Jan E. Jørgensen


Fakta

Alder
54 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Opstillet i
2007
Valgt i
2011, 2015

Læs mere

jan-e.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Jan E. Jørgensen - V's næstbedst placerede kandidat i København

Jan E. Jørgensen blev ved folketingsvalget 2019 genvalgt for Venstre i Københavns Storkreds. Han fik 4.597 personlige stemmer, svarende til 7 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 37 af Venstres kandidater flere personlige stemmer. Venstre fik valgt tre mandater i Københavns Storkreds, de øvrige mandater gik til Tommy Ahlers og Martin Geertsen.

Københavns Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Jan E. Jørgensens personlige stemmer (922) blev afgivet i Falkoner-kredsen. Færrest stemmer (140) fik han i Bispebjerg-kredsen.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2015 blev Jan E. Jørgensen valgt med 3.254 personlige stemmer - det er 1.343 færre end i år. Han gik i 2019 frem i samtlige storkredsens 12 opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Jan E. Jørgensen i Falkoner-kredsen, hvor han gik fra 725 til 922 personlige stemmer.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg genopstiller til Folketinget, da jeg gerne vil fortsætte med at præge Danmark i en mere liberal retning. Derudover er det vigtigt, at Venstre har en storbystemme som mig i Folketinget. Jeg har siden 2011 kæmpet for hovedstaden i Folketinget, hvor jeg bl.a. har stået i spidsen for mere metro og mindre trængsel. Jeg har også været med til at få betalingsringen standset og grundskylden sænket.

Politiske mærkesager

National mærkesag

En bæredygtig fremtid for vores børn
Det er ikke realistisk, at alle bliver veganere og holder op med at flyve. Derfor skal vi sætte massivt ind med forskning i klimavenlige løsninger. Det er den liberale vej. Fra 2030 må der kun sælges klimavenlige biler. Der skal være gratis parkering til elbiler, vi skal have flere ladestandere, og vi skal sikre rent drikkevand. Derudover skal klima og miljø være modkrav i handelsaftaler.

Lokal mærkesag

Mere metro og mindre trængsel i hovedstaden
Der er behov for en som mig i Venstre. En der ikke kæmper for motorveje i provinsen, men for mere metro, for en havnetunnel, så bilerne ikke skal gennem centrum og for en nedrivning af Bispeengbuen, så bilerne kan komme under jorden i en tunnel. Som Venstres metroordfører har jeg stået i spidsen for arbejdet med Metro Cityringen. Målet er, at vi skal have en metrostation indenfor max. 600 meter.

EU-mærkesag

Vi skal ikke have et dansk Brexit
Vi har haft fred i Europa i snart 75 år, og der er brug for at styrke det internationale samarbejde. Derfor bakker Venstre helhjertet op om EU. Nogle vil have, at vi skal passe os selv, bygge mure og melde os ud af EU – det er verdens dårligste idé. Vi skal have et tættere samarbejde i EU om migration, klima, terrorisme og andre grænseoverskridende problemer. Kun sådan kan vi løse problemerne.

CV

Jeg bor på Frederiksberg med min hustru, Jane og vores to børn - Valdemar på 14 og Kamma på 19. Jeg er vokset op alene med min mor i en toværelses lejlighed på Østerbro med kakkelovn og koldt vand i hanen. Jeg er uddannet jurist og har mange års erfaring i det private erhvervsliv. Jeg har siden 1998 siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor jeg i dag er rådmand og 1. viceborgmester.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Der er ingen tvivl om, at højere priser vil få flere unge til at lade være med at begynde at ryge. Og det er lettere at lade være med at begynde, end det er at holde op. Cigaretter skal derfor være så dyre som muligt, uden at det skaber grænsehandel og sortbørshandel.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Privathospitaler er et godt supplement til de offentlige hospitaler, men privathospitaler er ikke et mål i sig selv. Det allervigtigste er valgfrihed - kan det offentlige ikke overholde behandlingsgarantien, så skal man have ret til at vælge behandling på et privathospital - på det offentliges regning.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det skal være meget let at framelde sig, men vi har en mangel på organdonorer, og dette tiltag vil skaffe flere organdonorer. Hvis man selv vil have muligheden for at modtage et organ, så bør man også selv være organdonor.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det er glimrende, at mange spiser mindre oksekød a.h.t. oksekødet, men jeg er kun tilhænger af særlige afgifter på deciderede giftstoffer - så som tobak. I stedet skal vi bruge flere penge på forskning. Der arbejdes ihærdigt på foderblandinger, der reducerer køernes udledning af metan-gasser, som er skadelige for klimaet. Det er langt mere effektivt end en særlig afgift på oksekød.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Ja - det skal vi. Klimakrisen er den største krise, og hvis vi ikke får løst klimakrisen, så har kloden et seriøst problem, som får alt andet til at blegne.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Især i nærheden af drikkevandsboringer.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det er godt, at naturen sikres, og vi har givet mulighed for byggeri ved kysterne, når det sker i en by - det er en helt rimelig balance.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Ikke mindst metroen, som er noget af det bedste, der er sket i hovedstaden nogensinde.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Jeg ser helst, at grænsen for, hvornår man skal betale topskat, bliver sat lidt op. Det er i orden at dem med de allerhøjeste indtægter betaler topskat.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Principielt burde jeg som ægte liberal vel være modstander af Kongehuset - men det er jeg ikke. Det er verdens ældste kongehus og en vigtig fortælling om Danmark. Samtidigt så gør den kongelige familie det ret godt. Dog skal man kunne se det rimelige i ydelserne, og jeg var derfor glad for, at Grevinde Alexandra frasagde sig sin apanage.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Der er blevet sparet for meget på DR. Det er godt, at vi forhåbentlig fik reddet radio 24syv - men jeg hører ikke til dem, der ønsker at smadre DR og flytte en hel masse til provinsen. I tider med fake news er det vigtigt med en stærk public service sektor. Det behøver naturligvis ikke alt sammen være DR - jeg ser meget gerne alternativer - som eksempelvis TV2 og radio 24syv.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Hash er et rusmiddel, som har en række skadevirkninger. Dog kan man ikke dø af hash - modsat både alkohol og tobak, som jo er lovligt. En legalisering af hash - for voksne mennesker - vil føre til et mere kontrolleret salg af stofferne, og det vil fjerne den vigtigste indtægtskilde for banderne. Hash skal beskattes - og pengene skal bruges på afvænning og oplysningskampagner.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Der er områder, der er hærget af kriminalitet i så stor grad, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at få kriminaliteten bragt ned.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Nej - det synes jeg ikke. Jeg anerkender, at kameraer kan bruges i opklaringen af forbrydelser, men jeg bryder mig grundlægende ikke om overvågning, som kan misbruges - ikke mindst hvis optagelserne falder i de forkerte hænder.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Jeg havde helst set, at vi ikke havde haft et egentligt forbud, for som liberal er jeg ikke tilhænger af lovgivning om folks påklædning. Jeg ville have foretrukket, at man ikke kunne få hverken dagpenge eller kontanthjælp, hvis man konsekvent gik med burka eller niqab, for hvis man tildækker sig på den måde, så sætter man sig selv uden for arbejdsmarkedet. Jeg bryder mig på ingen måde om det syn på kvinder, der ligger bag burka og niqab - og jeg mener, at det skal bekæmpes, men et forbud risikerer at virke modsat.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Stoppet er midlertidigt - og når antallet af flygtninge, der kommer af sig selv, er bragt ned, og det samtidigt går godt med integrationen, så skal Danmark igen tage imod kvoteflygtninge. Det bedste ville være, at vi kun tog imod kvoteflygtninge, men det er en løsning, der er vanskelig i praksis.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Nej - integrationsydelsen har fået mange i arbejde - det skal altid kunne betale sig at arbejde - også for flygtninge.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det kommer an på, hvor meget uligheden stiger. Små stigninger er ikke et problem og kan for eksempel skyldes, at priserne på boligmarkedet stiger. Det vigtigste er, at vi som land bliver rigere samlet set - uden at nogen får det dårligere. Men alt for stor ulighed vil være et problem, for det vil skabe en følelse af uretfærdighed, som giver social uro. Danmark er et af de mest lige samfund i hele verden, så det er ikke et problem hos os, men det er det i andre lande.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Kontanthjælpsloftet har været medvirkende årsag til, at rigtig mange er kommet ud på arbejdsmarkedet - ikke mindst flygtninge. Det er rigtig positivt, og kontanthjælpen er fortsat tilstrækkelig stor. Det skal altid kunne betale sig at arbejde - også i et forholdsvis lavtlønnet arbejde.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Nej - kvinder i bestyrelsen er bestemt positivt, men kvinder skal vælges alene på kvalifikationer og ikke for at opfylde en kvote. Jeg kender ingen kvinder, der ville bryde sig om at vide, at de er valgt til en bestyrelsespost, fordi der skulle opfyldes en kvindekvote.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det går rigtig godt i de fleste lande i EU, og derfor er det ikke længere helt så let at rekruttere arbejdskraft fra EU-landene - for folk kan få arbejde til en god løn i deres hjemland. Derfor er der brug for at vi får arbejdskraft fra lande uden for EU - selvfølgelig kun i det omfang, som virksomhederne har brug for den udenlandske arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft er en gevinst for Danmark - problemet er de udlændinge, der IKKE arbejder.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Der skal være bedre test - og der er desværre stadigvæk udfordringer med de nationale test. Men test er vigtige. Det motiverer og det giver læreren et godt redskab, samtidig med at skolens ledelse og kommunen kan bruge testene til at sætte ind med hjælp, der hvor der er behov for det. På Frederiksberg var jeg som formand for Børne- og Undervisningsudvalget med til at indføre kommunale test med stor succes. Vi var en af de første kommuner, der indførte test. Jeg er i øvrigt også tilhænger af karakterer.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Det er fair nok at man giver det en chance, når man har fået en gratis uddannelse. Men hvis man har valgt forkert - eller hvis ens vilkår har ændret sig - så er det fjollet at fastholde nogen i et forkert valg. Vi har brug for unge, motiverede mennesker, der har taget en uddannelse, som de er glade for, og som de vil bruge.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Privatskole skal ikke være et fravalg af folkeskolen, for vi skal have så gode folkeskoler, at ingen vælger dem fra pga dårlig kvalitet. Men det skal være muligt - ikke kun for folk med mange penge - at vælge en privatskole som et godt supplement til folkeskolen.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Ja - det er en kæmpe fordel på alle tænkelige måder. Økonomisk, politisk, socialt. Det giver den enkelte frihed til at søge arbejde også uden for Danmarks grænser. Samtidigt er det helt centralt, at EU er en stærk spiller i verden - både når vi taler klima og sikkerhed - ikke mindst efter at USA med valget af Trump som præsident nærmest har trukket sig fra den internationale arena.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

I takt med at velstanden stiger, så bruger vi flere penge på u-landene. Når der kommer færre flygtninge til Danmmark, så kan vi samtidigt styrke hjælpen i nærområderne.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Desværre er verden blevet et mere usikkert sted, og derfor er det vigtigt, at vi bruger flere penge på forsvaret - ikke færre.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Principielt burde jeg nok mene det - som ægte liberal - men det gør jeg altså. Vi har en pragmatisk folkekirke med højt til loftet og plads til os alle. Det kan jeg egentlig meget godt lide.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Jeg har aldrig været tilhænger af hverken amter eller regioner. Danmark er ikke så stort, at vi har brug for tre administrative og politiske led. Stat og kommune er rigeligt.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Jan E. mener:

Nej - der er skabt balance i Danmark med det antal, der allerede er flyttet ud.

Hvor enig er du med Jan E. Jørgensen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen