KONTORCHEF TIL KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR PLAN- OG LANDDISTRIKTSUDVIKLING
Vil du stå i spidsen for koordinering af regeringens sager om fysisk planlægning og landdistriktsudvikling? Har du kapacitet til at lede et mangfoldigt og samfundsvigtigt fagområde i samspil med dygtige medarbejdere, andre ministerier og interessenter? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som kontorchef for plan—og landdistriktsudvikling i Kirkeministeriets departement.

Om kontoret for Plan- og Landdistriktsudvikling Kontoret har ansvar for policy og regulering af fysisk planlægning og landdistriktsudvikling. Opgaverne omfatter rammerne for den fysiske planlægning i Danmark, herunder planloven, sommerhusloven, kolonihaveloven og fingerplanen. Kontoret varetager desuden opgaver i relation til planlægning for vedvarende energi, herunder lov om testcentre for store vindmøller. Endelig koordinerer kontoret indsatser i forhold til landdistrikter, herunder bl.a. Landdistriktspuljen og støtteordninger for lokale aktionsgrupper. Kontoret er fagkontor for Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Kontoret for Plan- og Landdistriktsudvikling har 11 medarbejdere, som du bliver personaleleder for. Medarbejderne omfatter generalister, jurister og medarbejdere med en anden relevant akademisk baggrund i relation til planlægning eller landdistriktsudvikling. Dine arbejdsopgaver Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte;
  • ansvar for forelæggelse af beslutningsoplæg på plan- og landdistriktsområdet for minister og departementschef,
  • koordinering af sager ift. regeringsudvalg, ordførermøder og ministerens møder i Folketinget samt koordinering af porteføljer ift. projekter,
  • varetagelse af personaleledelsen for kontoret med fokus på at sætte retning og give handlerum for dygtige medarbejdere, prioritere opgaver, give feedback og understøtte udvikling af kompetencer og talenter, og
  • fastholdelse og videreudvikling af et tillidsfuldt og effektivt samspil mellem kontoret og kollegaerne i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Du vil indgå i Kirkeministeriets ledelsesgruppe, og du vil referere til afdelingschefen for området for plan og land. Om dig Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, og at du;
  • har interesse for og erfaring fra en politisk ledet organisation, gerne et departement og i en koordinerende rolle,
  • har talent for og meget gerne erfaring med motiverende ledelse,
  • har en god fornemmelse for den politiske dagsorden,
  • har stor arbejdskapacitet, personlig gennemslagskraft og er initiativrig.
Vi lægger desuden vægt på, at du;
  • er en god kommunikator,
  • har gode samarbejdsevner og
  • har flair for at strukturere, prioritere og skabe overblik.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som kontorchef i en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Er du interesseret? Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Hans Peter Olsen på tlf.: 4061 3393 eller pr mail: hapo@km.dk. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og ansøgningsfristen er den 19. marts 2023. Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer) samt eventuelle referencer. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 23. marts 2023 og 2. samtaler den 28. marts 2023. Vi gør opmærksom på, at personlighedstest indgår som en del af rekrutteringen for kandidater, som går videre til 2. samtaler. Vi forventer, at denne foretages den 27. marts 2023. Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
    Om Kirkeministeriet
    Som ansat i Kirkeministeriet bliver du en del af en ny organisation med ca. 220 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.

    Du kan læse mere om Kirkeministeriet på www.km.dk.


    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen