Astrid Carøe


Fakta

Alder
24 år
Beskæftigelse
Studerende
Uddannelse
Gymnasial uddannelse

Læs mere

https
Instagram
Facebook

Astrid Carøe - SF's næstbedst placerede kandidat på Sjælland

Astrid Carøe blev ved folketingsvalget 2019 valgt for SF i Sjællands Storkreds. Hun fik 2.550 personlige stemmer, svarende til 6 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 13 af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik valgt tre mandater i Sjællands Storkreds, de øvrige mandater gik til Jacob Mark og Anne Valentina Berthelsen.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Astrid Carøes personlige stemmer (516) blev afgivet i Ringsted-kredsen. Færrest stemmer (51) fik hun i Lolland-kredsen. Ved 11 af de 235 valgsteder i storkredsen fik hun slet ingen personlige stemmer.

9 % af partiets personlige stemmer
SF fik 8,8 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, 4,9 procentpoint mere end ved 2015-valget og 1,1 procentpoint mere end på landsplan. Tre af partiets i alt 14 mandater blev valgt på Sjælland. 65 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ti opstillede kandidater, heraf gik 9 % til Astrid Carøe.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg vil uligheden til livs, og for at sikre, at ingen mennesker skal leve i fattigdom i Danmark. Jeg vil helt grundlæggende kæmpe for at alle har lige muligheder for at få det liv de ønsker, uanset hvor de kommer fra, og for at vi bekæmper klimakrisen, så de fremtidige generationer også har en klode at leve på.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Afskaf kontanthjælpsloftet og hæv skatten for de rigeste
Regeringens kontanthjælpsloft har gjort, at flere end 25.000 børn nu vokser op op i fattigdom, mens man har forgyldt overklassen med skattelettelser. Jeg mener, at alle skal have mulighed for at få det liv de ønsker, og blive det de gerne vil. Det kræver bl.a., at vi kommer af med fattigdomsydelserne og at de rigeste giver mere til fællesskabet.

Lokal mærkesag

Stærk offentlig transport i Region Sjælland
En stærk offentlig transport kræver, at den er tilgængelig for alle og til at betale. De sidste 20 år er prisen på offentlig transport steget med 30 %, og samtidig er der skåret på afgange og stoppesteder. For klodens skyld må flere tage toget og bussen, og den offentlige transport skal gøres grønnere. Derfor skal det være nemmere at komme rundt i yderområderne, så færre er afhængige af en bil.

CV

2010-2013: Slagelse Gymnasium 2013-2014: Lærervikar på Frederiksberg Skole i Sorø 2014-2015: Organisationskonsulent hos SF Ungdom 2015-2016: Rundrejse i Latinamerika 2016: Kanalrundfartsguide i København 2016-nu: Studerende på Københavns Universitet 2017-nu: studentermedhjælper hos HK Hovedstaden
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Antallet af unge rygere stiger i disse år, hvilket vi kan forebygge med flere afgifter. Prisstigninger på cigaretter vil betyde, at færre unge begynder at ryge, det viser erfaringer fra bl.a. Norge.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi skal ikke fremme privathospitaler, da det skaber ulighed, og jeg grundlæggende er i mod, at private virksomheder tjener penge på vores velfærd. I stedet skal vi investere i vores fælles sundhedssystem.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi bliver nød til at spise mindre kød i fremtiden, for at skåne vores miljø og klima. Afgifter kan dog ramme socialt skævt, og vi skal også overveje andre incitamenter til at spise mere klimavenligt. Det kunne f.eks. være at sætte afgifter/momsen ned på mere klimavenlige madvarer.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Den nuværende regering har med sin uambitiøse klimapolitik sat Danmarks status som grønt foregangsland over styr. SF vil have en bindende klimalov, der pålægger en ny regering at reducere Co2-udledningen med 60% i 2030.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Landbrugets brug af sprøjtemidler har store konsekvenser får åer og vandløb samt vores fælles drikkevandsressource. Derfor bør kravene være strenge, så landbruget bruger færre sprøjtemidler.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Noget af det helt unikke ved Danmark, er vores kyster, som er frie og tilgængelige, og ikke er plastret til med betonbyggerier og resorter. Det skal vi bevare. Bebyggelse på kyststrækninger og strande vil både skade unik natur samt skræmme turister væk. Derfor stemte SF imod, da regeringen i 2017 åbnede op for mere kystbyggeri.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Den kollektive trafik er en vigtig livsnerve i at binde landet sammen, og de sidste 20 år er prisen steget med over 30 % og samtidig har man skåret på afgange og stoppesteder. Det er den helt forkerte vej at gå. Det er vigtigt for mig, at man kan komme rundt med offentlig transport, uanset hvor i landet man bor. Derfor er det særligt vigtigt at løfte den offentlige transport i tyndt befolkede områder, så færre er afhængig af en bil.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

For SF er det et grundlæggende princip, at de tungeste skuldre skal bære det tungeste læs. Desuden koster det, ifølge finansministeriet, 7 milliarder, og der er rigtigt meget jeg hellere vil bruge de penge på - f.eks. at sikre at ingen børn vokser op i fattigdom i Danmark eller at fjerne brugerbetalingen i sundhedssystemet.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Danske medier er pressede af store internationale mediekoncerner og streamingtjenester, men også af ændrede forbrugsmønstre, hvor brugerne i langt højere grad henter informationer på sociale medier end i klassiske medier som radio, TV og aviser. Derfor er det vigtigt, at danske medier stadig kan levere et alsidigt dansk indhold og sikre den demokratiske debat.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

SF ønsker at afkriminalisere cannabis. Både for at give syge borgere lovlig adgang til at bruge det mod smerter og for at tage brødet ud af munden på meget af den organisere handel med hash.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi skal sætte ind og hjælpe de udsatte boligområder som er plaget af kriminalitet. Øget straf er dog ikke rette løsning.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

SF er imod overvågningssamfundet

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

SF stemte imod burkaforbuddet, da vi aldrig mener at staten skal bestemme, hvordan man skal gå klædt. Derudover er vi skeptiske overfor, at et forbud vil kunne hjælpe burka og niqabklædte kvinder, der er udsat for social kontrol. Lovgivning mod et stykke tøj er ikke midlet til, at færre kvinder lever i undertrykkelse.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Danmark skal leve op til sit internationale ansvar og hjælpe nogen af verdens mest sårbare mennesker.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Den nuværende integrationsydelse er så lav, at mange reelt må leve i fattigdom. Det er på ingen måde nogen god forudsætning for at skabe en succesfuld integration, at mennesker må overleve på et absolut eksistensminimum.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

En af styrkerne ved det danske samfund er, at vi har en relativ høj grad af lighed, for det mindsker kriminaliteten, styrke sammenhængskraften og sikrer at alle har lige muligheder. De seneste år har vi dog oplevet, at der er blevet større og større forskel på rig og fattig. De rigeste er blevet 16 % rigere, mens de fattige er blevet 4 % fattigere. Det er den helt forkerte vej at gå. SF ønsker at bekæmpe denne udvikling og skabe et mere lige samfund, hvor få har får meget og færre for lidt.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Kontanthjælpsloftet har haft store konsekvenser for nogen af de fattigste i vores samfund, og vi hører historier om, at forældrene skal vælge mellem receptpligtigt medicin og nye vintersko til børnene. Loftet har gjort at 25.000 flere børn i Danmark opvokser i fattigdom. Disse børn vokser op med en række udfordringer, som vil komme til at præge dem negativt i resten af deres liv og mindske deres muligheder. Som et af verdens rigeste lande kan vi ikke være bekendt, at give børn så ringe betingelser fra start.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Jeg ville ønske at det ikke var nødvendigt med kvoter, men antallet af kvinder i bestyrelser er desværre meget lav, og ikke stigende, selvom flere og flere kvinder får lange uddannelser. Ligestillingen kommer desværre ikke af sig selv, og kvoter kan være et middel til det.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Selvom der er mangel på arbejdskraft bør vi søge at besætte den arbejdskraft der findes i Danmark og inden for EU. Når SF forsvarer den nuværende beløbsgrænse, er det for at forsvare danske lønmodtageres lønvilkår og rettigheder.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi skal afskaffe nationale test og lave et opgør med den læringsmålstyrede undervisning og karakterræs. Folkeskolen skal være et sted hvor man lære og bliver klogere, og ikke konstant målt og vejet - det er ikke godt for nogle.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Vi skal kunne uddanne sig hele livet, og det skal være muligt at vælge om. Uddannelsesloftet forhindrer alt for mange mennesker i at efterleve deres drømme, og har kun sparet staten enormt få penge. #droploftet

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Der kan være rigtigt mange gode ting ved friskoler, men jeg ønsker, at få tilskuddet sat ned på niveauet fra før den nuværende regering tiltrådte. Privatskoler skal i øvrigt også tage mere socialt ansvar end de gør i dag, og hvis man får offentligt tilskud bør man ikke kunne afvise børn på baggrund af sociale eller læringsmæssige udfordringer.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er vigtigt at være del af et fællesskab når vi skal løse grænseoverskridende problemer, som f.eks. klima- og flygtningekrisen. EU og det fælles marked har desuden overordnet skabt mange arbejdspladser i Danmark. EU skal dog ikke blande sig i små nationale anliggender, da det er vigtigt at de fleste beslutninger bliver taget så tæt på borgerne som muligt.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Som et af verdens rigeste lande er det vigtigt at tage globalt ansvar.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

SF stod uden for det forsvarsforlig der blev indgået i 2017, fordi det indebar en stigning i udgifterne til forsvaret med 16 milliarder, der primært bruges til decideret oprustning. SF mener at Danmark skal have et tidssvarende forsvar, der passer til de trusselsbilleder der findes i dag. Vi vil opprioritere cyberdefense og disinformationskampagner, så det kommer til at stå som et centralt element i vores forsvarspolitik.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er vigtigt at beslutningerne bliver taget så tæt på borgerne som muligt, og hvordan f.eks. hospitalerne og den offentlige transport skal udvikles, er meget forskelligt alt efter om man bor i Region Sjælland eller Region Midtjylland. Det skal politikere der bor i og kender området bestemme, og ikke politikere på Christiansborg.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Astrid mener:

Det er fint at udflytte statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet, så længe det giver god mening. Styrelser og nævn skal dog placeres steder, hvor der findes faglige miljøer der kan bidrage. Mange af regeringens udflytninger er dog et ringe plaster på det sår, som de borgerliges offentlige besparelser og strukturreformen har forsaget. Mange områder har været hårdt ramt af, at offentlige arbejdspladser er forsvundet som et led i uendelige spareplaner på den offentlige kernevelfærd, og derfor er der kommet færre arbejdspladser i provinsen, på trods af udflytningerne. Det kan være udmærket, at rykke en styrelse og akademiske arbejdspladser til mindre byer, hvis det giver mening. Men vi tror, ærlig talt, at borgerne hellere ser at den lokale børnehave får bedre normeringer, at den lokale skole får tolærerordninger eller at ældreplejen får flere varme hænder.

Hvor enig er du med Astrid Carøe?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen