KandidattestenFolketingsvalg 2022

Rasmus Lund-Nielsen

forModeraterne
Storkreds: Københavns Omegns Storkreds
Beskæftigelse: Ikke oplyst
Tag Kandidattesten for Københavns Omegns Storkreds og sammenlign med kandidatens svar

35 år

Kandidat-/masteruddannelse

VALGRESULTAT

Rasmus Lund-Nielsen - M's næstbedst placerede kandidat i Københavns Omegn

Rasmus Lund-Nielsen blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Moderaterne i Københavns Omegns Storkreds. Han fik 1.874 personlige stemmer, svarende til 6 % af partiets stemmer i storkredsen. På landsplan fik 13 af Moderaternes kandidater flere personlige stemmer. Moderaterne fik valgt to mandater i Københavns Omegns Storkreds, det andet mandat gik til Monika Rubin.

Københavns Omegns Storkreds er inddelt i 8 opstillingskredse. Flest af Rasmus Lund-Nielsens personlige stemmer (381) blev afgivet i Gentofte-kredsen. Færrest stemmer (134) fik han i Brøndby-kredsen.

23 % af partiets personlige stemmer
Moderaterne fik 10,8 % af stemmerne i Københavns Omegns Storkreds, 1,5 procentpoint mere end på landsplan. To af partiets i alt 16 mandater blev valgt i Københavns Omegn. Mere end hver fjerde af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de seks opstillede kandidater, heraf gik 23 % til Rasmus Lund-Nielsen.

Derfor stiller jeg op

Jeg vil bruge min psykologfaglighed til at bidrage til at skabe et mere trivselsfremmende samfund. Det er afgørende for fremtidssikringen af vores økonomi og velfærdssamfund, da psykisk lidelse årligt koster 110 mia. I min bog 'Revolutionen fra midten' beskriver jeg, hvordan vi kan forebygge en stor del af det. Det vil give råd til velfærd og skattelettelser.

Politiske mærkesager

Mental sundhed

Den store stigning i mistrivsel er begrædeligt for den enkelte og dyrt for samfundet. Psykisk lidelse koster 110 mia. om året. Politikerne mangler viden om årsagerne til problemerne. Jeg har derfor skrevet bogen "Revolutionen fra midten" om hvordan vi skaber et trivselsfremmende samfund. Det inkluderer bl.a. løft til grundskolen, mere fokus på sundhed og regulering af skærmene.

Fremtidssikring af velfærdssamfundet via en stærk økonomi

Vi skal udbygge velstanden samtidig med, at vi har et stærkt velfærdssamfund, der sikrer social mobilitet, så velstanden fordeles bredt, fordi så mange som muligt bidrager til den. Vi skal forebygge vores udgifter til psykiatri og sundhed og tage et opgør med bureaukrati og pseudoarbejde i den offentlige sektor. Dertil skal vi gennemføre en skattereform, der øger gevinsten ved at arbejde.

Grøn innovation og energisikkerhed

Jeg vil kæmpe indædt for den grønne omstilling. Men på en måde, hvor vi ikke samtidig destruerer vores velstand. Det gør vi, hvis vi følger Alternativet og indfører 30timers arbejdsuge. Det gør ingen forskel for den globale udledning, men vi bliver til gengæld flere 100 mia. fattigere. Vi skal i stedet forbruge mere klimavenligt og fokusere på grøn innovation såsom kernekraft.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Civilstand
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00