Politisk chef - Danske Handicaporganisationer
Vil du være med til at sikre politiske resultater for mennesker med handicap? Så søger vi en skarp lobbyist, der kan lede mennesker og processer i rollen som DH's nye politiske chef.

I DH arbejder vi for, at de mere end 500.000 danskere med et synligt eller usynligt handicap kan leve et liv som alle andre. Vi søger politisk indflydelse lokalt og nationalt, vi øger viden og forståelse for mennesker med handicap og skubber på for at få flere til at engagere sig i handicapsagen. Som politisk chef har du en nøglerolle i, at vi opnår målene og fortsat er et synligt og indflydelsesrigt talerør for handicapbevægelsen. Stillingen I stillingen får du et stort ansvar, mulighed for faglig og personlig udvikling, de bedste medarbejdere og en hverdag fyldt med sager, der er værd at kæmpe for. Dine ansvarsområder er:
  • Politisk interessevaretagelse i tæt samarbejde med den politiske ledelse.
  • Politikudvikling med inddragelse af DH's medlemsorganisationer.
  • Personaleledelse, faglig udvikling af og sparring med medarbejdere.
  • Politisk kommunikation i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen.
Der er handicappolitik i det meste politik. Du vil derfor skulle beskæftige dig med alt fra socialpolitik over beskæftigelses- og uddannelsespolitik til sundhed, transport og digitalisering. Det er ofte lokalt, at handicappolitik bliver til virkelighed. Du vil derfor skulle sikre sammenhæng mellem det nationale og det lokale politiske arbejde for derved at styrke interessevaretagelsen på begge niveauer. Læs mere om DH's politiske arbejde i vores strategi og handlingsplan 2022-2025: Stærkere Sammen. Som politisk chef er du personaleleder for to afdelinger: Politik & Analyse, hvor syv politiske konsulenter på forskellige politikområder fremmer vores politiske dagsordener gennem politiske indspil, tal og analyser og generel interessevaretagelse. Organisation, hvor tre organisations- og udviklingskonsulenter understøtter frivillige i vores 97 lokalafdelinger i deres politiske arbejde blandt andet i de kommunale handicapråd. Du refererer til DH's direktør og indgår i ledergruppen, der også består af en pressechef, en international chef og en administrationschef. I ledergruppen er vi optaget af, hvordan vi i fællesskab udvikler DH som organisation med fokus på resultatskabelse, fornyelse og trivsel. Din profil Vi søger en politisk chef, der har erfaring med interessevaretagelse, politikudvikling og personaleledelse. Vi leder efter en chef, der:
  • har politisk tæft og et godt kendskab til det politiske maskinrum.
  • har flere års erfaring fra en politisk organisation, fx interesseorganisation, politisk parti eller departement.
  • har en kandidatuddannelse
  • er struktureret og er vant til at tage ansvar for omfattende processer.
  • har erfaring med og talent for ledelse, og evner at skabe resultater gennem andre.
  • er udviklingsorienteret og ambitiøs på sin organisations og medarbejdernes vegne.
  • har en god politisk-organisatorisk forståelse og kan finde manøvrerum i en organisation med politisk ledelse, medlemsorganisationer og frivillige.
  • er en netværker, der tager initiativ og kan skabe relationer både internt og eksternt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til handicapområdet, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har en god politisk forståelse og erfaring fra en politisk organisation. I sekretariatet løfter vi i flok, og det er vigtigt, at du trives i en travl hverdag med mange forskellige typer af opgaver. Arbejdspladsen DH er paraplyorganisation for 35 handicaporganisationer og talerør for disse lokalt, nationalt og internationalt. DH arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. Læs mere om Danske Handicaporganisationer på www.handicap.dk. Sekretariatet består af 35 medarbejdere, hvor vi værner om et velfungerende arbejdsmiljø, en kultur præget af tillid og et godt kollegaskab på tværs af organisationen. Vi ønsker at bidrage til en god balance mellem arbejde- og privatlivet, gennem blandt andet mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Vi arbejder i verdens mest tilgængelige kontorhus lige ved Høje-Taastrup Station. Ansøgning Ansøgning med CV sendes via link, så vi har den senest tirsdag den 28. februar. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er velkommen til at kontakte direktør Katrine Mandrup Tang på telefon: 2917 0928 eller kmt@handicap.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Første runde samtaler afholdes den 7.-8. marts med efterfølgende test af de kandidater, der går videre til anden runde. Forventet tiltrædelse den 1. maj 2023. Vi ønsker en mangfoldig medarbejdergruppe og opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion, handicap eller etnisk baggrund.
    Danske Handicaporganisationer blev stiftet i 1934 under navnet De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). DSI skiftede navn til Danske Handicaporganisationer i 2008, og i dag er 35 handicaporganisationer er medlemmer af DH. Det gør DH til det fælles talerør på handicapområdet.

    Læs mere om Danske Handicaporganisationer på www.handicap.dk



    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen