Susanne Zimmer


Fakta

Alder
59 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

s-zimmer.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Susanne Zimmer - ALT's bedst placerede kandidat i Nordjylland

Susanne Zimmer blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Alternativet i Nordjyllands Storkreds. Hun fik 774 personlige stemmer, svarende til hver tiende af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 15 af Alternativets kandidater flere personlige stemmer. Alternativet fik kun valgt et mandat i Nordjyllands Storkreds, det gik altså til Susanne Zimmer.

I otte af storkredsens ni opstillingskredse blev Susanne Zimmer sit partis største stemmesluger. Bedst gik det hende i Himmerland-kredsen, hvor 124 vælgere satte deres kryds personligt ud for hendes navn. Det dårligste resultat fik hun i Hjørring-kredsen, hvor hun blot fik 56 stemmer og blev overgået af 39 andre kandidater.

Susanne Zimmers personlige stemmetal er det laveste blandt de nyvalgte folketingsmedlemmer, 206 af de kandidater, der ikke blev valgt, fik flere personlige stemmer.

Hver tredje af partiets personlige stemmer
Alternativet fik 2,0 % af stemmerne i Nordjyllands Storkreds, 0,8 procentpoint mindre end ved 2015-valget og 1,0 procentpoint mindre end på landsplan. Et af partiets i alt fem mandater blev valgt i Nordjylland. Hver tredje af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de otte opstillede kandidater, heraf gik 32 % til Susanne Zimmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg har valgt at gå ind i politik for at gøre en forskel i vores samfund – og for at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi og de kommende generationer får en god fremtid. For mig betyder det først og fremmest, at vi efterlader jordkloden med en natur og et miljø, som er godt for både mennesker og dyr.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Klima og miljø, tillid frem for kontrol og fællesskaber.
Jeg vil arbejde for, at DK er fossilfri i 2035. Affald skal blive til ressourcer, både indenfor husholdning, hvidevarer, it, bygninger, plast... Vi bruger i gennemsnit 1 time om dagen på dokumentation og kontrol. Vi har 35.000 sygemeldte om dagen på baggrund af stress og depressioner. Jeg vil arbejde for at formindske uligheden, og afskaffe kontanthjælpsloftet.

Lokal mærkesag

Nej til Egholmsforbindelse og ja til en mere grøn forbindelse, f.eks. et ekstra tunnelrør.
Alternativet er imod Egholmsforbindelsen, fordi den vil betyde 21 km ny motorvej som bl.a. vil gå gennem unikke naturområder med truede dyrearter. Mange strækninger vil ligge tæt på store bebyggelsesområder, især i den vestlige del af Aalborg. Egholmsforbindelsen blev i VVM redegørelsen fra 2011 er prissat til at være dobbelt så dyr, som et ekstra rør eller en anden østforbindelse.

EU-mærkesag

Fokus på klimaet og CO2 udledning, strengere lovgivning.
EU bør indføre en global CO2 beskatning, så alle lande rykker hurtigere i forhold til omlægning af energikilder. Der bør etableres en klimadomstol. Al støtte til fossilenergi skal stoppe i 2020. Gør alle tilskud grønne.

CV

Iværksætter med egen virksomhed. Grafisk facilitering/procesledelse Galleriejer og kunstner Skoleder i Sindal, Hobro og Aalborg Folkeskolelærer
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

13.600 mennesker dør hvert på baggrund af rygning. I fire år har vi haft et stigende antal rygere, og nu ryger 23% af befolkningen. Ifølge WHO er høje tobakspriser et af de bedste midler i forhold til at få folk til at stoppe og forhindre unge i at starte. I de nordiske lande falder antallet af rygere, og her har de langt højere priser, end vi har i Danmark.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi skal have en offentligt sundhedsvæsen, som kan behandle patienter både godt og tilpas hurtigt. Det er mest rationelt, både i forhold til økonomi og kvalitet at have en samlet sundhedsvæsnet. Det ligestiller befolkningen.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Manglen på donorer viser, at der er for mange, som ikke har taget stilling. Jeg mener, man skal vende tankegangen, således at man skal framelde sig. Vi vil ønske, at vi selv eller ens barn har mulighed for organtransplantation, hvis vi har brug for det.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Oksekød er meget CO2 udledende i produktionen. 1 kg oksekød udleder 45 kg CO2, mens 1 kg kyllingekød udleder 10 kg CO2. Derfor ønsker Alternativet afgift på oksekød og kun halv moms på frugt og grønt. På den måde tilskynder vi forbrugere til at skære ned på oksekød og spise mere frugt og grønt, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

I Alternativet ønsker vi, at vi i 2035 er gået over på 100% fossilfri energi. Vi vil investere kraftigt i bæredygtig energi, det som svarer til en havvindmøllepark ombåret fra 2021-2030. Vi vil bruge 1,5 milliard kroner til forskning i grøn energi. Ialt vil vi afsætte 20 milliard kroner om året til grøn omstilling.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Alternativet ønsker 100 økologi i 2040. Indtil da skal sprøjtning over drikkevandsindvindingsområder forbydes. Glyphosat, som er hovedbestanddelen i roundup, skal forbydes. Stoffet er fundet i hver femte undersøgte boring. Dispensationsmulighederne for nikotinoider, som skader bier og insekter, skal ophøre.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi skal bevare vores kystområder som natur af hensyn til både dyr, planter og mennesker. Mange turister kommer til Danmark netop på grund af vores kyststrækninger.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

I Alternativet ønsker vi at sænke billetpriserne på kollektiv transport med 30% over de næste fire år, og vil vil investere 186 million kroner i trafikal ligestilling, så priserne for at sejle svarer til priserne på landevejen.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi skal hæve bundfradraget til fordel for de laveste indkomster. Topskatten vil vi ikke på nuværende tidspunkt pille ved. Til gengæld vil vi ændre på bl.a. boligskatten og finansielle transaktioner.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Kongehuset er et kulturelt samlingspunkt for de fleste danskere. Det er et kendetegn for Danmark og på nuværende gode repræsentanter for vores land. Vi bør genoverveje, hvor stor en del af familien, der skal have apanage.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Frie og troværdige medier spiller en vigtig rolle som samfundsoplysende institutioner og er med til at hæve det generelle oplysningsniveau i befolkningen. De er med til at frembringe informationer, der er nødvendige for, at vi som borgere og samfund kan træffe kompetente beslutninger på et kritisk og oplyst grundlag. Samtidig er de med til at skabe de fælles rammer, der sikrer sammenhængskraft. Og netop derfor spiller den uafhængige, kritiske presse en central rolle i vores demokrati. Den udgør et afgørende demokratisk bolværk mod misinformation og totalitære tendenser, samt global destabilisering og krig.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Nyere forskning har vist, at cannabis i medicinsk øje- med kan lindre og smertedække mange forskellige lidelser og sygdomme. Erfaringerne viser, at medicinsk cannabis hjælper patienter, der er diagnosticeret med forskellige former for fysiske og psykiske sygdomme som eksempelvis sclerose, cancer, fibromyalgi, depression, PTSD. Her giver cannabis bedre livskvalitet uden de bivirkninger, der ofte opstår ved brug af konventionel medicin. Alternativet går ind for legalisering og liberalisering af markedet for dansk, økologisk cannabis og hash. Det vil flytte handlen fra de kriminelle og give mulighed for kontrol og beskatning. De frigivne ressoucer skal bruges til oplysning og ordninger, som hjælper misbrugere.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Alle mennesker skal være lige for loven. I forhold til udsatte boligområder, skal der sættes massivt ind med et forebyggende arbejder, som vi har adskillige eksempler på virker. De unge skal holdes ude af kriminalitet, og her er mange knapper at skrue på.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Jeg synes, at vi skal varsom med at skabe et overvågningssamfund. Vi skal bygge vores samfund på tillid. Vi skal sikre, at folk tør stå frem og vidne, når de overværer en forbrydelse. Det er en god ide at sætte kameraer op på steder, hvor der f.eks. har været mange overfald eller indbrud. Der skal være klare regler for hvem overvågningsfilm må udleveres til, og hvor længe optagelser må gemmes, - og de skal sikres overholdt.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi skal ikke gribe ind i den personlige frihed, når den ikke er på bekostning af andre mennesker eller natur. Selvfølgelig skal folk have lov at klæder sig, som de vil. Alt andet er diskriminering.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi kan sagtens modtage 2000 kvoteflygtninge. Danmark har et socialt ansvar for mennekser i nød. Vi har deltaget i adskillige krigsaktioner, som har skabt flygtninger. Vi forurener og køber produkter, som er produceret på bekostning af regnskov, hvilket medfører klimaflygtninger. Vi skal stå til ansvar for vores handlinger.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Integrationsydelsen bør erstattes af kontanthjælp, som er et minimum for hvad mennesker i Danmark kan leve et anstændigt liv for. Flygtninge har ikke mindre behov end andre mennesker.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Lige nu har vi 65.000 børn, som lever under fattigdomsgrænsen, samtidig med, at vi er et rigt land med flere og flere rige mennesker. Vi har 6600 hjemløse, hvoraf de 2300 er unger under 29 år. Det er uacceptabelt, og vil komme til at koste samfundet mange penge. Det er et problem for vores sammenhængskraft i Danmark og dermed vores demokratiske udvikling.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Kontanthjælploftet skal afskaffes, for det er det, der er hovedårsagen til, at vi har 65.000 børn, som lever under fattigdomsgrænsen. Det er årsag til at mange syge mennesker ikke har råd til at købe den nødvendige medicin. Det er uacceptabelt, og det bliver på sigt en økonomisk belastning for samfundet.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi har i mange år italesat vigtigheden af, at der kommer flere kvinder ind i bestyrelse. Det giver en større diversitet og et bredere syn på virksomhedens udvikling. Erfaringerne viser, at mænd ansætter mænd, så der skal mere end tale til. Alternativet vil starte med fordelingen blandt ministre og i embedsværket, hvor mindst 40% bør være kvinder. En udvikling, som skal tilgodeses ved "nyansættelser". Jeg mener også, at det er vejen frem i bestyrelserne, og at den obligatoriske del forhåbentlig kun bliver nødvendig en periode.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Det er i orden at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU, hvis de aflønnes efter gældende overenskomster, ellers ikke.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Børn skal have sin barndom uden at blive bedømt hele tiden. Det er utopi at tro, at alle elever kan være på samme niveau, hvilket test og bedømmelser lægger op til. Lærerne har ikke brug for test, for at bedømme elevernes standpunkt. Testtyraniet bliver let styrende for tilrettelæggelsen af undervisningen. Lærerne skal have mulighed for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i elevernes faglige niveau og interesse.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Uddannelsesloftet skal afskaffes. Det er uhensigtsmæssigt at nogle unge ikke færdiggør deres uddannelse af frygt for, at det ikke er den rigtige uddannelse, de har valgt. Derved får de mulighed for at starte på en ny uddannelse. Al uddannelse har værdi for samfundet. Vi har klippekort i forhold til SU, så vi behøver ikke at frygte evighedsstudenter.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Ressourcerne bør bruges på at skabe den bedste folkeskole, så der ikke er behov for privatskoler. Der er brug for flere ressourcer i folkeskolen. Hvis kommunerne ikke var så økonomisk pressede, behøvede de ikke at lukke små velfungerende folkeskoler. En velfungerende folkeskole er en gevinst for et lokalsamfund. Et formindsket offentlig tilskud giver de dårligste økonomisk stiller økonomisk dårligt stillede forældre ringere mulighed for at vælge privatskoler, og det taler imod at sænke tilskuddet.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Vi lever i en global verden, og sammen kan vi mere, og vi har fri bevægelighed. Vi skal forblive i EU, men også arbejde for større åbenhed og for bedre lovgivning. EU skal sætte mere fokus på klima og miljø, og lave flere minimumsregler. EU må ikke sætte grænser for, at vi kan stille højere krav til vores produkter. Især landbrugsstøtten trænger til en omlægning i forhold til bæredygtighed.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Alternativet ønsker vi igen skal yde det, der svarer til 1% af vores BNI, og sætte et loft over, hvor stor en andel heraf vi må bruge i Danmark på integration. Vi vil desuden bruge 10 milliarder på klimabistand over årene 2019- 2022, hvorved vi på den lange bane kan formindske strømmen af klimaflygtninge.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Danmarks forsvar skal fokuseres og prioriteres, så det effektivt understøtter arbejdet for en sikker verden. Naturligvis skal vi kunne forsvare og beskytte dansk suverænitet og territorium i tilfælde af krig og angreb, men forsvaret skal ikke opbygges som en angrebshær. Vi skal prioritere at støtte op om fredsbevarende missioner og investere i kapacitet til humanitære operationer og konfliktløsning, herunder mægling. Vi vil nytænke vores forsvar.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Det har jeg ikke en speciel holdning til. Det er vigtigt, at der er trosfrihed, og at der er ligestillingen mellem tros- og livssynssamfundene

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

I Alternativet vil vi have mere nærdemokrati - ikke mindre.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Susanne mener:

Udflytning skal give mening, og ikke bare gøres for udflytningens skyld. Der skal sættes ekstra midler af til at få udflytningerne til at fungere 100%. Erfaringerne viser at mange medarbejdere ikke ønsker at flytte med. Det ville være godt at se på fremtidige udvidelser, og placere nogle af disse decentralt.

Hvor enig er du med Susanne Zimmer?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen