælper ikke at tvinge dem ind i bestyrelser.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Det er en forudsætning for vores velstand og velfærd, at danske virksomheder kan ansætte den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for. Hvis ikke, risikerer vi, at de taber ordrer og vækst, og det rammer i sidste ende os alle sammen. Vi skal gøre det nemmere for virksomheder at kunne ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så længe det sker på de vilkår, som vi har på det danske arbejdsmarked.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Testene i folkeskolen må ikke fylde det hele, men er et nyttigt redskab for lærerne til at se, hvor den enkelte elev ligger fagligt - og dermed til at hjælpe eleverne til at blive bedre.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg synes at begrænsning af dobbeltuddannelse er et fornuftigt princip. Når man får en uddannelse af staten, mener jeg at det er rimeligt, at man skal prøve den af på arbejdsmarkedet i nogle år, før man har ret til at påbegynde en ny. Den oprindelige aftale er dog blevet justeret, så den nu giver mere fleksibilitet og bedre mulighed for at skifte karrierespor.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg mener, at danskerne skal have friheden til at vælge den skole, der passer bedst til deres barn og vi skal have gode folkeskoler såvel som fri og privatskoler. Derfor ønsker jeg fortsat, at tilskuddet til fri- og privatskolerne skal være højt.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Danmark er et lille åbent land, som lever af at handle med andre lande. Vores indflydelse i verden er størst, når vi står sammen med de øvrige europæiske lande i EU. Derfor er Venstre stærke tilhængere af det europæiske samarbejde.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Danmark er et af en håndfuld lande, som lever op til FN’s målsætning om at give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Det niveau skal vi fastholde. Men vi ønsker ikke at bruge flere penge på udviklingsbistand. Det gør vi ikke, fordi det vil betyde, at vi skal bruge færre penge på velfærd. Og det ønsker vi ikke.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Nej. I en tid med en stigende international uro, er Danmark nødt til at have et stærkt forvar. Og derfor gør vi klogt i at hæve forsvarsbudgetterne de kommende år, som regeringen har besluttet. Det handler om at passe på Danmark og sikre danskernes tryghed.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

folkekirken har I grundloven en særstilling, og den skal vi naturligvis fastholde.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Vi vil nedlægge regionerne, fordi der er behov for et mere nært sundhedsvæsen, så det er rustet til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden. Frem mod 2030 vil der fx komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan, der både virker på kort og lang sigt for sundhedsvæsenet. Det har Venstre.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Karsten mener:

Jeg har som minister stået i spidsen for regeringens ambitiøse udflytningsplan, hvor vi flytter næsten 8000 statslige arbejdspladser fra København til resten af landet, heraf 600 til Nordjylland. Det er sund fornuft at bruge alle dygtige folk i landet, når der skal besættes statslige jobs. Mange i det politiske system var skeptiske, men regeringen gjorde det alligevel. Vi mener, at staten skal være til stede i hele landet. Næste skridt er at få uddannelsesområdet med. Jeg vil prioritere, at vi flytter en række uddannelser fra hovedstaden til resten af landet. Det understøtter et Danmark i bedre balance.

Hvor enig er du med Karsten Lauritzen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen