KandidattestenFolketingsvalg 2022

Theresa Berg Andersen

forSF - Socialistisk Folkeparti
Storkreds: Nordjyllands Storkreds
Beskæftigelse: Offentligt ansat
Tag Kandidattesten for Nordjyllands Storkreds og sammenlign med kandidatens svar

44 år

Bachelor-/diplomuddannelse

VALGRESULTAT

Hver femte stemme på SF i Nordjylland gik til Theresa Berg Andersen

Theresa Berg Andersen blev ved folketingsvalget 2022 valgt for SF i Nordjyllands Storkreds. Hun fik 4.115 personlige stemmer, svarende til hver femte af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik syv af SFs kandidater flere personlige stemmer. SF fik kun valgt et mandat i Nordjyllands Storkreds, det gik altså til Theresa Berg Andersen.

I syv af storkredsens ni opstillingskredse blev Theresa Berg Andersen sit partis største stemmesluger. Den højeste andel af stemmerne opnåede hun i Himmerland-kredsen, hvor 1.632 vælgere satte deres kryds personligt ved Theresa Berg Andersen, det svarer til 4,0 % af de gyldige stemmer i kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Frederikshavn-kredsen, hvor hun blot fik 174 stemmer og blev overgået af 15 andre kandidater.

Markant fremgang i personligt stemmetal
Ved folketingsvalget i 2019 fik Theresa Berg Andersen 2.516 personlige stemmer - det er 1.599 færre end i år. Hun gik i 2022 frem i samtlige storkredsens ni opstillingskredse. Den største fremgang oplevede Theresa Berg Andersen i Himmerland-kredsen, hvor hun gik fra 1.333 til 1.632 personlige stemmer.

Derfor stiller jeg op

Jeg brænder for at gøre en forskel på de nære velfærdsområder, det gælder for vores børn og unge, for de ældre og for mennesker med et handicap eller en psykisk lidelse. Jeg bruger og trækker på min erfaringer fra det "virkelige liv" - Jeg er nemlig uddannet som pædagog. Jeg oplever ofte at der er langt fra politiske beslutninger til den virkelige verden - Jeg vil gerne gøre en forskel......

Politiske mærkesager

Styrk psykiatrien og handicapområdet

Vi skal styrke indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Psykiatrien er blevet glemt eller nedprioriteret i alt for mange år, og det betyder massive ventelister, og alt for lidt hjælp til mennesker som har behovet. Det samme gør sig gældende på handicapområdet, her skal fokus være på den hjælp som der tilbydes - Den er ofte ikke tidsvarende med i dag.

Styrk ældreplejen

FLERE HÆNDER I VORES ÆLDREPLEJE Vi skal yde en indsats i vores ældrepleje, som vi kan være bekendt. Og det skal handle om nærvær og tryghed og så skal der RO PÅ! Det er samtidig svært at rekrutter ansatte i plejen og den opgave skal vi have løst, lad os se på de ansatte arbejdsvilkår. Og så skal overflødig dokumentation væk.

NORDJYLLAND er IKKE udkants Danmark

Der er ofte langt fra København til Nordjylland, det ses også i de beslutninger der bliver truffet. Når der snakkes grøn og kollektiv transport, skal man huske på at det også skal være i Nordjylland. Når der snakkes det nære sundhedsvæsen så gælder det også i Nordjylland, hvor der ofte er langt imellem den service vi tilbyder borgerne. Nordjyderne skal have de samme muligheder som i resten af DK.

Kandidatens svar

1

Danmark skal bruge flere penge på at styrke tog- og busdrift frem for at bygge nye motorveje

At styrke tog og busdrift er også en måde at bidrage i til den grønne dagsorden - og vi skal helt klart styrke denne i hele Danmark. Nordjylland er nedprioriteret når vi taler om kollektiv transport og det er IKKE godt nok.
Theresa Berg Andersen
2

Der skal indføres en særlig skat på de allerhøjeste indkomster

De der har har mest skal selvfølgelig også bidrage mest.
Theresa Berg Andersen
3

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

4

På sigt skal Danmark meldes ud af EU

Danmark har brug for at være en del af noget større.
Theresa Berg Andersen
5

Det er fornuftigt, at Danmark i de kommende år bruger markant flere penge på forsvaret

I en usikker verden er det fornuftigt og nødvendigt, at Danmark de kommende år bruger flere penge på forsvaret.
Theresa Berg Andersen
6

Det er okay, at den økonomiske ulighed stiger, så længe danskerne generelt bliver rigere

NEJ - Vi har forpligtigelsen til at hjælpe hvor vi kan. Og selvfølgelig skal vi hjælpe dem som ikke kan selv.
Theresa Berg Andersen
7

Forældres indkomst skal være et af kriterierne for fordeling af elever i gymnasiet

8

Det skal være muligt at tjene penge på at drive private børnehaver og vuggestuer

Nej der skal ikke drives profit på vores børn - pengene skal bruges på vores børn.
Theresa Berg Andersen
9

Der skal indføres skat på fortjenesten ved salg af bolig

10

Det er en god idé, at dagpengesatsen for nyuddannede er sat ned

11

Transkønnede under 18 år skal have mulighed for juridisk kønsskifte (skifte cpr-nummer)

12

Pensionsalderen skal fortsætte med at stige i takt med, at levealderen stiger

Det skal være muligt at have et værdigt liv efter endt tid på arb. mark.
Theresa Berg Andersen
13

Danmark skal undersøge muligheden for at udvikle A-kraft som energikilde herhjemme

Der er dyrt - Der er alt for mange ubesvarede spørgsmål når det kommer til sikkerheden og til det radioaktive affald.
Theresa Berg Andersen
14

Der bør dannes en regering hen over midten

En Centrum Venstre er da at fortrække :)
Theresa Berg Andersen
15

Der skal afsættes penge til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, når priserne stiger

16

Der skal indføres kvoter, der sikrer mindst 30 procent kvinder i virksomheders bestyrelser

Man skal selvfølgelig vælge den bedst kvalificeret og det er ikke altid givet, at det er en mand.
Theresa Berg Andersen
17

Der skal være permanent grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland

18

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig

19

Der skal udflyttes flere uddannelsespladser fra de store byer

20

Asylansøgere bør sendes til et land uden for EU - f.eks. Rwanda - mens deres ansøgning behandles

21

Den såkaldte Arne-pension skal afskaffes

Arne-pensionen er et helt nødvendig – og længe ventet – tiltag for retten til tidligere tilbagetrækning, og SF ser gerne ordningen udvidet så flere kan forlade arbejdsmarkedet inden de bliver nedslidte eller syge
Theresa Berg Andersen
22

Lønnen til ansatte i klassiske velfærdsfag som sygeplejersker og pædagoger bør sættes markant op

23

Danmark bør indføre CO2-afgift på flyrejser

Det der sviner mest bør også koste mest.
Theresa Berg Andersen
24

Det er en god idé med naturnationalparker, hvor der bliver udsat store dyr, som lever vildt

JA men jeg mener samtidig at der skal føres tilsyn med disse parker således, at vi ved at dyrene klare sig.
Theresa Berg Andersen
25

Unge op til 24 år skal have ret til gratis offentlig psykologhjælp uden lægehenvisning

Unge med ondt i livet der søger hjælp, bør kunne få den.
Theresa Berg Andersen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00