Anne Valentina Berthelsen


Fakta

Alder
25 år
Beskæftigelse
Studerende

Læs mere

www.sf.dk
Instagram
Twitter
Facebook

Anne Valentina Berthelsen valgt for SF på Sjælland

Anne Valentina Berthelsen blev ved folketingsvalget 2019 valgt for SF i Sjællands Storkreds. Hun fik 1.304 personlige stemmer, svarende til 3 % af partiets stemmer i storkredsen. SF fik tre mandater i Sjællands Storkreds, de to øvrige mandater gik til Jacob Mark og Astrid Carøe.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Anne Valentina Berthelsens personlige stemmer (333) blev afgivet i Næstved-kredsen. Færrest stemmer (36) fik hun i Greve-kredsen. Ved 32 af de 235 valgsteder i storkredsen fik hun slet ingen personlige stemmer.

4 % af partiets personlige stemmer
SF fik 8,8 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, 4,9 procentpoint mere end ved 2015-valget og 1,1 procentpoint mere end på landsplan. Tre af partiets i alt 14 mandater blev valgt på Sjælland. 65 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ti opstillede kandidater, heraf gik 4 % til Anne Valentina Berthelsen.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Danmark er ved at knække midtover, og der er akut behov for at styrke yderområderne, så forholdet mellem land og by ikke bliver mere skævvredet. Det ved jeg, fordi jeg er vokset op på Lolland med langt til både sundhedsvæsenet og uddannelsesinstitutionerne, i et område hvor folk er dybt afhængige af transportmulighederne. Yderområderne skal styrkes, og det håber jeg, at jeg har din støtte til!

Politiske mærkesager

National mærkesag

Et styrket sundhedsvæsen
Vores sundhedsvæsen er en del af vores dyrebareste kernevelfærd, og vi har i årevis ladet det forbløde i besparelser og effektiviseringer. Derfor skal vi styrke vores sundhedsvæsen til gavn for alle borgere. Jeg kæmper for flere praktiserende læger og lægeambulancer til yderområderne, afskaffelse af brugerbetaling på psykolog- og tandlægehjælp og flere sengepladser i psykiatrien.

Lokal mærkesag

Bedre og billigere transport
Transportmulighederne i yderområderne er for dårlige, og manglen på et sammenhængende og stærkt transportnet spænder ben for både erhvervslivet og borgernes muligheder. Transporten skal styrkes uden for de store byer. Derfor kæmper jeg for en pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområderne., en motorvej fra Næstved til Rønnede og en opgradering af rute 9 fra Lolland til Langeland.

EU-mærkesag

Et solidarisk og ansvarligt Europa
EU er vores port til international indflydelse. Her skal vi indgå fælles aftaler om de store ting. Jeg kæmper for, at Danmark skal tage kvoteflygtninge, og at EU skal have et mere humanistisk asylsystem, bekæmpelse af brugen af skattely både i Danmark og EU, og en social protokol mod løndumping - udenlandsk arbejdskraft skal arbejde på danske løn og arbejdsvilkår, så lønnen ikke presses herhjemme.

CV

Folketingskandidat for SF i Region Sjælland, valgt af Næstvedkredsen i 2018. Suppleant til SF's landsledelse, valgt på landsmødet i 2018. Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, valgt på den ekstraordinære generalforsamling i 2018. Bestyrelsesmedlem i foreningen Nul Huller - Nej til Olie, Gas & Fracking, valgt på den ordinære generalforsamling i 2017.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Vi ved, at højere afgifter virker, og vi skal have stoppet stigningen i andelen af unge, som ryger. Selvom det samlede antal rygere i Danmark er faldende, er andelen af unge rygere stigende. Knap 1/3 af de unge rygere forventes at dø af rygning, hvis de fortsætter, og eksperterne er ikke tvivl om, hvad der skal til, hvis vi skal vende udviklingen. Prisen på cigaretter skal sættes op. SF foreslår at prisen på cigaretter skal stige til 50 kr. pr. pakke, men jeg er personligt åben for en endnu højere prisstigning, eksempelvis til 65-70 kr. pr. pakke.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Sundhed skal ikke privatiseres, for det skaber ulighed. Det offentlige sundhedsvæsen er noget af det dyrebareste kernevelfærd, som vi har, og vi skal styrke og forbedre det, så det ikke kommer an på folks pengepung, om de kan blive raske eller få en ordentlig service i sundhed. SF og jeg foreslår, at vi i stedet investerer i flere sundhedsfaglige hænder og bedre lokal adgang til sundhedsvæsenet - bl.a. i at få flere praktiserende læger og lægeambulancer til yderområderne.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Flere skal blive organdonorer, men jeg er betænkelig ved, at man automatisk skal tilmeldes som organdonor, når man fylder 18 år. Jeg ser hellere, at man i langt højere grad end i dag præsenteres løbende for muligheden for at blive organdonor, eksempelvis ved det obligatoriske lægetjek i forbindelse med kørekortet.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Der skal ikke bare indføres en afgift på oksekød for, at vi derefter kan tro, at vi er klimafrelste. Men vi bliver nødt til at spise mindre kød i fremtiden, fordi kødproduktion er CO2-belastende, og derfor skal der kigges på klimabelastningen på mange forskellige slags kød og andre fødevarer - ikke kun på oksekød. Klimafgifter på mad skal lægges klogt sådan, at fødevarerne pålægges afgifter efter hvor klimabelastende, de er, imens vi samtidig skal gøre klimavenlige fødevarer billigere.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Den nuværende regering har med sin uambitiøse klimapolitik sat Danmarks status som grønt foregangsland over styr. Der er behov for en regering, som tager klimaproblematikken alvorligt, og det kræver en bindende klimalov, som forpligter den kommende regering til at reducere Danmarks CO2-udledning med minimum 60 % i 2030!

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Kravene til landbrugets brug af sprøjtemidler skal strammes, fordi brugen af sprøjtemidler kan have fatale konsekvenser for vores åer og vandløb, og potentielt endda for renheden af vores drikkevand. Vi skal passe på vores natur og de vitale ressourcer, som vi udvinder herfra, og derfor skal landbrugets brug af sprøjtemidler så vidt muligt begrænses og pålægges langt strengere krav.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

I SF stemte vi imod, da regeringen i 2017 gjorde mere kystbyggeri muligt, fordi bebyggelse på kyststrækninger og strande vil skade unik natur og skræmme turisterne væk.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

En velfungerende kollektiv trafik er afgørende for folks muligheder for at bevæge sig rundt i deres lokalområde og i resten af landet, men lige nu er den kollektive trafik alt for dårlig. Især i yder- og landområderne er det unødigt besværligt at tage bussen på arbejde, i skole eller til og fra sygehuset. Derfor skal der afsættes penge til forbedring af den kollektive trafik uden for de store byer, og billetpriserne skal samtidig gøres billigere, så det bliver mere attraktivt at tage lokalbanen eller bussen fremfor bilen!

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

De bredeste skuldre skal bære de tungeste læs, og derfor skal topskatten bestemt ikke fjernes - vi skal tværtimod have indført en millionærskat og skabe et mere progressivt skattesystem, hvor de aller rigeste og erhvervslivet bidrager mere. Hvis nogen skal have sænket skatten, skal det være dem i bunden.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Kongehuset er en charmerende kulturinstitution I Danmark, men det koster næsten 400 mio. kr. om året inkl. apanage, vedligehold af slotte, Livgarden og meget andet fryns. Det kan vi godt skære lidt i uden, at vi taber en kulturskat på gulvet.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

De danske medier skal levere alsidigt indhold og sikre den demokratiske debat. Men lige nu er de pressede af store internationale mediekoncerner og streamingtjenester, og af ændrede forbrugsmønstre, hvor vi i stigende grad henter information fra sociale medier fremfor klassiske medier. Derfor er det vigtigt at investere i public service - især hvis vi skal komme fake news til livs.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

I SF vil vi afkriminalisere cannabis, både for at give syge borgere lovlig adgang til at anvende det medicinsk til at lindre smerter, og for at tage brødet ud af munden på banderne og deres organiserede handel med det.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

De udsatte boligområder er plagede af kriminalitet, og der skal sættes ind med større fokus og ekstra hjælp - øget straf er dog ikke den rette løsning.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Et overvågningssamfund har sine bagsider, og de kriminelle skal formentlig nok lure, hvordan de kan snige sig udenom kameraerne i det offentlige rum. Øget overvågning er ikke nødvendigvis vejen frem.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Burka- og niqabforbuddet er ren symbollovgivning, som rammer meget få mennesker, og som formaster sig til at bestemme, hvordan folk skal gå klædt. Det hører ingen steder hjemme i et så frit og tolerant samfund, som det danske bør være. Påklædning skal være en privatsag, medmindre man arbejder med noget, som kræver uniform eller sikkerhedsudstyr.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Vi svigter vores internationale ansvar ved ikke at modtage kvoteflygtninge. I staterne i nærområderne modtager man millioner af flygtninge, hvilket presser landenes økonomi voldsomt meget. Herhjemme nægter vi at modtage sølle 500 af verdens mest sårbare mennesker på flugt fra krig og nød om året samtidig med, at vi skærer i udviklingsbistanden, selvom vi altid taler om at ville "hjælpe i nærområderne". Det klinger hult!

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Integrationsydelsen er en fattigdomsydelse, som diskriminerer og tvinger familier til at overleve på et absolut eksistensminimum, hvilket spænder ben for integrationen. I SF vil vi afskaffe fattigdomsydelserne, og det kræver blandt andet en højere ydelse til flygtninge og indvandrere, så man ikke skal leve i fattigdom samtidig med, at man forsøger at blive en del af det danske samfund.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Lighed er ikke kun retfærdigt - det er også gavnligt. Samfund med en høj grad af lighed er samfund, som er rigere og mere veluddannede, og som er mindre plagede af kriminalitet og fattigdom. Det er værd at stræbe efter, og derfor er det et kæmpe problem, at uligheden de sidste mange år er steget i Danmark. Jeg og SF vil derfor afskaffe fattigdomsydelserne, tage bedre hånd om de, som har brug for hjælp og skabe en højere grad af økonomisk omfordeling, så det igen bliver de bredeste skuldre, som bærer de tungeste læs!

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Kontanthjælpsloftet har kastet massevis af familier og 64.500 børn ud i fattigdom, imens sølle 600 mennesker er kommet i arbejde. Det er en alt for høj pris at betale for regeringens jagt på de syge og arbejdsløse, og det loft skal væk som det absolut første, hvis vi får en rød regering. Fattigdom har aldrig motiveret nogen, og vi kan i et af verdens rigeste samfund ikke være bekendt at give børn så ringe en start og så dårlige vilkår, som kommer til at præge dem resten af livet.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Det har vist sig at være mere end almindeligt svært at få kvinder ind i de danske bestyrelser, selvom de har overhalet mændene på de videregående uddannelser. For alle børsnoterede selskaber i Danmark er andelen af generalforsamlingsvalgte kvinder kun 15,9 % - det betyder, at vi godt kan give udviklingen et lille skub, for der mangler ikke kompetente kvinder til bestyrelserne. Ligestilling kommer desværre ikke af sig selv.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Det er vigtigt, at vi forsvarer de danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår, og det kan vi bedst, hvis vi forsvarer den nuværende beløbsgrænse og prøver at besætte de danske arbejdspladser med danske eller europæiske lønmodtagere. Det bør også være muligt at finde kvalificeret arbejdskraft inden for EU.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Folkeskoleelever kan i dag udsættes for op til 30 nationale tests i løbet af deres skolegang, og det stresser eleverne, fordi de ikke kan se formålet med dem. Børnene i 0. klasse udsættes for stopprøver, og vi har i det hele taget alt for travlt med at måle og veje selv helt små børn, fremfor at give dem plads til at være børn og udvikle sig i deres eget tempo. Både nationale tests og stopprøver i folkeskolen skal afskaffes, så vi igen kan få fokus på børnenes trivsel og individuelle læring fremfor på internationale ranglister og samlebåndsuddannelse.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Uddannelsesloftet er en unødvendig forhindring for studerende, som gerne vil blive klogere på flere forskellige områder, eller som pludselig får behov for en ny uddannelse. Problemet med studerende, som tager for mange uddannelser og derfor er en udgift for staten alt for længe, eksisterer simpelthen ikke. Vi skal afskaffe uddannelsesloftet, så de studerende har frihed til at vælge om eller blive nysgerrige på nye områder. Det er den eneste vej frem i et samfund, som påstår, at vi skal leve af kloge hoveder i fremtiden.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Idéen med frie skoler er god, for det er vigtigt, at der er plads til at ønske en anderledes skolegang til sine børn end flertallet, også i et samfund som det danske. Men privatskolerne skal tage socialt ansvar, hvis de skal støttes så massivt af staten, som de bliver i dag. De skal ikke have samme mulighed for at sortere elever med vanskeligheder fra, og på den måde efterlade folkeskolen med hele det sociale ansvar. I SF vil vi have koblingsprocenten, som angiver hvor stort et offentligt tilskud privatskolerne kan få, sat ned til niveauet før den nuværende regering tiltrådte. Når privatskolerne er blevet forpligtet til at tage socialt ansvar, kan vi tale om at give dem mere støtte igen. Men det er folkeskolen, som er det bærende fundament under den frie og lige adgang til uddannelse, og det er derfor først og fremmest den, som skal styrkes.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Det er hamrende vigtigt, at vi sidder med ved bordet i EU og har indflydelse på de internationale løsninger, når vi lever i en tid, hvor så mange problemer er grænseoverskridende og derfor kræver fælles løsninger. Både klimaet, flygtningestrømmene og skatteunddragelse er problemer, som vi kun kan løse i fællesskab med resten af EU. Danmark har også nydt godt af at være en del af EU og det fælles marked, hvilket har skaffet os mange arbejdspladser.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Det er vigtigt, at Danmark tager globalt ansvar, når nu vi er et af verdens rigeste lande. Det er også mere nødvendigt end nogensinde før, for alt for mange lande oplever et ekstremt pres på deres økonomi på grund af flygtningestrømmene, imens vi herhjemme ikke engang tager vores 500 kvoteflygtninge om året. Regeringen taler meget om at hjælpe i nærområderne. Men hvis man har sagt A, må man også sige B og hæve udviklingsbistanden til et niveau, som rent faktisk bidrager til hjælp i nærområderne, i stedet for at skære i den, sådan som regeringen indtil nu har gjort.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

I SF står vi uden for forsvarsforliget fra 2017, som indebar en stigning i udgifterne til forsvaret på svimlende 16 mia. kr. primært til oprustning. Danmark skal selvfølgelig have et tidssvarende forsvar, som passer til de trusselsbilleder, som vi møder i dag - derfor skal vi opprioritere cyberdefense og disinformationskampagner, så det bliver en central del af vores forsvarspolitik.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Danmark er et af verdens mest sekulariserede samfund, hvor religion spiller en meget lille rolle i dagligdagen for hovedparten af befolkningen. Sådan skal det også være - det skal ikke være religion, som skiller os ad, og derfor skal kirke og stat adskilles så meget, som muligt. Det er nemlig ikke kirken, som lærer danskerne, hvordan de skal opføre sig, men derimod loven og vores samfundsnormer. Men religion har også en plads i vores historie, og derfor er det vigtigt, at vi både kulturelt og privat giver plads til den, og at vi lærer vores børn hvilken rolle, den har spillet for vores samfund.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Sundhedsvæsenet har ikke brug for flere store strukturomlægninger - det har brug for ro, investeringer og flere varme hænder! Regionerne var fra fødslen en lidt sær konstruktion, som først nu er ved at finde sine ben. Derfor ville det være dumt at nedlægge dem nu for at placere ansvaret for sundheden endnu et nyt sted. Samtidig er det problematisk at fjerne borgernes mulighed for at stille nogen demokratisk til ansvar for det lokale sundhedsvæsen, og det gør man, når man nedlægger regionerne og giver ansvaret til en professionel bestyrelse sådan, som regeringen lægger op til.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Anne Valentina mener:

Alting skal ikke ligge i København, og i mange tilfælde ville det give bedre mening at placere bestemte arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner uden for hovedstadsområdet - jeg har eksempelvis aldrig forstået, hvad Landbohøjskolen laver på Frederiksberg. Men udflytning skal gøres klogt, og vi skal sikre os, at styrelser og nævn placeres steder med faglige miljøer, som kan bidrage til dem. Udflytning af en eller anden styrelse må dog ikke blive det ringe plaster på såret, som regeringen tilbyder borgerne, når de offentlige arbejdspladser i lokalområdet forsvinder som dug for solen pga. massive besparelser i den offentlige sektor. I SF ser vi hellere investeringer i den offentlige sektor, som skaber nye arbejdspladser til gavn for borgerne og velfærden lokalt, fremfor udflytninger af et par akademiske arbejdspladser her og der.

Hvor enig er du med Anne Valentina Berthelsen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen