Charlotte Broman Mølbæk


Fakta

Alder
41 år
Beskæftigelse
Studerende
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse

Læs mere

sf.dk
Instagram
Twitter
Facebook

Charlotte Broman Mølbæk - SF's næstbedst placerede kandidat i Østjylland

Charlotte Broman Mølbæk blev ved folketingsvalget 2019 valgt for SF i Østjyllands Storkreds. Hun fik 2.641 personlige stemmer, svarende til 6 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 12 af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik valgt to mandater i Østjyllands Storkreds, det andet mandat gik til Kirsten Normann Andersen.

I to af storkredsens 11 opstillingskredse blev Charlotte Broman Mølbæk sit partis største stemmesluger. Bedst gik det hende i Randers Syd-kredsen, hvor 599 vælgere satte deres kryds personligt ud for hendes navn. Det dårligste resultat fik hun i Hedensted-kredsen, hvor hun blot fik 44 stemmer og blev overgået af 31 andre kandidater.

Hver syvende af partiets personlige stemmer
SF fik 8,2 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 3,8 procentpoint mere end ved 2015-valget og 0,5 procentpoint mere end på landsplan. To af partiets i alt 14 mandater blev valgt i Østjylland. 44 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ti opstillede kandidater, heraf gik 15 % til Charlotte Broman Mølbæk.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op til folketinget, fordi jeg har et stort ansvar for, at mine børn også har et godt og bæredygtigt samfund at vokse op i. Et samfund, hvor alle uanset baggrund harmulighed for et godt og værdigt liv. Et samfund, hvor der tid til hinanden og til fællesskaber. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og den viden og erfaring vil jeg gerne omsætte til god politik baseret på god praksis.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Stop den stigende ulighed
64.500 børn lever i fattigdom i Danmark, derfor skal Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen afskaffes – de skaber ulighed og diskrimination.

Lokal mærkesag

Ro på for vores børn og unge
Alt for mange børn oplever stres. Derfor skal vi have en garanti for flere pædagoger i daginstitutionerne og en stærkere folkeskole uden karakterræs og pres, men med tid til fordybelse i klasser med max. 24 elever.

EU-mærkesag

Fart på den grønne omstilling
Hvis vi ikke sætter ekstra skub på den grønne omstilling, ødelægger vi den klode, vores børn skal leve på. Derfor skal vi være ambitiøse og opfylde målsætningen om 100% vedvarende energi og regulere landbrugets udslip af CO2 mere.

CV

Jeg er uddannet pædagog fra Jysk Pædagog Seminarium i 2002 og har derefter arbejdet i vuggestuen Mælkebøtten i Gellerupparken og senere på døgninstitutionen Glarbjerghus for anbragte børn. Sidst arbejdede jeg som familiekonsulent ved Familiehuset i Randers Kommune. Jeg blev aktiv i SF Randers i 2011 og blev valgt til byrådet første gang i 2013 og sidder nu som formand for socialudvaldet.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Flere unge begynder i dag at ryge og det sker på trods af massiv information og færre muligheder for at ryge pga. forbud. Hvis vi sætter prisen op på cigaretter vil mange unge fravælge en dyr pakke cigaretter og vi vil derfor forebygge, at flere begynder at ryge.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Skatteborgernes velfærdskroner skal ikke ende lommen på private udbydere på velfærdsområderne. Alle de penge borgerne betaler i skat skal bruges til velfærd, så vi alle har lige adgang til god behandling på sygehuse og en god skolegang. Tilskud til privathospitaler er med til at skabe ulighed i sundhed og det skal altså ikke være størrelsen på pengepungen, der afgør kvaliteten af behandlingen af et brækket ben eller af kræft.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Jeg synes, at de fleste danskere bør tage stilling til organdonation, men alt får mange får det ikke gjort og derfor er det en god løsning at alle tilmeldes per automatik.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Man kan ikke underkende, at produktionen af oksekød er en belastning af miljøet, og derfor giver det mening at give det en afgift. Dog skal der i sammenhæng med det gives lettelse af alternative fødevarer og meget gerne økologiske grøntsager.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Det store forbrug gennem generationer har været slidsom for vores klode og derfor skal vi satse massivt på vedvarende energi og begrænse vores CO2-udledning markant. Vi skal have en markant grøn omlægning af beskatningen af personbiler, så benzin og dieselbiler. De store byer skal være dieselfri senest i 2025. Rutebusser og andre tunge køretøjer skal også omlægges til vedvarende og bæredygtig energi.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Landbruget står for op mod en fjerdedel af vores klimaforurening og sprøjtning med pesticider i landbruget skader både vores helbred og vores natur. . Derfor er det på høje tid, at vi stiller større krav. Vi bør udtage jorde med stor klimabelastning, stille konsekvente krav til behandling af gylle og kræve energieffektivisering af landbrugsmaskiner.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Vi har en meget smuk natur i Danmark og den skal vi værne om. Når vi tillader at der bygges ved kysterne har det store konsekvenser - ikke bare for det visuelle, men også for bio-diversiteten. Begynder vi først at bygge vil det tage årtier før vi kan få naturen igen. Derfor er det uendeligt kortsigtet at give mere frihed på det område.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Hvis flere danskere bruger kollektiv transport vil det være en mindre belastning på miljøet. Men den kollektive trafik skal også prioriteres udenfor de største byer, så man kan komme rundt både som barn, ung og voksen og have et aktivt liv. Hvis vi ikke har det køber folk en bil. Derudover er priserne landet over blevet alt for høj. Derfor bør vi sætte penge af til at vi kan sætte priserne ned.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

I SF mener vi, at de bredeste skuldre skal bære, og det gælder også erhvervslivet. De seneste skattelettelser på selskabsskatten har været dyre for velfærden og god velfærd koster. Her må vi alle sammen bidrage - efter evne.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Jeg er ikke tilhænger af et monarki og mener at en afskaffelse bør vedtages.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Public service er vigtigt for et velfærdssamfund, for det sikrer, at der kommer nuanceret og kritisk informationer ud til borgerne. Hvis det forsvinder betyder det, at informationer og nyheder i højere grad vil bære præg af reklame indtægter og profit ved det enkelte selskab. Det er ødelæggende for den lige adgang til viden, som Danmark er bygget på.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Hash er desværre et stof som får mange i svære misbrug og som betyder, at de unge kommer udenfor uddannelse og beskæftigelse. Derfor skal en legalisering af hash ske under kontrollerede forhold, så man skal være over 18 år for at kunne købe det. Stoffet skal kontrolleres af staten så selv indholdet og styrken kan kontrolleres. Derudover skal indtægter af afgifter anvendes til øget behandling af misbrugere af hash og forebyggelse heraf. Den vigtigste årsag til legalisering er at vi kan tage en meget stor del af indtægterne fra de kriminelle miljøer

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

I Danmark er alle lige for loven - det er en meget vigtig grundværdi for et demokratisk samfund. Derfor vil det være vanvittigt ulighedskabende at straffe ulige. Forbrydelsens karakter skal være det afgørende element i domsafsigelsen og slet ikke at man tilhører et bestemt postnummer.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Jeg mener, at overvågning kan være med til at opklare forbrydelser i langt højere grad og være forebyggende ift kriminel adfærd. Dog skal en mere vidtgående overvågning ske i overensstemmelse med god etik og hele tiden værne om det enkelte menneskes ret til at færdes frit.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Jeg bryder mig ikke om menneskesynet bagved hvorfor kvinder skal gemmes af vejen og skjules. Men jeg mener absolut heller ikke, at det er noget, som staten skal bestemme. Det valg må være op til den enkelte kvinde. Det vil ikke forhindre social kontrol. Tværtimod vil det betyde, at de kvinder, der er underlagt social kontrol må blive meget mere hjemme, hvilket er en katastrofe. Hvis man ikke skader andre med sin religion, må man udøve den, som man har lyst til. Hvilket er præciseret i grundloven.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Selvfølgelig skal vi det! Det er pinligt at Danmark har lukket grænserne og ikke vil tage imod de bare 500 kvoteflygtninge, som er Danmarks del af en international aftale. Det er blot 5 per kommune og det kan vi selvfølgelig godt. Kvoteflygtninge er de mest udsatte i verden - det er handicappede, kvinder og børn. Som et af verdens rigeste lande har vi selvfølgelig mulighed for at modtage kvoteflygtningene. Derudover kan vi også tage flere, men vi skal have lavet nogle gode internationale aftaler, så de ikke bare ender i elendige forhold i flygtningelejre ved middelhavet.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Integrationsydelsen er skræmmende lav og efter vedtagelsen af paradigmeskiftet, er ydelsen blevet endnu lavere. Det vil betyde at flygtninge sættes direkte i fattigdom og i nogle vilkår man ikke kan overleve på. Det er simpelthen uværdigt! Vi må da have en smule hjerterum og plads til at hjælpe mennesker i nød og på en værdig måde, så de hurtigst muligt kan etablere sig igen og indgå i samfundet og på arbejdsmarkedet.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Erfaringer har vist, at når den økonomiske ulighed stiger, så går det udover væksten i et samfund. Hvilket nok er medvirkende årsag til, at væksten i Danmark ikke er stor og har været afdæmpet siden krisen. Siden 00´erne har uligheden desværre steget og vi ser nu, at 64.500 børn vokser op i Danmark. Hvilket er en katastrofe. Det er en katastrofe for det enkelte barn, der får langt ringere mulighed for et godt liv, uddannelse og arbejde. Men det er også en katastrofe for samfundet, at så mange børn er bagefter. For mange af dem vil have svært ved at komme i uddannelse og job. Ligesom mange af dem vil få problemer med psyken og sundheden. Vi har som samfund ikke råd til at tabe de mange børn på gulvet! Et af verdens rigeste lande bør kunne gøre det bedre.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Blot 600 flere er kommet i arbejde pga. kontanthjælpsloftet, viser regeringens egne beregninger, men i modsætning hertil er 64.500 børn nu fattige i Danmark - et af verdens rigeste lande. Kontanthjælpsloftet er kun med til at presse mennesker på kanten helt udover kanten, da de slet ikke kan betale deres basale regninger eller vintertøj til børnene.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Det er et kæmpestort problem, at der er så få kvinder repræsenteret i de magtfulde fora, og der er en tendens til at mænd vælger dem, der ligner dem selv. Derfor kan dette være en hjælp til at vi får flere kvinder ind på de poster.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Den sociale dumping har taget totalt overhånd. Vi har set skræmmende billeder af udenlandsk arbejdsfolk, der udnyttes groft og lever under kummerlige forhold. Derudover er det med til at underminere den danske model og de aftaler, som arbejdsgiverne har lavet med fagforeningerne. I Danmark skal alle have ret til ordentlige arbejdsforhold og ingen skal udnyttes for at optimere ejernes pengepung.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Alt for mange børn oplever stres. Derfor skal vi have en stærkere folkeskole uden karakterræs og pres, men med tid til fordybelse i klasser med max. 24 elever. De nationale test er bureaukratiske, stjæler tid og presser børn helt ned i 2. klasse. Vi skal vise tillid til lærerne og til at de sagtens selv kan vurdere, hvor eleverne ligger og hvor de har brug for at blive fagligt styrket.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Uddannelsesloftet er et af de dummeste tiltag, den siddende regering at vedtaget. Danmarks velfærdssystem er bygget på et fundament af uddannelse og at alle skal have lige mulighed for og ret til uddannelse. Det gælder også efteruddannelse og ændret uddannelsesvalg. Det er blot en styrke for Danmark at vi har så stærk uddannelsestradition og er med til at skabe en stærk og fleksibel arbejdsstyrke, der er gearet til at udvikle sig med tiden. At sætte loft på er en dum forhindring, der vil skabe personlig stagnation og tab for samfundet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Í SF mener vi, at der skal være mulighed for privat- og friskoler, men vi ser desværre også landet rundt, at mange af disse skoler vælger alle de svage elever fra og kun vælger at optage de ressourcestærke. Det skaber et a-hold og b-hold i forhold til folkeskolerne, som løfter et stort socialt ansvar. Derudover skaber det relativt store og faste tilskud en ulige konkurrence ift. folkeskolerne, da det er folkeskolerne der igen og igen må spare pga. kommunale besparelser, mens privat- og friskoler er friholdt. Der er bare ikke fair overfor børnene i folkeskolerne.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Efter at have været modstander siden jeg begyndte at stemme i 1996, har jeg ændret holdning til EU og er nu tilhænger. Jeg er dog ikke ukritisk, men betænkelig ved det demokratiske underskud der findes, da beslutningstagerne i EU er meget langt væk fra borgerne og mange føler meget lidt indflydelse, hvilket er bekymrende for ethvert demokrati. Til gengæld mener jeg, at vi har en del udfordringer, der kun kan løses internationalt og i EU. Miljøet og klimaindsatser vil gøre en langt større forskel i EU, ligesom det gælder en skat på finansielle transaktioner.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

SF mener, at vi skal bruge 1% af BNI på udviklingsbistand. Som et af verdens rigeste lande har vi råd til at bidrage udover egne grænser. Vi har også en forpligtigelse til at hjælpe til fred og udvikling i verden

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Et forsvarsforlig har betydet, at vi bruger endnu flere milliarder på forsvaret, hvorimod vi kunne bruge dem til flere voksne til børnene i daginstitutionerne. Der vil de være meget bedre brugt.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Der er religionsfrihed i Danmark og den vil forstærkes ved yderligere adskillelse af kirke og stat

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Hvis man nedlægger regionerne vil man fjerne en væsentlig del af demokratiet og indføre mere embedsmandsføre med flere bureaukratiske lag. Det vil betyde en centralisering af magten og fjerne beslutningerne fra borgerne. Derudover vil det betyde en afspecialisering af regionernes tilbud i psykiatrien og til handicappede. Det vil betyde langt flere opgaver og udgifter til kommunerne, som i forvejen er økonomisk pressede. Derudover vil det koste op den kollektive trafik.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Charlotte Broman mener:

Jeg er overvejende enig i at det giver mening, at flere statslige arbejdspladser placeres udenfor hovedstaden. Men jeg er uenig i måden, regeringen valgte at gøre det på. For det har betydet videnstab pga. de mange der valgte at forlade deres arbejdsplads. derudover betød det store besparelser, da udflytningerne var underfinansieret. Ved udflytninger skal de finansieres, planlægges grundigt og i sammenhæng med uddannelse og gerne udvidelse af uddannelse i provinsen

Hvor enig er du med Charlotte Broman Mølbæk?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen