Birgitte Kehler Holst


Fakta

Alder
47 år
Beskæftigelse
Offentligt ansat
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

www.birgittekh.dk
LinkedIn
Instagram
Facebook

Birgitte Kehler Holst fik 486 stemmer i Østjylland

486 stemte ved folketingsvalget i 2019 personligt på Birgitte Kehler Holst, der var opstillet for Alternativet i Østjyllands Storkreds. Det rækker til en placering som partiets femtesuppleant i Østjylland.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Flest af Birgitte Kehler Holsts personlige stemmer (126) blev afgivet i Århus Øst-kredsen. Færrest stemmer (8) fik hun i Hedensted-kredsen. Ved 71 af de 179 valgsteder i storkredsen fik hun slet ingen personlige stemmer.

8 % af partiets personlige stemmer
Alternativet fik 3,4 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 2,7 procentpoint mindre end ved 2015-valget og 0,4 procentpoint mere end på landsplan. Et af partiets i alt fem mandater blev valgt i Østjylland. 35 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de 11 opstillede kandidater, heraf gik 8 % til Birgitte Kehler Holst.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

For at styrke den grønne omstilling på politisk niveau. Der er brug for strukturelle forandringer hvis vi skal løse de problemer klimakrisen stiller os over for.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Rent drikkevand
Rent drikkevand, herunder 100% økologisk landbrug og afgifter og på sigt udfasning af pesticider og neonicotionider (som er skyld i bi- og insekt død)

Lokal mærkesag

Grøn omstilling i Østjylland
Giftfrit landbrug, mere vild natur, opprioritering af vedvarende energi, bedre offentlig transport..

EU-mærkesag

New Green Deal
Klimakrisen kender ikke til landegrænser, vi er nød til at finde løsninger i fællesskab.

CV

Arbejder som Senior projektleder, i DR blandt andet med grøn omstilling. Har økologimærket kantinerne, opsat el-ladestander til biler, og medvirket til sænke el forbruget med godt 15%. Fået svanemærket rengøringsmidler og flyttet over 70 ton rastaffald til bioforgasning. Master i strategi og ledelse fra ITU, Bachelor i film- og medievidenskab, Kaospilot og tegnsprogstolk.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

I Alternativet foreslår vi at prisen hæves til 65,- pr. pakke. Det handler om at holde bl.a de helt unge fra at gå i gang.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Fri og lige adgang til sundhedsydelserne er en grundsten i vores velfærd. Derfor skal investeringerne til det fælles sundhedsvæsen følge udviklingen i forhold til flere børn og flere ældre. Det må aldrig være din pengepung der afgør, om du kan blive behandlet eller få hjælp.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Det skal være frivilligt, om man vil donere sine organer eller ej. I stedet kan vi gøre som i England, hvor der er gode erfaringer med at koble tilmelding til donorregistret sammen med anskaffelse og fornyelse af kørekortet.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Hvis vi skal stoppe klimakrisen skal vi spise en mere klimavenlig kost – og derfor skal vi som politikere sikre rammerne for, at vi ændrer kostvaner. For at undgå, at det er dem, med de lave indkomster, der skal betale en gildet, skal noget af overskuddet på klimabidraget bruges til at støtte danskere med de laveste indkomster. Det kan fx gøre ved halv moms på frugt og grønt, eller ved at hæve den grønne check.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Jagten på ny olie og gas er ikke forenelig med ambitionen om at omstille verden til vedvarende energi. Udfasning af fossil produktion udgør kernen i den bæredygtige omstilling. Jagten på nye fossile brændsler skal stoppes – ikke forlænges gang på gang med skatterabatter til olieselskaber.


6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Der skal afgifter på sprøjtegifte og på sigt skal de forbydes. Vi leger den lille kemiker med bind for øjnene for ingen har overblik over hvad sprøjtegifte gør ved vores drikkevand på sigt. Hvis vi fortsat vil drikke vandet fra hanerne, undgå gift i vores fødevarer og passe på naturen, så er løsningen økologisk landbrug.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Jeg vil hellere beskytte alles frie adgang til Danmarks kyster, end der skal plastres hoteller og vandland op på strandene. Vores kyster er under pres på grund af landbrug, kystsikring (kraftigere storme grundet klimaforandringerne) og nye bygning (skatteindtægter og turisme).

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Der er behov for en stor satsning på at udvidet den offentlig transport, hvis vi vil nedbringe vores CO2-udledningen og løse trængselsproblemerne i om omkring byerne. Først og fremmest skal den offentlige transport gøres billigere og bedre (flere afgange og bedre dækning). Det skal være lettere at kombinere med andre former for transport fx dele biler og cykel. Den offentlige transport skal på sigt fuldstændigt baseret på vedvarende energi (el og brint).

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Det er fair, at dem der tjener ca. 42.000 og derover om måneden, giver lidt ekstra til samfundet. Det er både lighedsskabende og det øger sammenhængskraften i samfundet

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Det er kun fair hvis Kongehuset også spare. Jeg mener, at det er grundlæggende forkert, at nogen fødes mere lige end andre. Men Kongehuset er også en institution, der samler. Det har en kulturel værdi. Ideologisk set er jeg imod, men pragmatikeren i mig accepterer det.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi skal styrke armslængdeprincippet, og vi skal sikre et medielandskab, der kombinerer troværdighed, stabilitet og kvalitet med iværksætteri og nytænkning. Fake news skal bekæmpes med viden og et stærkt uafhængigt og troværdigt DR. Samtidig skal vi også styrke den brede underskov af nichemedier og lokalt og regionalt forankrede aktører.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Som det er nu vi holder gang i bandekriminalitet og staten går glip af en milliardindtægt. Løsningen er at legalisere hash, selvom det langt fra vil være problemfrit. en stor del af indtjeningen skal bruge på oplysning og forebyggelse.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Lighed for loven - uanset hvor du bor. Det er helt fundamentalt for vores demokrati og retssamfund, at ALLE er lige for loven. At ændre på det er en glidebane.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Politiet har allerede meget vidtgående muligheder for overvågning ( bl.a tv-overvågning med ansigtsgenkendelse og registrering af, hvem du taler med. Alle de informationer du giver til flyselskaber, når du skal rejse, skal flyselskaberne udlevere til politiet uden begrundet mistanke eller sigtelse). I Danmark bryder vi allerede EU-retten og de internationale menneskerettigheder. Så nej! Vi skal i stedet beskytte borgernes ret til privatliv og ret til ikke at blive udsat for systematisk overvågning - også på internettet.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi skal ikke lovgive om folks påklædning. Det er at gå langt ind over den personlige frihed. Retten til at bestemme over egen krop og dermed påklædning er helt fundamental uanset om det er retten til at gå med lårkort, slips eller burka. Hvis man vil bekæmpe social kontrol, er der meget bedre måder. Tildækningsloven er på kant med grundloven og symbolpolitik at værste skuffe.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi har i Danmark et ansvar for at hjælpe de mennesker, som er kommet hertil på flugt fra krig, vold og klimakatastrofer. Integration er ikke en let opgave, og den kræver, at vi sætter ressourcer af til at få det til at lykkes.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Integrationsydelsen skaber fattigdom og dermed også isolation. Det kommer der igen integration ud af.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Økonomisk ulighed i befolkningen er , en af de største trusler mod samfunds sammenhængskraft. Og uligheden i Danmark er desværre stigende. Vi skal gøre mere for at udligne den økonomiske ulighed: I Alternativet vil vi fx indføre en formueskatten på 1% på alle formuer over tre millioner kroner

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes - jo før jo bedre. Loftet skaber øget ulighed og betyder, at mange flere børn vokser op i fattigdom. Det koster alt for meget – både menneskeligt og økonomisk - når børn mistrives. Dertil kommer, at effekten i forhold til øget beskæftigelse, er minimal.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Kvoter er ikke et mål i sig selv, men det er et effektivt middel. Ligestilling kommer desværre ikke af sig, selv. Kvoter er en metode, der kan får os til at se den del af talentmassen, der ofte er ‘skjult’ på grund af ”vanetænkning”

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Arbejder man under danske forhold, dvs, at man ikke udfører løndumping og føler arbejdsmarkedets regler, så skal det være lettere at hente medarbejdere til danske virksomheder. IT-branchen hungrer fx efter flere hænder/hjerner, fordi vi ikke uddanner/efteruddanner nok herhjemme.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi skal tøjle en testkultur, der er gået amok og gøre op med elevers stress og præstationsangst. Derfor vil vi i Alternativet afskaffe nationale tests i folkeskolen.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Fremdriftsreformen og uddannelsesloftet er nogle af de forhindringer og strukturelle mekanismer, som alt for ofte presser og stresser unge til at vælge en forhastet vej gennem uddannelsessystemet. Det er hverken til gavn for de unge eller fremtiden. I stedet skal vi investere massivt i uddannelse, så der er flere undervisningstimer på universiteterne og tid til forberedelse for lærerne

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Jeg mener, at det er en styrke, at der er frie muligheder for børns skolevalg. Tilskuddet styrker denne frihed for alle børn og familier. Hvad enten man er til grønne friskoler, Steiner eller den lokale folkeskole.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

De udfordringer Danmark står overfor - hvad enten det gælder klimakrise, flygtninge eller skatteundragelse - så kan vi ikke løse dem alene. Samtidigt viser Brexit tydeligt, at det ikke er en gevinst at trække sig ud.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Danmark er blandt verdens rigeste lande, så vi har råd. Hvis ikke vi viser overskud og går forrest, hvem gør så? Jeg vil heller hjælpe verdens fattige end jeg vil lette skatten på øl, vin og yachts. Alternativet ønsker et paradigmeskift i dansk udviklingspolitik, så vi igen bruger udviklingsbistanden i udviklingslandene i stedet for på asyl- og integrationsindsatser i Danmark eller på at fremme snævre danske erhvervsinteresser

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi bruger for mange penge, men vigtigst er, at vi bruger vi dem forkert. Cybertruslen er af både World Economic Forum, Deloitte og Forsvarets Efterretningstjeneste angivet som en af de største, hvis ikke den største trussel, lige nu. Derfor skal forsvaret have flere computere og færre kampfly. Et cyberhjemmeværn er også en potentiel løsning.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Jeg er tilhænger af en ligestilling af folkekirken og andre anerkendte religioner og trossamfund. Jeg ikke umiddelbart tilhænger af en adskille af kirke og stat.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Store strukturændringer koster og en nedlæggelse af regionerne vil koste mange milliarder og medføre et kæmpe produktionstab. Det vil også presse de ansatte, der i forvejen løber meget stærkt, yderligere. Der er meget, som kan gøres bedre, især samarbejdet mellem region, kommune og egen læge. Lad os lave forsøgsordninger, som vi kan lære noget af.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Birgitte mener:

Vi skal undgå dyre og forhastede udflytninger. Vi skal undgå tab af faglighed. Udflytning af statslige arbejdspladser er ét af flere værktøj til at styrke landkommunerne, men det kan ikke stå alene. Udflytningen skal følges op af andre tiltag - ellers skaber vi bare nye pendlere.

Hvor enig er du med Birgitte Kehler Holst?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen