Om jobbet
Chef, der er en ambitiøs og dygtig leder, med hjertet på rette sted
Den landsdækkende udvikling på det specialiserede voksensocialområde viser, at man må forvente og imødese en øget borgertilgang. En udvikling Kalundborg Kommune i høj grad oplever og er klar til at understøtte med en fremtidssikret og bæredygtig organisation, hvor der er styr på driften, samt fokus på kvalitet for borgerne med mulighed for faglig og personlig udvikling for ledelse og medarbejdere.
Vi søger en ny centerchef til Center 2, som kan fortsætte og understøtte den gode udvikling der har været i gang de sidste 2-3 år. Centeret er godt drevet og har - med stort engagement, faglighed og vilje - fået vendt tidligere økonomiske udfordringer.
Du vil blive leder for en ledergruppe der består af syv afdelingsledere, som alle er faglige fyrtårne på hver deres felt. Det vil sige, at du ikke behøver at være meget fag-faglig, men det er en fordel hvis du har rygsækken fyldt af ledelsesværktøjer, så du kan hjælpe os videre på vores spændende rejse.
Vi har "været alene hjemme" i en periode og det har gjort, at vi er rykket tæt sammen og har i fællesskab - på trods af vores forskelligheder - drevet centeret videre alene og sammen fulgt den fastlagte kurs. Det har fungeret, men nu vil vi gerne have en kaptajn tilbage på skibet.
Se den fulde job- og personprofil her: Profil Center 2
Din profil
Chefens baggrund og bagage
De allervigtigste kompetencer og erfaringer vil være:
- At være nysgerrig samt interesseret i det specialiserede voksensocialområde og dets udvikling. Du er veluddannet og har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men denne er ikke afgørende. Det er dog afgørende, at du kommer med viden og erfaring fra området og kender til dets udfordringer.
- En dygtig leder, der er god til at lede såvel ned som op men også til siden i en flad struktur.Der er en vis ledelseserfaring, dokumenterede resultater og betydelig faglig gennemslagskraft.
- Du er tydelig i din ledelse og ikke konfliktsky - selvsagt uden at være konfliktgenererende.
- Du har en god fornemmelse for arbejdet i en politisk styret organisation, men om det er kommune eller anden type organisation, er vi mere fleksible på.
- Du er veluddannet - og du har eller er i gang med at tage en relevant ledelsesmæssig efteruddannelse.
- Du VIL ledelse, har et stærkt "ledergen" og hviler i dig selv, er tillidsvækkende og har et stort fokus på at samarbejde bredt, både med afdelingslederne, MED-organisationen og medarbejdergruppen. Det er afgørende for succes i en flad, ubureaukratisk organisation som vores.
- Troværdighed. Du er god til at skabe ro om en dagsorden, der kan være mange holdninger til.
- Ordentlighed er vigtigt for dig som leder, og dine ledere og medarbejdere kan spejle sig i dine værdier.
- Én, der kender sig selv godt - både styrker og svagheder og som har mod til at prøve nye ting af.
- Om du er teamplayer - du skal ikke være solist af natur.
- Du er grundlæggende velstruktureret. Er god til at skabe overblik og rækkefølge på opgaverne i en travl hverdag ved hjælp af et fint analytisk niveau.
- Kommunikative evner, herunder evnen til at være tydelig - du har let ved at udtrykke, hvad du mener, og kan derfor sætte retning.
- Du må gerne have erfaring med/viden om samarbejdet med civilsamfundets aktører.
- Humor - og gerne i den form, hvor du også kan tage gas på dig selv.
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.