
KONTORCHEF TIL KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS OG MINISTERIETS HR
Brænder du for den menneskelige faktor og for et arbejde med mening, stort ansvar og højt til himlen? Har du erfaring med politiske beslutningsprocesser og lyst til at bruge den til at understøtte folkekirken og Kirkeministeriet, som siden regeringsdannelsen også har ansvaret for plan- og landdistriktsområdet? Er du en udviklingsorienteret leder, som kan motivere og sætte retning for højt specialiserede medarbejdere, og er du god til at sikre dialog og samarbejde med en meget bred kreds af interessenter? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som kontorchef for folkekirkens og ministeriets HR.
- have ansvar for ministeriets HR-relaterede bidrag til en ressourcebevidst, langsigtet og udviklingsorienteret understøttelse af folkekirkens liv og vækst i dialog og samarbejde med kirkens interessenter,
- fastholde og videreudvikle samarbejdet og relationerne til folkekirkens centrale interessenter på HR-området, herunder indgå i centrale fora og udvalg,
- koordinere sager ift. regeringsudvalg, ordførermøder og ministerens møder i Folketinget,
- have ansvar for kvalitetssikring og forelæggelse af beslutningsoplæg inden for kontorets faglige områder,
- udvikle og implementere strategien for ministeriets nyoprettede Kirkeområde sammen med afdelingschefen og den anden kontorchef i afdelingen,
- sætte retning og rammer for kontoret samt bidrage til det løbende arbejde med udvikling og effektivisering af kontorets arbejdsgange, og
- varetage personaleledelsen af kontorets medarbejdere med fokus på at give handlerum til dygtige medarbejdere, prioritere opgaver, give feedback og understøtte udvikling af kompetencer og talenter.
- har interesse for og lyst til at arbejde med Kirkeministeriets faglige områder og centrale aktører,
- har erfaring med politiske processer og med arbejdet i en politisk ledet organisation,
- har erfaring med at arbejde professionelt med HR, herunder erfaring med organisationsudvikling, forandringsprocesser og udvikling af en attraktiv arbejdsplads,
- motiveres af at have ansvar for såvel strategisk udvikling af HR-området som de operationelle og mere driftsorienterede HR-opgaver,
- har flair for at strukturere, prioritere og skabe overblik,
- er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt,
- har særdeles gode relationelle kompetencer og evner at udvikle et professionelt samspil med centrale parter og interessenter på Kirkeministeriets område,
- fremstår som en kompetent og handlingsorienteret sparringspartner,
- er autentisk i dit personlige lederskab og kan sætte tydelig strategisk retning samtidig med, at du giver plads til udvikling og ansvar.
Om Kirkeministeriet
Som ansat i Kirkeministeriet bliver du en del af en ny organisation med ca. 220 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.
Du kan læse mere om Kirkeministeriet på www.km.dk.
Som ansat i Kirkeministeriet bliver du en del af en ny organisation med ca. 220 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.
Du kan læse mere om Kirkeministeriet på www.km.dk.