Chef for team Beskyttelse mod Digitale Krænkelser i Red Barnet
Red Barnet leder efter fagligt stærk chef til vores team for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser
Vil du stå i spidsen for en fortsat ambitiøs udvikling af Red Barnets arbejde med børns rettigheder og tage bekæmpelsen af digitale krænkelser til det næste niveau? Er du en både relationelt og strategisk stærk leder? Er du opdateret på den seneste udvikling inden for børns digitale liv og en dygtig kommunikatør? Kan du arbejde tæt sammen med kommuner og ministerier, og trives du i netværk og fora, hvor fagligheden er i centrum? Så er du måske Red Barnets nye chef for vores team for beskyttelse mod digitale krænkelser i vores nationale afdeling.
- Bidrage til at formulere og nå vores strategiske mål og indsatser i tæt samspil med kolleger
- Holde dig opdateret vedrørende digitale krænkelser - både vedrørende den teknologiske, juridiske og samfundsmæssige udvikling
- Iværksætte konferencer, undersøgelser og vidensindsamling
- Styre teamets samlede budget herunder rapportering og budgetopfølgning på teamets aktiviteter
- Give medarbejderne løbende feedback og sparring ift. opgaver, prioriteter og deres faglige udvikling
- Understøtte medarbejdernes motivation, trivsel og samarbejde
- Skabe udvikling på feltet og bidrage til fortalerarbejde og kommunikation om digitale krænkelser
- Bidrage til organisationens strategiske mål om en stærk deltagelseskultur og aktiv inddragelse af børn og unge
- Fremme samarbejde og læring på tværs af hele organisationen og særligt National Afdelings teams og programmer samt afdelingen for Politik & Kommunikation.
- Initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og tæt sammen andre
- En stærk kommunikator - du kan godt lide at formidle din viden i form af både oplæg og præsentationer internt og eksternt, og du har også mod på at tage interviews med medier
- En faglig spydspids med høje kvalitetsstandarder, både hvad angår viden og standpunkter
- En empatisk og samarbejdende chef og kollega, der leder efter synergier og fælles dagsordner, når du driver indsatser i en tværorganisatorisk sammenhæng
- Lyttende og værdidrevet i din tilgang til at sikre inddragende processer af både medarbejdere og samarbejdspartnere og selvfølgelig de børn, vi arbejder for.
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi står altid på børnenes side. Hver time. Hver dag. Overalt i verden.
Vi er en del af Save the Children – verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
Red Barnet går forrest i kampen for de dårligst stillede børn. I Danmark og resten af verden. Vi yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Red Barnet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Ønsker du at arbejde for os, er du forpligtet til at følge vores interne børnebeskyttelsespolitik.