Klaus Riskær Pedersen


Fakta

Alder
65 år
Beskæftigelse
Partileder
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

LinkedIn
Twitter
Facebook

Klaus Riskær Pedersen fik det højeste stemmetal blandt Partiet Klaus Riskær Pedersens kandidater

3.067 vælgere stemte personligt på Klaus Riskær Pedersen ved folketingsvalget d. 5. juni 2019. Det svarer til 70 % af Partiet Klaus Riskær Pedersens stemmer i Københavns Storkreds og er det højeste personlige stemmetal blandt alle Partiet Klaus Riskær Pedersens 16 opstillede kandidater. De 3.067 personlige stemmer rakte ikke til valg, da Partiet Klaus Riskær Pedersen ikke kom i Folketinget.

I samtlige storkredsens 12 opstillingskredse blev Klaus Riskær Pedersen sit partis største stemmesluger. Bedst gik det ham i Sundbyøster-kredsen, hvor 280 vælgere satte deres kryds personligt ud for hans navn. Det dårligste resultat fik han i Falkoner-kredsen, hvor han blot fik 151 stemmer og blev overgået af 22 andre kandidater.

98 % af partiets personlige stemmer
Partiet Klaus Riskær Pedersen fik 1,0 % af stemmerne i Københavns Storkreds, 0,2 procentpoint mere end på landsplan. 71 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de to opstillede kandidater, heraf gik hele 98 % til Klaus Riskær Pedersen. Partiet Klaus Riskær Pedersen kom ikke over spærregrænsen, og opnåede derfor heller ikke repræsentation i Folketinget. For at komme over spærregrænsen kræves det, at partiet i hele landet opnår mindst 2 % af de afgivne gyldige stemmer. Et kredsmandat i Københavns Storkreds krævede ved folketingsvalget 2019 22.606 stemmer, Partiet Klaus Riskær Pedersen fik 4.382.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Gå til www.stilop.dk

Politiske mærkesager

National mærkesag

Skat, Klima & Familie
Rødt konservativt politisk idégrundlag. Skat skal balanceres, så befolkningen ikke betaler 8 ud af 10 skattekroner. Danske erhvervsvirksomheder skal ikke betale det hele, men udenlandske virksomheder og finans skal også bidrage til vort fællesskab. Klimaindsats skal være konkret og ikke snak og tomme symboler. Familier & privatliv skal beskyttes bedre.

Lokal mærkesag

Klimafond
Klimafond, der skal tilbyde landmænd en 'klimapakke', hvor de lettes for dyr bankgæld mod at sikre holdbarhed i deres produktion. Finansiering af generationsskifte i landbrug, så kvalitet og dyrevelfærd kommer i centrum. Dansk fødevareindustri trækkes op af 'værdikurven' og væk fra lavkvalitetsmasseproduktion til skade for klima og dyrevelfærd.

EU-mærkesag

EU-kapitaldirektiv åbnes op
Efter Brexit skal EU-kapitaldirektivet åbnes op og genforhandles. Banker skal brydes op i kundebanker, investeringsbanker og realkredit flyttes ud af bankkontrol. Der skal prisloft over bidragssatser.

CV

https://da.wikipedia.org/wiki/Klaus_Risk%C3%A6r_Pedersen
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Adfærdsregulerende afgifter har social slagside. Jeg ønsker tobak, stærk alkohol og cannabis solgt fra særlige licensbelagte udsalgssteder og væk fra den almindelige detailhandel.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Vi skal styrke den offentlige produktion af sundhedsydelser. Ansatte i sundhedssektoren skal have mere selvstyre, selvansvar og dermed bedre arbejdskvalitet. Ledelse flyttes til netværksbaserede kooperative arbejdsfællesskaber. 'New public management' skal reduceres til et minimum. Region Hovedstaden og Sjælland skal omstruktureres.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Det forudsætter dog pårørende samtykke efter en konkret vurdering af den samlede situation.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Vi kan ikke benytte afgifter til adfærdsregulering, da de vender socialt skævt og har begrænset virkning og blot bliver en ekstra skat på de velstillede, der køber, som de altid har gjort. Til gengæld kan der arbejdes med afgiftsystemet i relation til bæredygtig produktion og opfyldelse af kriterier for dyrevelfærd.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Klimafond skal omlægge landbrugets gæld mod bæredygtighed. Hurtigt. Krav til benzinselskaber om, at de SKAL oprette el-ladestandere. Hurtigt. Og Danmark skal sammen med den private sektor udvikle en produktion af biobrændsel, så flyselskaber kræves at benytte biobrændsel ved påfyldning i Danmark. Skibsfarten skal over en årrække overgå til hybride systemer efter aftale med rederier.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Jeg vil indføre en 'Klimafond', hvor vi laver en 'klimapakke', som vi kendte det fra 'bankpakkerne': men her til fordel for klima og ikke banker! Vi gældsomlægger landbrugets gæld til pengeinstitutter (341 mia.) som med bankpakkerne. For at få afdragsfrie lån og lav rente er det noget-for-noget: konkret sikring af holdbarhed og omstilling baseret på konkrete point, der optjenes. Det er ikke et valg men en forudsætning for samfundets bistand med gældsomlægning. Klimafonden vil på denne vis sikre, at dansk landbrug over en kort årrække skaber holdbarhed. Generationsskifte skal lettes, så yngre landmænd kan flytte dyrehold op af værdikurven, så vi i Danmark får en gradvis omstilling af vor fødevareproduktion fra masseproduktion til høj-kvalitet/høj-værdi økologisk produktion med dyrevelfærd i centrum.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Den danske kystlinje skal bevares og sommerhusregel opretholdes. Vi har set rigeligt i de store byer til, hvad der sker, når penge rykker ind, og mennesker må flytte ud, fordi priser presses i vejret. Danskere skal have mulighed for at købe sommerhus uden at konkurrere med andre EU-borgere.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Kollektiv trafik er et afgørende punkt. Jeg går ind for, at pendlere og regionaltog gøres gratis. Internationale togstrækninger skal betjenes af et serviceselskab, der tilbyder konkurrencedygtige priser og langt bedre kvalitet i vogne og afgange til alle EU-distancer. EU-tilskudsmidler skal mobiliseres, og vi skal arbejde for paneuropæiske togprojekter og standardisering.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Personbeskatningen skal reduceres voldsomt for alle befolkningsgrupper, hvorved topskatten også falder. Skatten skal i stedet betales af udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, af finanssektor og danske virksomheder, der i dag ikke betaler selskabsskat. Derved skal selskabsskatten på danske virksomheder, der i dag samler hele regningen op, dermed også sænkes.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Kongehusets budget er belastet med store omkostninger til bygningsdrift og vedligeholdelse samt ceremonielle omkostninger, der samlet styrker vort land og vor turisme, ligesom Kongehuset er en vigtig bidragsyder til landets eksport. Kongehuset er en god investering.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Det spørgsmål kan ikke besvares. Det er for upræcist. Der er ikke blanko-finansiering af noget. Alt skal have sin begrundelse i bagvedliggende behov, men retningen skal være borgerstyret og ikke styret af særlige interessegrupper.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

CBD som kosttilskud (<1% THC) skal handles frit. Rekreativ brug (privat) baseret på hjemmeproduktion af op til ca. 500 gr. topskud skal være tilladt baseret på cannabis sativa eller indica og ikke industrihamp. Men særlig liste over godkendte genetikker skal lægges til grund. Brug af THC i højere doser som medicinsk cannabis (smertebehandling) skal fortsat være receptpligtig, men med øgede offentlige tilskud, så man kan bistå med afmedicinering fra de syntetiske og kemisk fremstillede produkter i den farmaceutiske industri.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Helt uacceptabelt, og en tilsidesættelse af fundamentale borgerrettigheder. Vi skal løse ghettoområder på anden vis. Og med andre instrumenter sikre, at vi kan fange socialt udsatte unge meget, meget, meget tidligere i deres liv og hjælpe dem igennem.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Der er for meget overvågning i det hele taget.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Der er tale om så små befolkningsgrupper, at det er symbolpolitik at gribe ind. Forbud går ud over kvinder, der dermed ikke kan bevæge sig frit. Lovgivningen skal rulles tilbage.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Ja, vi skal leve op til vore internationale forpligtelser. Det er et humanitært og moralsk anliggende, men i et omfang, der kan sikres fuld bistand og integration, da de alligevel ikke kan forudses at rejse hjem igen. Så vi skal have det bedst mulige ud af en svær situation, hvor vi hjælper andre i nød. Der skal dog laves omfattende lokal screening af den enkelte tilflytter, baggrund, historik samt interview m.v., før vi modtager den enkelte flygtning (familie). Sikkerhed skal være i top. Ellers nej.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Uligheden er steget. Formuer er skabt i ejendoms-, aktie- og obligationsmarked siden finanskrisen, og den almindelige dansker har intet set i real lønstigning. Skattesystemet skal omlægges, så det ikke er befolkningen, der skal betale 8 ud af 10 skattekroner, men at erhvervslivet, udenlandske selskaber og finans tager deres fair andel. Derigennem skal befolkningen sikres markante stigninger i de disponible indkomster hvert år over en 10 års omstillingsperiode.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Jeg arbejder samlet set for, at man ved en omlægning af skat fra befolkning til udenlandske selskaber, finans og større andel til danske virksomheder, der i dag ikke betaler selskabsskat, vil se, at rådighedsbeløb efter skat stiger for befolkningen. Dermed opstår der reel konkurrence til passiv forsørgelse. Ved denne forskel vil det være mindre sandsynligt, at man er på overførselsindkomst, hvis man overhovedet kan undgå det. Dermed slækkes behov for kontrol, og muligheden for, at vi dermed kan indføre en fast borgerløn for alle overførselsindkomstmodtagere og pensionister, åbner sig op.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Man skal ansætte meritbaseret og efter kvalifikationer og ikke efter køn, etnicitet eller religion. Kvinder er af sig selv konkurrencedygtige og behøver ikke særbehandling og ønsker det helt sikkert ikke.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Test skal bruges til at validere generel dannelse og ikke blot faktuelle egenskaber. Folkeskolen skal genskabe børn og unge som fulde og hele i et fællesskab, hvor konkrete kompetencer er en del af paletten, men ikke det, der udelukkende styres efter. Kreativitet, selvstændighed og idérigdom er de kompetencer, der skal udvikles, og test sikre, at de opnås.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Finansiering af indhold i folkeskolen må genetablere dens centrale placering. Folkeskolen skal styrkes på næsten ethvert tænkeligt område for at modvirke det skred, der har fundet sted, samt sikre engagement og gode arbejdsforhold også for undervisere og lærerstab.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Retsforbehold og nej til Euro opretholdes. Forsvarsforbeholdet kan ophæves. Diverse unionsprojekter skal Danmark stå uden for (herunder bankunionen). Jeg går ind for, at banker skal opdeles i kundebanker, investeringsbanker og realkredit, samt loft over bidragssatser i realkreditten. Ved den omlægning formindskes risikoen for systemiske sammenbrud af store banker, og vi behøver derfor ikke være en del af en bankunion eller andet.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Vi skal i samarbejde med andre europæiske lande (uden om EU) sikre en hurtig overførsel og retning af ressourcer, så det sikrer økonomisk udvikling i områder, hvorfra immigrationen er høj (i Afrika). Vi skal nøje vurdere i regi af EU, om vi kan lempe på handelshindringer og fjerne toldsatser, så lokale industrier i Afrika kan udvikle sig organisk og skabe lokal vækst. En omlægning af EU's landbrugspolitik er under alle omstændigheder påkrævet i relation til klimaomstilling, og ved at rykke europæisk vegetabilsk og animalsk produktion op i værdikæden (bedre kvalitet/holdbarhed/dyrevelfærd) kan der åbnes for import på andre områder fra Afrika. Derudover skal udviklingsbistand hele tiden tænkes ind i konkrete projekter, hvor vi er tovholdere og slipper pengene på basis af konkret fremgang, så de ikke kan omdirigeres og ender i lommen på korrupte politikere i disse lande.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Forsvaret involveres i mange nytteløse internationale operationer, men det er ikke det samme som, at vi ikke skal have et stærkt forsvar.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Folkekirken skal udskilles, og der skal stilles klare krav op i en 'public service'-kontrakt. Folkekirken på finansloven, og kirkeskat afskaffes. Folkekirken skal inddrages i lokalt socialt arbejde og blive en del af visitationen til hjælp og bistand. Kirken skal være i stand til at levere nærhed, omsorg og 'en krammer'. Der er intet andet sted, vi kan levere netop det. Og det er, hvad mange i nød og fortvivlelse kan have brug for. Kirken må tage sig sammen og sikre, at den kan levere fællesskabsværdier i samarbejde med en folkeskole, der også skal have ny kraft. Sammenhængskraft og ansvarlighed for vort fællesskab står på skuldrene af vor folkeskole og vor folkekirke.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Hvis man nedlægger regioner, kan man formentlig klare sig med 4 sundhedsforvaltninger. En mulighed er også, at vi lader de velfungerende regioner fortsætte, som de gerne vil og under demokratisk kontrol, mens vi nedlægger Region Hovedstaden og Region Sjælland, så vi kan få styr på drift og Sundhedsplatform.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Klaus mener:

Helt uenig. Der skal ikke ske en yderligere udtømning af Hovedstaden. Men der skal skabes nye aktiviteter, og mange af disse kan fint udvikles i andre dele af landet. Men det svækker vore institutioner i årevis med udflytning og er et groft indgreb i de ansattes rettigheder.

Hvor enig er du med Klaus Riskær Pedersen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen