HC Molbech


Fakta

Alder
43 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

hcmolbech.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

HC Molbech fik 548 stemmer i Østjylland

548 stemte ved folketingsvalget i 2019 personligt på HC Molbech, der var opstillet for Alternativet i Østjyllands Storkreds. Det rækker til en placering som partiets fjerdesuppleant i Østjylland.

Østjyllands Storkreds er inddelt i 11 opstillingskredse. Flest af HC Molbechs personlige stemmer (157) blev afgivet i Århus Øst-kredsen. Færrest stemmer (3) fik han i Hedensted-kredsen. Ved 75 af de 179 valgsteder i storkredsen fik han slet ingen personlige stemmer.

Knap hver tiende af partiets personlige stemmer
Alternativet fik 3,4 % af stemmerne i Østjyllands Storkreds, 2,7 procentpoint mindre end ved 2015-valget og 0,4 procentpoint mere end på landsplan. Et af partiets i alt fem mandater blev valgt i Østjylland. 35 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de 11 opstillede kandidater, heraf gik 9 % til HC Molbech.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg tror at vi har muligheden for at skabe en ny og meget mere miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig samfundsmodel. Men vi står i et vadested hvor det kan gå mange veje. Derfor vil jeg gerne i Folketinget for Alternativet og kæmpe for at det bliver den grønne, demokratiske, frisindede og empatiske fremtidsvision, der sejrer.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Klima, natur og miljø
Det er kapitalinteresser, der alt for ofte vinder over natur, liv og luft. Klima, natur og miljø bør være det vigtigste tema i valgkampen, da det er fremtiden for livet på planeten, der står på spil. Det er en omfattende systemændring af samfundet, der skal til. Mit bud på tre vigtige områder, vi kan starte med at omstille: Økonomi, Fødevarer og Transport.

Lokal mærkesag

Gratis offentlig transport
Udgifterne til at holde billet- og kontrolsystemer kørende, er i mange kommuner stort set lige så store som indtægterne ved billetsalg. Flere steder i Danmark kører der allerede gratis busser, og der er efterhånden flere og flere byer rundt om i verden, der prioriterer at have gratis bybusser og bilfrie byer. Det er også godt for både den miljømæssige og sociale bundlinje.

EU-mærkesag

Stop skattesvindel og luk skattely
Kapital kender ingen grænser i den globaliserede økonomi. Multinationale virksomheder har i dag ingen problemer med at flytte rundt på deres overskud via skattely. Det skal stoppes. De skal betale skat i de lande, de opererer i, herunder også tech-giganter, der i dag har enorme fortjenester uden at blive beskattet. Det er lige præcis sådan noget, landene i EU bør kunne forenes om.

CV

2016-nu: Folketingskandidat for Alternativet Østjylland og medstifter af Alternativet Aarhus 2009-15: Kommunikationsansvarlig og it-konsulent for Folkeuniversitetet i Aarhus 2004-nu: Selvstændig manager og projektleder 2004: Cand.mag. i Informationsvidenskab, AU 1996-nu: Sanger/musiker samt formand, kasserer og projektchef i en lang række foreninger
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Rygning forårsager årligt omkring 14.000 dødsfald og har en alvorlig social slagside. Tobaksprisen er en afgørende faktor i forhold til at begrænse befolkningens rygeadfærd, og Alternativet mener derfor, at en fordobling af de nuværende tobakspriser er essentielt for at mindske antallet af rygere og derigennem også efterspørgslen på behandling for rygerelaterede sygdomme i det offentlige sundhedsvæsen.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Privathospitaler er en dyr affære for staten. Beregninger har vist at staten får næsten dobbelt så mange behandlinger for pengene på de offentlige hospitaler i forhold til de behandlinger, staten betaler for på de private hospitaler. Udfra et samfundsøkonomisk perspektiv er det derfor klart mest fornuftigt at styrke det offentlige sygehusvæsen, i stedet for at øge mængden af behandlinger på privathospitaler. Det er ren ideologi, der ligger bag at ville styrke privathospitalerne, ikke økonomisk sund fornuft.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

90 procent af befolkningen støtter organdonation, men under en fjerdedel er tilmeldt donorregisteret. Mange får det ikke gjort, eller taget stilling, før de står i en situation hvor det bliver relevant. Derfor støtter jeg forslaget om at vende det om, så den aktive stillingtagen er at man framelder sig, i stedet for som nu hvor man skal vælge til.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Et klimabidrag på rødt kød i forbrugsleddet er første skridt til en lang række klimavenlige omstillingsbidrag- og rabatter. På kort sigt vil vi derfor starte med at afgiftspålægge den uden sammenligning mest klimaskadelige fødevare – kød fra drøvtyggere. Visionen er, at mad på sigt har en pris der svarer til produktets konsekvens for bl.a. klima – noget vil blive dyrere, mens andet vil blive billigere.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Målsætningen om at blive fossilfri i 2050 er alt for uambitiøs. Alternativets mål er at Danmark skal være et fossilfrit samfund baseret på 100 procent vedvarende energi i 2035.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Det er bydende nødvendigt at kommunerne har mulighed for at beskytte grundvandet, og derfor er det helt på sin plads at vi både styrker den nationale lovgivning og giver kommunerne mulighed for at forbyde landmænd at bruge sprøjtemidler, også selvom de er lovlige.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Jeg kan godt være åben for at man kan være mere lempelig med at tillade små ting, men der er meget stor forskel på menigmand, der gerne vil plante et æbletræ eller bygge om på sommerhuset, og tilladelser til store badelande, hoteller og andre anlæg helt ude ved kysterne. Det er jeg lodret imod at vi åbner for. De danske kyster er unikke, og dem skal vi bevare.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Alternativet har afsat næsten 10 mia kr. årligt i vores finanslovsforslag til at staten hjælper kommuner og regioner med at skabe billigere og bedre kollektiv trafik. Vi bliver nødt til at få bremset væksten i privatbilismen, og her er bedre og billigere kollektiv trafik løsningen. Jeg ser også gerne at man forsøger med gratis kollektiv trafik i flere kommuner.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Topskatten går på personindkomst, og rammer dermed ikke blot indtægt fra arbejde, men også fx kapitalindkomst. Hvis du har en meget høj kapitalindkomst, men ingen indkomst på arbejde, betaler du stadig topskat. I Alternativet går vi ind for at lette skatten på arbejde, især i bunden. Men topskatten er vigtig, da den bl.a. også beskatter høje kapitalindkomster. Ellers skal den laves om, så den ikke går generelt på personindkomst, så skat på arbejde kan adskilles.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Det er ikke noget, vi specifikt har med i vores finanslovsforslag, men jeg kan forestille mig flere modeller. Eksempelvis kunne driften af ejendomme mv. overgå til Slots- og Kulturstyrelsen, og efter en grundlovskomission kunne vi få skrevet kongehuset ud af grundloven og fjernet fra finansloven, så medlemmerne af kongehuset dermed må klare sig på lige vilkår med andre borgere.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Danmark skal have en stabil, stærk og udbygget public service-institution, der kan være samlingspunkt, skabe kulturelle fællesnævnere og stå for upartisk, demokratisk oplysning. Derfor vil vi ikke skære i DR’s budget. DR’s politiske uafhængighed skal forbedres, armslængdeprincippet styrkes, og bestyrelsen skal i fremtiden udpeges af et uafhængigt nævn. Medierne skal sprede troværdig viden, levere kritisk og konstruktiv journalistik og facilitere debat, dialog og diskussion.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Vi vil arbejde for en liberalisering, så enhver kan åbne en cannabisbutik, under forudsætning af, at der opnås næringsbrev til denne, og at enhver kan slå sig ned som landmand for at dyrke lokal, økologisk cannabis. Vi ønsker at der startes en dansk produktion af økologisk cannabis, og der sideløbende med dette udarbejdes krav til kvalitet og mærkning. En sådan produktion vil give et løft i landdistrikterne og skabe bæredygtige arbejdspladser. Endelig skal det være lovligt at dyrke økologisk cannabis til eget forbrug, både rekreationelt og medicinsk. Således at man ikke må sælge af sin egenproduktion, medmindre at man har en tilladelse.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Der er udfordringer i nogle boligområder, men løsningen er ikke hetz mod særlige befolkningsgrupper eller øget straf. Vi har en lang række andre forslag, såsom genoprettelse af nærpolitistationer, støtte af mentorordninger til unge kriminelle, og til, at man skal lave et boligløft med renovering af områderne. Man kan sige, at modsat trusler og straffe, går vi ind og ser, hvordan kan vi forebygge og løfte nedefra, og hvordan kan vi støtte dem, der allerede gør en positiv forskel derude.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Danmark er i forvejen et af de mest overvågede lande, og politiet har rigeligt med muligheder og vidtgående beføjelser i dag.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Det strider fuldstændig mod min opfattelse af hvad et frit samfund og såkaldt liberalt demokrati er hvis staten skal bestemme over borgernes påklædning. Det skal naturligvis være fuldstændig frit og tilladt at bære lige præcis den type påklædning, religiøs eller andet, man har lyst til i det offentlige rum.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Selvfølgelig skal vi tage vores internationale ansvar alvorligt og tage imod kvoteflygtninge.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen skaber fattigdom og ulighed i Danmark. Derfor skal de afskaffes. Det er ikke nok bare at hæve integrationsydelsen. Den skal helt fjernes, da den i mine øjne forskelsbehandler mellem borgere og dermed er i strid med menneskerettighederne, samt at den derudover er grundlovsttridig, fordi familier på integrationsydelse får så lav ydelse, at de falder under grundlovens krav til at alle har ret til et eksistensminimum.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Når vi sammenligner med resten af verden, er uligheden i indkomst ikke så stor i Danmark, men dog stigende. Det er dog det forkerte sted, man sammenligner. Det er i stedet uligheden i rigdom, man skal se på. Altså hvor meget kapital, folk besidder, og hvor stort et rådighedsbeløb, de har. Vi har fået mange flere fattige i Danmark i de sidste år, og samtidig flere superrige. Det skævvrider samfundet, og det er den ulighed, der skal bekæmpes.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Ja, kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen, integrationsydelsen osv. skal skrottes og der skal indføres ydelser uden modkrav. Det er fuldstændigt socialt skævt med de reformer, da de øger uligheden og skaber fattigdom og elendige livsbetingelser for mange borgere. De bør tilbagerulles med det samme.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Jeg er generelt ikke tilhænger af kvoter, men anerkender samtidig også at der er en udfordring med ligestilling, særligt på ledelses-niveauet i flere områder af samfundet. Jeg ser helst at man kan finde andre måder end hårde kvoter til at sikre ligestillingen, men når det ikke virker, som vi har set med andelen af kvinder i bestyrelser, der stadig er meget lav, kan det være nødvendigt at tage det i brug. Det er en del af FNs verdensmål at afskaffe diskrimination imod kvinder i det politiske og offentlige liv, og samme mål bør også gælde for virksomhedsbestyrelser. Jeg mener derfor godt at vi kan forsøge med en ordning hvor vi stiller krav til virksomheder om at sikre at de får flere kvinder i deres bestyrelser med brug af kvoter.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Det er i mine øjne et helt tosset krav at man kun kan have arbejds- og opholdstilladelse i Danmark hvis man har et job med en høj årsløn (mindst 426.985 kr.). Det sætter uhensigtsmæssige begrænsninger. Der er masser af mennesker, der har boet og arbejdet i Danmark i mange år, betalt skat og bidraget til samfundet, men som risikerer at miste deres opholdstilladelse fordi de ikke kan oppebære så høj en årsløn. Så længe man ansætter medarbejdere under danske forhold, følger arbejdsmarkedets regler, undgår løndumping og udbetaler en normal dansk løn, kan jeg ikke se argumentet for hvorfor det skal være så besværligt for virksomheder at rekruttere arbejdskraft der, hvor de kan få det. Vi uddanner eksempelvis slet ikke nok indenfor IT-branchen og flere andre sektorer, der hungrer efter flere medarbejdere, men simpelthen ikke kan skaffe dem i Danmark eller resten af EU.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

De nationale tests er et produkt af en overdreven konkurrencestatsmentalitet, hvor alt og alle måles, bedømmes og sammenlignes. De har udviklet sig til et rigidt kontrolredskab, hvor risikoen for, at eleverne kun bliver gode til testen, men ikke generelt får den viden, de skal have, er overvældende. Det er skolerne selv, der er bedst til at tilrettelægge undervisningen, så de skal sættes fri i stedet for at lænke dem til nationale test.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Fremdriftsreformen og uddannelsesloftet presser og stresser især børn og unge til at vælge en forhastet vej gennem uddannelsessystemet. Begge dele skal afskaffes, og der bør helt klart ikke være en begrænsning på om man kan tage en ny uddannelse. Nærmere bør det være muligt at tage sig et ekstra år flere gange i løbet af livet, hvor man prøver nye ting af. Elever, undervisere, skoler og uddannelsessteder skal sættes mere fri af kontrol og stram målstyring.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Folkeskolen er blevet udsultet og skal styrkes, men ved siden af er der er også rigtig mange privatskoler, der udfylder en vigtig opgave. Eksempelvis i tyndt befolkede områder. Jeg har selv gået på en friskole i en lille landsby i Vestjylland hvor jeg voksede op på en gård i nærheden. Den skole var meget vigtig for lokalsamfundet, og den ville ikke have overlevet hvis det ikke var pga. privat initiativ og den statslige støtte. Men om niveauet lige skal være på 76 procent eller om det skal justeres, er jeg åben for en diskussion af. Der har fx været foreslået fra S og SF at sætte det ned til 71 procent, og det skal jeg da ikke afvise kunne være et bedre niveau, da jeg har set beregninger, der viser at nogle privatskoler faktisk modtager mere støtte end offentlige skoler, og ikke påtager sig et tilsvarende socialt ansvar.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

De udfordringer, som Verden, Europa, og Danmark, står over for, f.eks. klimakrisen, migrations- og flygtningekrisen, er så store, at de kun løses i fællesskab gennem stærke samarbejder på tværs af landegrænser, i EU og videre globalt i FN. Det eneste alternativ til EU er et bedre EU. EU er det samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft til at føre an i de nødvendige globale reformer, der omhandler klima, lighed, menneskerettigheder og migration.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

I Alternativets finanslovsforslag foreslår vi at hæve ulandsbistanden til 1 % af BNI, hvilket vil koste 7 mia kr. årligt. Alternativets ambition er, at Danmark ikke kun skal være det bedste land i verden, men også det bedste land for verden. Vi vil arbejde for, at Danmark som et rigt og velstående land igen bliver en humanitær stormagt og et foregangsland inden for både multi- og bilateral udviklings- og humanitær bistand.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

USA har en kæmpe interesse i at NATO-lande forøger deres forsvarsbudgetter og køber mere militært isenkram, da det ofte er amerikansk produceret, og vi dermed putter penge i deres våbenindustri. Vi skal ikke lade os presse. Selvfølgelig skal vi have et forsvar og kunne hjælpe til i internationale operationer, men hvordan og hvor mange penge skal vi bruge på det? Trump vil have 2 % af BNP. Alternativet foreslår at vi max bruger 1 % af BNP. Samt at vi prioriterer diplomati og fredsbevarende aktiviteter. Nej tak til flere kampfly. Ja tak til mere kulturdiplomati og ikke-militære aktiviteter i forsvaret.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Folkekirken er de facto en statskirke. Monarken (dronningen) er formelt overhoved og dennes kirkeminister er administrativt overhoved. Grundloven lægger op til at det skal ændres, men det er aldrig blevet gjort. Det mener jeg at vi bør gøre i forbindelse med næste ændring af grundloven. Jeg mener godt at vi kan adskille folkekirken fra staten og stadig have en folkekirke. For mig er problemet, at vi har et udvalgt trossamfund, der er flettet helt ind i vores statsapparat og forfatning. Det bør vi godt kunne finde en løsning på, så landets største trossamfund stadig har god økonomi og i praksis fungerer mere eller mindre som i dag, men hvor dens øverste ledelse bliver en anden, og den ikke har en formel særstatus i grundloven.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Problemet med regionerne og deres rolle går helt tilbage til nedlæggelsen af amterne og kommunesammenlægningerne. Den strukturreform medførte at regionerne organisatorisk set blev en mærkelig mellemløsning, som man fint kan beskylde for at være et stop på vejen til helt at få samlet og centraliseret endnu mere magt hos staten. I diskussionen om regionernes fremtid er det dog vigtigt at pointere at de står for meget mere end blot sundhedsvæsnet. Der er også koordinerende opgaver med transport, klima, kultur og meget mere. Jeg er ikke afvisende overfor at der kan findes en anden model, der eksempelvis også er mere demokratisk og borgerinddragende, men organisationsforandringer tager tid. Man er først lige begyndt at få mange ting til at fungere, og at kaste regionerne ud i endnu en omfattende strukturreform, er jeg bange for vil skade mere end det gavner.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
HC mener:

Udflytningerne er spil for galleriet. Hvis målet er at skabe flere arbejdspladser i lokalsamfundene, skulle man aldrig have lavet strukturreformen eller de mange besparelser på kernevelfærden. Styrk den i stedet for at flytte arbejdspladser.

Hvor enig er du med HC Molbech?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen