Gert Lassen


Fakta

Alder
55 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Opstillet i
2015

Læs mere

www.facebook.com
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Løsgængeren Gert Lassen fik 259 stemmer

Gert Lassen var opstillet som løsgænger i Nordsjællands Storkreds, hvor han fik 259 stemmer. Der var opstillet 13 kandidater uden for parti ved folketingsvalget i 2019, heraf to i Nordsjællands Storkreds. Gert Lassen fik det næstlaveste stemmetal, blandt løsgængerne i sin storkreds. For at blive valgt som løsgænger kræves et stemmetal svarende til et kredsmandat. Et kredsmandat i Nordsjællands Storkreds kostede ved folketingsvalget 2019 19.993 stemmer. Det er kun sket to gange, at en kandidat uden for partierne er blevet valgt ind i Folketinget: Det skete for Jacob Haugaard i 1994 og Hans Schmidt i 1953.

Nordsjællands Storkreds er inddelt i 6 opstillingskredse. Hver tredje af Gert Lassens personlige stemmer blev afgivet i Hillerød-kredsen. Færrest stemmer (26) fik han i Helsingør-kredsen.



Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Det frie liv, den gode og rene natur, kernefamilien, sammenhængskraften, nærheden, ærligheden og kærligheden og ikke mindst god moral og samfundets sunde etiske fællessyn og fællesskabsfølelse er alle værdier der er i frit fald i vores samfund. Jeg kæmper for at genoprette disse så vigtige værdier for fællesskabet og ikke mindst for vores skrøbelige samfund. SANDHEDEN ER VEJEN FREM.

Politiske mærkesager

National mærkesag

RENT MEL I POSEN - RENT VAND I HANEN - FJERN 5G FRA BANEN!
"FLAMMEN OG CITRONEN" alias Mads Palsvig og undertegnede Gert Lassen er nutidens demokratiske Frihedskæmpere, der som løsgængere, tager kampen op imod nutidens forbrydere der er igang med at udslette alt levende liv på jorden. Kampen mod BANKSTERS, GANSTERS, KORRUPTE POLITIKERE, LOBBYISTER OSV er således igangsat.......... VI KÆMPER FOR FLORA, FAUNA & (WO)MANKIND !

Lokal mærkesag

Decentralisering af samfundet.
Nærhed skaber tryghed, fællesskab og identitet. Kommunesammenlægningerne fra 2007 skal "rulles" tilbage. Midlerne, budgetterne og beslutningskompetence skal tilbage til borgerne i nærmiljøet i lokalsamfundene.

EU-mærkesag

UD AF EU - DAXIT
EU er ikke demokratisk, men styret af en Kommission, derfor ønsker vi en DAXIT. I dag har Europa-Parlamentet stort set intet at skulle have sagt. Det er den ikke-folkevalgte Kommission, der træffer alle beslutninger og laver alle lovene. I sin nuværende opbygning er EU ikke demokratisk og JFK21 – JordenFrihedKundskab kan ikke støtte denne udemokratiske konstruktion. Vi vil stemme for et DAXIT.

CV

Har været gift i 26 år. 2 voksne drenge. Gennemført Ironman, Vasaløbet m.v. Spiller dagligt fodbold. Har aftjent værnepligt i Livgarden. Har siddet på alle sider af skrivebordet i diverse private virksomheder herunder DFDS, B&W Skibsværft, COWI, COLUMBUS IT m.fl. Har været selvstændig erhvervsdrivende siden 2001 med LASSEN.BIZ, SMARTFLOWER.DK og familiens herretøjsbutik. Stifter af Folkelisten.dk
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ryge, drikke og spisevaner er en personlig sag, men da sundhedsvæsenet og tilhørende omkostninger forbundet med driften heraf er vores alle sammens fælles sag og da vi samtidig ved at rygning har en skadelig virkning på vores helbred, så vil det være gavnligt at forsøge at fremme sundheden ved at pålægge "sundhedsafgifter" på cigaretforbruget.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ligesom vi også er modstandere af at finanssektoren driver Danmarks finanslovgivning og dermed landet, er vi også modstandere af at ligge danskere sundhed i hænderne på de profitoptimerende Privathospitaler. Det er de nye 4 offentlige Superhospitaler der fremover skal "drive" sundhedsvæsenet og disses specialer, hvortil lokale skadestuer og sygehuse skal re-etableres i alle landets kommuner. ALLE HAR RET TIL ET OFFENTLIGT SUNDHEDSSYSTEM men kan naturligvis vælge, på egen regning, at købe sig til private sundhedsydelser, operationer osv.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Er du menneske eller maskine ? Vi skal ikke lave vores verden om til en "body-shop" hvor du ligesom hos din bilmekaniker får skiftet udstødningen eller luftfiltret og så blot kører videre i samme spor med hovedet under armen. Organdonation er dog kommet for at blive, så dem der ønsker at levere "body-parts" til "body-shoppen" skal naturligvis kunne tilmelde sig denne ordning. Men nej.....ingen skal være født ind i organdonorregistret og bør heller ikke være tvangsindlagt til at tilhøre og bidrage folkekirken med kirkeskat. MAN SKAL SÅLEDES AKTIVT SELV TILMELDE SIG GIVNE ORDNINGER!

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Kød og oksekød er kommet for at blive og det er udbud og efterspørgsel der skal regulere priserne på vores varer! Vil samfundet reducere efterspørgslen på oksekød, så skal holdningsbearbejdelse og forståelse for oksekødets klimabelastning kodes ind i vores borgerne, gerne startende i folkeskolen.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

UDEN SOL INGEN VIND! Danmark skal se at komme ind i kampen igen, så vi igen kan indtage førersædet i kampen for GRØN OMSTILLING, der jo så kan være Danmarks næste "Guldkalv". Således skal indsatsen på solcelleområdet i den grad styrkes og solcelleloven skal åbnes op/liberaliseres så det alle danskere også kigger til SOLEN og ikke blot til VINDEN og dens subsidierede VESTAS aktier!

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Alle sprøjtemidler, kemikalier, pesticider mv. skal forbydes ved lov. Bæredygtig og økologiske landbrug skal opprioriteres og deres fødevarer skal oms-fritages (moms laves om til oms). Konventionelle landbrug vil således løbende blive omlagt og levere de varer rene råvarer som samfundet i stigende grad efterspørger og har brug for.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Det skal ikke gives tilladelse til at opføre nyt byggeri ved kystnære områder og ved ubebyggede grunde ved kysterne. Nyt byggeri kan dog erstatte gamle nedrivningsklare bygninger på eksisterende matrikler i kystnære områder.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ja kollektiv trafik skal fortsat udvides og udvikles grundet vores tiltagende trængsel på vejene og ikke mindst pga klimatruslen da udslip af CO2 mv fra fossile brændstoffer mv

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Indkomstskatten fjernes gradvist....I stedet forhøjes arbejdsmarkedsbidraget til effektivt 33% af indkomster over DKK 120.000. Idet bundfradrag for arbejdsmarkedsbidrag indføres og sættes til DKK 120.000. Således betales 0% i skat af de første kr 120.000 man tjener. Værdien af personlige fradrag forsvinder og alle mennesker får en marginal skatteprocent på 33%. Det er målet at arbejdsmarkedsbidraget skal fjernes fuldstændigt, i takt med at de Offentlige Finanser forbedres. Således bør mennesket hverken betale rente eller indkomstskat på sigt. Ressourcer, forbrug, OMS og digitale pengetransaktioner beskattes i stedet. ——————- KOMMENTAR: Indkomstskat blev i sin tid indført for at finansiere krig og betale renter. Vi ønsker absolut ikke at føre krig på nogen måde med undtagelse af selvforsvar, hvis vi bliver angrebet. Ligeledes bør mennesker slet ikke betale renter (se mærkesag nr 2). Vi ønsker at fjerne indkomstskatten, da det begrænser menneskets frihed til at råde over sin egen tid og produktion. Det fremføres, at indkomsskatten bidrager til social retfærdighed, men hvis man stopper op og gør status, så kan man konstatere, at det modsatte er sket. Færre og færre mennesker ejer mere og mere, og middelklassen bliver mindre og mindre. I stedet mener vi man bør beskatte forbrug, ressourcer og digitale pengetransaktioner. Herudover vil en stor del af statens indtægter komme via den enorme tilvækst og multiplikatoreffekt, som pengeskabelsen vil bidrage til, når den kommer alle mennesker til gode, i stedet for som i dag hovedsageligt går ind i mursten til gavn for ejendomsspekulanter (se mærkesag nr 1). I første omgang laves blot en omlægning af indkomstskatten, således at værdien af alle fradrag bliver til 0%. Beregning af skatten for indkomster over kr 120.000: 50 til skat+100 i indkomst= 50/150 = 1/3 = 33% af indtægter over DKK 120.000. Arbejdsmarkedssatsen sættes til 50% for indkomster over kr 120.000, hvilket vil give en effektiv skatteprocent på 33%. Bundfradraget giver 0% skat op til DKK 120.000. Og derpå en flad skatteprocent på effektivt 33% af indtægter over kr 120.000. Denne skat nedsættes løbende over en så kort årrække som muligt indtil den rammer 0%. Det er en skrøne, at indkomstskatten bidrager til social retfærdighed. Det er et værktøj, der bliver brugt til at spille vælgerne ud imod hinanden i en falsk rød/blå opposition. Skat lidt op det ene år, lidt ned det næste, imens tages fokus væk fra det vigtige: Pengeskabelsesprivilegiet, digitale omsætningsafgifter og OMS. Pengeskabelsesprivilegiet og digitale omsætningsafgifter på penge vil bidrage meget mere til at alle kan have et værdigt liv, simpelthen ved at løfte bundindkomstniveauet betragteligt samt sikre en stabil økonomisk vækst ved en mere hensigtsmæssig pengeskabelse til gavn for hele samfundet.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Kongehuset er Danmarks bedste repræsentantskab for danske værdier og den investering danskerne bruger på at "vedligeholde" Kongehuset kommer mangefold igen i internationale erhvervsaftaler og ordrer og ikke mindst i turistindtægter for den stigende strøm af turister der vil besøge verdens ældste monarki, HC Andersen og vores "fairytales" om en idylliseret forsvunden tid.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

“Public Service Forpligtelser” skal forstås bogstaveligt. Medierne må fremover ikke lyve. Hvis medierne lyver ved en fejltagelse, skal det trækkes tilbage i samme omfang som løgnen blev udbredt. Når mainstream medier lyver, herunder spreder løgne, der fører til krigsførsel på et falsk grundlag, også kaldet krigspropaganda, koster det millioner af mennesker livet. Hvis der er såkaldt “fake news” på sociale medier koster det ikke millioner af mennesker livet, derfor skal alle have udbredt adgang til at ytre sig frit på sociale medier. Privatejede sociale medier må ikke begrænse abonnenternes ytringsfrihed. Der arbejdes internationalt for at personer og virksomheder maximum må eje een avis/TV-station/Radio-station hver. Danske aviser, der ejes af udenlandske personer eller virksomheder, skal skrive det på forsiden. Film og musik skal rates fra 1 – 10 for sit indhold af satanistisk propaganda. Alle borgere skal kunne kræve at TV og aviser dementerer falske påstande og fejlagtige informationer i samme format, som de blev fremsat. Aktive lyttere og seere støttes, og medierne søges decentraliseret såvidt muligt. Eftersom de danske medier er privatejede og ikke føler sig bundet af de uskrevne regler om Public Service Forpligtelser bør mediestøtten enten fuldstændig afskaffes eller også bør den kun gives til mindre lokale medier, for eksempel kunne man støtte med kr 100 per abonnent fra 1.000 abonneter op til 10.000 abonnenter. Således gives fra kr 100.000 op til maksimum kr 1.000.000 i mediestøtte. Dette vil kunne give støtte til lokale mindre aviser og øge diversiviteten i det danske mediebillede, og de store aviser som stort set blot copy paster fra de internationale nyhedsbureauer, bør ikke modtage de mange millioner, de modtager i dag. KOMMENTAR: De danske medier fylder den danske befolkning med løgn. Let beviseligt. Lige fra den grædende Kuwaitiske pige i 1991, der fik startet den 1. Golfkrig, der kostede over 500.000 irakiske børn livet + et utal af voksne, herunder massakren af 130.000 forsvarsløse irakiske soldater, der flygtede fra Kuwait, videre til medieløgnene om, at Slobodan Milosevic var værre end Hitler og havde KZ-lejre med videre. Det viste sig, at det hele var løgn, spundet af Bill Clinton administrationen, for at splitte et velfungerende og velstående land, Jugoslavien, op. Slobodan Milosevic blev pure frifundet ved den internationale krigsforbryder domstol i Haag. USA nægter at den kan retsforfølge amerikanske statsborgere. Vi kan fortsætte med løgnene om masseødelæggelsesvåben i Iraq ved den 2. golfkrig, Gaddafi der skulle have myrdet sin egen befolkning og Assad der skulle have giftgasset sin egen befolkning. Alt sammen pure løgn! Listen er endeløs. Senest den bemærkelsesværdige fuldstændige undladelse af DR og TV2 at kommentere Wikileaks, der ikke har taget fejl i 10 år, afsløringer af Hillary Clintons utallige forbrydelser imod menneskeheden, herunder at Clinton Foundation kun har udbetalt 2% af nødhjælpen på USD 6 Mia til Haiti, resten har Clinton Foundation beholdt. Er der mon ikke een eneste lille journalist på DR og TV2, der har hørt om Wikileaks? Jeg mener ledelsen af DR og TV2 har brudt loven om ”public service”, at de er pligtige at orientere det danske folk med sande nyheder. Og at de øjeblikkeligt bør afskediges, og efterfølgende bør det undersøges om samme ledelse af DR og TV2 kan retsforfølges for at have spredt krigspropaganda og dermed muliggjort og bidraget til krigsforbrydelser og terrorisme.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Hash og Cannabis til medicinsk brug og smertelindring skal (er) legaliseres og kontrolleres som receptpligtig behandling.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Vi ønsker ikke at indføre "smiley-mærkninger" for udsatte boligområder og udmålingen af straf for lovovertrædelser og forbrydelser skal være ensartet i det gangske land. Det ville i givet fald blot betyde at man flytter lovovertrædelserne et andetsteds hen, istedet for at søge at løse problemerne hvor de er og hvor de opstår.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Vi ønsker ikke et udvidet overvågningssystem i det offentlige rum. Det giver borgerne falsk tryghed og i øvrigt så flytter lovovertrædelserne blot andetsteds hen.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

I dette, det 2100 århundrede, har demokratiet og ytringsfriheden sejret i den største del af den åbne verden, herunder i Danmark. Vi er et åbent og ligesindet samfund, hvor mænd og kvinder er lige og hvor ingen bør, skal eller kan være underlagt religiøse dogmer og skismer i det offentlige rum og således ej heller med ret kan bære burka, niqab, maske, hættetrøje eller anden beklædning der bevidst skjuler ansigtet.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Danmark byder alle arbejdssøgende indvandrede og familie flygtninge m.v., der af egen fri vilje ønsker at bosætte sig, søge arbejde og blive integreret i danske normer og vestlige værdier og således vil lære og acceptere Danmark som deres nye hjemland. Dette dog for egen regning de første 5 år, hvorefter man gradvist vil kunne blive integreret og introduceret til det danske velfærdssystem.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Danmark byder alle arbejdssøgende indvandrede og familie flygtninge m.v., der af egen fri vilje ønsker at bosætte sig, søge arbejde og blive integreret i danske normer og vestlige værdier og således vil lære og acceptere Danmark som deres nye hjemland. Dette dog for egen regning de første 5 år, hvorefter man gradvist vil kunne blive integreret og introduceret til det danske velfærdssystem.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Feudale tilstande er på vej tilbage. Magteliten og magthaverne og deres allierede venner og lobbyister i Brussels og Strassbourg raner i hastig stigende fart mere magt og mere velfærd til egne rækker og egne off-shore konti, alt imens almindelige borgere, arbejdere, vælgere m.v. over hele Europa, i større og større grad, bliver fanget i Hamsterhjulet og samtidig bliver slaver af realkreditinstitutionerne og disse private ejede finanshuses, stigende ejerandele, bidrag, gebyrer osv.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Man skal yde for at kunne nyde.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Professionel virksomhedsledelse og bestyrelsesarbejde har intet med køn at gøre. ... "may the best Wo-Man win!"

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Rette mand til rette job. Arbejdsmarkedet og handlen er global og således grænseoverskridende. Ligeså skal arbejdskraften og efterspørgslen åbnes og globaliseres og være åben for alle.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Test er kun til for at inddele befolkningen i grupper...og det er usundt. Unge skrøbelige folkeskoleelever skal ikke inddeles i A,B og C hold, hvorfor fagtest og nationale sammenligningstest skal reduceres til et minimum, dog afsluttende med Folkeskolens afsluttende afgangseksamen, der indikerer lidt om i hvilken retning du skal kigge i for det kommende voksenliv.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Når man har taget sin første primære uddannelse så bør der indføres hel eller delvis brugerbetaling, såfremt man søger videre i et nyt uddannelsesforløb. Vi kan ikke leve af "evighedsstudenter" når erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Det er også først når du kommer ud i den virkelige verden "I livets skole" at du begynder at lære nødvendige færdigheder til at kunne begå dig og sikre forsørgelse på egen hånd for dig og dine.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Vores offentlige fællesskab og fælles kasse skal ikke finansiere private skoler. Fællesskabets kasse er til for at sikre bredden og ikke eliten. (Eliten skal nok klare sig alligevel)

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

NEJ! EU er styret af en ikke folkevalgt Kommission Danmark skal ikke deltage i udemokratiske supranationale økonomiske sammenslutninger. EU er ikke demokratisk, men styret af en Kommission, derfor ønsker vi en DAXIT. I dag har Europa-Parlamentet stort set intet at skulle have sagt. Det er den ikke-folkevalgte Kommission, der træffer alle beslutninger og laver alle lovene. I sin nuværende opbygning er EU ikke demokratisk og JFK21 – JordenFrihedKundskab kan ikke støtte denne udemokratiske konstruktion. Vi vil stemme for et DAXIT. Og efter et DAXIT lave bilaterale aftaler, der ikke fratager Danmark sin suverænitet til at bestemme over sit eget område uden indblanding fra ikke-folkevalgte bureaukrater i et andet land. • a. I et potentielt Europæisk samarbejde bør Kommissionen udelukkende udføre administrativt arbejde. • b. Ministerrådene bør udelukkende være samarbejdsorgan med henblik på at udføre et folkevalgt Europa-Parlamentets beslutninger så effektivt som muligt. • c. ECB (den Europæiske Centralbank) underlægges Finansministrene i Ministerrådet. Kommentar: George Soros besøgte EU Kommissionen 42 gange i 2017.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Nej, pengetilførsel til udviklingsprojekter ryger i de forkerte lommer. Fremover skal Danmark udelukkende yde humanitær bistand i form af fysisk tilstedeværende manpower der bidrager med knowhow og ledelse.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ja, vi skal ikke fortsat finansiere en optrapning hvorfor forsvarsbudgettet, alt andet lige, har toppet. Danmark kan ikke deltage i krige, medmindre et flertal i befolkningen har afgjort det ved en folkeafstemning + efterfølgende godkendt ved et flertal i FN. Danmark kan naturligvis forsvare et direkte angreb. Alle der stemmer for at angribe et andet land stiller sig til rådighed for militærtjeneste. NATO-landene pålægges i fællesskab at betale for en fuldstændig reetablering af ødelagte bygninger og natur i de lande, de har angrebet – så vidt muligt med brug af lokalt erhvervsliv. NATO-landene hensætter passende beløb til investering i studier i, hvorledes man renser naturen for effekten af våben, man har brugt. Alle lande – også NATO-landene – skal overholde Genève-Konventionen for krigsførelse. Borgere fra alle lande – også NATO-landene – skal kunne retsforfølges for krigsforbrydelser ved den internationale domstol i Haag. Økonomiske sanktioner mod lande med tortur og dødsstraf. Det er skammeligt, at Danmark har deltaget i samtlige beviseligt ulovlige, krigsforbryderiske, plyndringskrige startet af USA og NATO i de sidste 15 år. Alle disse krige har det tilfælles, at de er blevet startet på en intens kampagne af beviselige medieløgne. Det må slutte, og der skal nedsættes en kommission, der undersøger, om der er foretaget tilstrækkeligt med kriminelle handlinger til at sigtelse kan rettes for den internationale domstol i Haag. Dette gælder helt specifikt politikere og ledende personale i medieverdenen.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ja Staten er sekulær. Danmark kan på ingen måde regeres af religion. Denne regel gælder for politikere, dommere og ledende embedsmænd i det offentlige. KOMMENTAR: Her tænkes specielt på medlemmer af hemmelige loger, hvor medlemmerne skal sværge troskab med sit liv over sin familie og sit land til logen, sekten og alle der har en højere grad end dem selv, og hvor når man kommer højt nok op i graderne får at vide at det er Lucifer man tilbeder. Det er indenfor Kristendommen frimurerne og illuminati, indenfor katolicismen er det Knights Templars og Jesuitter, indenfor jødedommen er det de jøder, der følger Talmud bogstaveligt også ofte kaldet Shabbatei Zevi følgere og Chabad Lubavitcher, og indenfor Islam er det wahabiister og Muslim Brotherhood. Alle ordentlige fredelige kristne, muslimer, jøder og andre trosretninger, herunder atheister/scientister, deister og agnostikere, der alle har tilfælles at de bekender sig til at lave verden bedre, og som ikke har sværget hemmelig troskab og lydighed andetsteds, er naturligvis velkomne i offentlige hverv, sålænge deres tro er noget de praktiserer uden for deres arbejdstid. Igen man kan ikke sværge troskab til en eller anden kendt eller ukendt person eller magt og påstå, at man kan varetage befolkningens interesser med fuld habilitet, hvis man tilhører en af ovennævnte luciferiske sekter og loger. Hele den danske befolkning, troende og ikke-troende, opfordres til at bede de overvejende muslimske lande om tilgivelse for de kriminelle gerninger et enigt Folketing har udført på vores lands vegne i de ulovlige angrebs – og plyndringskrige, som alle skete og lykkedes gennemført ved hjælp af intense medieløgne. Der er brug for aktiv brainstorming om, hvorledes vi bedst kan kompensere disse lande og således genoprette vores identitet som et fredeligt næstekærligt folk baseret fra gammel tid på kristne værdier i vores identitet, herunder ikke mindst: Du må ikke slå ihjel.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Ja, Regionerne er et overflødighedshorn af DJØFFERI og bureaukrati i den offentlige sektor. Sæt DJØFFERNE fri og lad dem sive over på det private arbejdsmarked, der "alt andet lige" hungrer efter "boglige" teoretiske kompetencer ;-)

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Gert mener:

Offentlige og statslige arbejdsplads skal og vil opstå naturligt i landdistrikter og mindre byer udenfor Hovedstaden og de store byer, når vi decentraliserer samfundet. Antallet af regioner eller amter skal øges til 20, og antallet af kommuner forhøjes til 300. Kommunerne opdeles i lokale enheder med i alt 1756 lokalråd, der skal have et selvstændigt økonomisk asnsvar og således medvirke aktivt til samfundets drift. Alle beslutninger træffes så lokalt som muligt. • a. Ca. 35 arbejdspladser foreslås udlagt fra stat, amt og kommuner til hvert lokalråd/sogneråds administration. • b. Posthusene genåbnes med mindst et i hvert sogn, hvor man kan modtage pakker og have sin Folkeejede Nationalbankkonto. Således skabes flere arbejdspladser på landet, hvor folk bor, hvilket også giver mindre forurening, idet der bliver mindre transport mellem hjem og arbejde. • c. Borgerne får frit valg mellem virtuel service eller fysisk service af offentlige myndigheder. Det skal være muligt for en borger at kunne henvende sig fysisk i stat, amt, kommune og sogn og få enhver form for service, der i dag ofte kun tilbydes elektronisk. Alle offentlige hjemmesider skal have telefonnumre let tilgængeligt på deres hjemmesider. • d. Med denne decentralisering og ovenstående økonomiske politik (se mærkesag nr 1,2,5, 6 og 7) vil der komme øget aktivitet og beskæftigelse i det private erhvervsliv. Således søges administrationen i den offentlige sektor nedbragt ved naturlig afgang. • e. Øget fokus i den offentlige sektor på overførsel af jobs fra ”kolde hænder” til ”varme hænder”. Det vil sige fra administrationen af et indtil nu stadigt stigende kompliceret regelsæt til flere jobs i aktiv service af borgerne. Der skal hvert år gøres status i såvel stat, amt, kommune og sogn om hvor stor en procentdel af stillingerne går til administration, og hvor stor en del går til direkte service af borgerne. Denne procent bør falde hvert år mange år frem. • f. Der skal være øget adgang til deltidsjobs i den offentlige sektor. Flekstid, nedsat tid og 7/7 ordninger (7 dage arbejde og 7 dages fri) bør også gives som mulighed til de ansatte, hvor det er muligt. —————————— KOMMENTAR: Denne mærkesag er ekstremt vigtig for menneskets frihed. Ved decentralisering vil kvaliteten af den offentlige service blive forbedret markant, fordi det hele bliver meget mere overskueligt, og de, der yder servicen, er tættere på borgeren, hvilket vil gøre det lettere at yde en god service. Om en service er ”god” afgøres af modtageren af servicen! Ligeledes vil gennemsigtigheden i kvaliteten af den offentlige service bidrage til at ressourcerne bliver benyttet med større indsigt, og dermed nemmere for alle lokalt at træffe beslutninger om, hvilke opgaver der er vigtigst at allokere ressourcer til for hvert enkelt lokalsamfund. Denne mærkesag vil gøre mere for integrationen af flygtninge og immigranter, end hvad vores politikere har gjort med de sidste 40 år utilstrækkelige integrationspolitik. Fordi det vil give de enkelte sogn/lokalråd mulighed og økonomisk råderum/frihed til at tilpasse regionale og lokale forhold og langt bedre have mulighed for at integrere de flygtninge og immigranter, der måtte ønske at blive i Danmark. Et land der med vores krigshandlinger ikke har fortjent dem, men bør byde dem velkommen og behandle dem mere end anstændigt. Den nuværende proces med at flytte diverse patentnævn og skat til små byer på landet, er en forkert måde at lave decentralisering. Den slags jobs kræver stor ekspertise og der vil være fordel i at disse ligger i de større byer. Lokalt skal der skabes almindelige arbejdspladser i form af privat erhvervsliv og almindelig drift af den offentlige sektor.

Hvor enig er du med Gert Lassen?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen