Vil du istedet tage kandidattesten for folketingsvalget 2019? Klik her

Niko Grünfeld

Om mig

Verden er ude af balance. Klimaforandringerne er ved at løbe løbsk. Verden over stiger uligheden. Folk føler sig overhørt og afskåret fra de politiske beslutninger. De velkendte forsøg på at løse problemerne har fejlet. Der er brug for nye tanker på Rådhuset. Alternativet er klar til at løfte det ansvar. Det er tid til at afskaffe den herskende idé om, at mere økonomisk vækst løser alle problemer. Det gør den ikke. I stedet bidrager den til mere stress, dårligere miljø og finansielle kriser. Alternativet er bæredygtig vækst, der sikrer miljømæssigt, socialt og økonomisk overskud. De fleste af verdens regeringer nægter at se sandheden i øjnene. De fortsætter ufortrødent med at ødelægge mennesker og omgivelser i jagten på højere væksttal. Det betyder, at København som en af verdens mest progressive byer må tage endnu mere ansvar. Min drøm er at København bliver et eksempel for resten af verden i, hvordan det er muligt at balancere social retfærdighed, høj livskvalitet, grøn infrastruktur, borgerinddragelse, nytænkning og iværksætteri. Vi skal være den bedste by i verden, men vi skal også være den bedste by for verden. Forandringen begynder hvor du og jeg bor, og den begynder med, at politik ikke er noget, der føres inde på Rådhuset adskilt fra borgerne uden for. Borgerne skal være med til at skabe politik, og de skal høres i deres ønsker. Det betyder blandt andet, at Rådhuset skal lytte, når københavnerne demonstrerer for at bevare Amager Fælled. Fælleden er byens største grønne lunge og en unik mulighed for alle københavnere for at slippe væk fra byens støj og forurening og lade batterierne op i naturen. Ligeledes skal Rådhuset lytte, når borgere fortæller, at de ikke får de ydelser, de har brug for, og at de bliver syge af at blive hevet rundt i et bureaukratisk beskæftigelsessystem præget af mistillid og kontrol. Jeg arbejder stenhårdt for, at Rådhuset lytter og ikke mindst handler, når det kommer til at skabe en socialt retfærdig by for alle og en grøn by for dens borgere og for resten af verden.

Fakta

Valgt i
2017
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Alder
44 år

Mere information

www.nikogrunfeld.dk
Blog
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Bevar Amager Fælled og byens grønne oaser

Amager Fælled er en oase for alle københavnere. Det er dér, børn har mulighed for at få jord under neglene. Det er dér, unge tager på date. Det er dér, voksne stresser af. Fælleden er 5.000 år gammel strandeng midt i byen. Det er helt afgørende for københavnernes livskvalitet, at den ikke bliver spist. Vi skal have flere billige boliger i byen - bare ikke på Fælleden. Der er andre alternativer.

Tillidsreform af beskæftigelsessystemet

Københavns Kommune administrerer førtidspensionsreglerne strammere end andre kommuner. Syge mennesker ødelægges ved at blive slæbt gennem systemet. Det er hverken fair eller gavnligt. Hele kommunens beskæftigelsessystem skal reformeres. Udgangspunktet skal være at alle har lyst at bidrage. Vi skal sørge for, at alle får de ydelser, de har behov for, og forsøge os med kontanthjælp uden modkrav.

Københavner-mandatet

Politik skal skabes af og blandt dem, den har betydning for. Derfor vil jeg blandt andet give borgerne muligheden for at kræve et forslag sendt til offentlig digital afstemning. Et udsnit af Københavns stemmeberettigede borgere skal via en underskriftindsamling kunne kræve en beslutning sendt til afstemning

1

ÆLDREPLEJE

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Information om spørgsmålet

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.


For

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Imod

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Vi har set for mange konkurser på det seneste, og vi skal ikke have øget privatisering af hjemmehjælpen. Vi skal give de private virksomheder en reel mulighed for at drive virksomhed, hvor det ikke kun handler om at tjene penge, men også hvordan de tager et socialt og miljømæssigt ansvar.

2

FRIVILLIGHED

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Information om spørgsmålet

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.


For

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Imod

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Nej, jeg mener det er skråplan. Til gengæld vil jeg gerne opfordre til mere frivillig hjælp og støtte fra civilsamfundet til plejehjem. Fx. projekter som Cykling uden alder, besøgsvenner eller spædbørn med forældre på plejebesøg.

3

KOMMUNESKAT

Kommuneskatten skal sænkes

Information om spørgsmålet

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.


For

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Imod

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Nej, det skal vi ikke. København har den 10. laveste kommuneskat ud af 98 kommuner.

4

ERHVERV

Virksomheder skal betale færre afgifter til kommunen

Information om spørgsmålet

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.


For

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Imod

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Vi skal gøre det nemmere for bæredygtige virksomheder og iværksætterne i kommunen. Det skal være billigt, at gøre det grønt og dyrere, at gøre det sort som virksomhedsejer. Alle skal trække byen i en langt mere bæredygtig retning.

5

ØKONOMI

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Information om spørgsmålet

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.


For

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Imod

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Ja, det er ded givetvis. Overdreven dokumentationskrav, journalisering og kontrol blandt forskellige personalegrupper i kommunen både skader arbejdsmiljøet og koster penge. Det kan vi gøre bedre. Vi kan jo begynde med, at spørge medarbejderne i kommunen, hvor de mener, vi kan spare uden at skade velfærden.

6

FOLKESKOLE

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Information om spørgsmålet

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.


For

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Imod

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det er vigtigt for vores bys sammenhængskraft, at børn fra forskellige baggrunde møder hinanden og danner relationer på tværs. Derfor skal vi selvfølgelig undgå alle slags ghettoskoler.

7

DAGINSTITUTIONER

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Information om spørgsmålet

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.


For

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Imod

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det bør vi arbejde for, ja. Vi kan ikke byde hverken børn eller pædagoger de normeringer, vi ser mange steder i dag.

8

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på forbedring af veje

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.


For

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Imod

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Kommunen bruger masser af penge på forbedring af byens veje, som naturligvis skal være af høj kvalitet.

9

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.


For

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Imod

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Der kommer heldigvis flere og flere mennesker på de københavnske cykelstier, så de skal selvfølgelig vedligeholdes og udbygges.

10

FLYGTNINGE

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Information om spørgsmålet

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.


For

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Imod

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det kan vi, og det er vi forpligtet til. Med den rette indstilling og indsats kan flygtninge blive store aktiver. Det er der heldigvis masser af gode eksempler på.

11

INTEGRATION

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.


For

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Imod

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det oplever jeg ikke som et problem.

12

KULTUR

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Information om spørgsmålet

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.


For

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Imod

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Biblioteker og kulturhuse er gratis mødesteder for høj som lav. De skal selvfølgelig prioriteres højt.

13

IDRÆT

Kommunen skal betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​

Information om spørgsmålet

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.


For

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Imod

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Vi kan som samfund ikke tillade os, at nogle børn vokser uden samme muligheder for at deltage i fællesskabet som deres jævnaldrende. Ingen børn skal leve i fattigdom.

14

ÆLDRE

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Information om spørgsmålet

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.


For

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Imod

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Jeg synes i stedet, at ambitionen må være, at de kommunale tilbud er så gode, at ingen ældre har behov for ekstra services.

15

MILJØ

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Information om spørgsmålet

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.


For

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Imod

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Vi er kommet langt med genanvendelse, men vi skal selvfølgelig blive endnu bedre, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne.

16

MILJØ

Kommunen skal gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder

Information om spørgsmålet

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.


For

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Imod

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

I en mere og mere stresset hverdag er der behov for, at vi kan komme væk fra byens støj og forurening og nyde naturens beroligende effekt.

17

FOREBYGGELSE

Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Information om spørgsmålet

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.


For

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Imod

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det er naturligvis den enkeltes eget valg, men kommunen skal hjælpe folk, der gerne vil stoppe med at ryge. Det vil gavne den enkelte og kommunens økonomi.

18

FOLKESUNDHED

Salg af alkohol i idrætshaller skal være forbudt

Information om spørgsmålet

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.


For

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Imod

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Den danske alkoholkultur er ude af kontrol. Der er ingen grund til at bidrage til den i idrætshaller.

19

ENERGI

Kommunen skal prioritere at købe strøm fra vindmøller

Information om spørgsmålet

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.


For

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Imod

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Det bliver vi nødt til, hvis vi mener det seriøst, at Københavns Kommune skal være den første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

20

ERHVERV

Det er en fordel at indkøbsmuligheder samles i storcentre​

Information om spørgsmålet

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.


For

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Imod

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Erfaringer viser, at storcentre medfører butiksdød og mindre byliv. Det har vi ikke brug for.

21

BESKÆFTIGELSE

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.


For

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Imod

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Arbejdsløse bliver i dag trukket gennem et bureaukratisk system med masser af (ofte umulige) krav. Uden at det hjælper. Til gengæld er det dyrt og ødelægger menneskerne i det. Derfor skal vi reformere beskæftigelsessystemet, så det fokuserer på tillid og ikke kontrol. Det er der gode erfaringer med.

22

FOLKESKOLE

Børn går for mange timer i skole

Information om spørgsmålet

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.


For

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

Imod

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Børn har brug for tid til leg og til at udfolde dem selv - ikke på skolebænken. Dannelse og læringskultur skal tilbage i fokus.

23

BÆREDYGTIGHED

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Information om spørgsmålet

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.


For

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Imod

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Ja, det er bedre for miljøet og sundere. Men vi skal gå endnu længere og sikre mere klimavenlig mad i institutioner.

24

KLIMA

Kommunens biler skal køre på el

Information om spørgsmålet

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.


For

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Imod

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Ja, vi skal satse på el. 500 københavnere dør hvert år af luftforurening. Det skyldes blandt andet biltraffik. Det kan vi ikke være bekendt.

25

ÆLDRE

Der bør ansættes flere i hjemmeplejen

Information om spørgsmålet

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.


For

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Imod

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Niko mener:

Den hjælp, vores ældre tilbydes, er ikke tilstrækkelig. Vi bliver nødt til at ansætte flere og skal sørge for, at hjemmeplejen ikke bruger tid på dokumentation, men på pleje.

Jeg er født og opvokset i Sønderborg, men flyttede som 20-årig til Aarhus for at studere og arbejde. Jeg har studeret økonomi, ledelse og organisationsteori (HD) på Handelshøjskolen i Aarhus og suppleret med certificeringer inden for ledelse, meditation og psykologi fra skoler i bl.a. USA og England. I dag er jeg bosat i Valby med min familie bestående af kæreste og vores tre drenge. Mit første job i Aarhus var i AGF. Her var jeg ansat som PR- og forretningskonsulent, før jeg blev ansat på iværksætterskolen Kaospiloterne. I mere end fem år var jeg med til at udvikle og lede konsulentafdelingen, der arbejdede med kunder i både den private og offentlige sektor. I 2006 valgte jeg at blive selvstændig og startede en uddannelsesvirksomhed, der beskæftigede sig med social kapital i blandt andet sundhedssektoren. Jeg har været med på Alternativets rejse lige fra begyndelsen, hvor jeg var medvirkende til at stifte partiet. Min tid i Alternativet har allerede budt på lidt forskelligt. Jeg har blandt andet gennem mit frivillige og aktive arbejde siddet i Hovedbestyrelsen i to perioder som kasserer, været med til at stifte syv lokale bydelsforeninger rundt omkring i København samt været spidskandidat til Folketinget i to år.

Hvor enig er du med Niko Grünfeld?

Svar på 25 spørgsmål og få svaret.

Tag testen