Lars Boje Mathiesen


Fakta

Alder
44 år
Beskæftigelse
Offentligt ansat
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse

Læs mere

www.larsbojemathiesen.dk
Blog
Instagram
Twitter
Facebook

Knap hver fjerde stemme på Nye Borgerlige i Østjylland gik til Lars Boje Mathiesen

Lars Boje Mathiesen blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Nye Borgerlige i Østjyllands Storkreds. Han fik 2.372 personlige stemmer, svarende til knap hver fjerde af partiets stemmer i storkredsen. Blandt Nye Borgerliges kandidater var det kun Pernille Vermund (opstillet i Sydjylland) og Mette Thiesen (opstillet i Nordsjælland), der fik flere personlige stemmer. Nye Borgerlige fik kun valgt et mandat i Østjyllands Storkreds, det gik altså til Lars Boje Mathiesen.

I samtlige storkredsens 11 opstillingskredse blev Lars Boje Mathiesen sit partis største stemmesluger. Bedst gik det ham i Århus Vest-kredsen, hvor 346 vælgere satte deres kryds personligt ud for hans navn. Det dårligste resultat fik han i Randers Nord-kredsen, hvor han blot fik 78 stemmer og blev overgået af 23 andre kandidater.

Tre fjerdedele af partiets personlige stemmer
Nye Borgerlige fik 2,0 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 0,4 procentpoint mindre end på landsplan. Et af partiets i alt fire mandater blev valgt i Østjylland. Knap hver tredje af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de syv opstillede kandidater, heraf gik hele 76 % til Lars Boje Mathiesen.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg har i 5 år ageret borgernes vagthund i Aarhus, hvor jeg konstant har holdt magthaverne ansvarlig og oplyst borgerne om hvorledes deres skattekroner reelt bruges. Der mangler ikke penge i det offentlige - men der mangler anstændig ledelse og respekt for borgernes penge. Det er tid til at vi bruge skatterkronerne på den grundlæggende kernevelfærd og ikke en masse sjove projekter.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Respekten tilbage for borgernes penge.
Vi kæmper med Frankrig om at have verdens højeste skat. Politikerne har over 1 billion at gøre godt med hvert år. Alligevel skærer politikerne ned på grundlæggende kerneopgaver. Det handler ene og alene om prioriteringer - og her tænker de mest på dem selv og vennerne. Det vil jeg have et opgør med. Derfor vil jeg kæmpe for nye prioriteringer på Christiansborg.

Lokal mærkesag

3 spor på E 45 og et stop for Letbanen
Det er grotesk at Østjyderne skal bruge timer i kø på vejene. Det er en grundlæggende opgave, som politikerne længe burde have løst. Vi taber milliarder i Danmark grundet manglende handling fra politikerne. Derudover så skal vi stoppe med at give flere penge til den dybt forfejlede letbane, som dræner kommunekasser og betyder dårligere offentlig transport for alle andre end dem som lige bor langs.

EU-mærkesag

Danmark skal ud af EU
Jeg er tilhænger af det fri marked. Jeg er tilhænger af EF, og jeg er tilhænger af Europa. Det som jeg ikke er tilhænger af er et centralistisk styre fra Bruxelles, som blander sig, og bestemmer over helt grundlæggende vigtige nationale emner. EU har mistet sin føling med befolkningerne, og jeg ser helst et frihandels område baseret på nationalstater.

CV

En stor force er at jeg både har arbejdet i det offentlige, det privat og som selvstændig. Jeg har igennem mine 28 år på arbejdsmarkedet derfor stiftet bekendskab med både udfordringer og styrker de forskellige steder. Som jobs kan nævnes: Skolelærer, hotelejer, Bestyrelsesmedlem, C02-svejser, tjener, opvasker, konsulent, tankpasser, musiker, og meget andet. Derudover har jeg siddet i Aarhus byråd
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Rygning er usund. Det ved alle. Men det er ikke politikernes opgave at moraliserer overfor borgerne. Derfor skal afgifter afspejle og dække hvad omkostningerne i sundhedsvæsenet. Hvis omkostninger ikke kan dækkes af de nuværende afgifter, så må de op. Hvis der overkompenseres, så skal de sættes ned. Desuden vil en kraftig afgiftstigning forøge grænsehandlen istedet.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Der er ingen grund til hvorfor det private ikke skal kunne bidrage til et bedre sundhedsvæsen. Ideen om at gode ting kun kan forekomme i det offentlige er dybt forfejlet. Til gengæld skal vi sikre, at det ikke betyder at politikerne skærer ned på de offentlige sundheds ydelser, som jeg mener fortsat skal være fælles for alle danskere.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Dine organer er dine egne - ikke statens. Hvis du ønsker at give dem væk, så skal dette selvfølgelig være dit frie selvstændige valg. Jeg har selv meldt mig til, men kunne aldrig drømme om automatisk at kræve det af andre.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Lad Alternativet om den ligegyldige symbolpolitik. Spis din bøf med god samvittighed. Det har reelt set ingen betydende effekt for klimaet. Vi har allerede et afgiftshelvede skabt af politikerne. Ingen grund til at opfinde nye tossede feel-good afgifter.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Der er ikke noget galt med ambitiøse mål. Men I Danmark følges de så op af uduelige handlinger, hvor man giver tilskud til bestemte energiformer, som ikke kommer til at løse problemerne, men bare gør energien dyrere. Man vil bestemme hvilke biler folk skal køre i, og man forsøger at give danskerne dårlig samvittighed fordi de gerne vil på ferie. Vi burde derimod investere markant mere i den teknologiske udvikling, da svaret ligger her.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Jeg kender ingen som ikke ønsker rent drikkevand. Det centrale i sikringen af dette, er at det sker på et videnskabeligt og sagligt grundlag, og ikke på baggrund af opportunistiske politikere.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Kysterne er en vigtig del af den danske natur og bevaringsværdige værdier vi har i Danmark. Det skal vi værne om, og være forsigtige med at overklistre kystområderne. Regler for til- og ombygning burde dog forenkles.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Tog og letbaner vil om få år være forældet, og vi vil som samfund transportere os anderledes. Derfor giver det ikke mening at bruge uhyrlige mængder skattekroner på en offentlig infrastruktur, som er ufleksibel.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Topskatten bør helt fjernes til fordel for en flad skat. Der en ingen rimelighed i at man skal aflevere mere, end hvad man har til sig selv. Det er ufattelig egoistisk, når folk mener de har ret til at tage over halvdelen af hvad andre har knoklet for. Det er ganske enkelt umoralsk.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

I et demokrati, så er der noget modstridende i at nogle folk bliver født med disse privilegier, men det danske kongehus har til fulde vist, at de har forstået at transformerer sig sammen med samfundet. Det gør dem til en grundlæggende og bærende del af vores nationale fællesskab, som jeg nødig vil være foruden.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Det var et gigantisk svigt, da man statsliggjorde DR. Man burde have privatiseret det istedet. Tilmed burde mediestøtten afvikles. Vi skriver altså 2019, og folk kan sagtens selv træffe beslutning om hvilke medier de ønsker at bruge og betale for. Hvis som borgere kan betroes at stemme, så kan vi nok også vælge vores egne medier.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Det er på tide at vi følger en lang række andre lande og frigiver muligheden for cannabis til medicinsk brug fuldstændigt. Derudover, så ser jeg gerne en yderligere liberalisering af cannabis generelt. Dette skal selvfølgelig gøres på et oplyst grundlag, og da andre lande i de kommende år vil have omfattende materiale og erfaringer, så vil det være oplagt at drage nytte af deres erfaringer, når vi skal tage denne beslutning.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Kriminalitet skal ikke dømmes efter postnummer, men efter forbrydelse. Udenlandske kriminelle skal udvises konsekvent og efter første dom.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Overvågningssamfundet skal have grænser. Jeg køber ikke argumentet " hvis du bare ikke har noget at skjule...". Vi må som borgere i samfundet have rettigheder for privatliv og frihed. Hvis det er utryghed på gaderne, så er det jo grundet andre problemer, som der så skal løses istedet.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Burkaforbuddet er desværre blevet til en nødvendighed grundet politikernes mangeårige forfejlede indvandringspolitik. Man har sviget Danmark, og nu svigter man disse kvinder, hvis man ikke gør modstand og oprør mod det uhyre menneskesyn der ligger bag den islamiske påklædning. Jeg har grundlæggende som et borgerligt og frielskende menneske absolut ikke lyst til at lave disse regler, men de er desværre nødvendige.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

På nuværende tidspunkt har vi så store problemer med de nuværende, at det ganske enkelt ikke giver mening at åbne op. Hvis vi på et tidspunkt en gang får løst de massive interne udfordringer som vi står med, så kan man overveje at åbne op igen, men med en helt anden selektion af hvem man lader komme hertil på denne måde. Men her er vi altså ikke i nærheden af at være på nuværende tidspunkt. Og spørgsmålet er også om man ikke kunne hjælpe, også disse mennesker, bedre et andet sted.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Nye Borgerlige ønsker et asylstop. Så derfor vil der ikke komme nye på denne ydelse, som derfor vil blive udfaset.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Danmark er verdens 7. mest lige land. Det er ganske enkelt i politisk opfundet problem. Hvis Mærsk, Lars Larsen og Lego familien flyttede dem og deres virksomheder ud af landet, ja..så ville vi blive mere lige, men vi vil samtidig også blive langt fattigere. Hvis venstrefløjen reelt set ville gøre noget ved den økonomiske ulighed, så hjalp de os andre med sænke afgifterne, da de hovedsageligt vender den social pil nedad. Men det vil de ikke, da man hellere vil fastholde disse mennesker i et afhængighedsforhold til politikerne. Det giver nemlig magt.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Hele kontanthjælpsystemet skal laves om. Denne oprindelige midlertidige ydelser, er i dag blevet til en fast langtidsydelse, som folk tilrettelægger deres liv på. Det skal vi have gjort op med. Derudover så skal kontanthjælpen kun gives til danske statsborgere. Til oplysning kan nævnes at enlig mor med ét barn i dag har 7.500 i rådighedsbeløb om måneden efter skat og boligudgifter.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Det skal politikerne blande sig helt udenom. Hvis en virksomhed finder værdi i at have en ren kvindelig bestyrelse skal det stå dem frit for. Her ville jeg heller ikke kræve en kvote for mænd.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Danske virksomheder skal have mulighed for at hente specialiseret arbejdskraft i udlandet. Det er så politikernes ansvar at sikre, at dem, der lukkes ind, så også bidrager til det danske samfund, og at de ikke- integerebare udlændinge ikke bliver til indvandrere.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Som folkeskolelærer så oplever jeg helt tæt på hvor ligegyldige, ubrugelig og unødvendige de mange tests er. Selvfølgelig skal elevernes progression følges, og karakter og afgangsprøver skal bevares. Men sidste år gav jeg fx over 2.000 karakterer! Og det er bare på ét skoleår. Så mister de både deres mening og betydning. Folkeskolen skal sættes fri, så hvis en skole mener det giver værdi, så kan de selv tage initiativ til disse, men for de skoler som ikke mener det giver værdi med nationale test og alle mulige andre, så skal de stilles frit til at nøjes med langt færre.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Politikerne skal blande sig mindre i borgernes liv. Hvis du ønsker at sadle om i dit arbejdsliv, så skal politikerne ikke stå i vejen. Hvis skatten sænkes, så kan vi derimod have en debat om hvor mange uddannelse fællesskabet skal betale for, og om du selv må bidrage. Men det er et fattigt samfund som vil begrænse folks mulighed for at uddanne sig.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Folkeskoler og friskoler bør ligestilles økonomisk. Friskolerne i Danmark løfter i dag en vigtig opgave. Både de geografiske steder, hvor politikerne fjerner små lokalskoler, og også når elever ikke passer ind i folkeskolen, så løfter de et vigtigt stykke arbejde til gavn for alle. Tilskud til muslimske skoler burde dog afskaffes.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Det bliver stadig mere tydeligt at EU ikke stopper med at tilegne sig magt over nationalstaterne. Kig bare på migranter, dagpenge, skattesatser, SU, grænsekontrol etc. Jeg er tilhænger af det frie markedet, men EU er blevet til alt andet end dette i dag. Man kan godt ville Europa, uden at ville EU. Vi skal stoppe med at aflevere vores lands suverænitet til nogle teknokrater nede i Bruxelles.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Dansk udvikling bistand som vi kender det skal afvikles. Det er blevet til et tag-selv bord, som mest handler om at sikre gode høje lønninger til politiske venner. Vi skal stadig hjælpe ved nødkatastrofer, men vi skal stoppe med at smide milliarder efter korrupte regimer, hvor størstedelen af hjælpen lander i hænderne på ganske få. Det bedste hjælpe vi kan give er at åbne vores markeder på for deres produkter, så vi via handle løfter deres levestandart.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Danmark kører på et pinligt frihjul, når det kommer til vores forsvar og engagement i NATO. Vi vil gerne have beskyttelsen, men vi er ikke selv villige til at bidrage med de midler, som vi faktisk selv har sagt vi ville. Det skal vi have et opgør med, og derfor skal forsvares bevilliges de 2% af BNP.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Grundloven fastslår i paragraf 4, at Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Derudover så har man mulighed for at fravælge sig kirkeskat. Ingen grund til at lave ændringer på dette.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Vi er et lille land, og det giver ingen mening at have et ekstra administrativt lag til at håndtere vores sundhedsvæsen. Der er reelt set ingen politisk bestemmelse i regionener, og en nedlæggelse, der flytter en del af opgaverne tættere på borgerne, og samtidig fjerne bureaukrati og administration er gavnligt.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Lars Boje mener:

Det er fornuftigt at lave en egentlig decentralisering. Men dette skal gøre, hvor fokus er på opgaverne, og ikke baseret på nogle politiske studehandler på Christiansborg.

Hvor enig er du med Lars Boje Mathiesen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen