Ishøj Kommune - Centerchef for Center For Voksne og Velfærd
Vil du som centerchef være med til at håndtere nogle af de største og mest komplekse udfordringer, som velfærdssamfundet står over for: en stærkt stigende ældrebefolkning og samtidig stadig større rekrutteringsudfordringer? Motiveres du af at lede dygtige og engagerede medarbejdere og ledere, som er stolte af deres kommune? Og vil du gerne være centerchef i en mindre hovedstadskommune, hvor man kender hinanden, hvor man har god mulighed for at sætte sit aftryk, og hvor og hvor man kan skabe løsninger på tværs? Så bør du søge den ledige stilling som centerchef for Center for Voksne og Velfærd i Ishøj Kommune.

Ishøj er en meget mangfoldig kommune, hvor velfærd står højt på dagsordenen, og hvor der er et rigt civilsamfund, der byder ind på fælles løsninger. Center for Voksne og Velfærd har en meget væsentlig rolle heri. Center for Voksne og Velfærd har ansvaret for at skabe velfærd for borgerne på voksen-socialområdet samt ældre- og sundhedsområdet. Centeret har ca. 550 medarbejdere og et samlet budget på knap 1 mia. kr. Som centerchef har du - med reference til velfærdsdirektøren - det overordnede ledelsesansvar for det samlede center. Du indgår i kommunens tværgående chefforum, der udøver strategisk ledelse af den samlede organisation. Og du får en central rolle som rådgiver for den politiske ledelse, hvor du fast deltager i Social- og Sundhedsudvalget. Derudover har centeret ansvar for den kommunale sekretariatsbetjening af Politisk Sundhedsklynge Syd i tæt samarbejde med Region Hovedstaden. Som centerchef vil du derfor spille en nøglerolle i udviklingen af sundhedsområdet i hele Sydklyngens område. Du kan læse mere om stillingen i denne job- og personprofil (PDF). Her kan du også se de krav og forventninger, som Ishøj Kommune har til den nye centerchef. Du er velkommen til at ringe til velfærdsdirektør Alberte Burgaard, Ishøj Kommune, på tlf. 4357 7385 eller til partner Henning Meldgaard Nielsen, Genitor, på tlf. 3141 0563. Se også www.ishoj.dk for information om kommunen. Ishøj Kommune tilbyder overenskomstansættelse, og lønnen er ca. 860.000 kr. årligt plus pension. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgningsfristen er den 2.1. 2023.
    Ishøj er en moderne kommune i vækst. I dag er der omkring 23.000 indbyggere i kommunen mod kun 3.000 for bare 30 år siden
    Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art.

    Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje.

    Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer.

    Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

    Det er nemt at komme til og omkring i Ishøj. S-toget stopper ved stationen ni gang i timen. Der er direkte adgang til motorvejen. Og på 37 kilometer beskyttede cykelstier kan både børn, unge og ældre færdes trygt og sikkert rundt i hele kommunen.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen