Projektkonsulent med fokus på bæredygtighed
EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation. Vi repræsenterer en branche, der understøtter 137.000 danske jobs og som spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Nu søger vi en konsulent, der vil styrke bæredygtighedsprojekter på tværs af branchen og vise udviklingens betydning for hele det danske samfund.

Ejendomsbranchen har en nøglerolle i at sikre en mere bæredygtig fremtid for Danmark. EjendomDanmark, der er brancheorganisation for ejendomsbranchen, søger nu en projektkonsulent, der skal arbejde tæt sammen med branchens virksomheder om den grønne dagsorden. Projektkonsulenten vil også komme i berøring med de mange andre vigtige dagsordener, som ejendomsbranchen naturligt er en del af. EjendomDanmark kender medlemmernes virkelighed og taler deres sag. Du skal derfor have lyst til at skabe strukturerede netværk og sætte dig ind komplekse stofområder. Som vores nye projektkonsulent bliver du en del af vores Public-affairs afdeling, der politisk taler med branchens stemme i dialogen med de mange stakeholdere. Du vil få ansvar for større projektarbejder og få indflydelse på den fortsatte udvikling af EjendomDanmarks politiske arbejde med bæredygtighed. Vi tilbyder
  • Et spændende job i spændingsfeltet mellem politik og virksomhedernes virkelighed
  • Tæt samarbejde med branchens små og store aktører
  • Selvstændigt ansvar inden for rammerne af EjendomsDanmarks strategi
  • Mulighed for faglig udvikling
Vores ønsker til den kommende projektkonsulent
  • Du skal gerne have mindst 3-5 års erfaring
  • Du har en relevant kandidatuddannelse
  • Du brænder for projektledelse og netværksopbygning, og du evner at omsætte dette til konkrete initiativer - vi vil rigtig gerne høre om dine tidligere erfaringer
  • Du er udadvendt og søger gerne dialogen med medlemmerne, så du kan omsætte deres viden til brugbar kommunikation med omverdenen
Vores ønsker til vores nye kollega
  • Du kan lide at være en del af et fællesskab
  • Du nyder at samarbejde med alle i et hus med forskellige fagligheder
  • Du udviser initiativ og er udadvendt
  • Du er struktureret og målrettet i dit arbejde
Lyder jobbet interessant? Så send en kort ansøgning og dit cv til os hurtigst muligt, med emnefeltet: Projektkonsulent. Den endelige deadline for ansøgninger er den 1. februar og samtaler forventes at foregå i uge 8. Vil du gerne vide mere om jobbet, eller om den profil vi søger, så kontakt PA-chef Jan Ellebye på 2033 3876 eller [email protected]
Om EjendomDanmark
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark.
Vi repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 137.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 161 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00