Teamleder til Driftsadministrationen
Kan du håndtere og balancere projekter, drift og kundeservice - så har vi et tværgående, nyoprettet teamlederjob til dig!

København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kunne kalde byen for hjem. By & Havn udvikler og understøtter byudviklingen til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København. Vi skaber rammerne og pladsen til at endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden. By & Havns aktiviteter skal samtidigt bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som 70 % reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden. Vi tager vores samfundsansvar alvorligt, og lægger stor vægt på troværdighed og åbenhed i vores arbejde. Om jobbet Jobbet er nyoprettet, og vi søger en teamleder med et godt overblik og lyst til at styrke vores driftsorganisation ved ledelse af en tværgående enhed, Driftsadministration, med ansvar for planlægning og styring af driftens funktioner, projekter og budgetter. Enheden er en central funktion i udviklingen hen mod en endnu mere effektiv og professionel drift, som kan sammenligne sig med de bedste i markedet. Driftsadministrationen favner tre områder: projektportefølje, administration og kundeservice. Du refererer til chefen for Driftsorganisationen og får et tæt samarbejde med dine ledelseskollegaer og en bred berøringsflade på tværs af By & Havn.
  • Projektområdet omfatter f.eks. digitaliseringsprojekter hen imod digital drift og procesoptimering, deltagelse i udvikling af nye p-anlæg i byudviklingsområderne, overdragelse af bykvarterer til grundejerforeninger og kommunen samt opbygning af tegningsarkiv og kortproduktion.
  • Driftsadministrationen arbejder med driftsorganisationens styring og målrapportering, investerings- og driftsbudgetter, udarbejdelse af beslutningsnotater, administration af kontrakter med leverandører, fakturering m.v.
  • Kundeservice håndterer parkeringskunder, lejere, havne- og byrumsbrugere.
Opgaverne Du bliver teamleder for erfarne medarbejdere og to studerende med ansvaret at udvikle teamet og sikre kompetent opgaveløsning. En stor del af ansvaret ligger i at forankre driften på tværs af husets forskellige afdelinger, så der er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. I samarbejde med de enkelte medarbejdere skal projektporteføljen løbende udvikles, herunder sikre opbygning af en effektiv projektstruktur, der kan håndtere projekter med interne og eksterne deltagere. Driftsadministrations opgaver omfatter udvikling og implementering af klimaregnskab, budgetter, dataanalyse, sagsarkiver, rapportering og opfølgning. Kundeservicefunktionen understøtter alle dele af By & Havns virke, og du skal sikre en smidig og imødekommende kundeservice, der møder stadig stigende forventninger i takt med udviklingen af byområderne. Om dig For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:
  • Naturligt motiverer og skaber gode relationer med medarbejdere og kolleger, og derigennem hjælper dem til at excellere.
  • Kan opbygge og udvikle en robust organisation, som er agil og handlekraftig.
  • Følger kontinuerligt op på opgaver og sikrer dig, at de udføres effektivt og inden for deadline.
  • Er en god kommunikator, både skriftligt og mundtligt, og kommunikerer klart og effektivt på alle niveauer.
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med ledelse af organisationer samt tværfaglige og komplekse programmer, og har erfaring med at udvikle og løfte opgaver i partnerskaber.
Om By & Havn Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Tom Saxlund, Chef for Drift, på 4027 1764. By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023 kl. 23.59. Uagtet ansøgningsfristen afholdes der løbende samtaler, og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden.
Om By & Havn

By & Havn udvikler nye områder i København og driver Københavns havn. Når vi udvikler byen, planlægger vi fremtiden i samspil med københavnerne. Ambitionen er, at skabe en sund, bæredygtig og sammenhængende by af høj arkitektonisk kvalitet, der i respekt for sin fortid skaber rammer for fællesskaber, et godt liv og en levende havn. Ved at udvikle og sælge arealer i København og drive havnen, finansierer selskabet offentlig infrastruktur, der gør det lettere og mere bæredygtigt at være københavner.

By & Havn beskæftiger ca. 150 medarbejdere herunder bl.a. økonomer, jurister, byplanlæggere, ingeniører, maritime medarbejere, ejendomsinspektører, kontormedarbejdere og specialarbejdere, som udfører drift og vedligehold i selskabets udviklingsområder og i Københavns havn.
Læs mere her www.byoghavn.dk


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00