Laura Lindahl


Fakta

Alder
36 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Valgt i
2015

Læs mere

lauralindahl.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

2.341 stemmer rakte ikke til genvalg for Laura Lindahl

2.341 vælgere stemte personligt på Laura Lindahl ved folketingsvalget d. 5. juni 2019. Det svarer til hver fjerde af Liberal Alliances stemmer i Sjællands Storkreds og er det femtehøjeste personlige stemmetal blandt alle Liberal Alliances 54 opstillede kandidater. Liberal Alliance fik ingen mandater på Sjælland.

I samtlige storkredsens 12 opstillingskredse blev Laura Lindahl sit partis største stemmesluger. Bedst gik det hende i Holbæk-kredsen, hvor 265 vælgere satte deres kryds personligt ud for hendes navn. Det dårligste resultat fik hun i Lolland-kredsen, hvor hun blot fik 65 stemmer og blev overgået af 25 andre kandidater.

Tidligere opstillet i Københavns Storkreds
Ved folketingsvalget 2015 var Laura Lindahl opstillet i Københavns Storkreds her fik hun 2.691 personlige stemmer, 350 flere end ved folketingsvalget Grundlovsdag 2019.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg er født i 1983 og voksede op i Køge. Jeg er gift med Tobias og sammen har vi to børn. Vi har som de fleste andre børnefamilier en travl hverdag med ulvetime og hovedbrud over dagens aftensmad. Jeg ved, at det er hårdt arbejde, at få hverdagen til at hænge sammen i en moderne børnefamilie - og derfor er jeg også ekstra optaget af sikre bedre forhold for netop familierne.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Vi skal have mere for pengene i det offentlige
Den danske offentlige sektor er en af verdens største. Så må man også kunne forvente verdens bedste service. Sådan er det imidlertid ikke i Danmark. Vi skal ikke acceptere at betale verdens højeste skatter og alligevel sidde og vente mange timer på en skadestue eller acceptere for mange vikartimer i folkeskolen. Kvaliteten i det offentlige skal op!

Lokal mærkesag

Væk med registreringsafgiten på biler
Ingen andre lande i verden beskatter biler så hårdt, som vi gør i Danmark. Det er tåbeligt, for det begrænser helt almindelige mennesker i at kunne købe en god, sikker og mere miljørigtig bil. Færre og lavere afgifter giver mere frihed og bedre muligheder for at indrette hverdagen, som det passer én bedst.

CV

Erhvervserfaring: Medlem af folketinget for Liberal Alliance: 2015 - Nu Byrådsmedlem og Rådmand på Frederiksberg Rådhus: 2014-Nu Key Account Manager hos DBU: 2013-2015 Account Manager hos TV2: 2012-2013 Uddannelse: HD 2. del Marketing Management fra CBS: 2012-2014 Cand.merc.fil fra CBS: 2006-2011
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener ikke, at afgiften skal sættes op. Det er et personligt valg og ansvar at ryge. Man skal have friheden til selv at bestemme, hvad man vil udsætte sin krop for - det skal politikerne ikke forsøge at regulere med afgifter.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Borgerne i Danmark skal have mere frit valg, og pengene skal følge den enkelte borger. Det betyder, at man selv skal kunne bestemme, hvilket godkendt sygehus, privat eller offentligt i Danmark eller EU, man vil vælge. Det vil højne konkurrencen og skabe rammerne for mere effektivt offentligt system, hvor der er kortere ventetider, færre patienter på gangene og en bedre service. Når pengene følger borgeren, er det ikke kun dem, som har råd, der har muligheden for at vælge frit. Det vil skabe en mere lige adgang i sundhedssystemet. Derfor har vi i vores 2030-plan afsat 1,3 mia. kr. til udvidet fritvalgsordning i sundhedsvæsnet.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg er imod 'formodet samtykke'. Jeg ser dog gerne, at man opfordrer danskerne til at tage aktiv stilling til spørgsmålet gennem informationskampagner.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Klimaudfordringerne er globale og kræver internationale løsninger. Derfor skal Danmark være blandt de lande, som presser hårdest på for internationale initiativer til at begrænse CO2-udledningen. Danmark er en lille og åben økonomi, som agerer på et frit marked. Derfor kan vi ikke alene ændre klimaudfordringerne. En afgift på oksekød vil derimod svække dansk konkurrenceevne og den danske økonomi. Afgiften betyde, at produktionen af oksekød flyttes ud af Danmark til andre lande, der er mindre klimavenlige. Og så vil en afgift ramme de mindst bemidlede familier hårdest.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Danmark skal presse på for internationale initiativer, som kan være med til at begrænse CO2-udledningen på globalt plan. Det er afgørende, at verdenssamfundet står sammen overfor globale klimaudfordringer. Danmark skal finde en rational balance, hvor vi gerne går forrest, men husker på, at klimaudfordringerne løses ikke alene ved dansk indsats. I vores klimaudspil sænker vi el-afgiften og el-varme-afgiften til EU's minimum, det koster 4,8 mia. kr. I dag er 64 pct. af den danske elproduktion fra vedvarende energi, og med energiaftalen bevæger vi os mod 100 pct. inden 2030. Derfor skal vi tilskynde, at mere af energiforbruget kommer over på el.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Landbruget er i forvejen et af de erhverv, som er underlagt mest regulering og kontrol. VI skal have en lovgivning, der sikrer at grundvandet er rent. Det har vi i dag. Derfor mener jeg ikke, at landbruget skal pålægges strengere krav.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

For mig er det vigtigt, at turismen i Danmark bliver styrket. Det sikrer vækst og velstand i Danmark. Men dette skal selvfølgelig gøres ud fra hensyntagen til landets kyster og vilde natur.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener, at en fremtidssikret transportpolitik indeholder de rette proportioner mellem offentlig og privat transport. Lige nu er den kollektive trafik generelt for dyr og for ineffektiv. Derfor mener jeg, at man i højere grad bør inddrage private aktører. Når langt størstedelen af persontransporten foregår på de danske veje, så er det i min optik nødvendigt, at hovedparten af statens infrastrukturelle investeringer også placeres her. Derudover er København et meget tæt befolket området, hvorfor der kan være grund til løbende at udvikle metroen.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Topskatten skal afskaffes, fordi den ødelægger velstanden i Danmark. Det er simpelthen ikke fair, at når man betaler topskat, så betaler man 67 % af den sidst tjente kroner i indkomstskat, moms, afgifter, ejendomskatter m.m. En afskaffelse af topskatten vil gøre Danmark til et rigere land, fordi danskerne arbejder mindre og er mindre mobile på arbejdsmarkedet, fordi topskatten hæmmer incitamentet til at gøre en ekstra indsats. Derfor ønsker vi med vores 2030-plan at afskaffe topskatten. Effekterne af vores plan er, at beskæftigelsen øges med 100.000 personer, velstanden øges med 100 mia. kr, og en LO-arbejder og en LO-familie vil få hhv. 19.500 kr. og 38.800 kr. ekstra om året.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener, at det danske kongehus gør det godt. De skal ikke have flere penge men heller ikke færre.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Den seneste medieaftale afspejler et frit og mangfoldigt mediebillede. Jeg mener ikke, vat der skal bruges flere penge på public service, end hvad der allerede bliver brugt i dag.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Cannabis skal legaliseres. Ved at legalisere cannabis vil man fjerne en stor del af markedet og indtægtsgrundlaget for rockere og bander. Desuden er danskerne ansvarlige til at træffe valg om, hvorvidt de vil ryge hash eller ej.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Som en del af regeringen har vi taget en række initiativer, hvor formålet er at komme problemer med parallelsamfund og kriminalitetsproblemer til livs. Her er et af initiativerne at give politiet mulighed for at oprette skærpet straf-zoner for at kunne bekæmpe kriminalitet mere effektivt i et afgrænset området. Straffen vil i disse zoner kunne skærpes for at skabe orden, sikkerhed og tryghed for borgere, som bor i det pågældende område. Når strafzoner udpeges, skal det være på baggrund af en politifaglig vurdering, hvor der foretages en objektiv bedømmelse af om kriminalitetsbilledet i det pågældende område, medvirker til en betydelig utryghed hos borgerne i området. Det glæder jeg mig over.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener, at der skal indføres målrettet overvågning, så truslen fra ekstremistiske miljøer og hårdkogte bander imødegås på effektiv vis på baggrund af indhentet dommerkendelse. Men almindelige borgere skal have lov til at være i fred for statslig overvågning.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Selvom jeg ikke forstår dem, der frivilligt bærer burka og niqab, vil jeg ikke diktere, hvordan kvinder må klæde sig.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Lige nu skal Danmark ikke tage flere flygtninge. Vi har stadig en stor opgave med dem, der allerede er kommet.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Integrationsydelsen bør ikke hæves, fordi det er et centralt værktøj for at få flygtninge i arbejde.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Det der optager mig, er at øge den samlede velstand i Damark. Det kan medføre, at uligheden i indkomster stiger, men til gengæld vil vi alle få en højere levestandard. Jeg mener ikke, at det at meningsfuldt at stræbe efter lighed, så længe danskernes levestandard stiger. Baseret på tal fra Finansministeriet, vil vores 2030-plan øge beskæftigelsen med 100.000 personer, øge velstanden med 100 mia. kr, og give en LO-arbejder og en LO-familie hhv. 19.500 kr. og 38.800 kr. ekstra om året. Planen øger også uligheden til svensk niveau.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Et af formålene med kontanthjælpsloftet er at give en tilskyndelse til at gøre forskellen på arbejde og passiv forsørgelse større. Det har virket og flere har fået en større tilskyndelse til at komme i arbejde. Jeg mener fortsat, at for mange mennesker får for lidt ud af at gå arbejde. Det er ikke i orden, fordi det altid skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vi vil i Liberal Alliance skærpe kontanthjælpsloftet yderligere. Hensigten er at gøre forskellen på at være på offentlig forsørgelse og på at være i beskæftigelse større.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Fra politisk hold skal man sikre, at alle har de samme retslige muligheder og rettigheder. Men jeg mener ikke, at vi skal understøtte særlige ordninger til fordel for det enkelte køn. Det enkelte menneske skal bedømmes på sin kunnen og flid i stedet for sit køn.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Der er virkelig mangel på arbejdskraft i Danmark. Og hvis vi i fremtiden skal undgå flaskehalse og en overophedning af arbejdsmarkedet, har vi behov for udenlandsk arbejdskraft. Derfor ønsker vi i vores 2030-plan at nedsætte beløbsgrænsen i beløbsordningen til 220.000 kr. Det vil give lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener, at vi er nødt til at stille et skarpt fokus på det faglige niveau i folkeskolen. Her spiller karakterer og test en stor rolle, de hjælper nemlig både lærere, forældre og elever med at fortælle, hvor eleverne står. Det sikrer, at man har noget at sammenligne med, men også et fundament for at stræbe efter mere.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

For mange studerende bliver på baggrund af uddannelsesloftet begrænset i deres uddannelsesforløb. Derfor har vi i vores 2030-plan sat midler af til at afskaffe uddannelsesloftet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg mener, at det både gavner barnet, forældrene og samfundet, når forældrene har muligheden for at træffe valg om, hvilken skole, som er den bedste for deres barn. Staten skal ikke blande sig i, om det er en folkeskole eller en fri grundskole. Derfor skal det også være økonomisk muligt for alle familier at at vælge en fri grundskole. Vi har været med til at forhøje koblingsprocenten fra 71 % til 76 %, og dermed forbedret forholdene for fri- og privatskolerne. Denne forhøjelse har medvirket til en lavere egenbetaling. I Liberal Alliances 2030-plan ønsker vi at forhøje koblingsprocenten til 80 %, således forældrenes egenbetaling bliver mindre.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Det europæiske samarbejde er til stor fordel for Danmark. Danmark er afhængig af de fordele, som det indre marked giver, og den arbejdskraft, som muliggøres af den frie bevægelighed. Vi står i en tid, hvor ydre kræfter forsøger at destabilisere det europæiske samarbejdet. Derfor er det nødvendigt, at vi i Europa samler os og står sammen om de grundlæggende vestlige værdier. Jeg går ind for et smalt og stærkt EU. Det smalle EU betyder, at EU skal forsøge at løse grænseoverskridende problemer. Og så skal de overordnede indsatsområder være på det indre marked, den europæiske økonomi og sikkerhedsmæssige problemstillinger. Men på nogle områder har EU fået en magt, som lige så godt kunne tilfalde de enkelte nationalstater. Det gælder blandt andet sociale ydelser og hvordan den enkelte familie skal fordele barslen.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Danmark følger allerede FN's anbefalinger om en udviklingsbistand på 0,7 % af BNI.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Danmark skal indstille sig på en ny sikkerhedssituation, hvor udenlandske stater blander sig i udenlandske valg og udenlandske stater planlægger og udfører attentater på europæisk jord. Derfor har Danmark også forstærket sig med forsvarsforliget, som i de kommende år opgraderer det danske forsvar. Det er jeg meget tilfreds med.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Folkekirken og statens økonomi skaladskilles. Staten bør betale for ydelser, som folkekirken leverer til alle borgere i Danmark. Det omfatter blandt andet fødselsregistrering og kirkegårdsvedligeholdelse. Men præstelønninger og medlemsaktiviteter skal finansieres af medlemmerne.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Regionerne skal nedlægges, fordi Danmark er for lille et land til at have tre administrative led. Jeg ønsker derfor, at det midterste led, regionerne, afskaffes.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Laura mener:

Jeg er optaget af, at der bliver skabt flere private arbejdspladser, fremfor at flytte rundt på allerede eksisterende statslige arbejdspladser. Det essentielle er, at det offentlige sikrer en god og effektiv drift, og selve placeringen af de statslige arbejdspladser skal understøtte det formål.

Hvor enig er du med Laura Lindahl?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen