KandidattestenFolketingsvalg 2022

Susie Jessen

forDanmarksdemokraterne ‒ Inger Støjberg
Storkreds: Sjællands Storkreds
Beskæftigelse: Privat ansat/selvstændig
Tag Kandidattesten for Sjællands Storkreds og sammenlign med kandidatens svar

39 år

Bachelor-/diplomuddannelse

VALGRESULTAT

Susie Jessen valgt for Danmarksdemokraterne på Sjælland

Susie Jessen blev ved folketingsvalget 2022 valgt for Danmarksdemokraterne i Sjællands Storkreds. Hun fik 1.195 personlige stemmer, svarende til 3 % af partiets stemmer i storkredsen. Danmarksdemokraterne fik to mandater i Sjællands Storkreds, det første mandat gik til Peter Skaarup med 7.341 stemmer.

Sjællands Storkreds er inddelt i 12 opstillingskredse. Flest af Susie Jessens personlige stemmer (171) blev afgivet i Køge-kredsen. Færrest stemmer (44) fik hun i Lolland-kredsen. Ved 14 af de 225 valgsteder i storkredsen fik hun ingen personlige stemmer.

Hver niende af partiets personlige stemmer
Danmarksdemokraterne fik 8,1 % af stemmerne i Sjællands Storkreds, samme niveau som på landsplan. To af partiets i alt 14 mandater blev valgt på Sjælland. Hver fjerde af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de fire opstillede kandidater, heraf gik 11 % til Susie Jessen.

Derfor stiller jeg op

Jeg bor i landsbyen Algestrup syd for Herfølge sammen med min mand og vores tre børn. Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg gerne vil være en stemme for dem, der ikke bliver hørt. Vi skal have et langt større fokus på de udfordringer, der er uden for de større byer. Alle bør for eksempel have adgang til god sundhedsbehandling og en ordentlig infrastruktur - uanset postnummer.

Politiske mærkesager

Et sammenhængende Danmark

Vi skal have skabt et mere sammenhængende Danmark, hvor flere føler sig hørt - også i landdistrikterne. Danmark må nemlig ikke knække over og det nytter ikke noget, at landsbyskoler lukker, sundhedstilbuddene ikke er gode nok og infrastrukturen sejler uden for de store byer. Derfor skal vi også prioritere at forholdene er gode for produktionsdanmark, der skaber mange arbejdspladser på landet.

En stram og fornuftig udlændingepolitik

Danmark må ikke knække over når det gælder udlændingeområdet. Vi skal sikre, at Danmark også i fremtiden hviler på et fast fundament af værdier. Ligestilling mellem kønnene og ytringsfrihed er vigtige søjler. Dem skal vi værne om. Vi skal føre en stram - men også fornuftig udlændingepolitik. Hvis man ikke respekterer danske værdier, skal man ikke være her.

Et godt liv for vores ældre

Danmarks ældre har været med til at skabe det Danmark, vi andre nyder godt af. Vi skal sikre, at vores ældre får en ordentlig behandling og en værdig alderdom. Det har de fortjent. Og det skal prioriteres politisk.

Personlige spørgsmål

Civilstand

Civilstand
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00