Lars Chr. Lilleholt


Fakta

Alder
54 år
Beskæftigelse
Minister
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Valgt i
2007, 2011, 2015

Læs mere

www.larschrlilleholt.dk
Twitter
Facebook

Lars Chr. Lilleholt tredjestørste stemmesluger på Fyn

Lars Chr. Lilleholt blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Venstre med 9.930 personlige stemmer. Lars Chr. Lilleholt er dermed den tredjestørste stemmesluger i Fyns Storkreds kun overgået af Socialdemokratiets Dan Jørgensen med 15.443 og Socialdemokratiets Trine Bramsen med 10.594 personlige stemmer. På landsplan fik 39 kandidater flere stemmer end Lars Chr. Lilleholt heraf 13 venstremedlemmer. Venstre fik valgt i alt fire mandater i Fyns Storkreds.

Fyns Storkreds er inddelt i 8 opstillingskredse. Den bedste placering fik Lars Chr. Lilleholt i Odense Syd-kredsen, hvor han fik 2.060 personlige stemmer svarende til 5 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Den største andel af stemmerne (7 %) fik Lars Chr. Lilleholt imidlertid i Middelfart-kredsen, hvor knap hver tredje af hans personlige stemmer blev afgivet. Det dårligste resultat fik han i Svendborg-kredsen, hvor han kun fik 1 % (580) af de gyldige stemmer og blev overgået af ni andre kandidater.

Stor fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Lars Chr. Lilleholt valgt med 8.161 personlige stemmer - det er 1.769 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens otte opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Lars Chr. Lilleholt i Odense Syd-kredsen, hvor han gik fra 1.475 til 2.060 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg er født og opvokset på Fyn. Jeg har været folketingsmedlem siden 2001, og har også i en årrække været medlem af Odense byråd. Jeg har altid arbejdet for et friere og rigere Danmark. Den personlige frihed og ikke mindst ansvar er vigtigt for mig.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Sundhed og klima i verdensklasse
Danmark har et af verdens bedste sundhedsvæsener. Men det kan blive endnu bedre. Jeg vil sikre fokus på patientrettighederne. Det er sundhedsvæsenet der er til for os borgere, ikke omvendt. Danmark skal være et klimaneutralt land senest i år 2050. Det kræver handling og prioritering nu. Det er jeg klar til. Fortsat fast, stram og fair udlændingepolitik. Vi kan ikke være andet bekendt.

Lokal mærkesag

Bedre fremkommelighed på Fyn
Tredje spor på den fynske motorvej over hele Fyn. Fra bro til bro skal trafikken afvikles med så lidt gene som muligt. Fortsat stor fokus på at alle fynboer kan få hurtig bredbånd og gode mobilforbindelser. Vort samfund stiller krav om at vi kan komme på nettet. Derfor må vi stille krav om bedre dækning. Odense skal fortsat være en universitetsby i verdensklasse med gode uddannelser.

EU-mærkesag

Stærkt EU med styr på de ydre grænser
EU skal sikre vækst og velstand for Europas befolkning. Det skal ske gennem øget samhandel i EU, men også gennem frihandel med så mange lande i verden som muligt. EU skal sikre at der styr på de ydre grænser. Grænsekontrollen ned til Tyskland kan først fjernes, når der kommer styr på de vigtige ydre grænser.

CV

Folketingsmedlem 2001 - 2019 Kandidat for Venstre i Middelfartkredsen fra 2007. Kandidat for Venstre i Odense Syd- og Vest kredsen fra 1993 til 2007. Energi-, forsynings- og klimaminister fra 2015. Energi- og klimaordfører 2005-2015. Uddannelse: Journalisthøjskolen, Aarhus, fra 1989 til 1993. Job: Journalist, Redaktionssekretær og Informationschef 1993 - 2001
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi skal forhindre at unge mennesker begynder at ryge. Det gør vi gennem en lang række tiltag. Rygeforbud, oplysning og høje afgifter på cigaretter. Vi skal dog sikre os, at afgifterne på cigaretterne ikke bliver så høje, at vi åbner endnu flere illegale cigaretter.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Patienten har altid for mig kommet før systemet. Hvem der udfører opgaverne er knap så vigtigt for mig. Det er vigtigere, at vi sikrer at alle danskere får den bedste sundhedsbehandling. Jeg ser ikke noget problem i, at det offentlige og private sundhedsvæsen arbejder mere sammen. Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan tilbyde en behandling, så skal patienten have mulighed for at vælge et privat alternativt tilbud.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Organdonation er vigtigt, men det er og bliver op til den enkelte borger, om han eller hun ønsker at donere sine organer.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Jeg vil ikke gøre det dyrere at være dansker på indkøb i supermarkedet. En særlig afgift på oksekød vil kun gøre det dyrere for familierne.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Jeg har været Energi- Forsynings- og Klimaminister i nu næsten fire år. Jeg er meget stolt over at have været med til at indgå den mest ambitiøse og grønne energiaftale i danmarkshistorien. Kort fortalt er konsekvensen af aftalen, at Danmark senest i år 2050 skal være klimaneutral. At vi bygger tre nye store havvindmølleparker, der tilsammen kan levere energi til 2,5 mio. danske husstande. Dermed vil alt strøm, der kommer ud af vores stikkontakter være grønt senest i år 2030. Det kan vi bl.a. gøre fordi vi har verdens mest effektive energisystem. Internationalt næres der stor respekt om hvordan vi er ved at omstille hele vores elproduktion fra sort kul til grønt strøm, samtidig med at vi har en forsyningssikkerhed på 99,997 %. Det er så epokegørende, at store lande som Kina, Sydkorea, Indien, Indonesien og Polen kigger mod Danmark i deres arbejde med et grønnere energisystem. Det kan vi være meget stolte over.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Landbruget har et stort medansvar for at passe på vort fælles grundvand. Det ved jeg at landbruget også gør. Vi har besluttet at det ikke længere må være muligt at sprøjte nær drikkevandsboringer, hvilket skal være med til at sikre os rent drikkevand.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Regeringen har liberaliseret planloven, så det er blevet nemmere at planlægge lokalt. Kommunerne har fået mulighed for at tillade bebyggelser tættere på kysterne, men naturligvis i respekt for naturen. Jeg mener ikke vi har behov for yderligere tiltage end dem som regeringen har givet.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi skal fortsat have en god kollektiv trafik af høj kvalitet. Kun en sund økonomi kan sikre dette, hvilket jeg vil være garant for. Tog og busser med høj regularitet, der sikrer at land og by hænger sammen er vigtig.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Regeringen har sænket en lang række skatter og afgifter gennem de sidste fire år. Det har især været vigtigt at sikre, at den almindelige lønmodtager har flere penge mellem hænderne, når lønnen udbetales. I første omgang vil vi gøre dette i bunden så folk med små og mellemindkomster for større gevinst ved at arbejde. Men på længere sigt bør en skat, der har så stor skadelig effekt på arbejdsudbuddet naturligvis sænkes eller fjernes.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Kongehuset er en fantastisk institution, der binder vort samfund sammen på den bedste måde. Det er en del af vores historie og kulturarv. Uanset om man er rød eller blå, sort eller hvid, så har vi en fælles referenceramme. Det er vigtigt i en omskiftelig tid, at vi har noget fælles at stå sammen om. Jeg har ingen planer eller idéer om at svække vort kongehus og dets store betydning for vort folk.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi bruger i dag mange penge på public service. Danmarks Radio, TV2´s regionale stationer, radio 24/7 samt tilskud til aviser og andre medier, er med til at sikre en høj kvalitet, diversitet og uafhængighed i vort mediebillede. Om der skal bruges flere eller færre penge er en smagssag. Jeg synes niveauet er fint i dag.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Hash er et rusmiddel som kan være livsfarligt at indtage. Allerede ved første indtagelse kan visse personer få livsvarige psykoser af det. Derfor skal det ikke legaliseres.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Jeg ønsker ikke at der skal være særlige områder i Danmark, hvor lov og orden ikke hersker. Det har vi oplevet i de parallelsamfund, der er skudt op af ghettoerne. Regeringen har med sin parallelsamfundsstrategi sat stor fokus på dette. Det gør vi bl.a. ved at gøre det surt at være kriminel. Vi skal ruste politiet til at tage bedre hånd om situationer i bl.a. udsatte boligområder, der hærges af kriminalitet. Det skal være med til at skabe mere tryghed for danskerne.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Politiets skal have de bedste redskaber til at opklare forbrydelser. Et af måderne er at sætte overvågningskameraer op på steder, hvor det vil skabe større tryghed for befolkningen. Gode samfundsborgere skal ikke føle sig utrygge, det skal derimod kriminelle, der ønsker at begå deres forbrydelser i skjul.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi har indført et forbud mod maskering, der skjuler ansigtet i det offentlige rum. For vi skal kunne se hinanden i øjnene i Danmark. Og vi mener ikke, at der er noget mere ekskluderende og kvindeundertrykkende end en burka. Derfor tillader vi den ikke i det offentlige rum.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Regeringen har fået nedbragt antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, til et historisk lavt niveau. Det har krævet en målrettet og konsekvent politik, som har været under stor beskydning fra venstrefløjen, interessegrupper og store dele af medierne. Men regeringen har stået fast. Danmark må ikke knække midt over for at tækkes venstrefløjens urealistiske idéer. Derfor har det også været nødvendigt, for en periode, at trække stikket til kvoteflygtningene.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

For venstrefløjen findes der kun et svar på alle spørgsmål; flere penge. Danmark har med sit meget høje ydelsesniveau i alt for mange år holdt nytilkommende udlændinge ude af arbejdsmarkedet. Det ændrede regeringen på i 2015, hvor vi straks indførte en integrationsydelse. Det blev fulgt op med en integrationsgrunduddannelse, der skal sikre, at så mange udlændinge, som kommer til Danmark, også bliver selvforsørgende. Venstrefløjen ønsker dette afskaffet, så vi vender tilbage til tidligere tider, hvor socialhjælp til hele familien er løsningen. Den fejl ønsker jeg ikke at Danmark nogensinde kommer til at gentage.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Øget lighed i samfundet er og må ikke blive et mål i sig selv. Det har vi set ske i lande som Venezuela og Cuba. Det har kun skabt fattigdom, armod og menneskelig fornedrelse. Jeg arbejder for at vi fortsat har vækst og velstand, så vi kan sikre høj velfærd for alle borgere i samfundet. Danmark er et af verdens mest lige lande, men også et samfund hvor det kan betale sig at gøre en indsats til gavn for sig selv og sin familie. Det mener jeg vi fortsat skal stræbe efter. Alle har lige muligheder i Danmark. Det er ikke dit navn, eller din fars pengepung, der afgøre om du kan få dig en uddannelse. Alle har mulighed for at bryde den sociale arv, det skal vi fortsat værne om.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi skal hjælpe dem, der har brug for hjælp. Hjælpen er ikke at fastholde folk i sociale ydelser og holde dem væk fra arbejdsmarkedet, hvilket har været konsekvensen af alt for høje sociale ydelser gennem mange år. Kontanthjælpsloftet sikrer, at det kan betale sig at tage et lavtlønsarbejde, frem for at modtage kontanthjælp. Vi oplever i disse år en rekordhøj beskæftigelse. Mange tusinde udlændinge fra vores nabolande tager til Danmark for at tage et rengøringsjob, arbejde på gartneri eller andet ufaglært arbejde. Det arbejde bør en kontanthjælpsmodtager tage. Det kan loftet være med til at sikre. Ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet, vil det enkelte menneske opleve den glæde det er, at tjene sine penge selv og kunne forsørge sin familie. At være et godt eksempel for sine børn har en stor værdi. Det gør man ikke ved i årevise at være på kontanthjælp. Derfor er kontanthjælpsloftet vigtigt. Venstrefløjen ønsker at afskaffe loftet, så en familie på fire, hvor far og mor begge er på kontanthjælp, kan hæve en halv million kroner i sociale ydelser. Det er ikke holdbart, hverken for samfundet eller den enkelte familie.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Vi politikere skal ikke blande os i hvem virksomhederne ansætter og indsætter i deres bestyrelser.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Regeringen har forslået at man nedsætter grænsen for hvor meget man skal tjene som udlændinge, hvis man kommer fra lande som Danmark har stor samhandel med. Det er USA, Canada, Kina, Japan, Singapore, Sydkorea, Australien etc. Det giver kun god mening, at man kan komme i kortere og længere tid for at arbejde. De udlændinge lægger ikke Danmark til last, tværtimod yder de en kæmpe indsats for vort land. Men regeringen har desværre ikke kunne samle et flertal for dette.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Folkeskolen er mere end test og prøver. Godt for det. Folkeskolen skal udvikle vores børn og unge til gode og hele mennesker. Men ti års skolegang skal også sikre, at vores børn får tilegnet sig viden og dannelse. Test i folkeskolerne er et nyttigt redskab for lærerne til at se, hvor den enkelte elev ligger fagligt – og dermed hjælpe den enkelte elev til at blive bedre.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Jeg mener at begrænsningen af dobbeltuddannelse er et fornuftigt princip, der gør, at man skal prøve sin uddannelse af på arbejdsmarkedet i nogle år, før man har ret til at påbegynde en ny uddannelse. Regeringen har lyttet til kritikken og har justeret aftalen om begrænsningen af dobbeltuddannelse. Den giver nu mere fleksibilitet og bedre mulighed for at skifte karrierespor. Det skulle gerne give en fin balance mellem, at alle danskere får mulighed for at skifte karrierespor i løbet af livet, samtidig med at nyuddannede bruger deres første uddannelse på arbejdsmarkedet og bidrager til fællesskabet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Regeringen har hævet det der hedder koblingsprocenten. Det er det tilskud, som privatskolerne modtager per elev de underviser. Det er kun fornuftigt. Jeg mener nemlig at alle danskere skal have friheden til at vælge selv. Hvis det tilbud, den lokale kommunale folkeskole har ikke er godt nok, så skal forældre og elever have mulighed for at vælge et alternativ. Hvis tilskuddet sænkes, som venstrefløjen ønsker, så gør vi det kun dyrere for familierne at tilbyde deres børn den bedste undervisning. Dermed vil familier med lavere indtægter bliver afskåret fra at have privatskolen som alternativ. Det synes jeg ikke er rimeligt.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Fællesmarkedet, EF, EU har været en kæmpe succes. Det skal vi værne om. Mere end 500.000 danske arbejdspladser er afhængig af det indre marked i EU, hvor varerne flyder frit uden told og andre barriere. Som et lille land, med stor virketrang, er vi afhængige af at de store lande åbner deres markeder for os. Derfor er EU en kæmpe fordel for Danmark.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Danmark lever til fulde op til FN´s målsætninger om at afsætte 0.7 procent af vores BNI på udviklingsbistand. Det skal vi fortsætte med.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Danmarks forsvar skal sikre vort lands suverænitet og vores fælles frihed. Vi har tidligere set hvad et dårligt forsvar har medført. Trusselsbilledet er anderledes i dag, end under den kolde krig, men vi kan ikke læne os tilbage og lade andre NATO lande om at forsvare vores frihed. Det har vi et fælles ansvar for. Den stigende internationale uro giver ikke os mulighed for at afruste. Derfor skal der bruges flere penge på vort forsvar, som regeringen også har bevilget.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

I grundloven har folkekirken en særstilling, og den skal vi naturligvis fastholde.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Jeg er fokuseret på at få løst opgaverne til gavn for borgerne. Om det sker i den ene eller anden model betyder mindre for mig. Regeringen har fremlagt et forslag til styrkelse af det danske sundhedsvæsen. Det betyder mere for mig end om regionerne er der eller ej.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Chr. mener:

Der er udflyttet en lang rækker statslige arbejdspladser fra hovedstaden ud i resten af landet. Det er gjort for at få Danmark i bedre balance.

Hvor enig er du med Lars Chr. Lilleholt?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen