Signe Munk


Fakta

Alder
29 år
Beskæftigelse
Studerende
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Opstillet i
2015

Læs mere

Blog
Twitter
Facebook

Knap hver tredje stemme på SF i Vestjylland gik til Signe Munk

Signe Munk blev ved folketingsvalget 2019 valgt for SF i Vestjyllands Storkreds. Hun fik 6.285 personlige stemmer, svarende til knap hver tredje af partiets stemmer i storkredsen. Blandt SFs kandidater var det kun Jacob Mark (opstillet på Sjælland), Pia Olsen Dyhr (opstillet i København) og Kirsten Normann Andersen (opstillet i Østjylland), der fik flere personlige stemmer. SF fik kun valgt et mandat i Vestjyllands Storkreds, det gik altså til Signe Munk.

I ni af storkredsens 11 opstillingskredse blev Signe Munk sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede hun i Viborg Vest-kredsen, hvor 1.437 vælgere satte deres kryds personligt ved Signe Munk, det svarer til 4,6 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Ringkøbing-kredsen, hvor hun blot fik 301 stemmer og blev overgået af ti andre kandidater.

Tredobling af personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 fik Signe Munk 1.536 personlige stemmer - det er 4.749 færre end i år. Hun gik i 2019 frem i samtlige storkredsens 11 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Signe Munk i Silkeborg Syd-kredsen, hvor hun gik fra 70 til 804 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Mine hjertesager er tid til omsorg og at vi passer på vores klode. Jeg uddanner mig til sygeplejerske. Så jeg har lagt vejen forbi både sygehuse, psykiatrien og hjemmesygeplejen. Alle steder er travlheden for stor. Der er brug for tid til omsorg. Klimaforandringerne er blevet hverdag. Vi kan få styr på klimakrisen, men det kræver politisk handling og mod. Derfor vil jeg i Folketinget.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Vi skal have tid til omsorg
Der skal være mere tid til omsorg på vores sygehuse, for de ældre og de psykisk syge. Derfor skal vi have flere sygeplejersker og SOSU’er på hospitalerne og akutsygehusene skal bevares og styrkes. Hjemmeplejen skal tilbyde faste teams af hjælpere, som kender den ældre. Hjælpen til psykisk syge skal forbedres gennem styrket socialpsykiatri i kommunerne og støtte i hjemmet på dagen for udskrivelse.

Lokal mærkesag

Hurtigere tog, busser og flere elbiler i Midtjylland
Sommetider lyder det som om, at den grønne omstilling bare er for københavnerne. Men midt- og vestjyderne er også grønne og klimabevidste. For at gøre det nemmere at transportere sig på en grøn måde skal elbiler gøres billigere, togene skal køre på el og op i fart og så skal der sættes flere busser ind.

EU-mærkesag

EU skal være CO2-neutrale
EU-landene er fortsat store udledere af CO2. Det skal laves om. Vi skal have en bindende europædisk klimalov, som forpligter alle EU's lande til nedbringe deres udledninger af CO2 med 55% i 2030. Og målet skal være, at bygge en CO2-neutral europæidsk økonomi.

CV

Jeg er vokset op i Viborg. Her har jeg arbejdet i ældreplejen og siddet i byrådet (09-13). I 2014 blev jeg valgt til næstformand i SF. I 2016 startede jeg på sygeplejerskeuddannelsen.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Prisstigninger på cigaretter vil betyde, at færre unge vil begynde at ryge. Det viser erfaringer fra bl.a. Norge. Det er vigtigt, at færre unge begynder at ryge, fordi rygning er meget sundhedsskadeligt og øger risikoen for en lang række kritiske sygdomme.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Privathospitaler er ikke bedre end de offentligt hospitaler. Derudover fremmer privathospitaler både private sundhedsforsikringer og betaling af behandlinger. Det skaber ulighed i hvem, som får den bedste behandling, bestemt af størrelsen på folks pengepung.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Vi mangler organer til transplantation og mange vil gerne være donere. Desværre får mange idag ikke taget stilling i tide. Derfor skal vi vende samtykket om. Folk skal aktivt gøres opmærksomme på at de bliver automatisk tilmeldt og det skal være meget nemt at framelde sig.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Jeg forstår godt intentionen, men det er uigennemtænkt. Det rammer, så almindelig lønmodtagere ikke rammes urimeligt hårdt. Men vi skal spise mindre kød i fremtiden, fordi der er ingen tvivl om, at særligt oksekød har en stor klimabelastning. Vi skal lave afgifter på CO2-belastning på en klog måde. Jeg synes, at en fødevarekommision som kunne tænke afgifterne på fødevare igennem, ville være en klog måde, at gå til området på.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Vi oplever klimaforandringerne lige nu, og det bliver kun værre hvis vi ikke får bragt vores CO2-udledning ned. Det gælder også Danmark og EU. Derfor skal vi have en bindende klimalov, der pålægger en ny regering at reducere Co2-udledningen med 60% i 2030. Den nuværende regering har med sin uambitiøse klimapolitik ikke gjort i nærheden af nok, selvom vi står i en alvorlig situation.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Landbrugets brug af sprøjtemidler har store konsekvenser for åer og vandløb samt vores fælles drikkevand. Derfor bør kravene være strenge, så landbruget bruger færre sprøjtemidler.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Noget af de fineste ved Danmark er den lige adgang til vores smukke kyster. Tænk hvis hele vesterhavskysten var plastret til med sommerhuse helt ned til vandkanten, så man ikke kunne gå en lang tur langs vandkanten uden at blive smidt væk fra "privat grund".

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Transportpolitik er andet end biler og veje. Vi skal have hurtigere el-tog, billigere kollektiv transport og flere busser. Kort sagt den modsatte vej af udviklingen under den sidende regering.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Når man tjener mange penge, så må man også bidrager med lidt mere til fællesskabet. Efter at beløbsgræsen for topskatten er hævet, så rammer den stort set ikke længere lønmodtagere (2-4% af pædagoger, sygeplejersker mv.betaler topskat kilde: AE-rådet), men derimod folk i toppen af samfundet. De kan godt bidrage lidt ekstra.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Når alle andre har skullet spare, så må kongehuset også.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Ja, det er helt afgørende for, at vi i Danmark fortsat kan have en samfundsdiskussion på et oplyst grundlag. Vi skulle nødig ende som USA.. Danske medier er pressede af store internationale mediekoncerner og streamingtjenester, men også af ændrede forbrugsmønstre, hvor brugerne i langt højere grad henter informationer på sociale medier end i klassiske medier som radio, TV og aviser. Derfor er det vigtigt, at danske medier stadig kan levere et alsidigt dansk indhold og sikre den demokratiske debat.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Jeg er meget i tvivl.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Vi skal sætte ind og hjælpe de udsatte boligområder som er plaget af kriminalitet. Øget straf er dog ikke rette løsning.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Nej, det kan politiet allerede idag flere steder.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

SF stemte imod burkaforbuddet, da vi ikke mener at det er op til staten at diktere, hvilken beklædning man ønsker at iklæde sig. Det ændrer dog ikke på, at jeg ser burkaen som dybt kvindeundertrykkende, og jeg forstår ikke hvorfor nogen ønsker, at iklæde sig den. Idag er det ulovligt at tvinge nogen til at gå med burka, men yderligere lovgivning er ikke nok ikke få ram på problemets rod med social og religiøs kontrol.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Danmark skal leve op til sit internationale ansvar og hjælpe nogen af verdens mest sårbare mennesker. Kvoteflygtningeordningen er samtidig en af de få ting på flygtningeområdet, som faktisk er retfærdig med hensyn til fordeling af flygtninge og hvem, som kan opnå asyl.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Den nuværende integrationsydelse er så lav, at mange reelt må leve i fattigdom. Det er på ingen måde nogen god forudsætning for at skabe en succesfuld integration, at mennesker må overleve på et absolut eksistensminimum. Desuden rammer det børn, som ingen skyld selv har.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

En af styrkerne ved det danske samfund er, at vi har en relativ høj grad af lighed. De seneste år har vi dog oplevet, at der er blevet større og større forskel på rig og fattig. Mens direktørens løn er faret mod himlen, så er lønnen for mange lønmodtagere ikke vokset ret og arbejdet er blevet hårdere. Det er ikke fair. Vi skal bekæmpe denne udvikling og skabe et mere lige samfund, hvor få har får meget og færre for lidt.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Kontanthjælpsloftet har haft store konsekvenser for nogen af de fattigste i vores samfund. Tal fra AE-rådet viser, at loftet betyder, at 64.000 børn i Danmark vokser op i fattigdom. Det betyder at nogle børn må undværre ordentlig tøj, ikke kan gå til fritidsaktiviteter og sommetider må gå sultne i seng. Samtidig er ca. 700 voksne kommet i arbejde, som følge af det. Det kan et rigt land som Danmark gøre bedre.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Antallet af kvinder i bestyrelserne er ikke rykket synderligt af frivilighedens vej de seneste ti år. Nu skal der presses på. Ledelser bliver stærkere af at være mere mangfoldige.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Der er masser af arbejdsløse i EU allerede. Lad os starte med dem. Jeg forsvarer den nuværende beløbsgrænse for at forsvare danske lønmodtageres lønvilkår og rettigheder. 85% af de danske faglærte tjerner igennemsnit mere end de 330.000 kr regeringen vil sænke beløbsgrænsen til. SÅ sænker man beløbsgrænsen, så sætter man alt andet lige de danske lønninger under pres. Og hvis der mangler så højtkvalificeret arbejdskraft, som nogle påstår, så man må jo betale dem en højere løn, i stedet for at forsøge at presse de danske lønninger.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Vi har brug for et opgør med den alt for læringsmålstyrede undervisning, nationale test og karakterræs. Lærerne skal have mere frihed i deres undervisning og eleverne skal have mere ro til at lære. Grise bliver ikke tungere af at blive vejet.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Jeg sprang selv fra statskundskab til sygeplejerskestudiet. Man kan tage fejl, når man vælger uddannelse første gang. Det ved jeg. Idag kan man kun få SU til seks år. Det giver en helt naturlig begrænsning i hvorlænge du kan studere/hvor mange uddannelser du kan tage, fordi man bliver ramt økonomisk. Vi har ikke brug for et uddannelsesloft som kvæler folks muligheder for at omstemme sig og tage nye valg i livet, hvis de vil.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Jeg støtter tanken om frie skoler, men de private skoler skal ikke gives flere penge på bekostning af den fælles folkeskole. Derfor skal koblingsprocenten sættes ned på niveauet fra før den nuværende regering tiltrådte. Desuden skal privatskolerne i højere grad tage et socialt ansvar.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Vigtigt at være del af et fællesskab når vi skal løse grænseoverskridende problemer. EU skal særligt koncentrere sig om at få styr på de multinationale selskaber, flygtningekrisen og klimakrisen.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Som et af verdens rigeste lande er det vigtigt at tage globalt ansvar. Derudover er god og klog udviklingsbistand også en investering i en tryggere, retfærdigere og mere bæredygtig verden.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

SF stod uden for det forsvarsforlig der blev indgået i 2017, fordi det indebar en stigning i udgifterne til forsvaret med 16 milliarder, der primært bruges til decideret oprustning. SF mener at Danmark skal have et tidssvarende forsvar, der passer til de trusselsbilleder der findes i dag. Vi vil opprioritere cyberdefense og disinformationskampagner, så det kommer til at stå som et centralt element i vores forsvarspolitik.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Ja, men det er ikke det første på to-do-listen. Der er andre ting, som er vigtigere her og nu.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Regionerne er vigtige, fordi der også er brug for folkevalgte til at drive særligt sygehusene. Staten har tidligere drevet sygehuse, og det gik ikke bedre end idag. Desuden er jeg meget bekymret for, at det vil betyde at mindre sygehuse som fx Silkeborg sygehus kunne risikere at blive nedlagt af en sundhedsminister, som ikke kender til lokalområdet. I stedet for at lægge regionerne i økonomisk benspænd, så burde man give dem mere økonomisk frihed og flere opgaver.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Signe mener:

Det er fint at udflytte statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet, så længe det giver god mening. Nævnenes hus i Viborg er et godt eksempel. Styrelser og nævn skal nemlig placeres steder, hvor der findes faglige miljøer der kan bidrage. Men det handler ikke kun om at udflytte nye, men også bevare de nuværende. Fx betyder regeringen nedskæringer på vores uddannelser, at undervisere på gymnasier, videregående uddannelser og erhvervsskoler må fyres - folk som er ansat i provinsen. Mange af regeringens udflytninger er kun et ringe plaster på det sår, som de borgerliges offentlige besparelser og strukturreformen har forårsaget.

Hvor enig er du med Signe Munk?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen