ØKONOMI- OG IT-CHEF - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Vi søger en ny økonomi- og IT-chef, der kan og vil spille en nøglerolle i forhold til FH's store og komplekse økonomi, og som vil være garant for drift og udvikling af vores økonomi- og IT-område. Du bliver centralt placeret i organisationen med reference til FH's direktør, og du bliver den vigtigste økonomiske rådgiver for vores politiske og administrative ledelse.

Du bliver personaleleder for ti dygtige og engagerede medarbejdere, der varetager økonomi- og IT-opgaver. Personaleledelsesopgaven består i at være en nærværende, nysgerrig og sparrende leder, der kan sikre gode og konstruktive samarbejdsflader til hele huset. Du har en uddannelsesmæssig baggrund og en erfaring, der gør dig i stand til at håndtere og rådgive om en stor og kompleks økonomi. Du har erfaring fra en politisk ledet organisation, og som leder er du nysgerrig, tålmodig og har et stærkt fokus på trivsel. Du har stærke analytiske evner og kan formidle økonomi på en enkel og forståelig måde. Om FH FH er, som Danmarks største hovedorganisation, der repræsenterer 65 medlemsorganisationer og mere end 1,3 mio. lønmodtagere, en meget væsentlig aktør, der har afgørende indflydelse på retningen for og udviklingen af det danske samfund. FH er en spændende og alsidig arbejdsplads med varierende og dynamiske arbejdsopgaver, der handler om at forbedre vilkårene for arbejdstagere i Danmark og internationalt. Vi arbejder i lyse moderne lokaler i København - lige der, hvor Bryggebroen rammer Islands Brygge. Du kan læse mere om FH på www.fho.dk og se en uddybende job- og personprofil her. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret direktør Peter Nisbeth på tlf. 2338 4208 eller partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller [email protected]. Ansøgningsfristen er den 3. december 2023. Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden. Vi betragter mangfoldighed som en styrke og lægger vægt på at have et arbejdsmiljø, der følger med tiden, og vi bruger alles ressourcer optimalt og ordentligt. Vi arbejder for, at vores medarbejdersammensætning afspejler det samfund, vi er en del af, og alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge jobbet.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00