Policy- og kommunikationsrådgiver til Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet
Har du sans for de gode historier og er en haj til sociale medier? Kan du have mange bolde i luften og få de politiske budskaber ud over kanten? Og har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor ikke to dage er ens? Nu har du chancen for at få en unik stilling på en international arbejdsplads som policy- og kommunikationsrådgiver i Europa-Parlamentet.

Niels Fuglsang, medlem af Energi-, Industri- og Forskningsudvalget samt Økonomi- og Valutaudvalget for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, søger ny policy- og kommunikationsrådgiver. Vi tilbyder et job, i kernen af europæisk politik, hvor der til tider er fart på, og hvor du får reel indflydelse på politikken samt god mulighed for faglig og personlig udvikling. Arbejdsopgaver Som rådgiver vil dine opgaver hovedsageligt være:
  • Politisk og kommunikativ sparringspartner for Niels Fuglsang
  • Pressearbejde samt udvikle historier til og analyse af sociale medier
  • Udarbejde taler og debatindlæg
  • Assistere med udvalgsarbejdet i Økonomi- og Valutaudvalget og Skatteudvalget
  • Samarbejde med andre rådgivere og medlemmer af Europa-Parlamentet
  • Holde kontakt til myndigheder, interesseorganisationer og det socialdemokratiske bagland
  • Bidrage til at løse forefaldende administrative opgaver sammen med resten af kontoret
Profil Stillingen indebærer både presse- og policyrelaterede arbejdsopgaver, med et særligt fokus på førstnævnte. Du skal derfor have et godt øje for politisk kommunikation, strategisk tæft og for at formidle den gode historie. Du vil også komme til at følge sagerne i Parlamentets Økonomiudvalg, særligt i forhold til skattelydagsordenen. Det er ikke en forudsætning, at du har indgående kendskab til EU eller økonomi- og skattepolitik, men det vil være en fordel. Vi forestiller os, at du har en videregående samfundsfaglig, kommunikations- eller journalistisk uddannelse. Arbejdssproget vil være både dansk og engelsk. Det vil være et plus, hvis du har et godt netværk i mediebranchen, erfaring med kommunikations- og pressearbejde og viden om et eller flere af de emner, som Niels Fuglsang arbejder med. Vi lægger vægt på, at du har godt humør, er god til at samarbejde og kan tage initiativ. Arbejdspladsen er Europa-Parlamentet i Bruxelles med jævnlige rejser til Strasbourg. Du skal således være parat til at flytte til Bruxelles, hvis du tilbydes stillingen. Løn i henhold til Europa-Parlamentets assistent-statut. Tiltrædelse så vidt muligt den 1. december 2022. Motiveret ansøgning, CV, anbefalinger og referencer bedes sendt i én samlet fil pr. e-mail til Niels Fuglsang. Mærk ansøgningen "Policy- og kommunikationsrådgiver for Niels Fuglsang". Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 11. oktober kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 43. Yderligere spørgsmål kan rettes til politisk rådgiver Rasmus Hvide Beim via mail på rasmushvide.beim@ep.europa.eu og tlf. 4411 7144.
    Om Europa-Parlamentet
    Det er Europa-Parlamentets opgave at lovgive, vedtage EU’s budget og kontrollere Europa-Kommissionen. De 705 medlemmer, heraf 14 danske, er fordelt i forskellige fagudvalg, hvor de udarbejder, ændrer og vedtager lovgivningsforslag.

    Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 27 EU-lande, hvor de hver især arbejder for vælgernes forskellige interesser. Medlemmerne organiserer sig ikke efter nationalitet, men i politiske grupper ud fra deres politiske overbevisning.
    Læs nærmere her.




    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen