Erhvervsministeriets departement søger administrationsdirektør
Vil du være med til at sikre en effektiv koncernstyring i Erhvervsministeriets departement, så ministeriet fortsat leverer resultater af høj kvalitet?

Om jobbet Da vores dygtige administrationsdirektør skal videre til en stilling i Folketinget, søger vi en ny direktør. Som administrationsdirektør får du en central rolle i arbejdet med at fastholde Erhvervsministeriets departement som en attraktiv og effektiv arbejdsplads. Du skal stå i spidsen for Koncerncentret, hvor der bliver løst en bred opgaveportefølje, herunder koncern- og økonomistyring, målstyring, leverancer til finansloven på ministerområdet, IT-sikkerhed og -strategi, intern service samt HR-ydelser på koncern-niveau. Herudover har Koncerncentret opgaven med at koordinere tilsynet med ministeriets tilknyttede institutioner og selskaber, herunder kontakten med Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Finansiel Stabilitet, NordsøFonden og DanPilot. Du har en udadvendt funktion i forhold til samarbejdspartnere og interessenter og sikrer, at det tætte samspil med koncernens institutioner og ministeriets samarbejdspartnere og interessenter varetages professionelt. Du har det ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for området og træffer de nødvendige beslutninger for, at opgaverne løses optimalt i det daglige. Samlet får du ansvaret for ca. 85 dygtige og engagerede medarbejdere og teamledere samt 4 kontorchefer, der er organiseret i Koncernstyring og Økonomi, IT og Service, Koncern HR samt Digitalisering og Teknologi. Du vil ydermere indgå i departementets direktion, ministeriets koncernledelse samt referere til departementschefen. Om dig Det er derfor væsentligt, at:
  • du er ajour med udvikling og tendenser, som kan bidrage positivt til administrationsområdet i et ministerium
  • du kan navigere i samspil med mange interessenter og samarbejdspartnere samtidig med, at du evner at håndtere komplekse faglige sager, der berører bredt fra IT-sikkerhed til finanslov
  • du har lederevner på et højt niveau og har en udadvendt og kommunikativ ledelsesstil
  • du har en samfundsvidenskabelig baggrund og erfaring med ledelse af en offentlig administration, økonomistyring og HR
Vi lægger vægt på, at du har haft et karriereforløb, der kan matche jobbet som administrationsdirektør i et departement og er i stand til at samarbejde og agere sikkert, forhandlingsvant og kompetent i et politisk præget miljø. Om ansættelsen Ansættelsen sker efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 3. Ansættelsen sker i et 5-årigt åremål med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet. Er du interesseret? Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte departementschef Michael Dithmer på tlf.: 9133 7001, md@em.dk. Stillingen er til besættelse snarest muligt i det nye år. Ansøgningen Din ansøgning skal være modtaget inden den 16. december 2022 kl. 12.00. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Samtaler forventes afholdt i uge 51. Vi gør opmærksom på, at ledelsestest indgår som en del af rekrutteringen. I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold. Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement? I Erhvervsministeriet ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller. Samtidig er det en central kernekompetence hos os at have en forståelse for de muligheder den digitale udvikling i og uden for ministeriet åbner for.
    Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen