Du får ansvaret for et velfungerende skolevæsen i en kommune, der har læring og trivsel meget højt på dagsordenen. Sammen med vores erfarne og udviklingsorienterede skoleledere og vores mange dygtige medarbejdere skal du sørge for, at vi åbner verden for ALLE børn og unge, så de lærer mere og trives bedre år for år.
Ét særligt fokusområde for Hvidovre Kommune er at gøre almenområdet mere rummeligt: Vi har bl.a. igangsat et arbejde med mellemformer under overskriften 'Deltagelsesmuligheder for alle'. Du kommer også til at videreføre arbejdet med god skoleledelse, og du får et tæt samarbejde med Center for Børn og Familier, der har ansvar for vores dagtilbudsområde.
Området har stor politisk bevågenhed, og derfor har vi også høje forventninger til dig.
Vi forestiller os, at du har viden om og erfaring med samt brænder for skoleområdet - og at du har ledelseserfaring fra en politisk styret organisation og gerne erfaring med tæt samarbejde med en politisk ledelse. Du er en løsningsorienteret holdspiller med en helhedsorienteret tilgang og et godt tværgående blik, der er med til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af kommunen.
Du kan læse mere om kommunen på www.hvidovre.dk og se en uddybende job- og personprofil her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør Tine Larting, Hvidovre Kommune, på tlf. 3639 3251 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller [email protected].
Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden.
Ansøgningsfristen er den 3. oktober 2023. Forventet tiltrædelse er den 1. december 2023.
Hvidovre Kommune har ca. 53.500 borgere, og vi har det hele: grønne arealer, lystbådehavn og spændende, forskellige bymiljøer. Der er alt fra landsbymiljø til moderne tæt-lav bebyggelse, fra bindingsværk til beton og fra gadekær til Filmby.