Region Hovedstaden søger - Strategisk enhedschef til jord- og grundvandsområdet samt råstofområdet
Vil du være med til at løfte den vigtige opgave med at sikre jord og råstoffer som bæredygtigt materiale til fremtidens udvikling af regionen? Vil du sikre drikkevandet mod forurenende stoffer til gavn for borgernes sundhed og vandmiljøet? Har du politisk tæft og erfaring med jord-, grundvand- og råstofområdet samt strategisk-, personale- og driftsledelse i en politisk styret organisation?

Så er du et godt bud på vores nye enhedschef i miljøenheden i Center for Regional Udvikling. Et lederjob med fokus på strategi, drift og udvikling Du får som enhedschef mulighed for at sætte ambitiøse dagsordener på jord- og grundvandsområdet og på råstofområdet i samspil med råstofteamets sektionschef og enhedens to øvrige enhedschefer. Enhedsledelsen arbejder tæt sammen og deler ansvaret for enhedens samlede opgaveløsning og udvikling. Du vil i tæt samarbejde med sektionschefen for råstofområdet sætte strategisk retning og agere i en borgernær dagsorden med politisk opmærksomhed. Du får personaleansvaret for 3 af enhedens 11 jordforureningsteams - i alt ca. 20 medarbejdere. Desuden får du personaleansvaret for sektionschefen på råstofområdet - der får sin del af personaleansvaret for råstofmedarbejderne. Alle medarbejdere er dygtige, engagerede og selvkørende med en høj specialist faglighed indenfor jord- og grundvandsområdet samt råstofområdet. Region Hovedstadens miljøenhed er velfungerende med vægt på godt kollegaskab, et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af centrets chefgruppe og refererer til direktøren for Center for Regional Udvikling. Som enhedschef er din opgave at tage medansvar for enhedens faglige og strategiske udvikling, herunder at sikre en effektiv administration og økonomistyring samt koordinering med de øvrige fagområder i Center for Regional Udvikling. Sikker og effektiv drift er grundlaget for at drive en ambitiøs dagsorden på jord-, grundvand- og råstofområdet. Dine vigtigste opgaver bliver:
  • Daglig ledelse af sektionschefen samt medarbejdere, herunder at skabe motivation og arbejdsglæde.
  • Samspil med sektionschefen og enhedsledelsen, centerledelsen og eksterne samarbejdspartnere.
  • Strategisk og faglig udvikling indenfor dine ansvarsområder.
  • Politisk betjening
Region Hovedstadens miljøenhed I Miljøenheden arbejder vi hver dag for at sikre mennesker, grundvand og miljø mod påvirkning fra jordforurening. Desuden sikrer vi, at der er råstoffer og jord som bæredygtigt materiale til regionens fortsatte udvikling. Konkret løser vi følgende opgaver:
  • Myndighedsopgaver på råstofområdet, fx udarbejdelse af planer for udlægning af råstofgrave
  • Fremme af genanvendelige råstoffer
  • Myndighedsopgaver efter jordforureningsloven.
  • Kortlægning, undersøgelse og oprensning af forurenede grunde, herunder drift af ca. 100 afværgeanlæg.
  • Sikring af indeluft og grundvand ved byggerier på forurenede grunde.
  • I samspil med sektionschefen og centerdirektøren ydes rådgivning og betjening af regionsråd om jord-, grundvand- og råstofområdet.
  • Udvikling og implementering af strategier og projekter inden for jord-, grundvand- og råstofområdet og det regionale udviklingsområde.
  • Samarbejde med bl.a. kommuner, øvrige regioner, vandforsyninger, staten, private og forskningsinstitutioner om optimeret løsning af opgaverne på jord-, grundvand- og råstofområdet.
Din profil Vi søger en engageret og driftsorienteret enhedschef, som evner at lede og motivere dygtige og dedikerede medarbejdere - herunder en sektionschef - i samme retning. Du har flair for personaleledelse, og det falder dig naturligt at bringe dig selv og medarbejdernes kompetencer aktivt i spil på tværs af fagområder. Du er resultatorienteret, sætter en strategisk retning, kommunikerer tydeligt, kan sætte en politisk dagsorden, og bidrager til at skabe en spændende og anerkendende arbejdsplads, hvor daglig drift og myndighedsbehandling er i højsædet. Du skal kunne samarbejde med de øvrige chefer. Derfor skal du have et godt overblik, kunne prioritere og eksekvere i en tempofyldt hverdag i én af Danmarks største politiske organisationer. Du skal med andre ord være i stand til at bevare roen og overblikket, når det går stærkt. Jobbet kræver personlig robusthed, politisk tæft og evnen til hurtigt at sætte dig ind i og træffe beslutninger i komplicerede sager. Vi forventer, at du har faglig, juridisk og strategisk indsigt i enhedens fagområder. Vi forventer også, at du har en relevant lang videregående uddannelse samt et bredt netværk og gerne erfaring fra tilsvarende opgaver i en offentlig organisation, politisk interesseorganisation eller et større rådgivningsfirma. Vi ved godt, at kravene til stillingen er store. Til gengæld får du et spændende job med mulighed for at præge udviklingen på et område, som fylder både politisk og i organisationen. Vil du vide mere Du kan kontakte centerdirektør David Meinke på tlf. 2134 3356, hvis du har spørgsmål til stillingen. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen besættes på overenskomstvilkår i henhold til Danske Regioners Aftale for chefer. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2023. Ansøgning og samtale Ansøgningsfrist mandag den 29. maj 2023 kl. 23.59. Ansøgning modtages udelukkende elektronisk. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Vi forventer at holde indledende samtaler mandag den 12. juni og 2. runde samtaler onsdag den 21. juni. Om Center for Regional Udvikling Center for Regional Udvikling har ca. 200 medarbejdere og spiller en central rolle i regionens målbillede "Det handler om liv". Centeret er inddelt i tre enheder henholdsvis enheden for Miljø, enheden for Mobilitet, Innovation, Klima og Uddannelse (MIKU) samt Sekretariatet, som alle arbejder for at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen. Læs mere på www.regionh.dk. Om Region Hovedstaden Vi er regionens største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere og et budget på 44 mia. kroner. Regionen løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner.
Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.

Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i.

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta
*Koncerncentrene består af syv centre og et sekretariat
*Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
*Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
*Vi er ca. 3.100 medarbejdere
*Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00