Forstander til Reden København, Reden International og KFUK’s Sociale Arbejdes Krisecenter
Vil du lede sociale tilbud til nogle af de mest udsatte kvinder i landet? Vil du være med til at støtte kvinder som kæmper med misbrug, menneskehandel og vold? Er du en passioneret og erfaren leder? Kan du bidrage til at løfte både den praksisnære indsats og udvikle ledere og medarbejdere? Så kan det være dig, vi leder efter. Stillingen som forstander for Reden København, Reden International og KFUK's Sociale Arbejdes Krisecenter er nemlig ledig til besættelse snarest.

Søg dette job
De tre institutioner I de tre institutioner arbejder vi ud fra en rettighedsbaseret tilgang og indretter vores tilbud efter hvad brugere selv giver udtryk for vil være den bedste hjælp. Vi møder brugerne hvor de er - både fysisk gennem vores opsøgende arbejde og på de tidspunkter af døgnet, hvor de har behov for støtte. Hver institution har sin egen leder, som du bliver leder for. I alt er der lidt under 100 medarbejdere. - Reden København er et værested og rådgivningscenter for kvinder som opholder sig i den åbne stofscene på Vesterbro. Redens målgruppe er kvinder som bruger stoffer eller andre rusmidler og/eller sælger sex. - Målgruppen for Reden International er udenlandske kvinder der sælger sex. Reden International er aktør under den nationale "Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel" og laver både opsøgende arbejde på gaden, klinikker og escort og driver landets eneste specialiserede krisecenter for ofre for menneskehandel. - KFUK's Sociale Arbejdes Krisecenter er et landsdækkende specialkrisecenter for udsatte danske og udenlandske kvinder med svære sociale problemstillinger og som har været udsat for akut vold. Vores forventninger til dig Vi forventer at du er en ambitiøs og erfaren drifts- og personaleleder med solide kompetencer inden for økonomi- og projektstyring og gerne med erfaring med ledelse af socialfaglige tilbud. Stillingen forudsætter kendskab til arbejdet i en NGO eller anden politisk styret organisation. Erfaring med bestyrelsesbetjening vil være en stor fordel. Vi ser gerne, at du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse med en ledelsesmæssig overbygning. Din ledelsesstil er involverende og lydhør samt retningsgivende og tydelig. Du har evner til at skabe en stærk faglighed og et godt arbejdsmiljø på de tre arbejdspladser, hvor arbejdet stiller høje faglige og følelsesmæssige krav. Du evner at spille ledere gode, holde fokus og at vise vejen, når det er nødvendigt. Som person er du opsøgende, nysgerrig og dygtig til at prioritere. Du er tydelig i din kommunikation - mundtligt såvel som skriftligt - og du har stærke relationelle og samarbejdskompetencer. Vi forventer desuden, at du kan bakke op om KFUK's Sociale Arbejdes værdigrundlag. KFUK's sociale arbejde KFUK's Sociale Arbejde er en organisation med 75 års erfaring inden for socialt arbejde, og vi har en mission om at gå forrest når det gælder indsatsen for det værdige liv og kampen imod udstødelse, stigmatisering og diskrimination. Du vil få et fagligt stærkt netværk af dygtige kolleger både på tværs af landet og lokalt samt en engageret lokalbestyrelse. Du får god støtte i arbejdet med at udvikle og tilpasse tilbuddene i en evig foranderlig omverden og til at sikre økonomi og bevågenhed omkring indsatsen. Praktiske oplysninger Løn og ansættelsesforhold aftales individuelt under hensyntagen til erfaringer og kompetencer. Som forstanderen vil du referere til den lokale bestyrelse. Du vil få kontor i vores lokaler på Vesterbro, men arbejdet vil også foregå på vores institutioner der alle ligger centralt i København. Sidste frist for modtagelse af din ansøgning er onsdag d. 10. august 2022. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Vi forventer at holde 1. samtaler den 15./18. august og 2. samtale den 22. august med forventet tiltrædelse 1. oktober 2022. Du kan læse mere her om stillingen og de tre institutioner Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Lis Ingerslev på tlf. 26 13 24 49.
    Søg dette job
    I KFUK’s Sociale Arbejde og i Rederne har vi fokus på at hjælpe socialt udsatte mennesker, der er havnet i en svær situation på grund af bl.a. salg af sex, vold, stof- og alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Vi omfatter i dag Rederne (København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg), Reden International, RedenUng, Lærkereden i Aalborg, KFUK’s Sociale Arbejdes Krisecenter i København, Redernes Krisecenter på Fyn. Redernes Krisecenter Midtjylland, Kontaktcentret Vesterbro og Herbergerne Lindevangen og Lærkehøj på Frederiksberg.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen