Vil du være med til at udvikle bæredygtighedsundervisningen i grundskolen?
Vær med til at gøre børn og unge til aktive medborgere på natur- og miljøfronten. Vi søger en barselsvikar for vores projektleder på Grøn Skole programmet.

Søg dette job
Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Målet er at bidrage til at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Der er knap 300 skoler tilmeldt Grøn Skole i Danmark. Arbejdsopgaverne omfatter:
  • Faglig og pædagogisk udvikling af Grøn Skole-programmet til grundskolen og læreruddannelsen, samt sparring med kollega om indsatsen til ungdomsuddannelserne
  • Bidrage til projektudviklingen på børn- og ungeområdet
  • Udvikling af undervisningsmaterialer/-tiltag
  • Samarbejde med relevante organisationer, kommuner, skoler, eksterne parter, ministerier m.fl.
  • Ansvarlig for Friluftsrådets konferencespor på den landsdækkende naturfagskonference "Big Bang"
  • Bidrage til Friluftsrådets politiske arbejde på børn- og ungeområdet
Vi forventer, at du:
  • Har en undervisningsmæssig og pædagogisk baggrund, gerne med indsigt i miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling
  • Har erfaring med projektledelse og projektudvikling
  • Har indsigt i uddannelsessystemet, særligt på grundskoleområdet
  • Er en god formidler, både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at netværke og finde relevante samarbejder
  • Kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage initiativ og ansvar
  • Har erfaring med at tilrettelægge og afvikle kurser, workshops og konferencer (gerne med lærere som målgruppe)
  • Har forståelse for arbejdet i en politisk styret interesseorganisation
Ansættelsesforhold Barselsvikariatet er på 8 måneder med mulighed for eventuel forlængelse. Start senest 24. oktober 2022. Aflønning sker i henhold Friluftsrådets overenskomst med DM. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Hvem er vi? Friluftsrådet er en selvstændig ikke-statslig paraplyorganisation, der samler 88 organisationer på friluftsområdet. Friluftsrådet arbejder for at udvikle friluftslivet, formidle natur og bæredygtighed og forbedre rammerne for at opleve og forstå naturen. Vores vision er: Friluftsliv for alle - I en rig natur, på et bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets sekretariat ligger i København SV og er en socialt og fagligt velfunderet organisation, hvor engagementet er højt, fleksibiliteten og selvstændigheden stor, og den daglige trivsel er i fokus. Vi kan lide at være sammen og har blandt andet en aktiv personaleforening, frokostordning og en fast ugentlig hjemmearbejdsdag. Kontakt Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte direktør Winni Grosbøll, tlf. 3018 1979 eller e-mail wg@friluftsraadet.dk. Du sender din ansøgning og CV senest 29. august 2022 og skriver "ansøgning projektleder Grøn Skole" i emnefeltet. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Vi planlægger samtaler i uge 36 med 1. samtale mandag 5. september 2022.
    Søg dette job
    Om Friluftsrådet
    Friluftsrådet er paraply for friluftslivet og varetager det samlede friluftslivs interesser. Vi inspirerer danskerne til mere friluftsliv og samtidig forbedrer vi muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser - i en rig natur, der er værd at opleve.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen