SoMe-manager med videokompetencer til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Som videojournalist og SoMe-manager i Uddannelses- og Forskningsministeriet bliver du en del af et spritnyt, energisk team. Godt drive, stærk faglighed og samarbejde skal kendetegne det hold, vi er i gang med at skabe.

Søg dette job
Vil du være med, når et af Slotsholmens mest centrale områder skal diskuteres og markeres? Det nyoprettede, selvstændige presseteam i Uddannelses- og Forskningsministeriet har vokseværk og søger en videojournalist og SoMe-manager, der også skal samarbejde med teamet i koncernkommunikation. Vi ønsker at satse endnu mere på en stærk tilstedeværelse på de sociale medier med en erfaren kraft i spidsen, der kan planlægge contentflows og producere foto og video, der understøtter (og skaber) den politiske dagsorden inden for uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet er afgørende for fremtidens Danmark. De unge skal klædes på til arbejdsmarkedet, og forskningen skal drive Danmark og verden fremad. Du skal kunne holde hovedet koldt i pressede situationer og være kreativ og opsøgende. Du skal kunne omsætte fagligt komplekst stof og samarbejde med kolleger med forskellige fagligheder og have lyst til at sætte dig grundigt ind i uddannelses- og forskningsområdet. Presseteamet er nyoprettet som selvstændig enhed, og du bliver derfor en del af et hold, hvor toget kører, mens skinnerne i nogen grad lægges. Godt drive, stærk faglighed og samarbejde skal kendetegne det hold, vi er i gang med at skabe. Vi skal have det sjovt. Og skabe synlige resultater. Holdet skal bestå af tre presserådgivere, en SoMe-manager, der kan producere video, og en pressechef. Da stillingen er nyoprettet er der mulighed for at præge stillingens indhold og arbejdsopgaver. Vi tilbyder blandt andet:
  • En central rolle i højspændte sager
  • En omskiftelig og spændende hverdag
  • Tæt sparring og inddragelse på højt niveau med minister og ledelse i departementet
  • Mulighed for at sætte præg på hverdagen, processerne og resultaterne
  • Rigtig gode kolleger
Du skal kunne:
  • Producere video og foto
  • Styre ministeriets eksterne kommunikation
  • Have politisk næse og blik for timing
  • Være indstillet på fleksible arbejdstider
  • Navigere i en politisk styret organisation
En ambitiøs og social arbejdsplads Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Katja Brandt Andersen på telefonnummer 24 89 63 37 eller på e-mail kba@ufm.dk. Søg stillingen Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Vi skal have din ansøgning senest torsdag 18. august 2022. Vi forventer at holde to samtalerunder i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang. Vi skaber fundamentet for fremtiden Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst
    Søg dette job
    Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement

    I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores to styrelser. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, økonomi, it, HR og service.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen