Jesper Kiel

Om mig

Jeg brænder for en mere solidarisk og grøn kommune og har siddet i byrådet i tre perioder og tager gerne en tjans til. Jeg vil kæmpe for, at vi får et nyt flertal, så vi kan sætte en ny retning for kommunen. Jeg går også meget op i at vi har en by og en kommune, hvor vi sætter pris på de bevaringsværdige bygninger og på den kulturelle mangfoldighed. Jeg bor i Svendborg med min familie. Jeg elsker når jeg har tid til vores alt for store have, hvor jeg går op i at dyrke økologisk køkkenhave og holder høns.

Fakta

Valgt i
2009, 2013, 2017
Uddannelse
Erhvervsuddannelse
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Alder
52 år

Mere information

svendborg.enhedslisten.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Solidarisk velfærd

Vi skal sikre, at der er tid til omsorg for vores ældre, at der er pædagoger nok i børnehaven og at der er tid velforberedt undervisning i folkeskolen. Vi skal tage hånd samfundets udsatte, det er både solidarisk og grundlaget for at vi alle lever i et trygt samfund.

Grøn omstilling

Vi skal have en plan, så vi er 100% forsynet med vedvarende energi i 2040. Vi skal i den kommende valgperiode have et system med affaldssortering, så en langt større andel går til genbrug og så skal vi udvikle vores natur med mere vild natur og urørt skov.

Mangfoldig kultur

Vi skal understøtte alle de mange kulturelle initiativer, som vokser op nedefra. Det skal vi ude i lokalområderne og det skal vi på Frederiksøen, hvor kulturen skal skabe liv og aktivitet, samtidigt med at vi bevarer en levende havn og de kulturhistoriske værdier.

1

ÆLDREPLEJE

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Information om spørgsmålet

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.


For

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Imod

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

De private firmaer er med til at udhule velfærden, fordi de ofte går konkurs. Det betyder at kommunen hele tiden skal have et beredskab klar til at tage over. Det er dyrt.

2

FRIVILLIGHED

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Information om spørgsmålet

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.


For

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Imod

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi skal bruge frivillige, der hvor der er borgere, som ønske at lave et stykke frivilligt arbejde, men vi må aldrig være afhængige af de frivillige, det er en glidebane.

3

KOMMUNESKAT

Kommuneskatten skal sænkes

Information om spørgsmålet

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.


For

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Imod

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Jeg mener godt vi kunne betale lidt mere i skat for at bevare velfærden, men jeg ville gerne ændre vægten, så vi betaler mindre i personskat og tilsvarende mere i grundskyld. På den måde ville de mest velhavende husejere bidrage mere.

4

ERHVERV

Virksomheder skal betale færre afgifter til kommunen

Information om spørgsmålet

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.


For

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Imod

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Virksomhederne betaler stort set ingen afgifter i Svendborg, de burde bidrage list mere.

5

ØKONOMI

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Information om spørgsmålet

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.


For

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Imod

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Der er blevet sparet mange gange. Det er ganske lidt, vi kan spare uden at det rammer velfærden.

6

FOLKESKOLE

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Information om spørgsmålet

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.


For

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Imod

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Det er vigtigt, at vi har en god planlægning, så vi skaber boligområder med blandede boliger og dermed en bred social sammensætning. Men jeg er modstander af generelt at flytte børn til skoler langt fra deres lokalområde.

7

DAGINSTITUTIONER

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Information om spørgsmålet

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.


For

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Imod

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

God idé, det vil kunne sætte en stopper for de uendelige nedskæringer.

8

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på forbedring af veje

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.


For

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Imod

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Jeg synes vi har et fint niveau i dag, hvor vi faktisk over en årrække vil fastholde eller hæve standarden på kommunens veje

9

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.


For

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Imod

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Alle andre partier end Enhedslisten valgte ved budget 2018 at skære i midlerne til cykelstier. En helt forkert beslutning

10

FLYGTNINGE

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Information om spørgsmålet

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.


For

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Imod

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi ville fx fint kunne rumme vores andel af kvoteflygtninge, det ville blive til 5 personer om året, det ville ikke være nogen stor opgave.

11

INTEGRATION

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.


For

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Imod

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Mig bekendt tager institutionerne ikke særlig mange hensyn. Men selvfølgelig skal man kunne undgå svinekød, gluten og hvad det nu eller kan være. Det finder institutionerne fint nogle pragmatiske løsninger på.

12

KULTUR

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Information om spørgsmålet

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.


For

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Imod

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Det er blevet skåret en del på kulturen. Vi skal holde fast i de lokale biblioteker og støtten til forsamlingshuse og andre kulturinstitutioner.

13

IDRÆT

Kommunen skal betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​

Information om spørgsmålet

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.


For

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Imod

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Rigtig mange børn i fattige familier er ramt af kontanthjælpsloft mm. De børn bliver frataget muligheden for at dyrke en fritidsaktivitet, det skal kommunen sikre at de får mulighed for.

14

ÆLDRE

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Information om spørgsmålet

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.


For

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Imod

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi skal passe på at velfærden ikke bliver udhulet, fordi man bare kan købe sig fri til et bedre niveau. Men jeg vil ikke udelukke, muligheden for ekstra ydelser, det skal bare gøre med megen omtanke

15

MILJØ

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Information om spørgsmålet

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.


For

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Imod

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Svendborg Kommune er et uland, hvad angår

16

MILJØ

Kommunen skal gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder

Information om spørgsmålet

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.


For

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Imod

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi har alt for lidt vild natur og urørt skov i Svendborg Kommune, så det er en vigtig prioritering

17

FOREBYGGELSE

Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Information om spørgsmålet

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.


For

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Imod

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
18

FOLKESUNDHED

Salg af alkohol i idrætshaller skal være forbudt

Information om spørgsmålet

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.


For

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Imod

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
19

ENERGI

Kommunen skal prioritere at købe strøm fra vindmøller

Information om spørgsmålet

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.


For

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Imod

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Kommunen bør som virksomhed være selvforsynende med vedvarende energi fra 2030. Det kan vi gøre ved at købe strøm eller ved lokalt at sætte vindmøller op.

20

ERHVERV

Det er en fordel at indkøbsmuligheder samles i storcentre​

Information om spørgsmålet

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.


For

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Imod

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi skal ikke have større storcenter, så kommer vi til at underminere at Svendborg har en velfungerende bymidte.

21

BESKÆFTIGELSE

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.


For

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Imod

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Vi stiller masser af krav om aktivering og nyttejob. Kommunen skal derimod være bedre til at komme med tilbud, som reelt fører til arbejde.

22

FOLKESKOLE

Børn går for mange timer i skole

Information om spørgsmålet

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.


For

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

Imod

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Med skolereformen fik specielt de små klasser nogle for lange skoledage, som jeg gerne ser at skolerne får mulighed for at gøre kortere.

23

BÆREDYGTIGHED

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Information om spørgsmålet

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.


For

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Imod

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Det kan i vid udstrækning lade sig gøre uden større omkostninger og vi skal tage ansvar for miljøet og sikre vores grundvand ved at udfase sprøjtegift. Enhedslisten vil lægge om til 100% økologi.

24

KLIMA

Kommunens biler skal køre på el

Information om spørgsmålet

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.


For

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Imod

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

En stor del af CO2-udslippet kommer fra transporten. Derfor skal vi skifte til el-biler og sikre at de får 100% el fra sol og vind.

25

ÆLDRE

Der bør ansættes flere i hjemmeplejen

Information om spørgsmålet

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.


For

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Imod

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Jesper mener:

Der er lagt op til massive nedskæringer i de kommende år. Vi burde gå den modsatte vej.

Uddannet maskinarbejder på Svendborg Værft. Tog senere uddannelse som multimediedesigner og arbejdede som internetudvikler. Har været ansat i it-fagforeningen PROSA i gennem en årrække. Arbejder aktuelt i Enhedslisten som Kommunal koordinator. Er fra 10. oktober til ca. 1. feb 2018 stedfortræder i Folketinget.

Hvor enig er du med Jesper Kiel?

Svar på 25 spørgsmål og få svaret.

Tag testen