Altinget og Mandag Morgen søger junior-konsulent
Hos mediehuset Altinget og Mandag Morgen søger vi en ny juniorkonsulent til at indgå i vores kommercielle team. I stillingen får du mulighed for at styrke din politiske indsigt og dine salgskompetencer.

Som juniorkonsulent bruger du dine salgskompetencer og din interesse for politik og samfund, når du kontakter ledende profiler fra den offentlige sektor, politiske interesseorganisationer og private virksomheder. Med udgangspunkt i kundernes behov rekrutterer du dem til professionelle netværk, hvor de kan diskutere, udveksle idéer og finde løsninger på nogle af de store samfundsudfordringer inden for deres fagområde. Om dig:
  • Du er studerende på en akademisk eller kommerciel uddannelse
  • Du er resultatorienteret og struktureret i din måde at løse opgaver på
  • Du er god til at tale med mange og forskellige mennesker
  • Du er velformuleret både på skrift og i tale
Vi tilbyder:
  • En grundig oplæring, hvor du sidder med til netværksmøder, møder medlemmerne og får et unikt indblik i forskellige fagpolitiske områder
  • En udviklende hverdag i en dynamisk virksomhed med godt sammenhold og en stærk virksomhedskultur
  • Stort ansvar for den kommercielle succes i afdelingen
  • Et stort og unikt netværk
  • En mulighed for at udvikle dine kommercielle og kommunikative evner
På sigt kan der opstå mulighed for at blive netværkskonsulent Ansættelse Stillingen er på 15-20 timer om ugen og begynder med en tre måneders prøveperiode. Er du interesseret? Send din ansøgning. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af forretningsudvikling, Noueman Hajjami på [email protected], tlf. +45 3073 4965. Vi modtager ansøgninger og holder samtaler løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Om Altinget
Altinget er et uvildigt politisk nichemedie med en af de største redaktioner på Christiansborg. Vi dækker de store linjer i dansk og europæisk politik på Altingets forside, mens vores 28 nichemedier går i dybden med de politiske fagområder.

Derudover udkommer vi med et månedligt magasin, ligesom vi også producerer podcasts og afholder netværk, kurser og konferencer, hvor politikere, organisationsfolk og embedsmænd mødes og diskuterer løsninger på samfundets store udfordringer.
Vi har desuden også aktiviteter i Sverige og Norge.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00